Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2017-18

Spørgsmål 207

Vil ministeren fremsende en redegørelse vedrørende NORM-affald, der besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvor meget NORM-affald er til dato produceret ved efterforsknings- og udvindingsaktiviteter på havet og på land, herunder skifergas-aktiviteter, og hvor er dette affald præcist lokaliseret i dag? Besvarelsen bedes omfatte NORM-affald, der er håndteret som andet affald. 2. Hvad viser fremskrivningerne for produktionen af NORM-affald – f.eks. angivet som producerede mængder hvert ti-år frem til afviklingen af efterforskning og udvinding af fossile reserver inkl. skifergas? 3. Det fremføres, at Risø og/eller det kommende mellemlager ikke kan modtage NORM-affald. Skyldes det juridiske forhold, som kan ændres af Folketinget eller administrativt, at producenterne anser det for at være for dyrt, eller skyldes det andre forhold? Kan ministeren bekræfte, at regeringen arbejder for, at NORM-affald placeres i mellemlageret på producentens regning? 4. Hvordan vil regeringen sikre, at NORM-affaldet ikke havner i lande, som ikke kan håndtere affaldet forsvarligt, f.eks. fordi NORM ikke fjernes fra tanke og installationer på udtjente platforme eller skibe, der skrottes på anlæg, som ikke er EU-godkendte? Der henvises i den forbindelse til, at et tidligere Mærsk-skib – North Sea Producer – er havnet i Bangladesh fyldt med NORM-affald, og at bl.a. Mærsk arbejder for, at EU-kommissionen skal godkende skrotning af udtjente skibe på strande i Sydøstasien. 5. Hvilke forpligtelser og beføjelser har kommunerne til at sikre, at NORM-affald håndteres forsvarligt og f.eks. ikke fortyndes med andet affald fra boreaktiviteten, sådan at aktivitetsniveauet kommer under grænsen, og NORM-affald derefter deponeres som almindeligt affald? Hvilke vejledninger og retningslinjer har ministeriet giver kommunerne? 6. Ministeren bedes redegøre for, om Mærsk hidtil har haft adgang til at fortynde eller på anden vis manipulere med affaldets sammensætning, således at NORM-affald har kunnet deponeres som andet affald, f.eks. ved at gøre som Total i forbindelse med produktion af NORM-affald fra efterforskning efter skifergas i Dybvad. 7. Har Total overtaget ansvaret for allerede produceret NORM-affald fra Mærsk sammen med olie/gasporteføljen, eller er ansvaret for affaldet fortsat placeret hos Mærsk? Hvad agter ministeriet at gøre for at forhindre, at Total administrerer affaldet, sådan at det kan nedklassificeres som andet affald, uanset at indholdet af radioaktive stoffer er det samme?
Dato: 28-11-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne: affald og kemikalier

Endeligt svar

Dokumentdato: 22-03-2018
Modtaget: 22-03-2018
Omdelt: 22-03-2018

MOF alm. del - svar på spm. 207 om en redegørelse om NORM-affald m.m., fra sundhedsministeren

MOF alm. del - svar på spm. 207 (pdf-version)
Html-version

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 15-12-2017
Modtaget: 15-12-2017
Omdelt: 15-12-2017

MOF alm. del - foreløbigt svar på spm. 207 om en redegørelse om NORM-affald m.m., fra sundhedsministeren

MOF alm. del - foreløbigt svar på spm. 207 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 28-11-2017
Modtaget: 28-11-2017
Omdelt: 28-11-2017

Spm. om en redegørelse om NORM-affald m.m., til sundhedsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version