Fremsat den 26. februar 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

(Dækning af udgifter til genhusning, opmagasinering og flytning samt udbedring af skimmelsvamp m.v.)

§ 1

I lov om stormflod og stormfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 1090 af 23. november 2012, som ændret ved § 34 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, indsættes efter »indirekte tab«: », jf. dog stk. 3 og 4,«.

2. I § 4 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Der ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger i tilknytning til genhusning, herunder opmagasinering og flytning. Der ydes kun erstatning for den del af genhusning, som overstiger én måned. Erstatning til genhusning kan maksimalt udgøre 12.000 kr. pr. måned.

Stk. 4. Der ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger som følge af skimmelsvamp opstået i forbindelse med stormflod eller oversvømmelse, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatning efter stk. 1-4.«

3. I § 24, stk. 3, ændres »20 kr.« til: »30 kr.«.

4. I § 27, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Statsgarantien til stormflods- og oversvømmelsespuljen udgør 400 mio. kr. til og med 2017.«

5. I§ 27, stk. 4, ændres »10 kr.« til: »20 kr.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. § 1 nr. 1 og 2 har virkning for skader indtrådt fra den 6. december 2013.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 1. oktober 2012 trådte en ny stormflodsordning i kraft. Den nye stormflodsordning blev vedtaget af et enigt Folketing den 26. maj 2010 ved lov om ændringer i stormflodsloven. Lovændringerne følger anbefalingerne i Rapport om Revision af Stormflodsordningen afgivet den 30. november 2009 fra det af den tidligere regering nedsatte Stormflodsudvalg. Stormflodsudvalget bestod udover repræsentanter fra en række ministerier af bl.a. Forsikring & Pension, Forbrugerrådet og Kommunernes Landsforening.

Der blev i udformningen af den nye lovgivning lagt vægt på at bevare stormflodsordningen som en katastrofeordning. Dette har været et bærende princip siden ordningens etablering tilbage i 1991 for at fastholde et incitament for borgerne til at tegne forsikring og generelt selv sikre sig mod skader på deres ejendele. Dette ønske om at fastholde den enkeltes incitament og ansvar skal ses i lyset af, at stormflodsordningen er en kollektivt finansieret ordning af alle, der har tegnet en brandforsikring. At der er tale om en katastrofeordning, udmønter sig bl.a. ved, at loven kun dækker situationer, der statistisk forekommer sjældnere end hvert tyvende år, og hvor der ikke i almindelighed er mulighed for at tegne en privat forsikring.

Erstatningsmodellen i stormflodsordningen, som bygger på Stormflodsudvalgets anbefalinger, indeholder dels en såkaldt "negativliste", der er en oplistning af områder, ejendom og genstande m.v., som eksplicit er undtaget muligheden for erstatning efter stormflodsordningen ud fra den betragtning, at ordningen er en katastrofeordning, dels at der er en selvrisiko, som vokser ved gentagne oversvømmelser af samme ejendom. Negativlisten kodificerer i en vis udstrækning Stormrådets hidtidige praksis, særligt for så vidt angår ejendom og løsøre, som har været placeret på udsat beliggende steder. At der er en selvrisiko i stormflodsordningen, og at den kan stige ved gentagne oversvømmelser af samme ejendom er til en vis grad tilsvarende almindelige private forsikringer. I de fleste private forsikringsaftaler anvendes der også en selvrisiko i forbindelse med skade på bil, hus m.v., og gentagne skader kan få betydning for enten forsikringspræmien eller selvrisikoen. Undtagelserne fra ordningen opregnet i negativlisten og selvrisikoen skal give incitamenter for ejerne m.v. til at gennemføre foranstaltninger, som kan være med til - helt eller delvist - at forebygge fremtidige skader. Der er tale om en afbalanceret erstatningsmodel, når der henses til, at stormflodsordningen skal bevares som en katastrofeordning.

Stormrådet har afgjort, at der var stormflod i store dele af landet i forbindelse med stormen den 5.-6. december 2013 (stormen Bodil). De skadesramte har derved mulighed for at søge om erstatning fra stormflodsordningen for skader på bygninger eller løsøre, der er opstået som følge af den forhøjede vandstand. Stormflodsordningen yder erstatning for umiddelbart indtrådte skader eller såkaldte direkte tab, mens erstatning for indirekte tab ikke dækkes. Det er i overensstemmelse med, hvad der almindeligvis er praksis i private forsikringsaftaler. I private husforsikringer er det dog almindeligt forekommende, at der ved væsentlige skader, der betyder at boligen ikke er beboelig, mens der sker udbedring af skaden, ydes dækning for rimelige omkostninger til genhusning og flytteomkostninger m.v. efter forudgående aftale, ligesom det er almindelig praksis, at der ydes en vis dækning for skimmelsvamp, hvis det er en direkte følgeskade af en dækningsberettigende vandskade på bygningen. Stormflodsordningen har ikke efter de gældende regler mulighed for at yde en lignende erstatning. Der er dermed en forskel mellem dækningen i tilfælde af, at en bolig er ubeboelig eller blevet ramt af skimmelsvamp og dækket af en privat forsikring og stormflodsordningens dækning ved skader opstået ved en stormflod.

Formålet med dette lovforslag er derfor at udvide stormflodsordningens dækningsområde til også at omfatte erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med nødvendig genhusning, herunder opmagasinering og flytning i forbindelse med stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer. Det foreslås samtidigt, at ordningen udvides til også at yde erstatning til omkostninger til en vis udbedring af skimmelsvamp, som er opstået som en direkte følge af en skade på fast ejendom, der er forårsaget af stormflod eller af oversvømmelser fra vandløb og søer, ligesom finansieringen af ordningen foreslås justeret som følge af de nævnte udvidelser.

Lovforslaget skal ses i lyset af, at stormfloden i forbindelse med stormen Bodil medførte betydelige skader på en række helårsboliger, og ikke kun sommerhusområder ved kystnære områder som primært har været ramte områder ved tidligere stormfloder, hvorfor der er behov for længerevarende genhusning for en større gruppe af personer. For de skadesramte familier kan der være tale om ikke ubetydelige genhusningsomkostninger, og mange har henvendt sig til forsikringsselskaberne med henblik på at undersøge mulighederne for at få dækning.

Forslaget har ikke derudover til formål at ændre på den eksisterende erstatningsmodel for så vidt angår andre indirekte tab eller på ordningens dækningsomfang i øvrigt, herunder selvrisikoen eller negativlisten i § 4, stk. 2, idet disse er centrale for at bevare stormflodsordningen som en katastrofeordning.

I forbindelse med behandlingen af sager efter stormfloden i december 2013 er den nye skadesopgørelses- og værdiansættelsesmetode i stormflodsordningen for første gang taget i brug. Den nye skadesopgørelsesmetode indebærer brug af genanskaffelsesprincippet, der svarer til det skadesopgørelsesprincip, der anvendes i almindelige forsikringsaftaler, hvilket var en af intentionerne bag den nye lovgivning i 2010. I behandlingen af sagerne er der således taget udgangspunkt i almindelige forsikringsmæssige principper. Det har imidlertid vist sig, at der er en vis forskel i den konkrete skadesopgørelsespraksis mellem stormflodsordningen og de private forsikringsselskaber for så vidt angår brugen af afskrivningstabeller for bygninger og bygningsdele. Stormflodsordningen anvender i højere grad afskrivningstabeller på bygninger og bygningsdele end forsikringsselskaberne gør det i dag. Denne forskel indebærer, at stormflodsordningen giver en lavere erstatninger på disse elementer. En ændring heraf har finansielle konsekvenser for ordningen, hvilket foreslås håndteret med nærværende lovforslag.

Det foreslås, at lovforslaget gives tilbagevirkende kraft fra og med den 6. december 2013, således at ændringen kan komme de allerede skadesramte som følge af stormfloden i forbindelse med stormen Bodil til gode. Dog foreslås det, at bestemmelserne vedrørende ordningens finansiering gennem forøget afgiftsopkrævning først får virkning fra lovens ikrafttræden.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Gældende ret

Efter den gældende stormflodsordning ydes der erstatning for umiddelbart indtrådte skader, mens erstatning for indirekte tab ikke dækkes. Indirekte tab omfatter bl.a. omkostninger til genhusning, opmagasinering, driftstab m.v.

Det er forsikringsselskaberne, der modtager og behandler anmeldelser om skader dækket af ordningen. De skadesramte har klageadgang til Stormrådet.

Ordningen finansieres gennem en årlig afgift på 30 kr. pr. brandforsikringspolice, heraf 20 kr. til stormflods- og oversvømmelsespuljen og 10 kr. til stormfaldspuljen. Stormflodsordningen er derfor en kollektivt finansieret ordning, som betales af alle, der har tegnet en brandforsikring. Det uanset om de bor i et område, hvor der er risiko for at blive ramt af en stormflod. Hertil kommer en statsgaranti på 200 mio. kr., såfremt puljens egenkapital skulle vise sig utilstrækkelig. Såfremt statsgarantien aktiveres, hæves afgiften midlertidigt med 10 kr. til 40 kr. for at tilbagebetale det beløb, der udbetales under statsgarantien. Når statsgarantien er tilbagebetalt, nedsættes afgiften igen til 30 kr. pr. brandforsikringspolice.

2.2 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at udvide stormflodsordningens dækning, så der også kan ydes erstatning for rimelige omkostninger til genhusning, herunder opmagasinering og flytning som følge af skader forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer. I overensstemmelse med principperne bag den eksisterende erstatningsmodel, herunder selvrisikoen, foreslås det, at erstatningen kun dækker udgifter til genhusning efter den første måned og maksimalt kan udgøre 12.000 kr. pr. måned. Af hensyn til at undgå misbrug af ordningen, f.eks. i form af genhusning under mere luksusprægede forhold, bør der alene ske dækning af rimelige omkostninger forbundet med genhusning. Dette skal også ses i lyset af, at stormflodsordningen er en kollektivt finansieret katastrofeordning, og ikke en egenfinansieret privat forsikring. Ved at sætte et loft over, hvad rimelige omkostninger maksimalt kan udgøre, bliver grænserne for erstatningen let forståelig for de skadesramte borgere.

Det foreslås desuden, at ordningen udvides til at yde erstatning for omkostninger til en vis udbedring af skimmelsvamp, som er opstået som en direkte følge af den primære skade på fast ejendom, der er forårsaget af stormflod eller oversvømmelser, og som er erstatningsberettigende i medfør af § 4. Da en lang række boliger og sommerhuse i forvejen indeholder skimmelsvamp, er formålet med udvidelsen alene at dække omkostninger til udbedring af skimmelsvamp, der er opstået som en direkte følgeskade i forbindelse med en erstatningsberettigende vandskade efter en stormflod eller en oversvømmelse.

Andre former for indirekte omkostninger eller tab, som f.eks. driftstab, låneomkostninger på eksisterende boliglån m.v., skal fortsat ikke være dækket. Derved bevares et vist incitament til at gennemføre sikring af boliger i størst muligt omfang imod stormflods- og oversvømmelsesskade, og samtidig fastholdes det grundlæggende princip om, at stormflodsordningen er en katastrofeordning.

Det foreslås, at forsikringsselskaberne skal administrere denne form for erstatning efter de samme regler og praksis, som gælder for de øvrige typer erstatning efter stormflodsloven. Det betyder bl.a., at forsikringsselskaberne har mulighed for at lægge ud for betaling og fakturere Stormrådet efterfølgende. Administrationen er i øvrigt underlagt Stormrådets tilsyn og i øvrigt omfattet af de skadesramtes klageadgang til Stormrådet.

Udover at de foreslåede udvidelser af stormflodsordningen har en påvirkning på ordningens økonomi, har det vist sig, at der er en forskellig praksis for anvendelse af afskrivning for bygninger og bygningsdele i henholdsvis stormflodsordningen og hos forsikringsselskaberne. Stormrådet har i samarbejde med Forsikring & Pension foretaget en undersøgelse af, om stormflodsordningens anvendelse af afskrivningstabeller svarer til sammenlignelige private forsikringer i dag. Undersøgelsen viser, at stormflodsordningen på en række elementer i forhold til fast ejendom, men ikke i forhold til løsøre, benytter sig af afskrivninger, hvor sammenlignelige private forsikringer i dag enten har mindre eller ingen afskrivninger. På den baggrund ændres brugen af afskrivningstabeller på fast ejendom, hvilket sker administrativt, men det påvirker ordningens økonomi og finansiering. Derfor foreslås finansieringen af ordningen justeret. Konkret foreslås det, at stormflodsordningens statsgaranti midlertidigt udvides med 200 mio. kr. til 400 mio. kr. til og med 2017, hvorefter statsgarantien reduceres til 200 mio. kr. igen. Erhvervs- og vækstministeren kan herudover, såfremt der opstår behov herfor, i overensstemmelse med almindelig praksis efter forelæggelse for og godkendelse af Folketingets Finansudvalg af et aktstykke midlertidigt forhøje statsgarantien udover det nævnte beløb.

Det foreslås desuden, at den årlige afgift på brandforsikringspolicer hæves med 10 kr. til i alt 40 kr. Endelig foreslås det, at den midlertidige forhøjelse af afgiften på brandforsikringspolicer ved statsgarantiens aktivering hæves med 10 kr. til 20 kr.

Det foreslås, at lovændringen for så vidt angår dækning af omkostninger til genhusning m.v. og erstatning til dækning af omkostninger til udbedring af skimmelsvamp får virkning fra og med den 6. december 2013, således at ændringen kan komme de allerede skadesramte til gode, og at lovændringen for så vidt angår finansieringen får virkning fra lovens ikrafttræden.

Muligheden for erstatning, herunder eventuel pristalsregulering af beløbsstørrelser, vil blive evalueret senest i foråret 2015, hvor der i øvrigt skal ske evaluering af lovens muligheder for erstatning for oversvømmelse fra vandløb og søer.

Erstatning for genhusning og skimmelsvamp vil også gælde for oversvømmelsesordningen, hvor behandlingen af sagerne dog varetages af Stormrådet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og regioner

Den nuværende ordning finansieres ved en årlig afgift på 30 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice, heraf tilgår 20 kr. stormflodsordningen og de resterende 10 kr. stormfaldsordningen. Hertil kommer en bagvedliggende statsgaranti for stormflodsordningen på 200 millioner kr. Ved træk på statsgarantien kan den årlige afgift midlertidigt forhøjes til 40 kr. pr. brandforsikringspolice.

De årlige indtægter, der tilgår stormflods- og oversvømmelsespuljen, er ca. 85 mio. kr. Da udbetalinger siden 2006 har været mindre end indtægterne, var egenkapitalen i stormflods- og oversvømmelsespuljen ca. 245 mio. kr., før stormen d. 5.-6. december 2013 ramte.

Stormflodsordningen har løbende omkostninger til stormflods- og oversvømmelsesskader, som historisk set beløber sig til ca. 60 mio. kr. årligt i gennemsnit.

Med det foreslåede loft for erstatningen til genhusning m.v. på maksimalt 12.000 kr. pr. måned, og med en antagelse om at de gennemsnitlige omkostninger ved genhusning m.v. udgør 80.000 kr., bliver den samlede udgift til genhusning efter stormfloden i december 2013 ca. 40 mio. kr., når det skønsmæssigt lægges til grund, at der er behov for genhusning af 400-500 familier. Skønnet på genhusning af 400-500 familier er bekræftet af Forsikring & Pension på baggrund af Forsikring & Pensions drøftelser med forsikringsselskaberne.

På baggrund af de afskrivninger, der er indberettet til Stormrådet fra private forsikringsselskaber, er det vurderingen, at en tilpasning af stormflodsordningens afskrivningspraksis vil medføre ekstraordinære omkostninger i 2014 for ca. 120 mio. kr. og ca. 20 mio. kr. årligt herefter.

Der er på baggrund af stormen foreløbigt hensat ca. 445 mio. kr. til udbedring af skader. Der hensættes i overensstemmelse med tidligere praksis 150.000 kr. pr. anmeldelse. Skønnet på en gennemsnitlig omkostning på 150.000 kr. pr. sag er højere end de gennemsnitlige udbetalinger ved tidligere store storme. I 2006 var den gennemsnitlige udbetaling 95.254 kr. pr. anmeldelse. Den endelige omkostning kendes først, når alle sagerne er afsluttet.

Det samlede beløb vurderes ikke at blive væsentligt større idet fristen for at anmelde en skade udløb den 10. februar 2014, dog med undtagelse af udvidelserne af stormflodsområderne i den vestlige del af Limfjorden og den sydlige del af Ringkøbing Fjord og da det alene er sager, hvortil der gives dispensation på grund af særlig omstændigheder, som kan anmeldes efter fristens udløb.

På denne baggrund forventes de samlede omkostninger i 2014 at udgøre 665 mio. kr. inkl. omkostninger til genhusning, skimmelsvamp og ændret afskrivningspraksis. Dermed forventes ordningen uden ændret finansiering at have en egenkapital ultimo 2014 på ca. minus 315 mio. kr.

På den baggrund foreslås det midlertidigt at udvide ordningens statsgaranti fra 200 mio. kr. til 400 mio. kr. og samtidig ændre de nugældende beløb til en årlig afgift på 40 kr. på hver enkelt brandforsikringspolice, hvoraf 30 kr. vil tilgå stormflodsordningen og 10 kr. vil tilgå stormfaldsordningen. Hertil kommer en yderligere midlertidig forhøjelse med 20 kr. til i alt 60 kr., såfremt der trækkes på den bagvedliggende statsgaranti tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen. Udbetalinger under statsgarantien vil få statsfinansielle konsekvenser for det pågældende finansår. Da statens udlæg skal forrentes og tilbagebetales, vil forslaget på sigt imidlertid ikke få statsfinansielle konsekvenser.

Den økonomiske vurdering er dog behæftet med en vis usikkerhed, som skyldes, at det endelige omkostningsniveau pr. anmeldt skade endnu ikke kendes og da beregningen af resultatet af ændringer i afskrivningspraksis er baseret på et relativt begrænset antal sager.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Erhvervsstyrelsen, Team Effektiv Regulering (TER), som bemærker, at lovforslaget ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forsikringsselskaberne skal fremover i deres sagsbehandling, vedrørende sager dækket af lov om stormflod og stormfald, medtage udgifter til genhusning, herunder opmagasinering og flytning. TER bemærker endvidere, at virksomhederne i dag kompenseres for denne sagsbehandling. De administrative konsekvenser bliver ikke kvantificeret yderligere.

Hvorvidt de med lovforslaget foreslåede ændringer samlet vil give anledning til justering af kompensationen til forsikringsselskaberne i op- eller nedadgående retning vil blive fastlagt ved forhandling efter lovforslagets vedtagelse.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra d. 8. januar 2014 til d. 29. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation - ABF, Andelsbolighavernes LO, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Sejlunion, Danske Advokater, Danske Forsikrings- og Pensionsmæglere (Forsikringsmæglerforeningen), Danske Havne, Danske Regioner, Datatilsynet, Dansk Industri (DI), Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Forsikring & Pension, Fritidshusejernes Landsforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening (KL), Lejernes LO, Parcelhusejernes Landsforening, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer og Stormrådet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at der som en konsekvens af, at det foreslås at udvide stormflods- og oversvømmelsesordningen til at dække omkostninger til genhusning m.v. samt udbedring af skimmelvamp indsættes en henvisning til stk. 3 og 4 for at præcisere, at der ikke ydes erstatning til indirekte tab medmindre der er tale om dækning af udgifter til genhusning m.v. samt udbedring af skimmelvamp.

Til nr. 2

Bestemmelsen indeholder et forslag om, at stormflods- og oversvømmelsesordningens dækningsområde udvides til også at omfatte erstatning for rimelige omkostninger til nødvendig genhusning, opmagasinering og flytning som følge af skader forårsaget af stormflod eller af oversvømmelse fra vandløb og søer. Omkostninger forbundet med flytning dækker både fra- og tilbageflytning til boligen.

For at opnå erstatning for genhusning, skal den skadesramte have et reelt behov for genhusning, dvs. at genhusning er nødvendig fordi boligen, der anvendes som helårsbolig, ikke er beboelig, mens der sker udbedring af skaden. Omkostninger til genhusning, opmagasinering og flytning dækkes således kun i det omfang, den faste ejendom er en helårsbolig eller et sommerhus, som er undtaget forbuddet om helårsbeboelse i sommerhuse i planlovens §§ 40 eller 41. Den skadesramte dokumenterer i givet fald, at et sommerhus er undtaget fra forbuddet om helårsbeboelse. Har den skadesramte mulighed for at bo i eksempelvis eget sommerhus i nærheden eller er genhusning finansieret af kommunen eller andre, kan der ikke opnås erstatning for omkostninger til selve genhusningen, mens omkostninger til opmagasinering og flytning dækkes efter ordningen.

Der ydes erstatning til rimelige omkostninger til genhusning. Rimelige omkostninger til genhusning kan omfatte omkostninger til midlertidige foranstaltninger på skadestedet, f.eks. opstilling af barak/skurvogn og opsætning af køkken/bad.

I forbindelse med genhusning kan der ligeledes ydes erstatning til omkostninger til opmagasinering, hvis dette er nødvendigt, og omkostning til flytning, såfremt der skal ske egentlig flytning. Der dækkes omkostninger til både flytning fra den skadesramte ejendom og tilbage til ejendommen, når denne igen er beboelig.

Erstatningen til genhusning, herunder eventuelt til opmagasinering og flytning, kan ikke samlet set overstige 12.000 kr. pr. måned. Der dækkes endvidere kun udgifter til genhusning efter den første måned, det vil sige, at omkostningerne til den første måneds genhusning dækkes af den skadesramte selv. Dette betyder ikke, at erstatning ikke kan udbetales i den første måned efter en stormflod, men er alene en beregningsmæssig selvrisiko på 12.000 kr., som efterfølgende kan fordeles over de følgende måneder. Det er op til forsikringsselskaberne at udøve den nødvendige administration heraf. I øvrigt er det alene selve genhusningsomkostningerne, som er pålagt en måneds selvrisikobetaling. Opmagasinering og flytningsomkostninger er ikke omfattet af selvrisikoen. Udover at den skadesramte selv skal betale den første måneds genhusning, beregnes derfor ikke yderligere selvrisiko. Lovens §§ 6 og 6 a finder således ikke anvendelse i forbindelse med genhusning.

Eventuelle sparede omkostninger til husleje i medfør af lejeloven for den skadesramte modregnes i omkostningerne til genhusning m.v. før erstatningen udbetales. Dette skyldes, at lejere ellers ville få en utilsigtet økonomisk gevinst og modsvares af, at ejere stadig betaler de finansielle omkostninger på lån m.v. på deres faste ejendom. Såfremt omkostningerne til genhusning m.v. efter fradrag af eventuelle sparede omkostninger ligger under 12.000 kr., så dækker stormflodsordningen alene dette mindre beløb.

Behandling af spørgsmål om erstatning for omkostninger til genhusning af lejere varetages i øvrigt af lejerens (løsøre)forsikringsselskab.

I lighed med hvad der allerede gælder for stormflodsordningen i øvrigt, vil det være forsikringsselskaberne, der skal administrere denne udvidelse af erstatningsordningen med mulighed for dækning af rimelige omkostninger til genhusning, efter de samme regler og praksis, som gælder for de øvrige typer erstatning efter stormflodsloven. Det betyder bl.a., at forsikringsselskaberne har mulighed for at lægge ud for betaling og fakturere Stormrådet efterfølgende, og at det er forsikringsselskaberne, der skal vurdere om den enkelte skadesramte har et reelt behov for genhusning. Administrationen er underlagt Stormrådets tilsyn og i øvrigt omfattet af de skadesramtes klageadgang til Stormrådet.

Herudover foreslås det, at der kan ydes erstatning til privatpersoner for omkostninger som følge af skimmelsvamp opstået som en direkte følge af en skade på fast ejendom, der er forårsaget af stormflod eller af oversvømmelser fra vandløb og søer. Det foreslås alene, at ordningen udvides til også at yde erstatning til omkostninger til afrensning af skimmelsvamp, som er opstået som en direkte følge af stormflod eller oversvømmelser. Hermed menes, at der alene ydes erstatning til afrensning af skimmelsvamp, som skyldes den vandindtrængning, som stormfloden eller oversvømmelsen har medført. Da mange huse allerede har enten svampesporer eller skimmelsvamp, kan det være svært at afgrænse både tids- og omfangsmæssigt i hvilket omfang skimmelsvampen skyldes stormfloden eller oversvømmelsen eller andre forhold. Derfor foreslås det, at der alene ydes erstatning til dækning af omkostninger til selve afrensningen af skimmelsvamp i den ramte bygning eller de ramte bygningsdele, hvor der er en direkte årsagssammenhæng mellem den indtrådte skade og den vandpåvirkning som oversvømmelsen eller stormfloden har medført. Det er i overensstemmelse med, hvad der er praksis i en række private forsikringsselskaber. Omkostninger til afrensning af skimmelsvamp på løsøre er ikke omfattet - dog bortsat fra påkrævede afrensning af skimmelsvamp i forbindelse med opmagasinering.

I lighed med hvad der allerede gælder for stormflodsordningen i øvrigt, vil det være forsikringsselskaberne, der skal administrere denne udvidelse af erstatningsordningen med mulighed for dækning af rimelige omkostninger til genhusning, efter de samme regler og praksis, som gælder for de øvrige typer erstatning efter stormflodsloven. Det betyder bl.a., at forsikringsselskaberne har mulighed for at lægge ud for betaling og fakturere Stormrådet efterfølgende, og at det er forsikringsselskaberne, der skal sikre, at der sker udbedring af skimmelsvamp-skader efter de nærmere fastsætte regler herom. Administrationen er underlagt Stormrådets tilsyn og i øvrigt omfattet af de skadesramtes klageadgang til Stormrådet.

Endelig foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om erstatning efter § 4. Det er dels udtryk for en supplerende hjemmel til den eksisterende hjemmel i § 8, stk. 6, og dels er det vurderet nødvendigt at indsætte en hjemmel, som giver ministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler om erstatning som følge af skimmelsvamp. Med bestemmelsen får ministeren mulighed for at fastsætte regler om opgørelsesprincippet for erstatningen, afgrænsning af umiddelbart indtrådte skader og indirekte skader, udover hvad der følger direkte af lovens bestemmelser særligt negativlisten. I forhold til genhusning kan ministeren fastsætte nærmere regler om, hvornår genhusning anses for at være nødvendig, krav til dokumentation for udgifter, modregning af sparet leje m.v. Særligt i forhold til skimmelsvamp kan ministeren fastsætte nærmere regler om erstatningens opgørelse og beregning, afgrænsningen af den dækningsberettigede skade, udbedringsniveau, afrensningsmetode og lignende.

Til nr. 3

I den nuværende ordning har den årlige afgift på brandforsikringspolicer siden 2010 været 30 kr. Afgiftsindtægten i stormflodsordningen udgør i dag ca. 130 mio. kr. årligt, hvor ca. 85 mio. går til stormflods- og oversvømmelsespuljen. På baggrund af de foreslåede udvidelser af ordningen og den ændrede praksis i brugen af afskrivninger foreslås det, at den faste årlige afgift til stormflods- og oversvømmelsesordningen forhøjes fra 20 kr. pr. police til 30 kr. pr. police. Således foreslås det, at der på hver enkelt brandforsikringspolice opkræves 30 kr. til stormflods- og oversvømmelsesordningen og 10 kr. til stormfaldsordningen, dvs. i alt 40 kr. pr. police.

Dette vil forøge ordningernes samlede indtægter med godt 40 mio. kr. årligt. Sammen med den midlertidige udvidelse af statsgarantien og udvidelsen af beløbet, som kan opkræves til tilbagebetaling af statsgarantien, er det vurderingen, at dette vil sikre at ordningen hænger sammen økonomisk både i forhold til stormen 5.-6. december 2013 og fremadrettet. Der forventes således herved at kunne være en positiv egenkapital i ordningen i 2017.

Til nr. 4

Det foreslås, at statsgarantien til stormflods- og oversvømmelsespuljen udvides til 400 mio. kr. til og med 2017, da en udvidelse af ordningen og ændring af praksis af nedskrivninger i 2014 forventeligt vil medføre manglende likviditet på ca. 115 mio. kr. Udvidelsen foreslås at bortfalde ved udgangen af 2017.

Til nr. 5

Det foreslås, at den midlertidige afgift til tilbagebetaling af garantien tilknyttet stormflods- og oversvømmelsespuljen forhøjes med 10 kr. til 20 kr. pr. police. Dermed sikres en hurtigere tilbagebetaling af statsgarantien i tilfælde, hvor der sker træk herpå, og ordningens samlede økonomi forbedres dermed, da der ikke skal betales rente i samme omfang som tidligere.

Til § 2

Ikrafttræden

Det foreslås i stk. 1, at ændringerne af lov om stormflod og stormfald træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dette sker af hensyn til sikring af en hurtig ikrafttræden efter lovens vedtagelse, så det nødvendige hjemmelsgrundlag for Stormrådets afholdelse af omkostninger til dækning af genhusning m.v., herunder til at refundere forsikringsselskaberne for deres udlæg for omkostninger til genhusning m.v., som de afholder frem til lovens vedtagelse, er tilvejebragt hurtigst muligt. Dermed skabes der også hurtigst muligt klarhed og tryghed for de familier, der bor i de stormflodsramte områder.

Virkningstidspunktet for erstatningerne for genhusning m.v., skimmelsvamp samt ændringen af afskrivningspraksis er fastsat til at ligge før ikrafttrædelsestidspunktet af hensyn til, at ændringen kan komme de allerede skadesramte som følge af stormfloden i forbindelse med stormen Bodil til gode. Det skal bemærkes, at der er tale om ændringer, der udelukkende er af begunstigende karakter for de skadesramte.

Når lovforslaget er vedtaget kan forsikringsselskaberne iværksætte de fornødne ændringer i IT-systemer, skabeloner m.v. med henblik på at implementere afgiftsforhøjelsen. Denne implementering kan til dels være tidskrævende, hvorfor der kan gå op til 3 måneder før den forhøjede afgift rent faktisk bliver opkrævet.

1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov