Transportudvalget 2023-24
L 112 Spørgsmål 69
Offentligt
2865124_0001.png
Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
10. maj 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 112
Forslag til lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse.
Af transportministeren (Thomas Danielsen)
Spørgsmål 69
I SWECO’s miljøkonsekvensrapport 2023 på s. 561 fremgår det, at havbundsprøverne er
udtaget ca. i dybden 30-60 cm med kajakrør. Dette dokument omtales også i bilag 6, men
af høringsnotat for den supplerende miljøkonsekvensvurdering af den tredje Limfjords-
forbindelse (https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L112/bilag/3/2838524.pdf) anføres
det af Vejdirektoratet, at “Hvad angår sedimentanalyserne i Limfjorden, så er det ikke
korrekt, at de øverste 30 cm af sedimentet ikke er undersøgt. Som det fremgår af Bilag
6 til den supplerende miljøkonsekvensvurdering, er der udført asbestanalyser på samtlige
prøver fra det kulturpåvirkede sedimentlag (A-prøver), svarende til de øverste 3- 30 cm
af bunden, afhængig af prøvetagningsstedet. Prøverne er udtaget med Kajak-rør, og er
udtaget fra toppen af sedimentlaget. Prøverne er udtaget i hht. Miljøstyrelsens vejledning
om prøvetagning. Det er derfor ikke korrekt, at der ikke skulle være udtaget prøver
fra de øverste 30 cm af sedimentet.” Der står dog i bilag 6, at flere af prøverne ikke
indeholder de øverste 30 cm, fordi det sedimentlag er for tyndt (side 8). På billederne
af kajakstikkene (side 13-17) fremgår det, at det tynde sedimentlag ikke er en del af
prøverne. Vil ministeren svare på,
a) Hvordan ministeren kan begrunde de modstridende påstande?
b) Hvad “tyndt” betyder i denne sammenhæng, og hvilken påvirkning det har på prøve-
rne?
c) Hvilke andre prøvetagningsmetoder der kunne have været brugt, og hvorfor blev de
ikke taget i brug?
d) Hvor langt kajakrøret/sedimentrøret, der er blevet brugt til sedimentprøvetagning, er?
e) om ministeren vil oversende dokumentationen for, at disse er inkluderet i prøverne?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Theresa Scavenius
(UFG).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 14. maj 2024 kl. 10:00.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Prehn
formand
1/1