Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2017-18

Spørgsmål 566

Vil ministeren redegøre for Miljøstyrelsens håndtering af sagen vedrørende påbuddet fra 1982 om at fjerne indholdet af de såkaldte svovldepoter på Cheminova og herunder besvare følgende spørgsmål: - Har Miljøstyrelsen begået fejl i sagen? - Var ministeren orienteret om, at Miljøstyrelsen havde til hensigt at ophæve påbuddet? - Vil ministeren fremsende kopi af • Landvæsenskendelse 1965 om krav til svovldepoterne, påbuddet 1982 og ophævelse af påbuddet 2016. • juridiske vurderinger, som er relevante i forhold til fastsættelse af påbud og ophævelse af påbud. Eventuelt i fortrolighed. • af evt. instruks, meddelelser, telefonnotater m.v. fra regering eller minister i forbindelse med ophævelse af påbuddet. Eventuelt i fortrolighed. - Er giften under depotet nu en offentlig opgave, fordi Miljøstyrelsen ikke har sikret, at Cheminova fjernede det hele hotspot, herunder de tabte kemikalier under svovldepoterne? - Vil ministeren fremsende kopi af aftalen med Cheminova om afværgeforanstaltninger vedrørende gifte under sarkofagerne? Hvad sker der, hvis virksomheden lukker eller beslutter at stoppe afværgeforanstaltningerne? Hvad er de årlige omkostninger til afværgeforanstaltninger, og vil de i givet fald skulle overtages af regionen? - Hvor store mængder gifte findes under sarkofagerne, og hvor store mængder sand mm. er forurenet af giftene? - Er de nuværende afværgeforanstaltninger tilstrækkelige til at undgå forurening af overfladevand fra jordforurening fra Cheminova og sikre overholdelse af miljøkvalitetskrav?
Dato: 22-03-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne: jord- og luftforurening

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 22-03-2018
Modtaget: 22-03-2018
Omdelt: 22-03-2018

Spm. om redegørelse for Miljøstyrelsens håndtering af sagen vedrørende påbuddet fra 1982 om at fjerne indholdet af de såkaldte svovldepoter på Cheminova, til miljø- og fødevareministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version