Det fremgår af svaret på FIU alm. del - spørgsmål 5 (2019-20), om statens aktuelle omsætning med kammeradvokaten, at statens udgifter til ”forsvars- og bistandsadvokater” medregnes.
Er ministeren enig i, at bevarelsen – der vedrører et spørgsmål om Kammeradvokatens monopol - er ganske misvisende, henset til at Kammeradvokaten aldrig har været - eller har haft mulighed for at være -beskikket forsvars- eller bistandsadvokat (beskikkes lokalt blandt lokale beneficerede advokater), hvorfor udgiften hertil (der i besvarelsen udgør 93 pct. af ”andre advokater”) ikke burde være indgået i svar på et spørgsmål, der åbenlyst vedrører andre advokaters muligheder for at få del i Kammeradvokatens opgaver? Vil ministeren samtidig oplyse, om Kammeradvokaten har været konsulteret før ministerens besvarelse af spørgsmålet til Folketinget?
Dato: 08-11-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
finansielle forhold, økonomi