Fremsat den 11. november 2010 af
beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om etablering af den selvejende institution
Udbetaling Danmark
Kapitel 1
Oprettelse af selvejende
institution
§ 1. Med denne lov oprettes
Udbetaling Danmark som en selvejende institution.
Stk. 2. Udbetaling Danmarks hjemsted er
Hillerød Kommune.
Kapitel 2
Lovens område
§ 2. Udbetaling Danmark varetager
de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold
til:
1) Lov om social pension.
2) Lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
3) Lov om individuel
boligstøtte.
4) Lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel.
5) Lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Kapitel 3
Udbetaling Danmarks ledelse
§ 3. Udbetaling Danmark ledes af en
bestyrelse og en direktør.
§ 4. Bestyrelsen består af en
formand og 8 andre medlemmer, som alle udpeges af
beskæftigelsesministeren.
Stk. 2. Formanden og 5
bestyrelsesmedlemmer udpeges efter indstilling fra KL.
Stk. 3. Bestyrelsens formand og
øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen.
Genudpegning kan finde sted. Første udpegning sker for
perioden 1. november 2012 til 31. maj 2014.
Stk. 4. Bestyrelsen skal ved en
forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om
udførelsen af sit virke. Bestyrelsen kan beslutte at
etablere et sekretariat.
Stk. 5. Bestyrelsen kan i sin
forretningsorden fastsætte bestemmelser om tegningsregler,
ligesom bestyrelsen kan meddele prokura.
Stk. 6. Bestyrelsen fastsætter
serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. for den administrative
bistand, der leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
§ 6, stk. 1.
§ 5. Direktøren for
Udbetaling Danmark er den til enhver tid værende
direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Direktøren forestår den daglige ledelse af Udbetaling
Danmark under ansvar over for bestyrelsen.
Stk. 2. Direktøren skal
følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har
givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter
Udbetaling Danmarks forhold er af usædvanlig art eller stor
betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun
foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre
bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig
ulempe for Udbetaling Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i
så fald snarest muligt underrettes om den trufne
disposition.
Stk. 3. Direktøren skal sikre, at
Udbetaling Danmarks bogføring sker under iagttagelse af
lovgivningens regler herom.
Stk. 4. Direktøren skal sikre, at
Udbetaling Danmark til enhver tid drives forsvarligt, herunder at
der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Udbetaling
Danmarks nuværende og fremtidige forpligtelser,
efterhånden som de forfalder.
Stk. 5. Direktøren skal sikre, at
opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension
finder sted på forsvarligt grundlag, og således at
bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen
udføres tilfredsstillende.
Kapitel 4
Arbejdsmarkedets
Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark
§ 6. Udbetaling Danmarks opgaver
varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets
Tillægspension leverer bistanden på
omkostningsdækket basis. I tilfælde af fejl under
udførelsen af administrationen bærer Udbetaling
Danmark det økonomiske ansvar. Arbejdsmarkedets
Tillægspension har pligt til at begrænse det
økonomiske tab samt berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets
Tillægspension underretter hurtigst muligt bestyrelsen for
Udbetaling Danmark om væsentlige fejl.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal ved valg af elektroniske løsninger
og systemer til brug for varetagelse af opgaver omfattet af denne
lov i videst muligt omfang påse, at de valgte
løsninger og systemer
1) ikke påvirker
omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark
uhensigtsmæssigt,
2) kan integreres med kommunernes
øvrige elektroniske systemer og løsninger ved at
basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og
grænseflader, og
3) passer ind i Arbejdsmarkedets
Tillægspension øvrige systemer, så valget af
løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen
negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension udøver.
Stk. 4. Ved valg af elektroniske
løsninger og systemer, der alene er til brug for
løsning af opgaver omfattet af denne lovs § 2,
skal Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrage Udbetaling
Danmarks bestyrelse i beslutningen.
§ 7. Beskæftigelsesministeren
kan på Udbetaling Danmarks sagsbehandlingsområde efter
§ 2 fastsætte regler om ret til at modtage
henvendelser fra Udbetaling Danmark i elektronisk form (digital
kommunikation), og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er
til hinder for digital kommunikation.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt
gengivet underskrift eller på tilsvarende måde,
således at et sådant dokument i retlig henseende
sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Kapitel 5
Medarbejdere
§ 8. Arbejdsmarkedets
Tillægspension overtager ved overførsel af opgaverne,
jf. § 2, kommunalt personale, der er ansat i henhold til
kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og
arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig
myndighed, eller individuel aftale, som udelukkende eller
overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som
overføres til Udbetaling Danmark.
Stk. 2. Lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på
personale, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension i
henhold til stk. 1.
§ 9. De kommunale
tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er
beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som
overføres til Udbetaling Danmark og varetages af
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §§ 2 og
6, og for hvem en ændring af arbejdssted eller
ændringer af stillingens karakter i øvrigt ikke
medfører, at stillingen ikke længere er passende,
overgår til ansættelse i staten på tidspunktet
for opgavernes overførsel og på vilkår, der i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Stk. 2. De tjenestemænd, som
overføres til staten, jf. stk. 1, er forpligtet til at
gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension med
bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.
Stk. 3. Tjenestemænd, som
udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse
af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og
varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§§ 2, der uden at være forpligtet til det
accepterer frivilligt at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, overføres til staten, hvorfra de
udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med
bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.
Stk. 4. En tjenestemand, der
overføres til staten og herfra udlånes til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 3, har ikke
som følge af overførslen krav på ventepenge,
rådighedsløn eller pension.
Stk. 5. Ved beregning, administration,
refusion, revision mv. af pensionerne til de i stk. 1
nævnte tjenestemænd følges reglerne i lov om
visse proceduremæssige spørgsmål
vedrørende kommunalreformen og reglerne udstedt i
medfør af denne lov med de nødvendige tilpasninger
som følge af tidspunktet for tjenestemændenes overgang
til staten.
Stk. 6. Finansministeren træffer
afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til
stk. 5.
Stk. 7. Tjenestemænd omfattet af
stk. 1 får ved pensionering fra denne ansættelse
udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.
Stk. 8. Mellem kommunerne og staten
finder bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2
tilsvarende anvendelse, med de tilpasninger som følger af
disse ansættelsesforholds særlige karakter.
§ 10. Arbejdsmarkedets
Tillægspension bærer fra tidspunktet for overtagelsen
af medarbejderne vederlagskrav og andre forpligtelser for de
medarbejdere, der overtages efter §§ 8 - 9.
Kommunerne bærer vederlagskrav og andre forpligtelser, der er
optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen,
uanset om de på overtagelsesdagen er forfaldne til
betaling.
Stk. 2. Der udarbejdes senest tre
måneder efter overtagelsen sædvanlig
refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og
andre forpligtelser omfattet af stk. 1 mellem Arbejdsmarkedets
Tillægspension og den enkelte kommune.
Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med
normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen
berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra
tre måneder efter overtagelsen til betaling sker.
Stk. 3. Den enkelte kommune friholder
Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, som rettes
mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 1-2,
§§ 8-9 og lov om lønmodtagernes retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse af medarbejdere, som ikke
tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Kapitel 6
Årsregnskab og revision
§ 11. For hvert regnskabsår
udarbejder bestyrelsen for Udbetaling Danmark et årsregnskab
bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Der
udarbejdes endvidere årsberetning. Regnskabsåret
følger kalenderåret.
Stk. 2. Uden ugrundet ophold efter
bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6
måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes
det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af
revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets
revision til Beskæftigelsesministeriet. Har bestyrelsen
oprettet en intern revision, skal den interne revisionschefs
revisionsprotokol tillige indsendes.
Stk. 3. Årsregnskabet
offentliggøres.
§ 12. Årsregnskabet for
Udbetaling Danmark skal revideres af en statsautoriseret revisor.
Revisionen omfatter ikke årsberetningen og eventuelle
supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet.
Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i
årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i
overensstemmelse med årsregnskabet.
Stk. 2. Bestyrelsen for Udbetaling
Danmark udnævner revisorerne.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet
kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor.
Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme
regler som de revisorer, der er udnævnt af bestyrelsen.
Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at
der skal oprettes en intern revision, der ledes af en
revisionschef.
Stk. 5. Ved revisorskift skal
såvel bestyrelsen for Udbetaling Danmark som revisor
orientere beskæftigelsesministeren om årsagen til
skiftet.
Stk. 6. Efter at revisionen af
årsregnskabet er afsluttet, skal revisorerne ved
påtegning på årsregnskabet bekræfte, at de
har revideret dette.
Stk. 7. Revisorerne har altid ret til
at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der
har betydning for revision eller aflæggelse af
årsregnskabet.
Stk. 8. Revisorerne har pligt til at
deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende
sager, hvis det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og
revision.
Kapitel 7
Etableringen af Udbetaling
Danmark
§ 13. Etableringen af Udbetaling
Danmark varetages af en styregruppe i perioden indtil 1. november
2012.
Stk. 2. Styregruppen varetager
bestyrelsens opgaver efter denne lov indtil den 1. november
2012.
Stk. 3. Udbetaling Danmark refunderer
henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Pensionsstyrelsen for udgifter til udførelsen af opgaver,
som er en del af etableringen og udføres i regi af
Udbetaling Danmark.
§ 14. Styregruppen består af
2 medlemmer udpeget af KL, 1 medlem udpeget af Finansministeriet, 2
medlemmer udpeget af Beskæftigelsesministeriet, samt 2
medlemmer udpeget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvoraf
den ene fungerer som formand.
Stk. 2. I perioden frem til den 1.
november 2012 tegnes Udbetaling Danmark af den samlede styregruppe
eller af tre medlemmer af styregruppen i forening.
§ 15. Omkostningerne til
etableringen af Udbetaling Danmark finansieres ved at Udbetaling
Danmark optager lån hos pengeinstitutter eller hos
staten.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan efter forhandling med finansministeren optage statslån
til at dække Udbetaling Danmarks finansieringsbehov efter
stk. 1. Sådanne lån må ikke ydes på
bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som
låntager.
Stk. 3. Omkostningerne til
etableringen, jf. stk. 1, dækkes ind fra tidspunktet for
opgavernes overgang til Udbetaling Danmark, jf. § 2,
gennem bidrag fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
Kapitel 8
Ikrafttrædelsesregler
§ 16. Loven træder i kraft
dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i
stk. 1 ledes Udbetaling Danmark først af en
direktør fra den 1. november 2012.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
§ 16.
§ 17. Denne lov gælder ikke
for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning og baggrund for
lovforslaget | | 1.1. | Mindre administration
- Mere velfærd | | 1.2. | Sagsbehandlingsopgaver baseret på objektive
kriterier | | 1.3. | Finansieringen af
Udbetaling Danmark | | 1.4. | Den
lovgivningsmæssige proces i forbindelse med etableringen af
Udbetaling Danmark | 2. | Lovforslagets indhold | | 2.1. | Organisering | | | 2.1.1. | Bestyrelsen | | | 2.1.2. | Styregruppe | | | 2.1.3. | Arbejdsmarkedets
Tillægspension | | 2.2. | Overførsel af
medarbejdere | | 2.3. | Persondata for
medarbejdere der overføres fra kommunerne til
Arbejdsmarkedets Tillægspension | | 2.4. | IT | 3. | Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | 4. | Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Høring | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning og baggrund for
lovforslaget
1.1. Mindre administration -
Mere velfærd
Dette lovforslag er første led i den
lovgivningsmæssige udmøntning af aftalerne mellem
regeringen og Dansk Folkeparti (som led i aftalen om genopretning
af dansk økonomi, maj 2010) og regeringen og KL (Kommunernes
Landsforening), som led i aftalen om kommunernes økonomi for
2011, juni 2010 om, at en række nationale centre fra 2012
skal overtage størstedelen af kommunernes
sagsbehandlingsopgaver, der hovedsagligt udføres på
baggrund af objektive kriterier med beregning og udbetaling
på følgende områder: Folkepension,
førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og
børnebidrag.
Kommunernes borgerservice skal fortsat varetage
de opgaver, der forudsætter personlig kontakt med
borgerne.
Samlingen af sagsbehandlingen vil på sigt
medføre mindre kommunale omkostninger til administration.
Besparelserne tilfalder kommunerne, der derved tilføres et
betydeligt beløb til opretholdelse og udvikling af den
kommunale service. Det er aftalt, at kommunerne finansierer
implementeringsomkostningerne ved etableringen af en
selvstændig forvaltningsenhed, som samler sagsbehandling af
opgaver, der hovedsagligt kan udføres på baggrund af
objektive kriterier.
Analyser har peget på, at en samling af
sagsbehandlingsopgaverne, som anført i § 2, gennem
stordriftsfordele vil muliggøre en effektivisering af
administrationen, hvorved der kan spares knap 300 mio. kr. om
året, når samlingen af opgaverne er fuldt indfaset.
Hertil kommer en endnu ikke opgjort besparelse ved, at én
samlet instans over tid kan opnå mere gunstige kontrakter
på de relevante it-systemer.
Det har ligget til grund for aftalen mellem
regeringen og KL, at personaleforbruget på de fem
opgaveområder i kommunerne i dag andrager ca. 2.000
årsværk. De kommunale opgaver i den fremtidige
organisering skønnes at beskæftige ca. 500
årsværk. Fuldt indfaset skønnes det, at
Udbetaling Danmark i sagsbehandlingscentrene vil beskæftige
ca. 1.000 årsværk. Det er aftalt mellem regeringen og
KL, at det ved afslutningen af etableringsperioden skal vurderes,
hvorvidt de oprindelige personaleforudsætninger fortsat er
gældende.
Selve administrationen og sagsbehandlingen
foreslås efter § 6, at skulle leveres af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på
omkostningsdækket basis. Arbejdsmarkedets
Tillægspension får således - på vegne af
den nyoprettede forvaltningsenhed og dennes bestyrelse - til opgave
at stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har mange
års erfaring med billig og effektiv administration i stor
skala. Den erfaring skal udnyttes til de nye opgaver.
Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL og
kommunerne har ansvaret for, hvordan processen med
overførsel af medarbejdere tilrettelægges. Når
det er helt klarlagt, hvordan opgaverne deles mellem kommunerne og
Udbetaling Danmark, skal kommunerne beslutte, hvilke medarbejdere,
der skal tilbydes at flytte med opgaverne, og hvem der skal blive i
kommunerne sammen med de opgaver, der fortsat skal varetages i
kommunerne, og som forudsætter socialfaglige kompetencer og
personlig kontakt med borgerne.
1.2. Sagsbehandlingsopgaver
baseret på objektive kriterier
De opgaver, der tænkes udført af
Udbetaling Danmark er kendetegnet ved at være kommunale
opgaveområder, hvor der - uanset hvilken kommune man bor i og
hvilke personlige forhold, der gør sig gældende - er
ens regler for, hvad en borger har krav på i udbetaling, og
hvor sagsbehandlingen af borgerens krav næsten udelukkende
baserer sig på objektive kriterier.
Det er helt afgørende, at det ikke bliver
svært for borgerne at finde rundt i systemet, og at borgerne
ikke henvises fra den ene myndighed til den anden. Dette vil blive
håndteret dels ved en klar kanalstrategi og
selvbetjeningsløsninger, dels ved at kommunerne i deres
borgerservicecentre kan yde særlig hjælp til de
borgere, som ikke kan benytte selvbetjeningsløsningerne.
1.3. Finansieringen af
Udbetaling Danmark
Udover finansieringen af
etableringsomkostningerne, skal der også tages stilling til
yderligere to finansieringsspørgsmål.
For det første skal det reguleres,
hvorledes kommunerne skal betale for driften af Udbetaling Danmark.
Regeringen og KL har aftalt, at kommunerne fremadrettet vil skulle
betale et administrationsbidrag til Udbetaling Danmark, fx baseret
på kommunale indbyggertal. Administrationsbidraget reduceres
i takt med, at effektiviseringspotentialet realiseres, men dog
først når etableringsomkostningerne er fuldt
dækket.
For det andet skal det reguleres, hvorledes den
gældende finansiering mellem stat og kommuner af udgifterne
til de velfærdsydelser, der skal udbetales via Udbetaling
Danmark, skal tilrettelægges administrativt. Dette
forudsætter blandt andet en række analyser af de
aktuelle pengestrømme mellem stat og kommunerne, samt af
hvorledes det nuværende refusionssystem skal spille sammen
med etableringen af Udbetaling Danmark. Der vil senere blive
fremsat lovforslag med de nødvendige
regelændringer.
Der vil i forbindelse med fremsættelse af
lovforslag til udbygningen af nærværende lov i
foråret 2011 blive udarbejdet et detaljeret budget. Der
etableres ved vedtagelsen af nærværende lovforslag en
regnskabsmæssig forpligtelse til at følge alle
udgifter, der afholdes til etableringen af Udbetaling Danmark. Der
vil således kunne fremlægges månedsvise
regnskaber til brug for styregruppen.
Det foreslås, at etableringen af Udbetaling
Danmark finansieres ved lånoptagelse. Senere lovforslag
fastlægger, hvorledes tilbagebetaling af optagne lån
fordeles på de enkelte kommuner.
1.4. Den lovgivningsmæssige
proces i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark
Med dette lovforslag foreslås Udbetaling
Danmark oprettet som selvejende institution med egen bestyrelse og
formue.
Lovforslaget indeholder alene en regulering af de
forhold, der som minimum skal reguleres i forhold til den videre
opbygning af Udbetaling Danmark.
Der vil i foråret 2011 blive fremsat
lovforslag, der dels supplerer dette lovforslag dels foreslår
ændringer i de enkelte ydelseslove, hvorved det præcist
fastsættes, hvilke opgaver Udbetaling Danmark overtager fra
kommunerne, og hvilke opgaver der forbliver i kommunerne inden for
de fem ydelsesområder.
Med henblik på at sikre borgerne de
nuværende retssikkerhedsgarantier i forhold til sociale sager
er det forudsat, at Udbetaling Danmark vil blive omfattet af dele
af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Ligeledes vil den endelige finansieringsmodel for
Udbetaling Danmark blive reguleret i et fremtidigt lovforslag.
2. Lovforslagets indhold
Med dette lovforslag oprettes forvaltningsenheden
Udbetaling Danmark som en selvejende institution.
Udbetaling Danmark vil efter forslaget være
en selvstændig offentligretlig enhed, blandt andet
således at forvaltningsretlige regler, herunder
forvaltningsloven og offentlighedsloven, finder direkte
anvendelse.
Det betyder, at Udbetaling Danmark er underlagt
de almindelige forvaltningsretlige regler og principper ved
opgavevaretagelsen som f.eks. ligebehandling, saglighed og
tavshedspligt samt åbenhed om beslutningerne.
2.1. Organisering
2.1.1. Bestyrelsen
Forvaltningsenheden får efter forslaget en
selvstændig bestyrelse, hvor formanden og flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne indstilles af KL.
Det er bestyrelsens opgave at sikre, at
sagsbehandling udøves i overensstemmelse med de kommunale
hensyn. Det er derfor bestyrelsen, der træffer de overordnede
og strategiske beslutninger vedrørende den sagsbehandling
der udføres i Udbetaling Danmark, herunder også de
overordnede mål for effektiviseringer.
Bestyrelsen beslutter - indenfor lovgivningens
rammer og under hensyn til omkostningerne - hvad Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal levere, herunder de enkelte
administrative ydelser, serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v.
Bestyrelsen skal dermed sikre en passende balance mellem servicen
over for borgerne og kommunale ønsker til
omkostningseffektivitet.
Bestyrelsen har pligt til - via behørig
instruktion til og rapportering fra Arbejdsmarkedets
Tillægspensions direktør - løbende at
påse, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension finder sted på forsvarligt grundlag. Til
det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen
udpeger en ekstern revisor, som gennemfører en revision
svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision
på de omfattede områder i dag.
Skulle der imod forventning opstå
problemer, som ikke kan løses mellem bestyrelsen og
Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil emnet blive
drøftet mellem KL og regeringen.
Bestyrelsen kan beslutte, at der
gennemføres en evaluering af konstruktionen med
Arbejdsmarkedets Tillægspension som
leverandør/administrator m.v., når den nye
organisering har været i drift i minimum 5 år.
Ved den nye organisering forstås, at
Udbetaling Danmarks drift er fuldt indfaset med de aftalte
personalereduktioner og effektiviseringer af administrationen. Det
betyder, at de fem år regnes fra 1. november 2014.
Bestyrelsen kan på baggrund af en
sådan evaluering tage stilling til, om den ønsker en
anden leverandør/administrator til at varetage
sagsbehandlingen.
Træffer bestyrelsen beslutning om at
ønske en anden leverandør/administrator end
Arbejdsmarkedets Tillægspension, indstilles dette til
beskæftigelsesministeren, idet valg af anden
leverandør/administrator vil forudsætte en
ændring af lovgrundlaget.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark skal, i
tilfælde af at en anden leverandør/administrator end
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal varetage
administrationsopgaven for Udbetaling Danmark, sikre, at en ny
leverandør/administrator holder Arbejdsmarkedets
Tillægspension skadesløs i forhold til udgifter til
den eller de bygninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
har lejet, ladet opføre eller købt alene til brug for
at varetage administrationen af Udbetaling Danmark.
2.1.2. Styregruppe
Efter forslagets kapital 7 vil
repræsentanter fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, KL,
Finansministeriet og Pensionsstyrelsen under
Beskæftigelsesministeriet via en styregruppe fungere som
Udbetaling Danmarks bestyrelse indtil den 1. november 2012, hvor
Udbetaling Danmarks ordinære bestyrelse, som reguleret i
forslagets § 3, træder sammen.
Den midlertidige bestyrelse, styregruppen, skal
sikre, at Udbetaling Danmark senest den 1. november 2012 er i stand
til at varetage en ordinær drift i henhold til dette
lovforslag samt de følgende lovforslag, der nærmere
regulerer Udbetaling Danmarks opgaver.
Styregruppen har ansvaret for
økonomistyringen i Udbetaling Danmark frem til den 1.
november 2012, herunder at der alene afholdes udgifter, der er
nødvendige for etableringen og driften af Udbetaling
Danmark.
2.1.3. Arbejdsmarkedets
Tillægspension
Udbetaling Danmark foreslås i forslagets
§ 6 administreret af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, der i forvejen yder teknisk og administrativ
bistand til en række lovbundne ordninger, fx Arbejdsgivernes
Elevrefusion og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Administrationen skal efter forslaget ske
på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke må tjene penge
på at administrere Udbetaling Danmark. Ydelserne
udføres derfor til kostpris. Administrationen er overordnet
set til fordel for Arbejdsmarkedets Tillægspensions
medlemmer, fordi leveringen af ydelserne medvirker til at generere
stordriftsfordele, som bidrager til at nedbringe Arbejdsmarkedets
Tillægspensions enhedsomkostninger.
Samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Udbetaling Danmark vil - ligesom for de
øvrige lovbundne ordninger - hvile på det
hovedprincip, at ordningens øverste ledelse (bestyrelsen)
har det overordnede ansvar for ordningen, mens ordningens daglige
drift varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Sagsbehandlingen skal efter forslaget
udføres i en række nationale sagsbehandlingscentre.
Sagsbehandlingscentrene oprettes og drives af Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
2.2. Overførsel af
medarbejdere
Det fremgår af aftalen mellem KL og
regeringen, at de medarbejdere, der bliver berørt af
opgavernes overgang fra kommunerne til Udbetaling Danmark, stilles
således, at de opnår den lønmodtagerbeskyttelse,
der statueres i virksomhedsoverdragelsesloven.
Det har været afgørende for
kommunerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension, at der
så tidligt som muligt opstilles præcise rammer for,
hvad medarbejderne kan forvente i den kommende proces.
Dette giver såvel medarbejdere, kommuner og
Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for i god tid at
indrette sig på de forandrede forhold.
Derfor er det i nærværende
lovforslags kapitel 5 foreslået, at overenskomstansatte
medarbejdere med flere omfattes af virksomhedsoverdragelseslovens
beskyttelsesregler. Derved sikres, at de personer, der overvejende
eller udelukkende har beskæftiget sig med de
arbejdsområder der overføres til Udbetaling Danmark i
overensstemmelse med § 2, har ret til at følge med
opgaverne, når disse overføres til Udbetaling
Danmark.
For så vidt angår de
tjenestemandsansatte i kommunerne, er udgangspunktet også, at
disse skal følge med de overførte opgaver.
Tjenestemandsansatte er dog særligt reguleret i
tjenestemandsreglerne, der som udgangspunkt opstiller en
række begrænsninger i forhold til, hvad en tjenestemand
skal acceptere.
Derfor foreslås det, at tjenestemænd,
der udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med
varetagelsen af opgaver, der overføres til Udbetaling
Danmark, overføres sammen med opgaven i det omfang, dette er
foreneligt med den øvrige tjenestemandsregulering.
De tjenestemandsansatte, som overvejende eller
udelukkende har beskæftiget sig med de arbejdsområder,
der overføres til Udbetaling Danmark i overensstemmelse med
§ 2, vil blive ansat i staten.
Ligeledes vil de tjenestemænd, der
frivilligt ønsker at følge med opgaverne til
Udbetaling Danmark blive ansat i staten, med pligt til at
gøre tjeneste hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Der indgås herefter udlånsaftaler
mellem den statslige myndighed og Arbejdsmarkedets
Tillægspension om de nærmere forhold, der skal
gælde for netop denne medarbejdergruppe.
Udlånsvilkårene skal til enhver tid respektere
tjenestemandens rettigheder.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL vil
indgå en række underliggende aftaler om, hvorledes den
praktiske overgang af medarbejderne nærmere håndteres,
ligesom Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL på
behørig vis informerer de potentielt berørte
medarbejde fra kommunerne om overgangen til Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
2.3 Persondata for medarbejdere
der overføres fra kommunerne til Arbejdsmarkedets
Tillægspension
I forbindelse med kommunernes overdragelse af
medarbejdere til Arbejdsmarkedets Tillægspension jf. lov om
virksomhedsoverdragelse, vil der samtidigt skulle overføres
en række oplysninger om den enkelte medarbejder til blandt
andet indplacering af anciennitet mv. Disse overførsler af
oplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med
persondatalovens og forvaltningslovens regler herom.
2.4. IT
Til baggrund kan det oplyses, at KMD har
været og er den eneste udbyder af de kritiske
it-løsninger, og der findes ikke andre tilgængelige
it-løsninger, som kan substituere de kritiske
it-løsninger.
De kritiske it-løsninger er
nødvendige for kommunernes og Udbetaling Danmarks
varetagelse af de lovgivningsmæssigt fastsatte forpligtelser
primært vedrørende beregning og udbetaling af sociale
ydelser, der er grundlæggende elementer i den danske
velfærdsstat.
Der gennemføres forhandlinger med KMD til
sikring af, at de kritiske it-løsninger fra KMD også
er til rådighed for Udbetaling Danmarks varetagelse af de
lovgivningsmæssigt fastsatte forpligtelser primært
vedrørende beregning og udbetaling af sociale ydelser.
Forhandlingerne finder sted under iagttagelse af forbuddet i
konkurrencelovens § 11 mod misbrug af dominerende
stilling. I nødvendigt omfang vil dette forhold kunne
adresseres i senere lovgivning.
3. Økonomiske
konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Effektiviseringspotentialet ved en samling af
sagsbehandlingen er opgjort til knap 300 mio. kr. årligt. Det
er forudsat, at effektiviseringspotentialet realiseres gradvist, og
at det fulde effektiviseringspotentiale vil kunne realiseres,
når den nye organisering af den objektive sagsbehandling har
været i drift i to år.
Vedrørende omkostningerne ved at etablere
samlingen af sagsbehandlingen har en arbejdsgruppe under ledelse af
Finansministeriet tidligere skønnet omkostningerne til at
udgøre omkring 370 mio. kr. Dette skøn er lagt til
grund for aftalen mellem KL og regeringen. Der udarbejdes et mere
detaljeret samlet etableringsbudget, til brug for styregruppen i
efteråret 2010.
Som en del af aftalen om kommunernes
økonomi for 2011 blev det besluttet, at
effektiviseringspotentialet ved en samlet Udbetaling Danmark skal
tilfalde kommunerne, som ligeledes skal dække
etableringsomkostningerne.
I praksis vil dette ske ved, at Udbetaling
Danmark optager et lån til at afholde
etableringsomkostningerne, der tilbagebetales af kommunerne fra det
tidspunkt, hvor opgaverne overgår til Udbetaling Danmark, jf.
§ 2. Derudover skal kommunerne fremover betale et
administrationsbidrag til Udbetaling Danmark for driften af de
opgaver, der overgår til Udbetaling Danmark, jf.
§ 2.
Låntagningen til etablering af Udbetaling
Danmark vil ikke være omfattet af reguleringen af kommunernes
låntagning, jf. bekendtgørelse nr. 1311 af 15.
december 2009 om kommunernes låntagning og meddelelse af
garantier m.v., idet de opgaver, som Udbetaling Danmark skal
varetage, tillægges Udbetaling Danmark ved lov, jf.
lovforslagets § 2.
I takt med at Udbetaling Danmark effektiviserer
administrationen af sagsbehandlingen, og det kommunale
administrationsbidrag dermed overstiger driftsomkostningerne,
reduceres administrationsbidraget tilsvarende.
Administrationsbidraget reduceres dog først, når
lånet til at afholde etableringsomkostningerne er
tilbagebetalt.
4. Administrative konsekvenser
for stat, regioner og kommuner
Kommunerne vil skulle indrette sig på, at
en række sagsområder overgår til Udbetaling
Danmark. Kommunerne vil herunder skulle forberede og
gennemføre en overdragelse af medarbejdere til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og staten.
Kommunerne vil i fremtiden skulle samarbejde med
Udbetaling Danmark om en række sagsforløb. Kommunerne
vil herudover få en særlig opgave i forhold til
vejledningen af borgerne i forhold til Udbetaling Danmark.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget medfører ingen økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget medfører, at en række
hidtidige kommunalt administrerede ordninger overgår til
Udbetaling Danmark. Borgerne kan fortsat henvende sig til
kommunerne, der kan vejlede og henvise borgerne til Udbetaling
Danmark. Forvaltningsloven indeholder regulering af myndigheders
pligt til at henvise borgere til rette myndighed. Dette
regelsæt gælder for såvel kommunerne som for
Udbetaling Danmark.
Det vil i forbindelse med etableringen af
Udbetaling Danmark indgå som et særligt hensyn,
hvorledes forholdet mellem den kommunale borgerservice og
Udbetaling Danmark kan indrettes til gavn for brugerne.
Borgerne vil skulle omstille sig i forhold til,
hvem der varetager administrationen og udbetalingen af en
række ydelser. Det skal i den forbindelse sikres, at der ikke
kan opstå tvivl om, hvilken myndighed, der har kompetencen
til at behandle en konkret sag.
Overordnet set skal Udbetaling Danmark på
sigt skabe et administrativt enkelt system. Udbetaling Danmark vil
i det omfang, dette er foreneligt med brugernes forhold, indrette
sig på en række automatiserede it-mæssige
løsninger, hvor brugervenlighed og
selvbetjeningsløsninger vil være af helt central
betydning.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt i
høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, FTF,
Landsorganisationen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation,
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation,
Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening,
Ankestyrelsen, Datatilsynet, Statsforvaltningsdirektørerne,
KL, Danske Regioner, Advokatrådet, ATP, Finansrådet,
Forsikring og Pension, Danske Handicaporganisationer, Dansk
Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen,
Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Ejendomsforeningen Danmark, Jydske
Grundejerforeninger, Rådet for Socialt Udsatte,
Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, Det Centrale
Handicapråd, Grønlands Selvstyre samt Rigsombudsmanden
på Færøerne.
| 10. Sammenfattende skema | Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget | | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Effektiviseringspotentialet ved en samling
af den objektive sagsbehandling er opgjort til knap 300 mio. kr.
årligt. Det er forudsat, at effektiviseringspotentialet
realiseres gradvist, og at det fulde effektiviseringspotentiale vil
kunne realiseres, når den nye organisering af den objektive
sagsbehandling har været i drift i to år. | Vedrørende omkostningerne ved at
etablere samlingen af den objektive sagsbehandling har en
arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet tidligere
skønnet omkostningerne til at udgøre omkring 370 mio.
kr. Dette skøn er lagt til grund for aftalen mellem KL og
regeringen. Der udarbejdes et mere detaljeret samlet
etableringsbudget, til brug for styregruppen i efteråret
2010. | Administrative konsekvenser for stat,
kommune og regioner | Kommunerne vil skulle indrette sig
på, at en række sagsområder overgår til
Udbetaling Danmark. Kommunerne vil herunder skulle forberede og
gennemføre en overdragelse af medarbejdere til
Arbejdsmarkedets Tillægspension og staten. Kommunerne vil i fremtiden skulle
samarbejde med Udbetaling Danmark om en række
sagsforløb. Kommunerne vil herudover få en
særlig opgave i forhold til vejledningen af borgerne i
forhold til Udbetaling Danmark. | Ingen | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Lovforslaget medfører, at en
række hidtidige kommunalt administrerede ordninger
overgår til Udbetaling Danmark. Borgerne kan fortsat henvende
sig til kommunerne, der kan vejlede og henvise borgerne til
Udbetaling Danmark. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at oprette en
selvstændig forvaltningsenhed, som ved denne lov
tillægges myndighedsansvaret for den sagsbehandling, der
overføres til myndigheden efter § 2.
Den selvejende institution får navnet
Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark oprettes som en offentlig
reguleret selvejende institution, det vil sige en særskilt
juridisk enhed med egen bestyrelse og egen formue.
Udbetaling Danmark har til formål at
træffe afgørelser over for borgerne samt finansiere,
administrere og udbetale offentlige ydelser i overensstemmelse med
afgrænsningen i kapitel 2.
Udbetaling Danmark vil som offentlig myndighed i
relation til borgerne være omfattet af lov om offentlighed i
forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets
Ombudsmand.
Udbetaling Danmarks opgaver varetages af
Arbejdsmarkedets Tillægspension i en række
sagsbehandlingscentre. Arbejdsmarkedets Tillægspension
opretter og driver centrene samt står for den daglige ledelse
og drift og på vegne af Udbetaling Danmark varetager
opgaverne vedrørende sagsbehandling, tilkendelse, udbetaling
m.v. som nævnt i kapitel 2.
I stk. 2 foreslås det, at Udbetaling
Danmark placeres og får adresse hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension med hjemsted i Hillerød Kommune.
Til § 2
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal
varetage de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i
medfør af ydelseslovgivningen. Det betyder, at en
række opgaver af objektiv karakter på de fem
omhandlende områder (folkepension, førtidspension,
boligstøtte, barseldagpenge og børnebidrag) vil
overgå fra kommunerne til Udbetaling Danmark, hvorved
Udbetaling Danmark får myndighedsansvaret.
Det er hensigten, at Udbetaling Danmark får
mulighed for - hvis det er hensigtsmæssigt - at kunne
overtage alle opgaver samlet eller de enkelte opgaver gradvis.
Såfremt det sidstnævnte vælges, indtræder
kommunernes betalingsforpligtelse for administrationen af den
overførte opgave fra det tidspunkt, hvor opgaven
overføres.
De fem opgaveområder, der skal overgå
til Udbetaling Danmark, vedrører ydelser, der indgår i
mange borgeres grundforsørgelse. Det er derfor
afgørende, at overgangen af opgaver fra en myndighed til en
anden foregår så smidigt som muligt og uden gene for
borgerne. Med muligheden for en gradvis overgang af opgaverne
sikres et større råderum for en hensigtsmæssig
planlægning af opgaveovergangen. Råderummet kan
tænkes udnyttet til at overføre én eller flere
opgaver ad gangen fra en eller flere kommuner til Udbetaling
Danmark med henblik på at sikre stabil drift og rettidig
udbetaling til borgerne. Forinden overførsel af opgaver fra
kommunerne til Udbetaling Danmark, kan der blive gennemført
pilotforsøg.
Der vil i løbet af 2011 blive fremsat
lovforslag om ændringer i lovgivningen på de fem
ydelsesområder, så det tydeligt fremgår, om det
er kommunerne eller Udbetaling Danmark, der har
myndighedskompetencen inden for de enkelte områder.
Der vil dog være aktiviteter i den
egentlige sagsbehandling, som det fortsat er mest
hensigtsmæssigt at håndtere på det kommunale
niveau. Det gælder især socialfaglige vurderinger, som
oftest forudsætter et lokalt kendskab og direkte kontakt med
borgerne. Desuden kan der være en tæt kobling mellem de
socialfaglige vurderinger og andre sociale ydelser, som fortsat vil
være kommunalt forankret.
Det er på den baggrund hensigten, at
kommunerne bevarer den fulde myndighedskompetence i forhold til
reglerne om personligt tillæg og helbredstillæg til
pensionister, beboerindskudslån m.v. For alle disse ydelser
gælder, at afgørelse og udbetaling skal kunne ske akut
i det enkelte tilfælde - dvs. om nødvendigt,
»mens borgeren venter«. Det konkrete opgavesplit skal i
forbindelse med ændring af ydelseslovgivningen analyseres
nærmere.
Ligeledes skal det endelige tidspunkt for
opgavernes overgang fra kommunerne til Udbetaling Danmark
fastsættes i forbindelse med ændringerne til
ydelseslovgivningen.
Til § 3
Det foreslås, at Udbetaling Danmark ledes
af en bestyrelse og en direktør.
Til § 4
Bestyrelsen foreslås i stk. 1
sammensat af en formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af
beskæftigelsesministeren.
I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen
udpeges således:
- formanden efter
indstilling af KL
- 5 medlemmer efter
indstilling af KL
- 3 medlemmer
udpeges direkte af beskæftigelsesministeren.
I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen
foreslås udpeget for en 4-årig periode med mulighed for
genvalg. Udpegningsperioden er tilrettelagt til at følge
konstitueringsprocessen i forbindelse med kommunalvalg. Af hensyn
hertil vil den første udpegning finde sted for en kortere
periode end 4 år.
Ved udpegning af et nyt medlem inden for en
udpegningsperiode udpeges det nye medlem alene for den resterende
udpegningsperiode.
I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen
får det overordnede ansvar for Udbetaling Danmark. Det
forudsættes, at det enkelte bestyrelsesmedlem får et
normalt bestyrelsesansvar.
Bestyrelsen får til opgave at træffe
de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende den
objektive sagsbehandling, herunder også det overordnede
mål for effektiviseringer. Bestyrelsen skal endvidere sikre,
at den objektive sagsbehandling udøves i overensstemmelse
med de kommunale hensyn.
Bestyrelsen kan etablere et sekretariat.
Udgifterne til sekretariatet afholdes af Udbetaling Danmark, og
finansieres gennem kommunernes administrationsbidrag.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension og KL indgår nærmere aftale om
sekretariatets funktioner og placering i forhold til den fastlagte
governance struktur i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Aftalen skal godkendes af beskæftigelsesministeren af hensyn
til at sikre grundlaget for ministerens overordnede tilsyn, og
således at der i tilstrækkeligt omfang medtages hensyn
til gennemsigtighed og ansvarsfordeling.
Det er i forslaget forudsat, at det alene er
bestyrelsen, der har ansvaret for driften af Udbetaling Danmark.
Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin
forretningsorden etablerer et forretningsudvalg, der efter
delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.
I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen
kan fastsætte nærmere bestemmelser om
tegningsregler.
I stk. 6 foreslås det, at det er
bestyrelsen, der under hensyn til omkostningerne beslutter, hvad
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere, det vil sige de
enkelte administrative ydelser, serviceniveau, kvalitet,
svarfrister m.v., og indgår aftale med Arbejdsmarkedets
Tillægspension herom. Det foreslås, at der udarbejdes
en administrationsaftale indeholdende en specifikation af
ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet,
svarfrister m.v., indsigt og rapporteringskrav samt øvrige
vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af
ydelser til Udbetaling Danmark.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark får
afgørende indflydelse på Arbejdsmarkedets
Tillægspensions valg af it-systemer, som alene skal bruges
til løsning af den objektive sagsbehandling. Det er en
forudsætning, at de valgte it-løsninger passer ind i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles it-platform,
så valget af løsninger ikke påvirker
omkostningsudviklingen negativt i de øvrige ordninger, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer.
Herudover skal bestyrelsen lede Udbetaling
Danmark i overensstemmelse med lovgrundlaget, udarbejde en
forretningsorden, sikre en effektiv og billig administration af
Udbetaling Danmark og forestå udarbejdelse af Udbetaling
Danmarks budget, regnskaber og aktivitetsplaner, ligesom
bestyrelsen har pligt til via behørig instruktion til og
rapportering fra direktøren løbende at påse, at
opgaveudførelsen der udføres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på vegne af Udbetaling Danmark finder
sted på forsvarligt grundlag. Til det formål modtager
bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension, ligesom bestyrelsen kan udpege en ekstern
revisor, som gennemfører en revision svarende til den
kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på de omfattede
områder i dag.
Det foreslås, at den daglige ledelse af
Udbetaling Danmark fra 1. november 2012 forestås af en
direktør, som er den til enhver tid værende
direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at den daglige
ledelse af Udbetaling Danmark fra 1. november 2012 forestås
af en direktør, som er den til enhver tid værende
direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den
daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen.
Den daglige ledelse, skal udføres i overensstemmelse med de
interesser, som Udbetaling Danmark måtte have.
I stk. 2 foreslås det i
forlængelse af stk. 1, at direktøren skal
følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har
givet.
Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter
ikke dispositioner, der efter Udbetaling Danmarks forhold er af
usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne
dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig
bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning
ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Udbetaling
Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest
muligt underrettes om den trufne disposition.
I stk. 3 foreslås det, at det er
direktørens opgave, at sikre, at Udbetaling Danmarks
bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler
herom.
I stk. 4 og 5 foreslås det, at det er
direktørens opgave at sikre, at Udbetaling Danmark til
enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er
tilstrækkelig likviditet til at opfylde Udbetaling Danmarks
nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som
de forfalder. Forpligtelsen til at Udbetaling Danmark drives
forsvarlig medfører også, at direktøren har en
forpligtelse til at sikre, at opgaveudførelsen, der på
vegne af Udbetaling Danmark udføres af Arbejdsmarkedets
Tillægspension finder sted på et forsvarligt grundlag,
og således at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om
opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.
Direktøren og bestyrelsen er forpligtet til sammen at sikre
et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig
drift.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at opgaverne
efter denne lov varetages med administrativ og teknisk bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets
Tillægspension får således til opgave at
stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark. Ansvars- og
opgavefordelingen mellem Udbetaling Danmarks bestyrelse og
Arbejdsmarkedets Tillægspension følger efter forslaget
de tilsvarende modeller for en række andre opgaver henlagt
til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand
til Udbetaling Danmark finder sted i henhold til denne lov samt
lovgivning inden for de fem ydelsesområder. Det samlede
lovgrundlag vil fastlægge de nærmere rammer for
Udbetaling Danmarks virke i forhold til opgaver, ledelse, regnskab,
revision, klageregler m.v.
Efter lovgrundlaget er Udbetaling Danmarks
bestyrelse ansvarlig for ordningens administration, medens den
daglige ledelse og drift overlades til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
således oprette og drive centrene og stå for den
daglige ledelse og administration samt på vegne af Udbetaling
Danmark varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen,
tilkendelse, udbetaling mv., som tillægges Udbetaling Danmark
i henhold til kapitel 2.
I stk. 2 foreslås det, at kommunerne
via Udbetaling Danmark betaler Arbejdsmarkedets
Tillægspension for den ydede bistand. Prisen for bistanden
fastsættes på omkostningsdækket basis. Dette
betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have
dækket alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen
for Udbetaling Danmark efter reglerne for
indtægtsdækket virksomhed. Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Udbetaling Danmark vil samtidig opnå
fælles gavn af etablerede stordriftsfordele.
Udbetaling Danmarks kontakt til borgerne og
offentligheden sker altid fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
i Udbetaling Danmarks navn.
De nærmere rammer og vilkår for
Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser
fastlægges i en administrationsaftale med Udbetaling
Danmark.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har retten
til og ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre
opgaverne for Udbetaling Danmark i overensstemmelse med de
fastlagte retningslinjer for bistanden såvel under
etableringsforløb som efter overgang til drift.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har alle
rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr, som anvendes
ved leveringen af ydelser i henhold til aftalen. Ved ophør
af administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension er
Udbetaling Danmark berettiget til fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension at få udleveret data samt kopi af det af
Arbejdsmarkedets Tillægspension specialudviklede programmel
med tilhørende dokumentation. Retten til kopi gælder
ikke programmel, der er købt, lejet eller leaset.
Programmel, der er internt udviklet til anden anvendelse end alene
for Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark, ved ophør af
samarbejdet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, opnå
ret til en kopi af mod betaling.
I stk. 3 foreslås det, at det er en
forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved
valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for
løsning af opgaverne i videst muligt omfang skal påse,
at de valgte løsninger og systemer (i) ikke påvirker
omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark uhensigtsmæssigt,
(ii) kan integreres med kommunernes øvrige elektroniske
systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte
fællesoffentlige standarder og grænseflader og (iii) i
øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspension
øvrige systemer, så valget af løsninger ikke
påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige
virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
udøver.
I stk. 4 foreslås det, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske
løsninger og systemer, der alene er til brug for
løsning af opgaver omfattet af lovens § 2, skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension sikre Udbetaling Danmarks
bestyrelse afgørende indflydelse. Under henvisning til
bestyrelsens pligt til at vedtage en forretningsorden, kan der i
denne træffes nærmere retningslinjer for behandlingen
af sådanne sager.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
ledelsesret omfatter - men er ikke begrænset til - fx valg af
medarbejdere og valg af metoder samt tilrettelæggelse af
arbejdets udførelse. Alle omkostninger, som vedrører
alle de ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
administrerer (fællesomkostninger), besluttes af bestyrelsen
i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ledelsen af de enkelte
lovbundne ordninger har indsigt i fordelingen af
fællesomkostninger og i grundlaget for konteringen af
fællesomkostninger til den enkelte ordning.
Administrationen, sagsbehandlingen, den
it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcer
m.v. leveres på omkostningsdækket basis, dvs. uden
avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af
ydelserne. Udbetaling Danmark opnår endvidere andel i
stordriftsfordele knyttet til driften af de lovbundne
ordninger.
Levering sker efter de principper og metoder samt
på de vilkår, som er fastlagt for Arbejdsmarkedets
Tillægspensions levering af ydelser til andre lovbundne
ordninger, herunder i forhold til i videst muligt omfang at
forfølge mulighederne for standardisering, effektivisering
og eventuel yderligere systemunderstøttelse af arbejdsgange.
Effektiviseringsgevinster, der vedrører en enkelt ordning,
vil komme denne ordning og kun denne ordning til gode.
De dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
omkostninger, som ikke kan henføres direkte til den enkelte
ordning, vil blive fordelt mellem ordningerne efter en af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastlagt
omkostningsfordelingsmodel, som tidligere uden kritiske
bemærkninger har været forelagt en række
relevante myndigheder i Danmark.
Som følge af at varetagelse af opgaverne
vil ske på omkostningsdækket basis, kan
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke påtage sig et
erstatningsansvar for eventuelle tab ved sagsbehandlingsfejl m.v.,
da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække
et sådant tab. Modellen understøtter dermed den
afgørende forudsætning, at Arbejdsmarkedets
Tillægspensions medlemmer ikke må påføres
tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre
lovbundne ordninger. Den foreslåede model etablerer
byrdemæssigt samme situation, som hvis Udbetaling Danmark
selv løser opgaven.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forud
for regnskabsårets begyndelse udarbejde et budget for det
kommende års omkostninger - dels omkostninger, der kan
henføres til Udbetaling Danmark alene, dels
fællesomkostninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension
foretager en årlig prisfastsættelse af alle
væsentlige delaktiviteter henhørende under Udbetaling
Danmark og beregner - på baggrund af opstillede forventninger
til det kommende års sagsmængder - de samlede,
forventede administrationsomkostninger. Endvidere indeholder
budgettet en oversigt over Udbetaling Danmarks forventede
indtægter og udgifter knyttet til Udbetaling Danmarks
ydelsesbestemte virke.
Udbetaling Danmarks bestyrelse godkender
budgettet for ordningens omkostninger - dog sådan, at
godkendelse af omkostninger, der angår samtlige
administrerede ordninger, godkendes af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions bestyrelse.
Til § 7
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om brug af digital kommunikation og om
udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinel
underskrift.
Bestemmelsen sikrer, at Udbetaling Danmark
får mulighed for at indføre effektive rutiner og
tilrettelægge administrationen, så der opnås
størst muligt besparelse for kommunerne.
Som baggrund kan det oplyses, at den udvikling,
der foregår på det digitale område,
indebærer store muligheder for at effektivisere den
offentlige forvaltning. Bestemmelsen indebærer, at barrierer
for den digitale udvikling kan fjernes i det omfang, det kan ske
uden retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
I overensstemmelse med regeringens it-strategi
for effektivisering af staten foreslås det således, at
Udbetaling Danmark får mulighed for at kunne udstede breve,
udskrifter og andre dokumenter i såvel papirbaseret som
elektronisk form. Dermed sikres det, at Udbetaling Danmark
får mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at
digitalisere de administrative rutiner og indføre
e-administration dels for at lette kommunikationen mellem
Udbetaling Danmark og borgerne, dels for at lette kommunikationen
internt mellem Udbetaling Danmark og andre offentlige myndigheder.
Regeringens e2012-målsætning lægger således
op til, at al kommunikation mellem det offentlige og virksomheder
skal være obligatorisk digital i 2012, og at det skal
være muligt for borgere at kommunikere digitalt med det
offentlige.
Forvaltningslovens § 32 a åbner
mulighed for at vedkommende minister kan fastsætte regler om
ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den
offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår
herfor.
Det foreslås at lægge sig tæt
op ad forvaltningslovens § 32 a og indføre en
fleksibel mulighed for over tid at etablere en effektiv digital
kommunikation. I første omgang forventes det, at
beskæftigelsesministeren giver borgerne mulighed for at
benytte digital kommunikation i forhold til Udbetaling Danmark.
Herefter forventes udviklingen at ske i takt med tilsvarende tiltag
på det statslige område.
Det foreslås i stk. 1, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret
til at modtage henvendelser fra Udbetaling Danmark i elektronisk
form (digital kommunikation), og herunder fravige formkrav i
lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.
Denne bestemmelse supplerer således
forvaltningslovens regler om, at borgerne har ret til at henvende
sig elektronisk til forvaltningsmyndighederne. Med bestemmelsen kan
der således oprettes et system, der giver adgang til
elektronisk kommunikation fra og til borgeren.
Hjemlen i stk. 1 kan ikke udnyttes til
fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig
til Udbetaling Danmark på andre måder end ved
elektronisk kommunikation.
Bemyndigelsen kan dog bruges til at
fastlægge hvilke andre kommunikationsformer borgerne kan
bruge ved kommunikationen med Udbetaling Danmark. Ministeren kan
således fastsætte krav om anvendelse af særlige
blanketter eller formularer ved henvendelse til Udbetaling
Danmark.
I stk. 2 foreslås det, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt
gengivet underskrift eller på tilsvarende måde,
således at et sådant dokument i retlig henseende
sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Til baggrund bemærkes det, at Folketingets
Ombudsmand har udtalt, at der efter hans opfattelse gælder et
krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve
skal være forsynet med en personlig underskrift. Ombudsmanden
har i den forbindelse blandt andet henvist til, at en række
hensyn taler herfor.
Kravet om personlig underskrift gælder
efter ombudsmandens opfattelse med lovkraft, hvilket
indebærer, at det kræver hjemmel at fravige kravet.
I den gældende lovgivning er dette blandt
andet sket inden for skatteområdet, jf. fx
skatteforvaltningsloven § 35, stk. 2, hvorefter
skatteministeren på sit sagsområde kan fastsætte
regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med
maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende
måde, således at et sådant dokument i retlig
henseende sidestilles med et dokument med personlig
underskrift.
Der er endvidere på
beskæftigelsesministerens område indført
lignende regelsæt. Således er der i lov om
arbejdsskadesikring og i lov om arbejdsmiljø indført
adgang til at fravige krav om, at udgående breve skal
være forsynet med en personlig underskrift.
Udbetaling Danmark vil som myndighed dagligt
skulle udsende mange tusinde breve.
Der er taget udgangspunkt i, at
sagsområderne i Udbetaling Danmark i meget begrænset
omfang er præget af egentlige skønsmæssige
vurderinger og afgørelser. Der er tale om ydelser, der
udbetales på baggrund af borgernes ansøgning og
objektive forhold.
Der er flere grunde til, at myndighedernes breve
skal være underskrevet. Blandt andet skal myndighederne kunne
placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. Og
borgerne skal have mulighed for at se, om deres sag bliver
behandlet af en medarbejder, der er inhabil, ligesom en original
underskrift traditionelt har kunnet give en større grad af
tryghed ved afgørelsen ægthed. Endeligt har det
traditionelt spillet ind, at borgerne har haft mulighed for at tale
om afgørelsen med den person, der konkret har varetaget
opgaven.
Ved udstedelse af regler om såvel digital
kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden
underskrift, skal beskæftigelsesministeren sikre, at
Udbetaling Danmarks sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til
de retssikkerhedsmæssige krav, der generelt stilles til
offentlig forvaltning. Ligeledes skal det sikres, at de hensyn, der
traditionelt har båret krav om originale dokumenter med
underskrift, fortsat kan varetages.
Således bør sagsbehandlingssystemet
blandt andet indrettes således, at det altid er muligt at se,
hvilken fysisk person, der er ansvarlig for en specifik
afgørelse i forhold til borgeren. Ligeledes skal systemet
generelt indrettes, så det giver borgeren størst mulig
grad af tryghed i forhold til at kunne verificere dokumenters
ægthed og så videre.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at ansatte
på overenskomstvilkår med flere overføres til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt de udelukkende
eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de
opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark. Bestemmelsen
indebærer, at medarbejdere, der varetager andre
arbejdsfunktioner med indirekte tilknytning til de opgaver, som
overføres til Udbetaling Danmark, ikke uden særskilt
aftale mellem den enkelte kommune og Arbejdsmarkedets
Tillægspension er blandt de medarbejdere, der skal
overføres. Andre arbejdsfunktioner kan i den
sammenhæng fx være økonomi, IT, HR,
posthåndtering, skanning og rengøring.
Med forbehold for vedtagelsen af de
nødvendige ændringsforslag til ydelseslovgivningen
fastlægger Arbejdsmarkedets Tillægspension
overdragelsesdatoen for de enkelte sagsområder senest et
år før sagsområdets overgang efter denne lovs
§ 2.
Med henblik på en afklaring af, hvilke
medarbejdere, der konkret skal overgå til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, forudsættes dette afklaret i kommunerne
så tidligt som muligt og senest på det tidspunkt, hvor
et eventuelt opsigelsesvarsel fra kommunens side - som følge
af væsentlige vilkårsændringer - skal træde
i kraft over for en medarbejder, der overgår til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om
virksomhedsoverdragelse.
Oplysning om, hvilke medarbejdere, der skal
overgå til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder
oplysninger om de pågældende medarbejderes løn
og ansættelsesvilkår, skal tilgå Arbejdsmarkedets
Tillægspension fra den enkelte kommune senest 6 måneder
før overdragelsesdatoen.
Det foreslås i stk. 2, at lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
finder anvendelse på det personale, der overtages af
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter kriterierne i
stk. 1.
I »Aftale om kommunernes økonomi for
2011« - indgået mellem regeringen og KL - er det
forudsat, at lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse finder anvendelse således, at
medarbejdertilpasningen finder sted i regi af de etablerede
centre.
Ved at anvende virksomhedsoverdragelsesloven
sikres alle overenskomstansatte med flere ensartede rettigheder
efter loven, herunder blandt andet at de pågældendes
ansættelsesvilkår skal videreføres uændret
med den nye ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de
pågældende bliver omfattet af lovens særlige
bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige
afskedigelser som følge af opgaveoverførslen.
Bestemmelsen præciserer på den anden
side, at de overenskomstansatte med flere er forpligtet til at
overgå til ansættelse i Arbejdsmarkedets
Tillægspension i det omfang, at der ikke i øvrigt
foreligger så væsentlige vilkårsændringer
for den enkelte ansatte, at denne efter gældende
ansættelsesretlig praksis ikke er forpligtet til at lade sig
overføre til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne
forpligtelse omfatter også en pligt til at gøre
tjeneste i sagsbehandlingscentrene.
Efter almindelige ansættelsesretlige regler
beror det på en konkret vurdering, i hvilket omfang en
stillingsændring, herunder en stillingsændring der
indebærer en geografisk flytning, indebærer en
sådan væsentlig ændring i
ansættelsesforholdet for den ansatte, at denne ikke skal
acceptere dette.
Hvis dette er tilfældet, og hvis den
pågældende tilkendegiver, at vedkommende ikke vil
acceptere overflytningen, må kommunen enten flytte
pågældende til en anden passende stilling eller opsige
denne med de rettigheder, der følger deraf, fx en eventuel
ret til fratrædelsesgodtgørelse efter
funktionærlovens § 2a.
Hvis en overenskomstansat medarbejder m.fl. ikke
ønsker at overgå til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, selv om den pågældende er
forpligtet til det efter lov om lønmodtageres retsstilling
ved virksomhedsoverdragelse, betragtes dette som en egen opsigelse
fra medarbejderens side i forhold til den kommunale
ansættelse.
Til § 9
I stk. 1 foreslås det, at kommunale
tjenestemænd, der udelukkende eller overvejende er
beskæftiget med varetagelse af de opgaver, overføres
til Udbetaling Danmark, såfremt dette ikke er uforeneligt med
de tjenestemandsretlige regler om passende stilling. Ved
vurderingen af, om en anden stilling kan anses for passende, vil
det ud over en vurdering af stillingens karakter og
sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om
tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af
momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, status mv. kan
siges at have fået anvist en passende stilling. I den
konkrete vurdering indgår endvidere arbejdsstedets
geografiske placering i forhold til det hidtidige tjenestested. Ved
vurderingen vil det endvidere blandt andet indgå, at
ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en
af Folketinget besluttet omorganisering af den objektive
sagsbehandling.
Forpligtelsen til inden for rammerne af det nye
ansættelsesområde at overtage en anden stilling
gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af
det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling
måtte være af særlig indgribende karakter over
for den enkelte.
Der kan ikke angives præcise retningslinjer
for forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller
ikke i forhold til eksempelvis geografiske ændringer. Stor
afstand mellem det hidtidige og det nye tjenestested udelukker
således ikke i sig selv pligt til at gøre tjeneste i
den nye stilling.
Hvornår en stilling er passende, beror
efter de almindelige tjenestemandsretlige regler på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil i sidste
instans skulle kunne afgøres af domstolene.
Det forudsættes, at der ikke sker
forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår
som følge af overgangen fra kommunerne til staten.
Det forudsættes endvidere, at
tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn-
og ansættelsesvilkår, der gælder for allerede
ansatte tjenestemænd hos den statslige
ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser
ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver
ansat i anden stilling.
Endvidere forudsættes det, at det ved den
pensionsmæssige indplacering i staten vil blive sikret, at
der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er optjent efter
kommunale regler, der svarer dertil, frem til udgangen af
aftaleperioden eller ved tjenestemanden fratræden inden dette
tidspunkt.
Det foreslås i stk. 2, at der er pligt
til at gøre tjeneste hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Udlånsmodellen indebærer, at den
pågældende tjenestemand fastholder sin ansættelse
hos staten, men at han løser sine opgaver hos
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets
Tillægspensions sagsbehandlingscentre. Ved udlånet sker
der ikke et arbejdsgiverskifte.
Et udlån indebærer i forhold til
tjenestemanden, at den almindelige daglige og faglige ledelse
overdrages, herunder de almindelige ledelsesmæssige
rettigheder til at planlægge, lede og fordele arbejdet,
hvorimod der ikke overdrages kompetence, der har karakter af
myndighedsudøvelse så som iværksættelse af
disciplinære tiltag over for tjenestemanden eller
diskretionær afsked.
Overgangen til ansættelse i staten vil ikke
i sig selv være en forflyttelse. De pågældende
tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig
afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension
som følge af selve overgangen til ansættelse under den
nye ansættelsesmyndighed med pligt til at gøre
tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i stk. 3, at de
tjenestemænd, der ikke er forpligtet til at overgå til
ansættelse i staten jf. stk. 1, har mulighed for
frivilligt at overgå til ansættelse i staten, med en
pligt til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
I stk. 4 foreslås det, at disse
personer, som følge af deres frivillige overgang til
ansættelse i staten - i lighed med de personer, der efter
stk. 1 overføres til staten - ikke har krav på
ventepenge, rådighedsløn eller pension som
følge af overførslen til staten.
Det foreslås i stk. 5, at der ved
beregning, administration, refusion, revision m.m. af de pensioner,
som skal udbetales til de overførte tjenestemænd,
når de pensioneres m.m., eller når der skal udbetales
ægtefælle- eller børnepension, følges de
regler, som anvendes i forbindelse med kommunalreformen.
Af forslaget fremgår det, at der skal ske
nødvendige tilpasninger.
Det anførte dækker over, at der skal
ske tilpasninger som følge af, at tidspunktet for
tjenestemændenes overgang til staten i forbindelse med
etableringen af Udbetaling Danmark afviger fra tidspunktet, da
tjenestemænd overgik til staten i forbindelse med
kommunalreformen.
Efter § 7, stk. 3 og 6, i lov nr.
539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige
spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen kan
finansministeren efter forhandling med indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætte regler om beregning,
administration, refusion m.m. af pensioner for tjenestemænd,
der overføres til en anden myndighed. Disse regler er
fastsat i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om
tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med
kommunalreformen samt i bekendtgørelse nr. 130 af 28.
februar 2006 om beregning af tjeneste-mandspensioner og om
fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen.
Endelig vil principperne i aftale af 21. december
2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der
overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med
kommunalreformen, jf. Personalestyrelsens cirkulære af 16.
januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der
overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med
kommunalreformen, blive fulgt.
I stk. 6 foreslås det, at
Finansministeren træffer afgørelse om
tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 5.
Det foreslås i stk. 7, at
tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 3 ved
pensionering fra denne ansættelse får udbetalt den
samlede tjenestemandspension af staten.
Det foreslås i stk. 8, at der i
forbindelse med statens overtagelse af tjenestemænd fra
kommunerne til udlån til Arbejdsmarkedets
Tillægspension foretages en sædvanlig
refusionsopgørelse og betaling mellem den enkelte kommune og
staten ud fra tilsvarende principper, som gælder for
fordelingen af byrder mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets
Tillægspension vedrørende overtagne medarbejdere.
Det følger af bestemmelsen, at
§ 10, stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, med
de tilpasninger som følger af disse
ansættelsesforholds særlige karakter. Der sigtes her
til, at refusionsopgørelsen mellem stat og kommunerne
vedrører tjenestemænd, hvorimod § 10,
stk. 1 og 2 vedrører overenskomstansatte, de
kontraktansatte mv. Disse forskelle i ansættelsesforholdet
vil medføre tilpasninger i forhold til hvorledes
opgørelserne udføres og hvad disse indeholder.
Til § 10
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås
det, hvorledes de økonomiske byrder i forbindelse med
Arbejdsmarkedets Tillægspensions overtagelse af medarbejderne
fordeles mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension bærer alle vederlagskrav og andre
forpligtelser fra tidspunktet for overtagelsen af
medarbejderen.
Vederlagskrav og andre forpligtelser, der er
optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen,
herunder ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse,
omsorgsdag, fridage m.v. samt søgne-,
helligdagsgodtgørelse, overarbejdsbetaling, ATP-bidrag m.v.,
bonus, overskudsandel, pension, gratiale, personalelån,
værdi af ikke-afspadseret overarbejde samt
ekstraordinære omkostninger til fratrædende
medarbejdere i forbindelse med deres fratræden, f.eks.
fratrædelsesgodtgørelse, godtgørelse for
urimelig opsigelse m.m., foreslås båret af den kommune,
som medarbejderen overtages fra. Det samme gælder
udlæg, de overtagne medarbejdere har afholdt, men som ikke er
forfaldne til betaling.
For så vidt angår ferie
forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
udbetaler fuld løn under ferie samt ferietillæg til de
medarbejdere, der har krav herpå, når der afholdes
ferie. Kommunerne refunderer et beløb til ATP, der svarer
til den feriegodtgørelse, som medarbejderne ville have krav
på ved fratræden. Kommunerne udsteder feriekort eller
indbetaler krav til FerieKonto til medarbejdere, der måtte
fratræde før eller i forbindelse med
overdragelsen.
I stk. 2 foreslås det, at der senest 3
måneder efter overtagelsen udarbejdes en sædvanlig
refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og
andre forpligtelser mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og
den enkelte kommune. Et udkast til refusionsopgørelse
udarbejdes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på
baggrund af egne oplysninger samt oplysninger fra den enkelte
kommune og fremsendes til kommunen. Refusionsopgørelsen
udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for
periodeafgrænsning.
Det foreslås, at saldoen berigtiges kontant
med tillæg af indskudsbevisrenten tre måneder efter
overtagelsen til betaling sker. Herved gives der
tilstrækkelig tid til udveksling af oplysninger og
udarbejdelse af refusionsopgørelsen.
For så vidt angår de medarbejdere,
som er forudbetalt, forudsættes det, at lønnen for
måneden efter overtagelsesdagen betales af kommunen, som
følge af at betalingstidspunktet ligger forud for
overtagelsesdagen. De af kommunen udlagte beløb refunderes
over refusionsopgørelsen.
I stk. 3 foreslås det, at den enkelte
kommune friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert
krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
lov om lønmodtagernes retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse eller efter de øvrige
overtagelsesbestemmelser i loven i de tilfælde, hvor
sådanne krav rejses af medarbejdere, som ikke tiltræder
ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Herved sikres det, dels at krav fra medarbejdere,
som processuelt efter virksomhedsoverdragelsesloven m.v. rettes mod
Arbejdsmarkedets Tillægspension, men hvor kravet rettelig
skal bæres af den enkelte kommune, ender med at blive
båret af kommunen, dels at krav, der beror på forhold
hos Arbejdsmarkedets Tillægspension efter tiltrædelsen,
ikke kan rettes mod den enkelte kommune.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at der hvert
regnskabsår udarbejdes et årsregnskab. Bestemmelsen
vedrører alene regnskabs- og revisionsbestemmelser for
Udbetaling Danmarks udgifter til administration og kommunernes
bidrag hertil.
Det foreslås, at bestyrelsen i Udbetaling
Danmark for hvert regnskabsår skal udarbejde og aflægge
et årsregnskab bestående af balance,
resultatopgørelse og noter, herunder med redegørelse
for anvendt regnskabspraksis. Ledelsen udarbejder endvidere en
årsberetning som en del af årsregnskabet.
I tilknytning til en ledelsespåtegning
underskrives årsregnskabet af Udbetaling Danmarks bestyrelse
og efter 1. november 2012 også af direktøren.
Ledelsespåtegningen skal indeholde en erklæring om,
hvorvidt årsregnskabet (i) er aflagt i overensstemmelse med
lovgivningens krav m.v., (ii) giver et retvisende billede af
virksomheden aktiver og passiver, finansielle stilling samt
resultatet samt (iii) at årsberetningen indeholder en
retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens
aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden
kan påvirkes af.
Har ledelsen indføjet supplerende
beretninger i årsregnskabet bør
ledelsespåtegningen endvidere erklære, hvorvidt
beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for
rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger.
Det foreslås, at regnskabsåret for
Udbetaling Danmark følger kalenderåret.
Det foreslås, at årsregnskabet er
offentligt tilgængeligt, eksempelvis på Udbetaling
Danmarks hjemmeside.
Til § 12
Det foreslås i stk. 1, at
årsregnskabet for Udbetaling Danmark skal revideres af en
statsautoriseret revisor. Revisionen omfatter ikke
årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som
indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i årsberetningen og
eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med
årsregnskabet.
I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen
for Udbetaling Danmark udnævner revisorerne. Det er
bestyrelsen for Udbetaling Danmark, som udnævner revisor,
idet udgangspunktet er, at revisionen af hensyn til Udbetaling
Danmarks omkostninger er den samme som revisionen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Revisionen af Udbetaling
Danmarks årsregnskab gennemføres i henhold til regler
fastlagt efter loven og en funktionsbeskrivelse for revisor
fastlagt af Udbetaling Danmarks bestyrelse. Årsregnskabet
skal påtegnes af revisionen om, at det er revideret.
Årsberetningen er derimod ikke undergivet revision, idet det
dog forudsættes, at revisionen som minimum afgiver udtalelse
om, at årsberetningen er i overensstemmelse med
årsregnskabet.
Det foreslås i stk. 3, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for budgetter, årsregnskabet og
revisionen. Beskæftigelsesministeren vil således i en
bekendtgørelse kunne fastsætte mere detaljerede regler
for budgettets og årsregnskabets indhold og form samt om
revisionen. Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte
mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt,
idet løbende ændringer i kravene foretages mest
praktisk i aftale eller bekendtgørelsesform, hvor
ændringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil
således fortsat være mulighed for at kunne udvikle
budget-, regnskab og revisionspraksis med nye og relevante
finansielle informationer og krav.
Det foreslås, at
beskæftigelsesministeren får den nødvendige
indsigt i, at Udbetaling Danmarks administration og drift sker i
overensstemmelse med lovgrundlaget, via en årlig gennemgang
af Udbetaling Danmarks årsregnskab og tilhørende
revisionsprotokoller, herunder protokoller fra den interne
revision, hvis bestyrelsen for Udbetaling Danmark har udpeget en
sådan.
Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen
kan beslutte at oprette en intern revision, der ledes af en
revisionschef. Ved en sådan beslutning forudsættes det,
af økonomiske årsager, at bestyrelsen som udgangspunkt
vælger Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende
intern revision. Bestyrelsen skal i givet fald vedtage en
funktionsbeskrivelse for den interne revisionschef. Der er i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 24 d, stk. 9
indsat særlig hjemmel til, at Arbejdsmarkedets
Tillægspensions interne revision kan udøve
sådanne hverv uden for Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen
for Udbetaling Danmark og revisor, ved revisorskifte skal afgive en
redegørelse til beskæftigelsesministeren om
årsagen hertil. Redegørelsen kan afgives i
fællesskab såfremt parterne er enige herom. Herved
sikres det, at revisor ikke afskediges som følge af usaglige
forhold som eksempelvis uoverensstemmelser i forhold til
regnskabsaflæggelsen. .
Det foreslås i stk. 7, at revisorerne
- både ekstern og intern revisor - sikres ret til at deltage
i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelse af årsregnskabet.
Herved sikres revisorerne dels information på samme niveau
som bestyrelsesmedlemmer, dels at ekstern revisor og den interne
revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om
væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for
Udbetaling Danmark. Som konsekvens heraf må revisorerne
tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med
bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at
bilagene alene sendes til den eksterne revisor, hvis denne beder om
det.
Det foreslås i stk. 8, at revisor i
Udbetaling Danmark har pligt til at være til stede ved
bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for denne
personkreds, hvis blot ét enkelt bestyrelsesmedlem
ønsker det.
Til baggrund kan det oplyses, at Rigsrevisionen -
med hjemmel i rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, -
kan gennemgå ordningens regnskaber.
Det foreslås i stk. 9, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler for budgetter, regnskaber og revision.
Til § 13
Styregruppen foreslås i stk. 1, at
varetage den fulde ledelse af Udbetaling Danmark i perioden frem
til den 1. november 2012.
Styregruppen har først og fremmest det
overordnede ansvar for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv
overgang af opgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
Såfremt der sker en hel eller delvis
overdragelse af lovområder fra kommunerne til Udbetaling
Danmark før 1. november 2012, vil styregruppen dog
også fungere som midlertidig bestyrelse i forhold til disse
opgaver.
Det foreslås i stk. 2, at styregruppen
varetager bestyrelsens opgaver indtil 1. november 2012. Dette
gælder således også selvom en eller flere opgaver
er overført til Udbetaling Danmark inden den 1. november
2012.
Til baggrund kan det oplyses, at den
nærmere opgaveafgrænsning mellem kommunerne og
Udbetaling Danmark bliver fastlagt i ydelseslovgivningen for de fem
opgaveområder. Lovforslag herom forventes fremsat i
foråret 2011.
Styregruppen skal varetage implementeringen og
etableringen af Udbetaling Danmark, herunder at planlægge og
sikre gennemførelsen af
1) overgangen af
personalet fra kommunerne
2) opstilling af
detaljeret implementeringsplan
3) analyse til
endelig fastlæggelse af fordelingen af og samarbejdet om
myndighedsopgaver mellem kommunerne og den kommende
selvstændige forvaltningsenhed (opgavesplit)
4) analyse af
tilpasset klagesystem til en samlet Udbetaling Danmark
5) analyse af
finansiering og økonomisk styrings- og afregningsmodel
6) analyse af
forhold vedrørende it-kontrakter
7) analyse af
it-arkitektur og
8) opstart, drift
m.v. af Udbetaling Danmark, herunder udarbejdelse af budgetter og
regnskaber for implementeringsperioden.
Det betyder bl.a., at styregruppen skal
indgå aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension om
levering af administrative ydelser, herunder sikre at der i aftalen
er regler for, hvordan og i hvilket omfang der rapporteres til
bestyrelsen, om opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension finder sted på forsvarligt grundlag, og
således at den efterfølgende bestyrelse har indsigt i
og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres
tilfredsstillende.
Styregruppen varetager endvidere de
bestyrelsesopgaver, der er nævnt i lovens kapitel 6
vedrørende budgetter, årsregnskab og revision.
Ifølge bestemmelsens stk. 3
godtgør Udbetaling Danmark henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Pensionsstyrelsen for udførelsen af
opgaver, som er en del af implementeringsarbejdet og udføres
i regi af Udbetaling Danmark, jf. ovenstående beskrivelse af
opgaven med at etablere Udbetaling Danmark. Betalingen kan ikke
overstige KL's, Arbejdsmarkedets Tillægspensions og
Pensionsstyrelsens faktiske udgifter til opgavernes
udførelse. Betaling kan alene ske for opgaver udført
i tidsrummet 13. juni 2010 til 1. august 2013.
Det forudsættes, at der også efter 1.
november 2012 vil være en række (engangs-)
omkostninger, der vedrører etableringen og ikke den
almindelige drift. Det kan fx være omkostninger til
medarbejdertilpasning, ligesom omkostninger til kompetenceudvikling
af medarbejderne, fx uddannelse af medarbejderne i nye,
standardiserede processer, som ikke færdiggøres inden
idriftsættelsen, kan ligge efter 1. november 2012.
Pensionsstyrelsen og KL vil ligeledes have omkostninger til
arbejde, der udføres efter 1. november 2012. Styregruppen
skal sikre, at der alene afholdes udgifter, der er helt
nødvendige for etableringen og driften af Udbetaling
Danmark. Styregruppen skal således varetage kommunernes
interesser i at holde etableringsomkostningerne nede, idet
kommunerne skal dække disse udgifter gennem de bidrag til
Udbetaling Danmark, som kommunerne skal betale fra tidspunktet,
hvor opgaverne overføres til Udbetaling Danmark, jf.
§ 2, og fremefter.
Til § 14
Styregruppen består af 2 medlemmer der
udpeges af KL, 1 medlem der udpeges af Finansministeriet, 2
medlemmer der udpeges af Beskæftigelsesministeriet, samt 2
medlemmer, der udpeges af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Den ene af medlemmerne, der udpeges af Arbejdsmarkedets
Tillægspension, fungerer som formand for styregruppen.
Når bestyrelsen den 1. november 2012
overtager ansvaret for Udbetaling Danmark, nedlægges
styregruppen.
Aktiver, passiver, ikke-fuldførte opgaver
m.v. overtages og videreføres på dette tidspunkt af
bestyrelsen i fornødent omfang.
Tegningsreglen for Udbetaling Danmark i denne
periode er tydeliggjort, for ikke at skabe uklarhed om, hvem som
kan tegne Udbetaling Danmark i perioden frem til bestyrelsen
overtager.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at der ikke
indskydes kapital i Udbetaling Danmark, men at Udbetaling Danmark
finansierer sine omkostninger til etablering ved
låneoptagelse. Styregruppen træffer beslutning om,
hvorvidt låneoptagelsen enten skal ske via pengeinstitutter
på sædvanlige markedsvilkår eller hos staten.
Beskæftigelsesministeren forhandler et statslåns
nærmere vilkår med finansministeren. Det
forudsættes, at låneaftalen forhandles med henblik
på, at et statslån kan optages primo januar 2011.
Det forudsættes, at henholdsvis staten og
Udbetaling Danmarks bestyrelse sikrer, at der ved valg af
statslån til enhver tid er tilstrækkeligt med midler
til rådighed herfra til løbende at dække
Udbetaling Danmarks forpligtelser over for Udbetaling Danmarks
kreditorer, herunder i tilfælde af, at det besluttes at
ophæve loven og nedlægge Udbetaling Danmark inden
tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark, jf.
§ 2.
Til baggrund kan det oplyses, at en arbejdsgruppe
under ledelse af Finansministeriet har tidligere skønnet
omkostningerne til at etablere samlingen af sagsbehandlingen til
omkring 370 mio. kr. Skønnet var behæftet med
usikkerhed og baserede sig på en anden organisatorisk model,
end den organisatoriske model der blev aftalt mellem regeringen og
KL i aftalen om kommunernes økonomi for 2011, og som
etableres med dette lovforslag.
Styregruppen for Udbetaling Danmark skal tage
stilling til et etableringsbudget. Styregruppen skal sikre, at der
alene afholdes udgifter, der er helt nødvendige for
etableringen af Udbetaling Danmark. Styregruppen skal således
varetage kommunernes interesser i at holde
etableringsomkostningerne nede, idet kommunerne skal dække
disse omkostninger gennem de bidrag til Udbetaling Danmark, som
kommunerne skal betale fra tidspunktet for opgavernes overgang til
Udbetaling Danmark, jf. § 2, og fremefter. Det er den
samlede styregruppe, der har ansvaret for aflæggelse af
regnskab i etableringsperioden.
Det foreslås i stk. 3, at der på
tidspunktet for de enkelte opgavers overgang til Udbetaling
Danmark, indtræder en forpligtelse til, at kommunerne skal
betale et administrationsbidrag for driften af sagsbehandlingen,
der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension
på vegne af Udbetaling Danmark. Kommunerne betaler
således for den samlede administration af alle opgaver jf.
§ 2, senest ved overgangen af alle opgaver efter
§ 2.
I takt med at Udbetaling Danmark effektiviserer
administrationen af den objektive sagsbehandling, og det kommunale
administrationsbidrag dermed overstiger driftsomkostningerne,
reduceres administrationsbidraget tilsvarende.
Administrationsbidraget reduceres dog først, når de
lånefinansierede etableringsomkostninger er tilbagebetalt.
Det er hensigten, at etableringsomkostningerne er tilbagebetalt
inden for en kortere årrække fra tidspunktet for
opgavernes overgang til Udbetaling Danmark.
Såfremt det besluttes at ophæve loven
og nedlægge Udbetaling Danmark med virkning efter det
tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark overtager administrationen af
opgaverne jf. § 2, betales en evt. restgæld
hidrørende fra etableringen af kommunerne via
ekstraordinære bidrag til Udbetaling Danmark.
Til § 16
Det foreslås, at loven træder i kraft
dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, dog
foreslås det, at § 16 sættes
selvstændigt i kraft af beskæftigelsesministeren.
Det foreslås endvidere, at Udbetaling
Danmark først ledes af en direktør fra den 1.
november 2012.
Til § 17
Det foreslås, at loven ikke gælder
for Grønland og Færøerne.