Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2021-22

Spørgsmål 874

Færdselsloven definerer i § 2 nr. 28 ”sti eller lignende” som ”vej” i juridisk forstand. Færdselslovens § 88 stk. 1 fastsætter, at ”Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på vej, uden at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning, jf. dog stk. 3”. Lovens § 88 stk. 3. undtager naturnationalparker fra bestemmelsen i § 88 stk. 1. Vil ministeren på baggrund heraf besvare følgende spørgsmål: • Vil ministeren med udgangspunkt i lovens definition af ”sti eller lignende” som ”vej” i juridisk forstand oplyse, hvorvidt det aktuelt er lovligt i henhold til færdselslovens § 88 at lade græssende dyr gå frit i hegnede naturområder (som ikke er udpegede som naturnationalparker) med stier, herunder statsejede naturområder? • Vil ministeren med udgangspunkt i lovens § 88 stk. 3 oplyse, hvorvidt det aktuelt er lovligt at lade græssende dyr gå frit i hegnede naturområder med vejstrækninger, der ikke fungerer som en væsentlig færdselsåre, som ikke er udpegede som naturnationalparker? • Vil ministeren med udgangspunkt i besvarelserne oplyse, hvorvidt der aktuelt er såvel stats- som privatejede indhegnede naturområder, der ikke er udpegede som naturnationalparker, hvor afgræsning med fritgående dyr aktuelt må anses for ulovlig i forhold til færdselslovens definitioner og bestemmelser? • Vil ministeren give sin vurdering af, om der kan være behov for at revidere færdselslovens definition af ”stier og lignende” som ”vej”, og hvorvidt der kan være behov for en generel undtagelse fra forbuddet i lovens § 88 stk. 1 mod at lade dyr gå frit i større hegnede naturområder, svarende til lovens § 88 stk. 3?
Dato: 08-04-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring

Endeligt svar

Dokumentdato: 14-06-2022
Modtaget: 14-06-2022
Omdelt: 14-06-2022

MOF alm. del - svar på spm. 874 om undtagelse af naturnationalparker fra bestemmelsen i færdelslovens § 88 stk. 1 m.v., fra transportministeren

Svar på MOF spm. 874 (pdf-version)
Html-version

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 06-05-2022
Modtaget: 06-05-2022
Omdelt: 06-05-2022

MOF alm. del - svar på spm. 874 om undtagelse af naturnationalparker fra bestemmelsen i færdelslovens § 88 stk. 1 m.v., fra transportministeren

Foreløbigt svar på MOF spm. 874 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 08-04-2022
Modtaget: 08-04-2022
Omdelt: 08-04-2022

Spm. om undtagelse af naturnationalparker fra bestemmelsen i færdelslovens § 88 stk. 1 m.v., til transportministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version