Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del Spørgsmål 874
Offentligt
2558129_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
8. april 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 874
Færdselsloven definerer i § 2 nr. 28 ”sti eller lignende” som ”vej” i juridisk forstand.
Færdselslovens § 88 stk. 1 fastsætter, at ”Ingen må lade heste, kreaturer m.v. færdes på
vej, uden at de er forsvarligt bevogtet. De må ikke tøjres således, at de kan nå ind på
vejen. Såfremt de ikke er tøjret, skal de være adskilt fra vej ved forsvarlig indhegning, jf.
dog stk. 3”. Lovens § 88 stk. 3. undtager naturnationalparker fra bestemmelsen i § 88 stk.
1. Vil ministeren på baggrund heraf besvare følgende spørgsmål:
• Vil ministeren med udgangspunkt i lovens definition af ”sti eller lignende” som ”vej”
i juridisk forstand oplyse, hvorvidt det aktuelt er lovligt i henhold til færdselslovens §
88 at lade græssende dyr gå frit i hegnede naturområder (som ikke er udpegede som
naturnationalparker) med stier, herunder statsejede naturområder?
• Vil ministeren med udgangspunkt i lovens § 88 stk. 3 oplyse, hvorvidt det aktuelt er
lovligt at lade græssende dyr gå frit i hegnede naturområder med vejstrækninger, der ikke
fungerer som en væsentlig færdselsåre, som ikke er udpegede som naturnationalparker?
• Vil ministeren med udgangspunkt i besvarelserne oplyse, hvorvidt der aktuelt er såvel
stats- som privatejede indhegnede naturområder, der ikke er udpegede som naturnatio-
nalparker, hvor afgræsning med fritgående dyr aktuelt må anses for ulovlig i forhold til
færdselslovens definitioner og bestemmelser?
• Vil ministeren give sin vurdering af, om der kan være behov for at revidere færdselslo-
vens definition af ”stier og lignende” som ”vej”, og hvorvidt der kan være behov for en
generel undtagelse fra forbuddet i lovens § 88 stk. 1 mod at lade dyr gå frit i større
hegnede naturområder, svarende til lovens § 88 stk. 3?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1