L 112 Forslag til lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse.

Af: Transportminister Thomas Danielsen (V)
Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 69

I SWECO’s miljøkonsekvensrapport 2023 på s. 561 fremgår det, at havbundsprøverne er udtaget ca. i dybden 30-60 cm med kajakrør. Dette dokument omtales også i bilag 6, men af høringsnotat for den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den tredje Limfjordsforbindelse (https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L112/bilag/3/2838524.pdf) anføres det af Vejdirektoratet, at “Hvad angår sedimentanalyserne i Limfjorden, så er det ikke korrekt, at de øverste 30 cm af sedimentet ikke er undersøgt. Som det fremgår af Bilag 6 til den supplerende miljøkonsekvensvurdering, er der udført asbestanalyser på samtlige prøver fra det kulturpåvirkede sedimentlag (A-prøver), svarende til de øverste 3- 30 cm af bunden, afhængig af prøvetagningsstedet. Prøverne er udtaget med Kajak-rør, og er udtaget fra toppen af sedimentlaget. Prøverne er udtaget i hht. Miljøstyrelsens vejledning om prøvetagning. Det er derfor ikke korrekt, at der ikke skulle være udtaget prøver fra de øverste 30 cm af sedimentet.” Der står dog i bilag 6, at flere af prøverne ikke indeholder de øverste 30 cm, fordi det sedimentlag er for tyndt (side 8). På billederne af kajakstikkene (side 13-17) fremgår det, at det tynde sedimentlag ikke er en del af prøverne. Vil ministeren svare på, a) Hvordan ministeren kan begrunde de modstridende påstande? b) Hvad “tyndt” betyder i denne sammenhæng, og hvilken påvirkning det har på prøverne? c) Hvilke andre prøvetagningsmetoder der kunne have været brugt, og hvorfor blev de ikke taget i brug? d) Hvor langt kajakrøret/sedimentrøret, der er blevet brugt til sedimentprøvetagning, er? e) om ministeren vil oversende dokumentationen for, at disse er inkluderet i prøverne?
Dato: 10-05-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: faste forbindelser

Endeligt svar

Dokumentdato: 14-05-2024
Modtaget: 14-05-2024
Omdelt: 14-05-2024

L 112 - svar på MFU spm. 69 om havbundsprøver

Svar på TRU L 112 spm. 69 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 10-05-2024
Modtaget: 10-05-2024
Omdelt: 10-05-2024

MFU spm. om havbundsprøver

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version