Vil ministeren kommentere notatet ”FORURENINGSVURDERING PERIMETER LYNETTEHOLM” fra GeoHav af 18. januar 2022 (www.geohav.dk/pdfarchive/255373168816775.pdf) og herunder adressere følgende: 1) Hvilke beslutninger er truffet i graveplanen med hensyn til, hvor dybt der afgraves forurenet sediment i perimeteren til opfyldning i landdepot?, 2) Hvor dybt der afgraves til deponering for de 20 boringer med rene nedre prøver, 3) Hvor dybt der graves til deponering for de 14 boringer, hvor nederste prøve ligger mellem nedre og øvre aktionsniveau?, 5) Hvor dybt der afgraves til deponering, hvor nedre prøve viser overskridelse af øvre aktionsgrænse?, 6) Hvor store afgravningsarealer det er fastlagt, at hver boreprøve repræsenterer, og til hvilken dybde dette areal skal afgraves, så det sikres, at alt forurenet materiale (forureningsklasse C) afgraves til depot?, 7) Efter gældende klapningsregler kan sediment af forureningsklasse A (under nedre aktionsniveau) umiddelbart klappes på udpeget klapplads, mens sediment af klasse B (mellem nedre og øvre aktionsniveau) skal undergå en særlig vurdering, før der tillades klapning – hvor store mængder perimetersediment er vurderet at ligge i forureningsklasse B, og hvilke vurderinger har klapningsmyndigheden foretaget forud for tilladt klapning af dette materiale, taget i betragtning at der er tale om meget store mængder indeholdende MFS-koncentrationer over baggrundsniveauer (nedre aktionsgrænse)?, 8) Perimeterafgravningen medfører forventeligt 4 pct. sedimentspild, som transporteres med strømmen ud af graveområdet for hovedpartens vedkommende – hvilken overvågning er iværksat for at verificere dette sedimentspild, og hvor transporteres det hen? Her tænkes ikke på modelprognoserne, men på reel overvågning til verifikation af prognoserne, og 9) Det er vedtaget at arbejde med Hovedforslag 2, hvoraf én model forudsætter afskærmet afgravning af perimeteren, hvormed spildprocenten kan reduceres med 18 pct. – er denne model valgt? Og hvis ja, hvorledes foregår da afskærmningen, og hvis ikke hvad er så begrundelsen herfor?
Dato: 28-03-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne:
vand- og havmiljø