L 57 Forslag til lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark.

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 11-11-2010
1. behandling afbrudt / udsat 16-11-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 18-11-2010
Betænkning afgivet 08-12-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 14-12-2010
Betænkning afgivet 15-12-2010
Tillægsbetænkning afgivet 15-12-2010
3. behandlet, vedtaget 17-12-2010
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven indebærer, at en del af kommunernes sagsbehandling samles i en ny myndighed, Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal overtage størstedelen af kommunernes sagsbehandlingsopgaver, der hovedsaglig udføres på baggrund af objektive kriterier med beregning og udbetaling på følgende områder: folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og børnebidrag. Kommunerne skal fortsat varetage de opgaver, der forudsætter personlig kontakt med borgerne.
Loven trådte i kraft den 24. december 2010, dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.
Lovforslaget var en del af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepart om genopretning af dansk økonomi og en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2011 mellem regeringen og KL.
Afstemning:
Vedtaget 56 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 48 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget