I forlængelse af svar på URU alm. del – spørgsmål 347 om Israel og Alstom bemærker spørger, at Alstom efter sigende har trukket sig fra det omtalte light rail project, hvilket er positive nyheder, men ikke ændrer på, at DSB’s screeningproces har være meget kritisabel. Hertil kommer, at Alstom stadig er aktive på besat palæstinensisk jord. Alstom opkøbte i januar 2021 firmaet Bombardier Transportation, som også i januar 2021 vandt en ny kontrakt med Israel Railways om at levere TWINDEXX dobbeltdækkertog og at operere A1 express-linjen mellem Tel Aviv og Jerusalem, som kører gennem besat område og udelukkende er for israelere. Vil ministrene i den forbindelse bevare følgende: 1) Er ministrene enige i, at DSB’s screening har været kritisabel og på kanten af Folketingets vedtagne Palæstina/Israel-politik?, 2) Er ministrene enige i, at beslutningen om at vælge Alstom som leverandør af tog er i strid med Folketingets vedtagne Palæstina/Israel-politik, når det viser sig, at Alstom har købt Bombardier og dermed opererer i bosættelse?, og 3) Hvis ministrene er enige, hvilke konsekvenser mener ministrene så, det skal have for aftalen med Alstom? Der henvises til pressemeddelelserne ”Bombardier to overhaul 143 TWINDEXX double-deck coaches for Israel Railways” fra Bombardier den 15. januar 2021 (https://rail.bombardier.com/en/newsroom/press-releases.html/bombardier/news/2021/bt-20210114_bombardier-to-overhaul-143-twindexx-double-deck-coac/en) og ”Et transformerende skridt for Alstom: Opkøb af Bombardier Transportation gennemført” fra Alstom den 29. januar 2021 (https://www.alstom.com/da/press-releases-news/2021/1/et-transformerende-skridt-alstom-opkoeb-af-bombardier-transportation).
Dato: 13-07-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
udenrigspolitik og sikkerhedspolitik