Transportudvalget 2023-24
L 112
Offentligt
2866162_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. maj 2024
2024-1452
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 10. maj 2024 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 112
–
Forslag til lov om anlæg af en 3.
Limfjordsforbindelse, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 69:
I SWECO’s miljøkonsekvensrapport 2023 på s. 561 fremgår det, at
havbundsprøverne er udtaget ca. i dybden 30-60 cm med kajakrør.
Dette dokument omtales også i bilag 6, men af høringsnotat for
den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den tredje Lim-
fjordsforbindelse (https://www.ft.dk/samling/20231/lov-
forslag/L112/bilag/3/2838524.pdf) anføres det af Vejdirektoratet,
at “Hvad
angår sedimentanalyserne i Limfjorden, så er det ikke
korrekt, at de øverste 30 cm af sedimentet ikke er undersøgt. Som
det fremgår af Bilag 6 til den supplerende miljøkonsekvensvurde-
ring, er der udført asbestanalyser på samtlige prøver fra det kultur-
påvirkede sedimentlag (A-prøver), svarende til de øverste 3- 30 cm
af bunden, afhængig af prøvetagningsstedet. Prøverne er udtaget
med Kajak-rør, og er udtaget fra toppen af sedimentlaget. Prøverne
er udtaget i hht. Miljøstyrelsens vejledning om prøvetagning. Det
er derfor ikke korrekt, at der ikke skulle være udtaget prøver fra de
øverste 30 cm af sedimentet.” Der står dog i bilag 6, at flere af prø-
verne ikke indeholder de øverste 30 cm, fordi det sedimentlag er
for tyndt (side 8). På billederne af kajakstikkene (side 13-17) frem-
går det, at det tynde sedimentlag ikke er en del af prøverne. Vil mi-
nisteren svare på, a) Hvordan ministeren kan begrunde de mod-
stridende påstande? b) Hvad “tyndt” betyder i denne sammen-
hæng, og hvilken påvirkning det har på prøverne? c) Hvilke andre
prøvetagningsmetoder der kunne have været brugt, og hvorfor blev
de ikke taget i brug? d) Hvor langt kajakrøret/sedimentrøret, der
er blevet brugt til sedimentprøvetagning, er? e) om ministeren vil
oversende dokumentationen for, at disse er inkluderet i prøverne?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har svaret føl-
gende:
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 69: MFU spm. om havbundsprøver
2866162_0002.png
Side 2/3
”Prøverne er udtaget med kajakrør fra havbundens overflade, og
prøvetagningen følger Miljøstyrelsens tekniske anvisning TA nr.
M24. I hvert prøvetagningsfelt har dykkeren udtaget prøver med 5
kajakrør, der er presset længst muligt ned i sedimentet. Sedimentet
fra de 5 kajakrør er efterfølgende blevet sorteret i to portioner, der
repræsenterer de øvre lag sediment (A-prøven) og de underlig-
gende glaciale aflejringer (G-prøven). Det er sedimentet i A-prø-
verne, der har været analyseret for asbest.
Der er stor variation i tykkelsen på det lag sediment, der udgør
grundlaget for A-prøverne. Når det anføres, at sedimentlaget er
’tyndt’, så betyder det, at
sedimentlaget i nogle tilfælde kun er få
centimeter tykt
–
og samtidig kan være nærmest flydende. Et
’tyndt’ sedimentlag vil forekomme i områder med markant strøm
eller anden erosion, der forhindrer sedimentering (og dermed op-
bygning af et sedimentlag). I forhold til prøverne, har dette ingen
betydning, da der i disse områder ikke aflejres sediment eller andre
opslæmmede materialer.
Prøvetagningen er foretaget med 100 cm lange kajakrør. I forhold
til andre prøvetagningsmetoder som Boxcorer, Van Veen grab eller
HAPS, der alle tages fra en båd, så er der en række fordele ved ka-
jakrør. Dels at dykkeren kan udtage uforstyrrede lagdelte prøver,
som efterfølgende kan inspiceres gennem de transparente ka-
jakrør, og dels at dykkeren fysisk er nede på bunden og kan fore-
tage den påkrævede beskrivelse af havbunden samt ved nedpres-
ningen af rørene få en fornemmelse af de underliggende bundfor-
hold.”
 L 112 - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 69: MFU spm. om havbundsprøver
2866162_0003.png
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen