Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del Spørgsmål 207
Offentligt
1824790_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
28. november 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 207
Vil ministeren fremsende en redegørelse vedrørende NORM-affald, der be-
svarer følgende spørgsmål:
1. Hvor meget NORM-affald er til dato produceret ved efterforsknings- og ud-
vindingsaktiviteter på havet og på land, herunder skifergas-aktiviteter, og hvor
er dette affald præcist lokaliseret i dag? Besvarelsen bedes omfatte NORM-
affald, der er håndteret som andet affald.
2. Hvad viser fremskrivningerne for produktionen af NORM-affald – f.eks. an-
givet som producerede mængder hvert ti-år frem til afviklingen af efterforsk-
ning og udvinding af fossile reserver inkl. skifergas?
3. Det fremføres, at Risø og/eller det kommende mellemlager ikke kan modta-
ge NORM-affald. Skyldes det juridiske forhold, som kan ændres af Folketinget
eller administrativt, at producenterne anser det for at være for dyrt, eller skyl-
des det andre forhold? Kan ministeren bekræfte, at regeringen arbejder for, at
NORM-affald placeres i mellemlageret på producentens regning?
4. Hvordan vil regeringen sikre, at NORM-affaldet ikke havner i lande, som ik-
ke kan håndtere affaldet forsvarligt, f.eks. fordi NORM ikke fjernes fra tanke
og installationer på udtjente platforme eller skibe, der skrottes på anlæg, som
ikke er EU-godkendte? Der henvises i den forbindelse til, at et tidligere
Mærsk-skib – North Sea Producer – er havnet i Bangladesh fyldt med NORM-
affald, og at bl.a. Mærsk arbejder for, at EU-kommissionen skal godkende
skrotning af udtjente skibe på strande i Sydøstasien.
5. Hvilke forpligtelser og beføjelser har kommunerne til at sikre, at NORM-af-
fald håndteres forsvarligt og f.eks. ikke fortyndes med andet affald fra boreak-
tiviteten, sådan at aktivitetsniveauet kommer under grænsen, og NORM-affald
derefter deponeres som almindeligt affald? Hvilke vejledninger og retningslin-
jer har ministeriet giver kommunerne?
6. Ministeren bedes redegøre for, om Mærsk hidtil har haft adgang til at for-
tynde eller på anden vis manipulere med affaldets sammensætning, således
at NORM-affald har kunnet deponeres som andet affald, f.eks. ved at gøre
som Total i forbindelse med produktion af NORM-affald fra efterforskning efter
skifergas i Dybvad.
7. Har Total overtaget ansvaret for allerede produceret NORM-affald fra
Mærsk sammen med olie/gasporteføljen, eller er ansvaret for affaldet fortsat
placeret hos Mærsk? Hvad agter ministeriet at gøre for at forhindre, at Total
administrerer affaldet, sådan at det kan nedklassificeres som andet affald,
uanset at indholdet af radioaktive stoffer er det samme?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
1/2
MOF, Alm.del - 2017-18 - Spørgsmål 207: Spm. om en redegørelse om NORM-affald m.m., til sundhedsministeren
Pia Adelsteen
formand
2/2