Af ”Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger”, Finansministeriet august 2017 fremgår følgende ”Begrebet samfundsøkonomisk konsekvensvurdering dækker alle former for systematiske vurderinger af de samfundsøkonomiske fordele (benefits) og ulemper (costs) ved et tiltag. Der bør tages udgangspunkt i en bred fortolkning af tiltagets fordele og ulemper”. Endvidere fremgår det af ”Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur” fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (2020), at ”Alle ministerier og styrelser skal vurdere, om der er væsentlige konsekvenser for klima, miljø og natur som følge af nye eller ændrede initiativer, og i givet fald kvalificere og – hvor muligt – kvantificere konsekvenserne”, hvor der også står ”Anføres ingen beskrivelse af de enkelte konsekvenser i hhv. bemærkningerne til lovforslag eller konsekvens-vurderingsskabelonen til bekendtgørelser, svarer det til en vurdering af, at der ingen væsentlige konsekvenser er. I tilfælde af at det ikke vurderes muligt at kvantificere konsekvenserne, skal dette også fremgå eksplicit”. Kan ministeren i det lys oplyse om, og i givet fald hvordan den transportpolitiske regnemetode er blevet tilpasset det konkrete anlægsprojekt i L 112, samt om ministeren har forsøgt at kvantificere andre relevante effekter end dem, der fra starten allerede er inddraget i den såkaldte Teresa-model?
Dato: 13-05-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne:
faste forbindelser