MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om redegørelse for Miljøstyrelsens håndtering af sagen vedrørende påbuddet fra 1982 om at fjerne indholdet af de såkaldte svovldepoter på Cheminova, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Baggrund for afgørelse af 3. februar 2016

om afslutning af sag vedr. svovlgruber

(opdateret version af bilag til påbudsvarsel af 16. april 2010)

Virksomheder

J.nr. MST-1272-00302

Ref. Antkr/anjro

Den 2. februar 2016

Cheminovas restlager af affaldssvovl m.v. fra 1960-70’erne

(Svovlgruberne)

1. INDLEDNING

I årene fra

1966 til begyndelsen af 1980’erne etablerer

Cheminova løbende

en række midlertidige betongruber, hvori primært svovlaffald (biprodukt fra

P2-fremstillingen) samt andet affald fra produktionen bliver oplagret.

Gruberne kaldes

svovlgruberne

og ligger på den østlige del af Rønland.

Der er gennem tiden brugt andre navne, f.eks. svovldepotet og sarkofagde-

potet.

Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1 • 8270 Højbjerg

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 •

[email protected]

• www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om redegørelse for Miljøstyrelsens håndtering af sagen vedrørende påbuddet fra 1982 om at fjerne indholdet af de såkaldte svovldepoter på Cheminova, til miljø- og fødevareministeren

Kort kronologi over de væsentligste begivenheder/afgørelser vedr. svovl-

gruberne:

År

1956

Hændelse

Cheminovas etablering på Rønland begynder

Myndigheder

Sundhedskommission godkender etablering

Landvæsensnævn tillader udledning af spildevand

Politi og fiskerikontrol fører tilsyn

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (DFH), reci-

pient-tilsyn?

1965

1966

1971

Landvæsensnævn pålægger den 4. juni 1965

(og 9. maj 1966) Cheminova,

at ”Fabrikkens

fast affald henlægges i tætte og overdækkede

beholdere, indtil endelig destruktion kan finde

sted.”

Støbning af gruber påbegyndes.

En del tærede tromler med organik placeres i

gruberne

Ca. 1260 m sand fra Høfde 42 deponeres

i/på svovlgruberne

Cheminova finder tegn (afsvidning af plante-

vækst) på udsivning øst for svovlgruberne og

etablerer de første afværgeforanstaltninger

Amtet bliver opmærksomt på udsiv-

ning/afværgeprojekt og begynder undersøgel-

ser omkring svovlgruberne

Amtet påbyder den 30. juni 1981 bl.a. vandtæt

overdækning af svovlgruber, foranstaltninger

(dræn) så grubernes bund ikke er i kontakt

med grundvand og en redegørelse for hurtigst

mulig fjernelse og oparbejdning af svovlet i

gruberne.

Afgørelsen stadfæstes af Miljøstyrelsen og

Miljøankenævnet (23. december 1982):

”Det

nuværende depots indhold skal fjernes”. Fri-

sten sættes til 1. januar 1994

Cheminova etablerer yderligere afværgefor-

anstaltninger øst for svovlgruberne.

Gruber overdækket med beton.

Deponering af affaldssvovl stopper.

Fjernelse og oparbejdning påbegyndes.

§ 38 miljøgodkendelse (24. marts 1988).

Vilkår vedr. afværgeprojekter og

luft/spildevand vedr. svovlgruber

Affaldssvovl fra 1974-83 er fjernet og oparbej-

det. Ringkjøbing Amt meddeler 24. april 1997

påbud med fristforlængelse for den resterende

mængde kviksølvforurenet svovl og om sikring

mod udsivning fra svovlgruberne.

Svovlgruber indkapsles, jf. amtets påbud i

1997

Fristforlængelse til 1. januar 2010

Amtet afslutter revurdering af miljøgodkendel-

se (15. december 2006).

Vilkår vedr. afværgeprojekter. Vilkår om rede-

gørelser for svovlgruber. Frist uændret.

Ansøgning om fristforlængelse 7. december

2007.

Miljøcenter Aarhus varsler afslag 13. novem-

ber 2008.

Ansøgning trækkes 11. november 2009.

Risikovurdering af svovlgruber (30. marts

1976/77

DFH konstaterer, at betongrube er etableret, med jævn-

lig udpumpning af regnvand og spildstoffer til spilde-

vandsledning

1970: DFH konstaterer at første grube er fyldt og dæk-

ket med grus

Amtet får tilsyn med spildevandsforurening af recipient

MBL træder i kraft i 1974:

Tilsyn og påbud: Thyborøn-Harboøre Kommune (THK)

Godkendelse: Ringkjøbing Amt (RA), varetager dog

kommunens tilsyn med spildevand

1979

1981/82

1980: RA assisterer THK med tilsyn. Påvirkning af Nis-

sum Bredning konstateres.

1982/83

1983: Fra 1. januar kan kommunalbestyrelsen i konkre-

te tilfælde aftale med amtsrådet, at dette overtager

tilsynskompetencen (MBL § 49a)

1985

1988

1. jan. 1987: Godkendelsesmyndighed er også tilsyns-

myndighed

1997

1998

2002

2006

Amtet meddeler flere fristforlængelser, senest til 1.

januar 2010

Amterne nedlægges pr. 31. december 2006

2007/8

Miljøstyrelsen (dengang Miljøcenter Aarhus) bliver

miljømyndighed pr. 1. januar 2007

2009

2010

2012/13

2015

2015/16

2009) viser, at det pt ikke udgør væsentlig

miljørisiko pga. afværgeforanstaltninger og

indkapsling

Frist for fjernelse udløber 1. januar 2010

Miljøcenter Aarhus meddeler påbudsvarsel

16. april 2010 om handlingsplan for fjernelse

af grubernes indhold.

Cheminova fremsender handlingsplan 9. sep-

tember 2010, som Miljøcenter Aarhus accep-

terer 1. oktober 2010.

Svovlgruber tømmes, men betonkonstruktio-

nen (gruberne) står tilbage. I alt 19.300 tons

affald afskibes til NOAH (Norge)

Cheminova søger 19. maj 2015 om at selve

betongruberne kan blive på stedet.

Miljøstyrelsen vurderer, at sagen er afsluttet.

Gruberne er tømt for affald.

Der tages stilling til betonkonstruktionen.

Oversendes til Lemvig Kommune som affalds- og § 19

myndighed.

Miljøgodkendelsens vilkår og aftale om afværgeprojek-

ter og monitering skal tages op i forbindelse med revur-

dering af miljøgodkendelsen i 2016

I det følgende redegøres nærmere for forskellige forhold vedrørende svovl-

gruberne. Desuden gennemgås Miljøcenter Aarhus’ (fra 1. januar 2011 Mil-

jøstyrelsen Virksomheder) overvejelser i forbindelse med fristens udløb pr.

1. januar 2010, idet det vurderes, at anlægget ikke er og aldrig har været

accepteret som et affaldsbortskaffelses- eller slutdeponeringsanlæg.

2. DEPONERING AF AFFALD I SVOVLGRUBERNE

2.1 Baggrund for svovlgrubernes etablering

Cheminova flytter

i slutningen af 1950’erne sin produktion fra ”Den gamle

fabrik” på Harboøre Tange til Rønland.

Lossepladsen ved Høfde 42, der har været godkendt til deponering af affald

fra Cheminova for en 3-årig periode fra 1957, bliver endeligt lukket i 1962.

Der foreligger ingen oplysninger om anvisninger fra myndighederne til

Cheminova om den fortsatte bortskaffelse af virksomhedens affald, før

Cheminova i to landvæsensnævnskendelser vedrørende virksomhedens

udledning af spildevand i hhv. 1965 og -66 får pålæg om at henlægge

”fa-

brikkens faste affald i tætte og overdækkede beholdere, indtil endelig de-

struktion kan finde sted”.

I den mellemliggende periode er virksomhedens affald blevet brændt eller

nedgravet direkte i åbne sandgruber på Rønland, f.eks. i et ”klitgrydedepot”,

som bliver anvendt indtil 1965, og som lå lige syd for svovlgruberne.

2.2 Etablering og anvendelse af svovlgruberne

I årene 1966

til begyndelsen af 1980’erne etablerer

Cheminova løbende

svovlgruberne, som er en række beton-affaldsgruber, hvori såvel svovlaffald

som andet affald, f.eks. destillationsremanenser, fra produktionen bliver

deponeret.

Figur fra rapporten ”Risikovurdering af Sarkofag depotet” (WaterVision, marts 2009)

Svovlgruberne med angivelse af deponeringsperiode. De prikkede områder er, hvad der er bortgravet

frem til 1993. Desuden er der markeret 5 boringer.

Gruber etableret efter 1973 er fjernet i perioden 1985-97 på baggrund af

påbud fra Ringkjøbing Amt i 1981. Indholdet er oparbejdet og betonen an-

bragt i det til formålet etablerede specialdepot, som ligger nord for svovlgru-

berne.

De tilbageværende gruber er etableret fra 1966

–

1973, og afsnittene er

taget i brug ca. 1966, 1969 og 1971. Gruberne dækker i dag et område på

ca. 150 x 50 m. Hver grube er typisk ca. 5 m x 5 m x 1,5 m, siderne kan

være lavet af sokkelsten eller jernarmeret beton. Bunden er beton.

Gruberne indeholder skønsmæssigt ca. 10.000 t svovlaffald mv. og ca.

20.000 t sand og beton. Heraf indgår ca. 10.000 t beton i konstruktionen af

gruberne.

I gruberne bliver deponeret både faste og flydende affaldsstoffer, blandt

andet og formentlig især fra produktionen af parathion (Bladan) og methyl-

parathion. Svovlaffaldet består af ca. 50 %

”rent”

svovl, 35 % vand, 10 %

saltsyre, 2 % ekstraktionsbenzin samt organiske thiofosforforbindelser, især

P-2 syrer og triestre. I 1967 bliver anbragt

1500 tønder ”organik”.

Tønderne

har tidligere stået i åbent terræn øst på Rønland. Mange er stærkt ætsede

eller utætte. Organik bliver

derefter jævnligt deponeret ”midlertidigt” i gru-

berne. Den pumpbare del (og regnvand) bliver senere pumpet op igen fra

såvel tønderne som fra senere tilført organik mv.. Organik består af bl.a.

destillationsrester fra P-2 processen, f.eks. triestere, benzin, insekticidrester

og sulfotep. Giftigheden af indholdet i tromlerne angives at være omtrent

som parathion.

Gruberne bliver overdækket, efterhånden som de var fyldt op. I første om-

gang kun med sand, senere

(i 1980’erne)

med beton. De er således under

opfyldningen åbne for regnvand, og en blanding af regnvand og flyden-

de/opløste spildstoffer bliver jævnligt pumpet til virksomhedens spildevands-

ledninger, evt. efter at være underkastet en form for rensning eller destruk-

tion (dengang har Cheminova endnu ikke et biologisk renseanlæg).

Fra omkring 1978 har Cheminova efter krav fra myndighederne bortskaffet

betydelige mængder affald til Kommunekemi, medens der, ifølge det oply-

ste, ikke tidligere er bortskaffet affald dertil. Kommunekemi bliver etableret i

1971. Desuden lykkedes det i begyndelsen af 1970’erne virksomheden

finde metoder til genanvendelse af diverse spildstrømme i processerne,

som tidligere er bortskaffet som affald, f.eks.

den såkaldte ”organik”. Der er

derfor grund til at tro, at indholdet i de tilbageværende gruber fra 1966-73

afviger betydeligt fra de oparbejdede gruber (fra efter 1973), og at indholdet

i de tilbageværende gruber i højere grad minder om det deponerede affald i

høfde 42-depotet.

2.2 Deponering af sandblandet affald fra Høfde 42 oven på/i gruberne

I 1971 nødvendiggør en høfdereparation, at en mængde sandblandet affald

fra Høfde 42 skal bortskaffes. Sandet/affaldet er bl.a. forurenet med kvik-

sølv. Vandbygningsvæsenet foreslår, at det bliver deponeret i affaldsgru-

berne på Rønland. I maj 1971 bliver 1260 m

derfor kørt til Rønland og de-

poneret i/oven på svovlgruberne i området 1963-73. Miljøstyrelsen bliver i

1976 orienteret om denne flytning af affald fra Høfde 42 til Cheminovas

svovlgruber.

2.3 Svovlaffald fra klitgrydedepot, oparbejdning og forsøgskørsel

Forud for indkapslingen af svovlgruberne bliver der i 1996/97 overflyttet om-

kring 1000 m

kviksølvholdigt svovlaffald fra et klitgrydedepot syd for svovl-

gruberne. Materialet bliver placeret i den sydøstlige del af svovlgruberne,

som er tømt i forbindelse med forsøgskørsler med oprensning. Endvidere

deponeres ca. 90 m

kviksølvholdigt affald fra område 1981, ca. 175 m

råsvovl, ca. 50 m

kviksølvholdig beton fra forsøgsoparbejdningen i 1995 og

ca. 50 m

kviksølvholdigt slam fra indkøring af svovloparbejdningsanlægget.

Udsnit af figur

fra Cheminovas ansøgning 18. juni 2002 om forlængelse af frist for fjernelse. Placering

af klitgrydeaffald i sydøstlig del af svovlgruber. Udsnit fra skitse af ukendt oprindelse, der viser placering

af klitgrydeaffald.

2.4 Forurening fra svovlgruberne og afværgeprojekter

Betonen, som de første gruber er opført af, er ikke så modstandsdygtig over

for ætsning, som den beton, der senere bliver anvendt. Sammen med de

nævnte driftsforhold har dette været medvirkende til, at der opstår lækager i

betonen. Hertil kommer, at svovlgruberne er etableret oven på terræn, og at

bunden er støbt i omtrent samme kote (ca. 1,2) som koten for den naturlige

grundvandsstand på stedet.

I 1977 finder Cheminova tegn på udsivning fra svovlgruberne og etablerer

dræn nord og øst for gruberne med oppumpning og delvis rensning af

grundvandet, inden det bliver udledt til Vesterhavet sammen med virksom-

hedens øvrige spildevand (OBS: Det biologiske renseanlæg bliver først ta-

get i brug i 1988). Dette bliver først opdaget af myndighederne ved et til-

synsbesøg i 1979. Oppumpningen har da været standset ca. �½ år på grund

af nedbrud. Grundvandet under svovlgruberne er stærkt forurenet og giftigt

for guppyer. Samtidig er der store problemer med sygdom og død i fiske- og

fuglebestanden i området bl.a. pga. udsivning til Nissum Bredning. Nærme-

re undersøgelser foretaget af amtet og af Cheminova bekræfter, at forure-

ning fra svovlgruberne er en del af problemet.

I 1981 bliver etableret 3 sugespidsanlæg øst for gruberne, og samme år

etableres det første krydsdræn i Østområdet. I 1982/83 etableres yderligere

2 krydsdræn og 3 afværgeboringer, samt et afskærende dræn vest for gru-

berne. I 1984 udbygges afværgeanlæggene yderligere. Der etableres end-

nu et krydsdræn (krydsdræn ligger i kote -1,2-1,6). Vestdrænet forlænges

mod syd, pumpekapacitet på krydsdræn og vestdræn forøges, og der etab-

leres endnu et nord-sydgående dræn (kote -1,4) øst for gruberne.

Ringkjøbing Amt vurderer ved senere forlængelser af tidsfristen for at fjerne

indholdet i svovlgruberne, at udsivningen er under kontrol, og at en forlæn-

gelse af fristen ikke vil få miljømæssige konsekvenser for Nissum Bredning.

Efter indkapslingen af depotet i 1988 vurderer amtet, at det kviksølvholdige

affald opbevares forsvarligt, men at deponeringen er uholdbar som perma-

nent løsning.

2.5 Forurening fra andre dele af virksomheden

I forbindelse med undersøgelser i første

del af 1980’erne findes

også andre

forureningskilder på virksomheden. Der bliver således i 1983 konstateret en

række utætheder i virksomhedens kloaksystem, som ikke har kunnet tåle de

stærkt ætsende stoffer, der bliver sendt gennem ledningerne. Dette har gi-

vet anledning til massiv forurening af undergrunden på Rønland. Chemino-

va følger samme år op med en fuldstændig omlægning af hele deres kloak-

system til overjordiske ledninger, og virksomheden starter selv afværge-

pumpninger flere steder.

Det skal bemærkes, at den væsentligste del af jord– og grundvandsforure-

ningen på Rønland således må antages at være sket i tiden før amtet over-

tager tilsynskompetencen med virksomheden, hvilket jf. nedenstående blev

muligt fra 1. januar 1983 med den nye § 49a i miljøbeskyttelsesloven.

MYNDIGHEDSFORHOLD

Såvel ved etableringen af den gamle fabrik som ved overflytningen af pro-

duktionsanlægget til Rønland er det Sundhedskommissionen, der skal god-

kende placeringen af virksomheden, og som fører tilsyn med, at virksomhe-

den ikke medfører ulemper for de omboende. Det lokale landvæsensnævn

afsiger i overensstemmelse med vandløbsloven kendelser vedrørende an-

søgning om spildevandsudledning, første gang i 1953. Tilsynet hermed på-

hviler politiet og fiskerikontrollen.

Fra 1970 får amtsrådene gennem en bekendtgørelse udstedt af landbrugs-

ministeriet tilsyn med spildevandsforurening af de ferske vandområder samt

de kystnære dele af søterritoriet. Først med lov nr. 169 af 18. april 1969

bliver der i vandforsyningsloven indsat en bestemmelse om, at grundvandet

ikke må forurenes. Bestemmelserne omfatter kun beskyttelse af grundvand,

som kan anvendes til vandforsyning for befolkningen.

Ved indførelse af miljøbeskyttelsesloven i 1974 bliver amtet godkendelses-

myndighed for Cheminova, medens tilsynskompetencen inklusive påbuds-

kompetencen ligger hos kommunen. Dette er den generelle regel indtil 1.

januar 1987, hvorefter godkendelses- og tilsynskompetencen følges ad (lov

nr. 329/1986). Imidlertid overtager Ringkjøbing Amt efter anmodning fra

kommunen i 1976 kontrollen med Cheminovas spildevandsudledning og

medio 1981 for en periode tilsynet med hele virksomheden på kommunens

vegne. Først fra 1. januar 1983 bliver der med indførelse af § 49a i miljøbe-

skyttelsesloven mulighed for, at amtet efter aftale kan overtage tilsynskom-

petencen fra kommunen (LBK nr. 663 af 16. december 1982).

3.1 Myndighedernes påbud m.v.

Svovlgruber

30. juni 1981 meddeler Ringkjøbing Amt påbud i henhold til mbl. § 42 til

Cheminova om stop for deponering i svovlgruberne, overdækning af dem

med vandstandsende lag og fremsendelse af redegørelse for hurtigst mulig

”fjernelse

og oparbejdning af det deponerede svovl i eksisterende gruber”

samt udførelse af foranstaltninger til imødegåelse af fremtidig forurening og

afhjælpning af den allerede konstaterede forurening på Rønlands østlige

del.

Påbuddet bliver i 1982 stadfæstet af Miljøstyrelsen og Miljøankenævnet

med den ændring, at depotet (indholdet) skal fjernes i tiden fra 1. jan. 1984

til 1. jan 1994. Endelig stillingtagen til specielt fjernelse af den del af depo-

tet, hvor Høfde 42 affaldet er deponeret bliver dog udsat, indtil man når der-

til og kan vurdere affaldet nærmere.

Ringkjøbing Amt har herefter ved flere lejligheder

–

efter ansøgning fra

Cheminova

–

forlænget fristen for depotets fjernelse. Senest bliver fristen

forlænget til 1. januar 2010.

I senere forlængelser af fristen har Ringkjøbing Amts begrundelse bl.a. væ-

ret at give Cheminova tid til at undersøge mulighederne for at oprense og

genbruge svovlet. Amtet anser en deponering i de eksisterende gruber af

det kviksølvholdige svovl for at være uholdbart som en permanent løsning.

Afværgeprojekter

Når Cheminova efter konstatering af andre forureninger fra virksomheden

har startet en afværgepumpning, følger Amtet som regel op med et § 42-

påbud og aftaler om fortsatte afværgepumpninger,

Samtlige påbud og aftaler om afværgepumpning fra forskellige områder på

Rønland og på den gamle fabrik er sammenskrevet med Cheminovas mil-

jøgodkendelse fra 1988 og senere med den reviderede fra 2006. Afværge-

foranstaltningerne er fortsat i drift.

Senere højesteretsdomme har imidlertid fastslået, at mbl. § 42 (eller mbl. §

41, som senere er anvendt af amtet) næppe rummer hjemmel til de meddel-

te påbud. Hjemmelspørgsmålet vil indgå ved revurdering af vilkår og aftaler

om afværgeforanstaltninger i miljøgodkendelsen.

3.2 Efterkommelse af påbud

Deponering i gruberne ophører i 1983, jf. vilkår i amtets 1981-påbud. Svov-

let fra produktionen er siden løbende blevet oparbejdet og andet affald gen-

anvendes eller bortskaffes til godkendt modtager. Ligeledes bliver depotet i

1983 vandtæt overdækket (beton), og afværgeforanstaltninger bliver etable-

ret, så grundvandstanden bliver bragt ned under svovlgrubernes bund.

I 1993 er Cheminova så langt med fjernelse af svovlgruberne, at der kun

resterer de tidlige svovlgruber fra 1966

–

1973, som er helt eller delvis dæk-

ket af det i 1971 modtagne Høfde 42-affald.

Da Høfde 42-affaldet er forurenet med kviksølv, kan indholdet i svovlgru-

berne ikke uden videre oparbejdes på samme måde som resten. Derfor

søger og får Cheminova tilladelse til at foretage en forsøgsoparbejdning fra

et antal gruber, der finder sted i 1995 - 96. Forsøget, der omfatter 4�½ grube,

viser, at det oparbejdede svovl er så forurenet med kviksølv, at det ikke kan

genanvendes.

Desuden genfinder man en væsentlig del af kviksølvet i slammet fra rens-

ningsanlægget. Dengang bliver slammet solgt til landbruget som Chemino-

va-fosfat, og et indhold af kviksølv vil gøre det uegnet til formålet. I dag

bortskaffes slammet som affald. Konklusionen på forsøgene er, at det i

1995/96 ikke er muligt at oparbejde det resterende svovlgrube-affald til

genbrug. At svovlaffaldet i de pågældende gruber i øvrigt må formodes at

være væsentligt mere forurenet med f.eks.

”organik” end de allerede opar-

bejdede gruber indgår ikke i beretningerne fra forsøgene.

3.3 Indkapsling af svovlgruberne

Ringkjøbing Amt modtager i 1995 en redegørelse fra Cheminova vedrøren-

de håndteringsmulighederne for de endnu ikke oparbejdede svovlgruber.

Man accepterer herefter en foreløbig deponeringsløsning indtil 2003. I april

1997 meddeler Ringkjøbing Amt påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens

§ 41 om, at den resterende del af depotet skal fjernes inden 1. jan. 2004, og

at det skal sikres mod udsivning

(”transport mellem depot og omgivelser”).

Fristen bliver senere forlænget til 1. jan. 2010. Cheminova skal ifølge am-

tets påbud sikre depotet, indtil fjernelsen kan finde sted, og løbende følge

den tekniske udvikling med henblik på nye muligheder for oparbejdning af

det deponerede affald.

Sikringen bliver udført i 1998, hvor området bliver omgivet af en 4,5 m dyb

spuns. Det spunsede område er delvist overdækket med beton og en 1 mm

tyk plastmembran, hvorpå er lagt 30 cm sand og muld (området kaldes nu

sarkofag-depotet). Der er etableret oppumpning af grundvand inden for

spunsen til sikring af, at grundvandsniveauet holdes under sarkofagens

bund. Desuden indgår svovlgruberne i de omfattende afværgepumpninger,

der sikrer, at der ikke sker udsivning til Nissum Bredning fra Cheminovas

område (dog undtaget området ud for virksomhedens specialdepot).

Figur

fra

”Risikovurdering

af sarkofag depotet (30.03.2009)

Det resterende/sikrede depot omfatter ca. 10.000 t svovlaffald med 20 mg

–

210) kviksølv/kg og ca. 20.000 t sand og beton med 30 mg (0

–

490)

kviksølv/kg, deponeret på 7500 m

(50m x 150 m). Heraf indgår ca. 10.000 t

beton i konstruktionen af gruberne.

Det fremgår af sagen, at kviksølvet vurderes hovedsageligt at stamme fra

Høfde 42 affaldet. Dog omfatter depotet også kviksølvholdigt svovlaffald fra

det klitgrydedepot, der bliver flyttet til det sydøstlige hjørne af de kviksølv-

forurenede svovlgruber i 1996/97. Miljøcenter Aarhus vurderer ud fra analy-

ser udført af Cheminova i 1992, at det er tvivlsomt om materialet (sand) fra

Høfde 42 er hovedkilden til kviksølv i svovlet, af følgende årsager:

Der er som udgangspunkt et lag jernarmeret beton mellem sand og

svovl. I 1992 vurderer Cheminova, at betonlåget over de nordlige

gruber i snart sagt alle tilfælde er intakt.

I det nordlige område er indholdet af kviksølv, arsen og total-P i de

fleste gruber højere i svovlet end i det overliggende sand. I 7 ud af

19 celler er kviksølvindholdet dog højere i det overliggende sand

end i svovlet. For hele området 1966-73 er kviksølvindholdet højere i

svovlet i 29 ud af 48 prøver, arsen er højere i alle prøver (n=18) og

total-P er højere i alle prøver (n=38) på nær én.

Cheminova vurderer, at kviksølv fra sandet har forurenet svovlet,

men Miljøcenter Aarhus vurderer ud fra en massebetragtning, at

sandet ikke kan være eneste kilde til kviksølv

Der er usikre oplysninger om, hvordan kviksølvet foreligger (metal-

lisk, som methyl-kviksølv eller som andre organiske forbindelser),

men i 1993 antyder DMU, at < 20 % af kviksølvet er organisk. Mobili-

teten af uorganisk kviksølv er lille.

Der er i øvrigt uklarhed omkring placering af de 1260 m

sand fra Høfde 42.

Sandet bliver flyttet til svovlgruberne i 1971. Det fremgår af 1981-påbuddet

af svovlgruberne ikke er vandtæt overdækkede. Overdækning sker i 1983. I

ansøgning 2. maj 1992 om oparbejdning af svovl fra området omtales rela-

tivt uforurenet sand og ral over grubelåget. Cheminova får i 1992 accept af

at flytte sandet til specialdepotet. Af rapporten

”Risikovurdering

af sarkofag-

depotet”

fra 2009 fremgår, side 3, at sandet fra Høfde 42 bliver placeret i

300 gruber a 5x5x0,3 m (2250 m

), og side 8 at der skulle være et lag beton

mellem Høfde 42-sand og svovl. MEN på side 11-13 refereres 1992 under-

søgelser hvor det fremgår, at der ikke overalt er sammenhængende beton

over sandet fra Høfde 42, mens låget mellem svovl og sand er i god stand,

samt at lagtykkelsen for sandet er 30-60 cm.

4. ANSØGNING OM FRISTFORLÆNGELSE FOR TØMNING AF

SVOVLGRUBERNE (2007-2010)

Cheminova fremsender den 7. dec. 2007 redegørelse vedrørende oprens-

ningsmuligheder for det kviksølvforurenede svovlaffald. Redegørelsen er

baseret på løbende litteraturundersøgelser. Konklusionen er, at der endnu

ikke foreligger brugbare håndteringsalternativer.

Fristen for fjernelse af gruberne udløber den 1. januar 2010, og Cheminova

søger om udsættelse af fristen til 2020.

Cheminova foreslår på møde den 27. november 2008 en trinvis model, hvor

første trin er, at Cheminova, sandsynligvis sammen med et eksternt viden-

center, udvikler et løsningsforslag til, hvordan man rent teknologisk kan løse

problemet inklusive belysning af gendeponeringsproblematikker. Chemino-

va skønner, at der skal bruges i størrelsesordenen 3 år til første trin. Deref-

ter tages stilling til det videre forløb.

Ansøgningen er herefter på anmodning fra Miljøcenter Aarhus suppleret

med nye orienterende undersøgelser og rapporten: Risikovurdering af ”Sar-

kofag” depotet

(marts 2009), der sandsynliggør, at spunsen og den overlig-

gende membran vil kunne bestå i mere end 10 år endnu, og at det reste-

rende depot således ikke udgør en akut trussel for omgivelserne under i

øvrigt uændrede forhold, dvs. med opretholdelse af den nuværende afvær-

gepumpning af grundvand.

Vurdering af muligheden for oparbejdning af affaldet og nyttiggørelse af det

deponerede svovl m.v.

Cheminova har løbende fulgt de i litteraturen beskrevne oprensningsmeto-

der for kviksølvforurenede materialer uden at finde en metode, de vurderer

egnet til deres specielle affald. Derimod har Cheminova uanset deres om-

fattende kendskab til og erfaring vedrørende en lang række kemiske stoffer

og metoder ikke selv aktivt forsøgt at udvikle en egnet oprensningsmetode

med henblik på nyttiggørelse af affaldet eller en del heraf og størst mulig

reduktion af den resterende mængde. Alle muligheder for nyttiggørelse er

derfor ikke pt. forsøgt.

Miljøcenter Aarhus har i forbindelse med ansøgningen overvejet mulighe-

derne for forlængelse af tidsfristen contra krav om hurtig fjernelse af depo-

tet, jf. nedenstående.

Vurdering af nuværende situation og ansøgningen om tidsfristforlængelse

Aktuelt udgør svovlgruberne ikke en akut trussel for miljøet i omgivelserne,

hvilket dels skyldes selve indkapslingen, og dels de afværgepumpninger

Cheminova foretager på Rønland. Der vil således ikke være nogen umid-

delbar miljømæssig gevinst ved straks at fjerne depotet.

Ved møde mellem Miljøstyrelsen (Jord og Affald) og Miljøcenter Aarhus den

8. oktober 2009 bliver de juridiske (og praktiske) forhold drøftet.

Konklusionen er, at svovlgruberne er omfattet af deponeringsbekendtgørel-

sen, da oplagringen overstiger 3 år (bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts

2009, § 3, litra 10). Det betyder, at en

”forlængelse”

af den gældende frist vil

kræve en ny miljøgodkendelse i overensstemmelse med bekendtgørelsen,

da depotet ikke er (og aldrig har været) omfattet af en egentlig godkendelse.

Dette vurderes dog ikke at være muligt af bl.a. følgende grunde:

- Slutafdækningen af et deponeringsanlæg skal tage udgangspunkt i,

at anlægget skal kunne overgå fra aktiv til passiv drift hurtigst muligt.

- Det er en betingelse for etablering (bevarelse) af en tæt impermea-

bel overdækning, at det kan sandsynliggøres, at affaldstyperne vil

kunne genanvendes eller på anden måde nyttiggøres inden for en

periode på 5 år (bekg. bilag 2, pkt. 13).

- Indretningskrav som angivet i deponeringsbekendtgørelsen, f.eks.

underliggende membran og perkolatopsamlingssystem, skal være

opfyldt

- Grænseværdier for udvaskning(eluat)/udsivning skal overholdes (jf.

bkg. 252 af 31/03/2009, bilag 3).

Dertil kommer, at der skal stilles sikkerhed for tiden indtil overgang til passiv

drift, hvilket i dette tilfælde er, når depotet er fjernet.

En lovliggørelse af depotet efter 1. januar 2010 vil således ikke være mulig.

Ansøgningen om forlængelse må derfor afslås, og der skal gives påbud jf.

miljøbeskyttelseslovens § 69 stk. 1, jf. § 68 om lovliggørelse (fjernelse).

Cheminova blev på et møde den 6. november 2009 orienteret om ovenstå-

ende, og virksomheden har efterfølgende trukket ansøgningen om forlæn-

gelse tilbage.

Der er herefter i princippet to muligheder:

- Cheminova gives en forholdsvis kort frist til afvikling af depotet,

f.eks. 1-2 år.

- Cheminova gives mulighed for selv at undersøge mulighederne for

at nyttiggøre og/eller reducere mængde/farlighed af affald. Som før-

ste led i bortskaffelsen meddeles således påbud jf. § 72 om forslag

til handlingsplan og tidsplan (over flere år) for bortskaffelsen, incl.

forudgående undersøgelsesaktiviteter.

Denne afgørelse giver mulighed for at stille krav om aktiv medvirken

til udvikling af en egnet oparbejdningsmetode og krav om fortsatte

afværgepumpninger. Afgørelsen imødekommer samtidig Chemino-

vas ønsker i ansøgningen fra december 2007 og forslag fra novem-

ber 2008 om en længere faseopdelt afvikling.

Kortlægning iht. jordforureningsloven

I 2006 bliver hele Rønland samt den gamle fabrik kortlagt på vidensniveau 2

efter jordforureningsloven. Områderne er i 2010 ikke indsatsområder i hen-

hold til jordforureningsloven, men Region Midt udpeger i 2015 områderne

som indsatsområde.

Drift af afværgeforanstaltninger

Cheminova driver afværgeanlæg med årlig oppumpning af ca. 240.000 m

forurenet grundvand fra Rønland og ca. 70.000 m

fra den gamle fabrik. Det

oppumpede vand renses i virksomhedens biologiske rensningsanlæg, idet

vandet fra den gamle fabrik dog først underkastes en rensning med aktivt

kul. Cheminova foretager monitering i form af en lang række pejlinger og

analyser, som årligt indrapporteres til tilsynsmyndigheden i en statusrede-

gørelse over samtlige afværgeprojekter, samt hvert 5. år en totalkortlægning

over forureningens udbredelse på Rønland. Formålet med afværgepump-

ningerne er at opretholde en indadrettet strømningsgradient, som kan hin-

dre udsivning af forurening til Nissum Bredning. Samtidig fjernes løbende

væsentlige mængder forurening fra områderne.

Lovmæssigt grundlag for afværgeforanstaltningerne

Alle disse aktiviteter er fastlagt i påbud med tvivlsom hjemmel i forhold til de

pågældende meget gamle forureninger samt i aftaler indgået mellem Ring-

kjøbing Amt og Cheminova. Påbuddene er senest i 2006 sammenskrevet

med virksomhedens miljøgodkendelse.

Konsekvensen af et stop for afværgepumpningerne.

Et stop for afværgeforanstaltningerne vil uden tvivl på et tidspunkt (forment-

lig ret hurtigt) medføre uacceptable forureningsforhold i Nissum Bredning

stammende fra de betydelige mængder af jordforurening, der fortsat ligger

under Rønland. Miljøtilstanden kan i værste fald vende tilbage til situationen

omkring 1980, hvor der blev observeret døde/syge fisk og fugle, samt ind-

ført fiskeforbud.

Placeringen af svovlgruberne i forhold til grundvandet bevirker, at det kun er

acceptabelt at gruberne ligger på stedet, så længe det sikres, at grund-

vandsspejlet holdes under bunden af gruberne, dvs. at de nuværende af-

værgepumpninger fortsætter. Uanset om hjemlen til de meddelte påbud

vedrørende afværgepumpningerne er tvivlsom, så vurderes det, at afvær-

gepumpningerne på Rønland har været en forudsætning for, at svovlgru-

berne har kunnet ligge på stedet indtil nu.

En eventuel langvarig handlingsplan for fjernelse af svovlgruberne vil forud-

sætte, at der fortsat afværgepumpes på Rønland.

Det må antages, at et ophør af afværgepumpningerne vil være uforenelig

med de fastlagte miljømål i vandplanen for Limfjorden (2009-2015), idet

miljømålene ”god kemisk tilstand” og ”god økologisk tilstand” som udgangs-

punkt skal være opfyldt ved udgangen af 2015. For området syd og øst for

Rønland kan god kemisk tilstand ikke forventes at være opfyldt i 2015 på

grund af forhøjet indhold af kviksølv i muslinger. Der er behov for en nær-

mere vurderingen af forureningen i forhold til målopfyldelse og vurdering af

eventuelle foranstaltninger til løsning af dette, inden der tages stilling til om

området kan udlægges med mindre strengt miljømål. Derfor anvendes und-

tagelsesbestemmelsen om udskydelse af tidsfristen for opfyldelse af miljø-

målet med begrundelse i manglende viden. Der er desuden i området påvist

overskridelse af kortidsvandkvalitetskravene for stofferne methylparathion

og malathion, hvorfor det i vandplanen vurderes, at den økologiske tilstand i

dette lokale område kan være moderat eller ringere. På det grundlag vurde-

res det, at der kan være behov fortsat at gennemføre afværgeforanstaltnin-

ger på Rønland af hensyn til ovennævnte stoffer, men også i forhold til an-

dre miljøfarlige, forurenende stoffer stammende fra de betydelige mængder

af jordforurening, der fortsat ligger under Rønland, og som ville kunne tilfø-

res Nissum Bredning, såfremt afværgeforanstaltningerne ophører.

Evt. kort frist for fjernelse af deponeret svovl mv.

Det kviksølvforurenede svovlgrubeaffald har hele tiden været opfattet som

et midlertidigt depot, som på et tidspunkt skulle fjernes, uanset om dette kan

ske ved oparbejdning til genanvendelse eller bortskaffelse på anden måde.

En mindre del af indholdet (1260 m

/2800 tons ud af i alt 16.500 m

/33.500

tons) stammer fra Høfde 42.

En kort frist for fjernelse af depotet bør overvejes i forhold til følgende:

Cheminovas redegørelse af 7. december 2007 viser, at det pt. ikke er muligt

at oprense og genbruge svovlet. Indholdet i gruberne skal derfor enten de-

strueres, eller deponeres i specialdepot i Danmark eller udlandet.

De resterende svovlgruber kan formodes at indeholde de samme kemikalier

som Høfde 42-depotet. Til

forskel fra Høfde 42’s isolerede placering ligger

svovlaffaldsgruberne imidlertid ved et fabriksareal med ca. 800 ansatte. 4/5

af det opgravede ved Høfde 42 var vand og sand, medens kun 1/5 var svovl

og andre kemikalier. I svovlgruberne er ca. 1/3 vurderet at være svovl og

andre kemikalier. Opgravningen ved Høfde 42 i 1981 og genvindingen af

svovl fra gruber i 1990’erne krævede betydelige sikkerheds-

og miljømæs-

sige foranstaltninger, og med det antagne højere indhold af kemikalier i

gruberne kan yderligere forventes betydelige lugtgener, som, hvis de ikke

kan afhjælpes, vil begrænse arbejdet til bestemte vejrforhold. En hurtig fjer-

nelse af dette depot på nuværende tidspunkt vil være meget vanskelig.

Oprensningen vil som nævnt ovenfor ikke give en umiddelbar miljømæssig

gevinst. Tilstedeværelsen af depotet forudsætter krav om opretholdelse af

afværgepumpningen på Rønland af hensyn til grundvandsstanden under

dette og den mulige forurening derfra. Afværgepumpningen har den positive

effekt, at der fjernes en betydelig forurening fra jorden under Rønland.

På denne baggrund vurderer Miljøcenter Aarhus i 2010, at en kort frist for

afvikling af svovlgruberne ikke er hensigtsmæssig

Evt. lang frist for fjernelse af deponeret svovl mv.

De resterende gruber indeholder kviksølv- og kemikalieforurenet svovl m.v.,

der, hvis en mulighed herfor kan findes, skal oparbejdes til genanvendelse

eller alternativt måske kan behandles, så mængden til bortskaffelse eller

farligheden heraf reduceres. Betongruberne er overdækkede og sikret mod

udsivning til omgivelserne med en omgivende spuns til et (relativ tyndt) ler-

lag. Via pumpeforanstaltninger inden for spunsen samt de omfattende af-

værgepumpninger på Rønland sikres, at betongruberne ligger i jordens

umættede zone. Evt. forurening via utætheder i bunden af gruberne vil blive

fanget af afværgepumpningerne.

HÅNDHÆVELSE I 2010-2015

Miljøcenter Århus varsler den 16. april 2010 følgende:

1. Påbud, jf. mbl. § 72 om at fremsende forslag til en handlingsplan og

tidsplan for nyttiggørelse/bortskaffelse, inklusive forudgående un-

dersøgelsesaktiviteter mm. Undersøgelsesaktiviteterne skal også

omfatte mulighederne for at nyttiggøre de øvrige stoffer, der er de-

poneret i gruberne og for at reducere mængde af ikke udnyttelige

stoffer mest muligt.

2. Når ovennævnte handlingsplan er modtaget følges op med lovliggø-

relsespåbud, jf. § 69 stk. 1, jf. § 68 om at affaldet i gruberne skal

bortskaffes.

5.1 Handlingsplan for fjernelse af indholdet i svovlgruberne

Cheminova fremsender en handlingsplan vedr. svovlgruberne, som accep-

teres af Miljøcenter Aarhus den 1. oktober 2010. Samtidig stilles det varsle-

de påbud jf. § 72 i bero. Det fremgår af

Miljøcenter Aarhus’

accept, at det

endnu ikke er vurderet, om betonen, der udgør selve gruberne, i sig selv

kan udgøre et miljøproblem.

Handlingsplanen fokuserer i første omgang på at undersøge mulighederne

for gendeponering, da det ud fra Cheminovas viden ikke er realistisk at fin-

de en løsning, der ikke indebærer en større eller mindre grad af gendepone-

ring af depotmaterialet. Sekundært undersøges oparbejdningsmuligheder.

I 2011 gennemfører Cheminova to forsøg med behandling af affaldssvovlet

med henblik at stabilisere det og at reducere lugt ved håndtering. Forsøge-

ne giver ikke det ønskede resultat, lugtafgivelsen er i begge tilfælde for kraf-

tig. I stedet gennemføres et forsøg, hvor ubehandlet svovlaffald kommes

direkte i big-bags med inder-lining, som i videst muligt omfang forhindrer

lugtstofferne i at diffundere ud. Lugtpotentialet fra de lukkede big-bags er

vurderet i fællesskab af Cheminova og den potentielle modtager NOAH

(Langöya, Norge). Det vurderes, at det vil være acceptabelt at udføre et

fuldskala-forsøg (500 big-bags a 2 tons).

Svovlaffaldet karakteriseres som farligt affald alene pga. svovlet, mens øv-

rige indholdsstoffer (kviksølv, arsen, dialkylsulfider, triestere, benzin og in-

sekticidrester) ikke findes i koncentrationer, der betyder, at affaldet skal ka-

rakteriseres som farligt. Miljøstyrelsen (Jord og Affald) meddeler tilladelser

til eksport (DK5700, DK005829 og DK005897)

På grundlag af fuldskalaforsøget bliver svovlgruberne tømt for indhold i

2012-13. I alt ca. 19.300 tons svovlaffald bliver afskibet til NOAH. Arbejdet

udføres kun under bestemte vindforhold og ved brug af personlige værne-

midler.

5.2 Evt. lovliggørelsespåbud jf. § 69

Kravet om fjernelse af svovlgruberne udspringer af Ringkjøbing Amts påbud

af 30. juni 1981, som er ændret af Miljøstyrelsen ved afgørelse af 29. juni

1982, og hvor ændringen er stadfæstet af Miljøankenævnet den 23. de-

cember 1982.

I perioden efter 1981 har Cheminova fulgt de påbudte tidsfrister til at frem-

komme med handlingsplaner og undersøgelser om, hvordan bortskaffelse

af depotet kunne ske. Endvidere har Cheminova iværksat afværgeforan-

staltninger, når udsivning er konstateret. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at

Cheminova ikke har udvist en culpøs adfærd.

I de senere afgørelser om forsøg og fristforlængelser mv. skelnes ikke klart

mellem indholdet af gruberne og den betonkonstruktion, der udgør gruber-

ne. Miljøankenævnets (og Miljøstyrelsens) afgørelse i 1982 er dog meget

klar: ”Det nuværende depots indhold skal fjernes”.

Miljøstyrelsen vurderer i dag, at målet med ovennævnte afgørelser langt om

længe er opfyldt ved tømningen og afskibningen i 2013.

I Miljøcenter

Aarhus’

påbudsvarsel af 16. april 2010 er nævnt, at påbuddet

vil blive fulgt af et lovliggørelsespåbud jf. MBL § 69, om fjernelse af svovl-

gruberne. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at opfølg-

ning med lovliggørelsespåbud ikke længere er relevant.

Ved hel eller delvis ophør af driften af en bilag 1-virksomhed skal virksom-

heden normalt foretage en vurdering af jord- og grundvands forureningstil-

stand i henhold til godk. bekg.§ 44 og jfl § 38k.

§ 44 og § 38k trådte i kraft 7. januar 2013, og hovedparten af forureningen

er sket før 2000, idet svovlgruberne bl.a. stod uoverdækkede fra etablerin-

gen i 1965 til 1982. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der i denne sag ikke er

hjemmel til at kræve undersøgelser af forureningstilstand af jord- og grund-

vand.

Sagen vurderes i princippet at kunne afsluttes med en tilsynsafgørelse uden

klageadgang. Men på baggrund af sagens langstrakte tidsforløb og karakter

vurderes, at det er hensigtsmæssigt at give klageadgang i sagen. Sagen

afsluttes derfor med en afgørelse efter mbl § 41 om ikke at meddele yderli-

gere påbud.

Miljøstyrelsen skal endvidere vurdere, om der er grundlag for at opretholde

miljøgodkendelsens vilkår og aftaler om ophør, afværgeprojekter og monite-

ring på Rønland. Dette vil ske i forbindelse med revurdering af den samlede

miljøgodkendelse, som påbegyndes i 2016.

5.3 Retablering af arealet

I Miljøcenter Aarhus’ accept af handlingsplanen (1. oktober 2010) er nævnt,

at det endnu ikke er vurderet, om betonkonstruktionen, der udgør selve

gruberne, i sig selv kan udgøre et miljøproblem. Dette forhold behandles i

særskilt notat, hvor konklusionen er, at betonkonstruktionen kan blive lig-

gende uden at udgøre en væsentlig miljømæssig risiko

Cheminova har ønske om at retablere arealet, og har efter en projekttilpas-

ning søgt om at opfylde betongruberne med rent materiale/sand.

Miljøstyrelsen har samarbejdet med Lemvig Kommune om at finde frem til

den rette myndighedsbehandling af sagen.

Miljøstyrelsen vurderer, at miljøpåvirkning fra betonkonstruktionen i princip-

pet skal vurderes uafhængigt af den gamle jordforurening, dvs. at der heller

ikke skal tages hensyn til evt. kumulativ effekt fra gammel jordforurening på

Rønland. Det kan dog bemærkes, at de igangværende afværgeforanstalt-

ninger vil begrænse udsivningen. Miljøstyrelsen skal revurdere miljøgod-

kendelsen i 2016-17, herunder vilkårene til afværgeforanstaltningerne, og

udfaldet heraf kendes ikke.

Lemvig Kommune forventer at meddele en tilladelse efter Jordforurenings-

lovens § 8, hvoraf det fremgår, at betonen skal forblive uberørt.