MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om redegørelse for Miljøstyrelsens håndtering af sagen vedrørende påbuddet fra 1982 om at fjerne indholdet af de såkaldte svovldepoter på Cheminova, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

NOTAT

Baggrund for afgørelse af 3. februar 2016

om betonkonstruktioner fra svovlgruber

(Erstatter notat af 2. februar 2016: Tabel side 5 - CAS nre. rettet og sidste kolonne tilføjet)

Virksomheder

J.nr. MST-1272-00302

Ref. Antkr/mabag

Den 10. marts 2016

Cheminovas restlager af affaldssvovl m.v. fra 1960-70’erne

(Svovlgruberne)

I årene 1966 til begyndelsen af 1980’erne etablerer Cheminova løbende en

række midlertidige betongruber, hvori primært svovlaffald (biprodukt fra P2-

fremstillingen) samt andet affald fra produktionen bliver oplagret. Etablerin-

gen sker efter påbud fra Landvæsensnævnet i 1965 og 1966.

Gruberne kaldes

svovlgruberne

og ligger på den østlige del af Rønland.

Der er gennem tiden brugt andre navne, f.eks. svovldepotet og sarkofagde-

potet.

Miljøstyrelsen • Lyseng Allé 1 •

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • • www.mst.dk

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 566: Spm. om redegørelse for Miljøstyrelsens håndtering af sagen vedrørende påbuddet fra 1982 om at fjerne indholdet af de såkaldte svovldepoter på Cheminova, til miljø- og fødevareministeren

Figur fra rapporten ”Risikovurdering af Sarkofag depotet” (WaterVision, marts 2009)

Svovlgruberne med angivelse af deponeringsperiode. De prikkede områder er, hvad der er

bortgravet frem til 1993. Desuden er der markeret 5 boringer.

Gruber etableret efter 1973 er fjernet i perioden 1985-97 på baggrund af på-

bud fra Ringkjøbing Amt i 1981. Indholdet er oparbejdet og betonen anbragt i

det til formålet etablerede specialdepot, som ligger nord for svovlgruberne.

De tilbageværende gruber er etableret fra 1966 – 1973, og afsnittene er ta-

get i brug ca. 1966, 1969 og 1971. De er oprindelig anlagt oven på jorden

med bunden i ca. kote 1,2.

Disse gamle gruber blev ind-

kapslet i 1998, hvor området

blev omgivet af en 4,5 m dyb

spuns. Det spunsede område er

overdækket med en 1 mm tyk

plastmembran, hvorpå er lagt 30

cm sand og muld.

Luftfoto1999: 1 år efter indkaps-

ling

I miljøgodkendelsen er tidsfri-

sten for fjernelse sat til 1. januar

2010 (vilkår Aff 1.4), og de bliver

tømt for indhold i 2012-13 på

baggrund af et påbudsvarsel fra

Miljøstyrelsen i 2010. Betonkonstruktionen fremstår i dag som noget, der

ligner et åbent bygningsfundament. Gruberne dækker et område på ca. 150

x 50 m. Hver grube er typisk ca. 5 m x 5 m x 1,5 m, siderne kan være lavet af

sokkelsten eller jernarmeret beton. Grubernes låg og bund er beton. En del

af skillevæggene er væltet i forbindelse med tømningen.

2012:

Forsøgsopgravning

påbegyndt.

Big-bags oplagres på plads

mod sydvest

2013:

Opgravning halvt færdig

2014:

Opgravning er afsluttet

I gruberne har været deponeret både faste og flydende affaldsstoffer, blandt

andet og formentlig især svovlaffald fra produktionen af parathion (Bladan)

og methylparathion. Svovlaffaldet bestod af ca. 50 % svovl, 35 % vand, 10 %

saltsyre, 2 % ekstraktionsbenzin samt organiske thiofosforforbindelser, især

P-2 syrer og triestre.

I 1967 bliver anbragt 1500 tønder ”organik”. Tønderne har tidligere stået i

åbent terræn øst. Mange er stærkt ætsede eller utætte. Organik bliver deref-

ter jævnligt deponeret ”midlertidigt” i gruberne. Den pumpbare del (og regn-

vand) bliver senere pumpet op igen fra såvel tønderne som fra senere tilført

organik mv.. Organik består af bl.a. destillationsrester fra P-2 processen,

f.eks. triestere, benzin, insekticidrester og sulfotep. Giftigheden af indholdet i

tromlerne angives at være omtrent som parathion.

Der har endvidere været deponeret kviksølvholdigt sand fra Høfde 42 områ-

det (1971), kviksølvholdigt svovlaffald fra et klitgrydedepot, samt rester fra

oparbejdning og forsøgsoparbejdninger af svovlaffaldet (1996/97).

Betonmængde

I dag skønner Cheminova, at mængden af beton er ca. 5.000 tons. Tidligere

har Cheminova skønnet at gruberne i alt består af ca. 30.000 tons, fordelt på

ca. 10.000 tons affaldssvovl og 20.000 tons sand og beton. Der er i 2012-13

bortskaffet ca. 19.300 tons svovl/sand til NOAH, hvilket giver en beton-

mængde på ca. 10.000 tons.

Miljøstyrelsen skønner, at mængden af beton i dag kan være over 5.000

tons. Med et areal på 50x150 opdelt i celler på ca. 5x5x(1,5+0,3) m og en

tykkelse på 0,2 m fås:

31 korte vægge a

50x1,8x0,2 = 560 m

11 lange vægge a

150x1,8x0,2 = 590 m

Bund

150x50x0,2 = 1500 m

Låg

150x50x0,2 = 1500 m

I alt

4150 m

≈

8.300 tons

Det fremgår af rapporten ”Risikovurdering af ”Sarkofag” depotet” fra 2009, at

der er to låg, hvoraf det ene dog ikke er fuldstændigt dækkende. Regnes

med et halvt ekstra låg bliver den samlede mængde beton ca. 9.800 tons.

Forskellen fra ca. 5.000 til 8.300-9.800 tons kan skyldes usikkerhed, og at en

del af betonen er bortskaffet til NOAH.

Karakterisering af betonkonstruktionen

Betonkonstruktionen kan tænkes at være påvirket af de deponerede stoffer,

som har påvirket betonen i op til næsten 50 år.

Med henblik på at vurdere mulighederne for fjernelse/håndtering/gen-

anvendelse af konstruktionen har Cheminova gennemført en karakterisering

af betonen i henhold til deponeringsbekendtgørelsen (nr. 1049 af 28. august

2013).

Til karakterisering af betonkonstruktionen er på 6 lokaliteter udtaget en prø-

ve, der består af beton-materiale udtaget fra grubens låg, sider og bund (re-

sultater modtaget 8.maj 2015).

Der er endvidere lavet en blandeprøve af de 6 betonprøver til udvasknings-

test (resultater modtaget 19. maj 2015 incl. vurdering af evt. recipientpåvirk-

ning). Cheminovas supplerende miljøkonsekvensvurdering er modtaget 21.

september 2015).

Analyseresultater for betonprøver og udvaskningstest fremgår af nedenstå-

ende tabeller.

Samlet

mængde i

5.000 tons

beton

tons

0,082

25,1

0,001

0,076

0,003

0,005

0,017

0,001

0,010

0,020

<0,001

0,017

0,001

0,076

0,001

<0,001

0,080

0,017

0,004

0,027

0,016

0,010

0,009

0,164

0,006

0,003

0,004

0,002

<0,001

0,001

0,004

0,020

Beton-prøve

CAS nr.

Min-max

6 prøver

8,5-28,8

4000-6400

<0,3 %

0,04-0,63

2,0-43

<0,1-3,7

0,2-3,1

0,1-11,3

<0,1-0,4

<0,1-0,7

<0,1-9,0

<0,1-14,4

<0,1

<0,1-11,3

<0,1-0,9

1-51,3

0,1-0,6

<0,1

2,4-42,0

0,5-6,6

<0,1-1,8

0,2-15,2

0,1-6,8

0,1-4,7

<0,1-5,6

3,8-70,5

<0,1-3,8

<0,1-2,5

<0,1-3,4

<0,1-1,1

<0,1

<0,1-0,3

<0,1-2,1

0,4-13,0

Middelværdi

mg/kg

16,4

5017

<0,3 %

0,2

15,2

0,7

0,9

3,4

0,1

0,3

2,0

4,0

<0,1

3,4

0,3

15,1

0,2

<0,1

15,9

3,5

0,8

5,4

3,1

2,0

1,8

32,7

1,2

0,6

0,8

0,5

<0,1

0,1

0,8

4,0

Betonflise

(baggrund)

2900

<0,3 %

<0,01

<0,1

Total-P

Total-S

TOC

MOOOPS

EEMOOOPS

EOOOPS

MOOSPO

EEMOOSPO

EOOSPO

EEMOOSPS

MOOSPS

EOOSPS

MSSSPS

Sum af triestre

Me-S-Me

Me-S-Et

Et-S-Et

Me-SS-Me

Me-SS-Et

Et-SS-Et

Me-SSS-Me

Me-SSS-Et

Et-SSS-Et

Me-SSSS-Me

Sum af sulfider

Fyfanon

E-sulfotep

M-amino-P3

E-amino-P3

Paraoxon*

MP-3

EP-3

Sum færdigvarer

7439-97-6

7440-38-2

152-18-1

15959-01-0

126-68-1

152-20-5

2404-05-9

1186-09-0

3288-58-2

2953-29-9

2524-09-6

2386-38-1

75-18-3

1822-74-8

352-93-2

624-92-0

20333-39-5

110-81-6

3658-80-8

31499-71-5

3600-24-6

5756-24-1

121-75-5

3689-24-5

13244-86-5

3735-01-1

311-45-5

298-00-0

56-38-2

TABEL:

Karakterisering af beton fra svovlgruber. Resultater er angivet i mg/kg, und-

tagen TOC, som er angivet i %.

Ved beregning af sum og middelværdi er anvendt �½ detektionsgrænse.

* Paraoxon er et nedbrydningsprodukt af parathion.

ELUAT

Total-P

Total-S

TOC

MOOSPS

EOOOPS

EOOSPO

EEMOOSPS

EEMOOSPO

EOOSPS

Sum af triestre

Me-S-Me

Me-S-Et

Et-S-Et

Me-SS-Me

Me-SS-Et

Et-SS-Et

Me-SSS-Me

Me-SSSS-Me

Sum af sulfider

Fyfanon

E-sulfotep

M-amino-P3

E-amino-P3

Paraoxon

MP-3

EP-3

Sum færdigvarer

0,1 l/kg

mg/l

57,0

280

120

<0,00025

0,0280

<0,01

0,890

<0,01

0,030

0,940

0,020

0,010

<0,01

1,70

1,10

0,140

<0,01

0,020

3,000

<0,01

0,035

2 l/kg

mg/l

16,0

<0,00025

0,010

<0,01

0,190

<0,01

0,215

0,010

<0,01

0,37

0,22

0,020

<0,01

0,640

<0,01

0,035

10l/kg

0,1 l/kg

mg/l

mg/kg

2,5

5,8

<30

<0,00025 <0,0000026

<0,0040

0,0029

<0,01

0,091

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

0,0031

0,030

0,096

<0,01

0,002

<0,01

0,001

<0,01

<0,001

0,02

0,18

0,01

0,11

<0,01

0,014

<0,01

<0,001

<0,01

0,002

0,060

0,310

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

<0,01

<0,001

0,035

0,004

2 l/kg

mg/kg

34,0

210

<0,00048

0,020

0,430

<0,019

<0,021

0,479

0,020

<0,019

0,001

0,85

0,51

0,050

<0,019

<0,020

1,460

<0,019

0,067

10l/kg

mg/kg

54,0

<440

<0,0025

<0,052

<0,51

<0,099

<0,10

0,503

<0,1

<0,099

<0,08

1,00

0,59

<0,13

<0,099

<0,10

1,894

<0,099

0,347

TABEL:

Udvaskningstest for blandeprøve af beton. Resultater er angivet i mg/l eluat

ved tre eluatmængder pr. kg beton og i mg/kg beton ved de tre eluatmængder.

Ved beregning af sum og middelværdi er anvendt �½ detektionsgrænse.

Miljøkonsekvensvurdering

På baggrund af karakteriseringen har Cheminova beregnet, at de ca. 5.000

tons beton ud over svovl indeholder i alt ca. 82 kg fosfor, 75 kg triestere, 163

kg dialkylsulfider og 19 kg insekticidrester, dvs. ca. 340 kg kemikalier. Dette

udgør mindre end en promille af den samlede jordforurening i Østområdet,

som skønsmæssigt er ca. 500.000 kg kemikalier

Vurdering af beton i forhold til kriterier for jordforurening.

I forhold til indholdsstofferne i betonen findes kun kvalitetskriterier i jord for

metallerne kviksølv og arsen og parathion (EP-3).

Stof

Kviksølv (Hg)

Arsen (As)

Parathion (EP-3)

Betonprøve

Min-max

(6 prøver)

0,04-0,63

2,0-43

<0,1-2,1

Middelværdi

mg/kg

0,2

15,2

0,8

Jord

Jordkvalitetskriterie

mg/kg

0,1

Afskæringskriterie

mg/kg

Jordkvalitetskriteriet er en værdi, der skal sikre, at den fri og mest følsomme

anvendelse af jorden er sundhedsmæssigt forsvarlig.

Afskæringskriteriet angiver det niveau, hvorover der på arealer med meget

følsom arealanvendelse (dvs. bolig og børneinstitution) skal foretages fuld-

stændig afskæring fra jorden, så befolkningen ikke udsættes for den forure-

nede jord.

Jordkvalitets- og afskæringskriteriet gælder ikke for betonkonstruktioner,

men anvendes alene som sammenligningsgrundlag for at synliggøre størrel-

sesordenen af forureningen i betonen.

Indholdet af kviksølv overholder jordkvalitetskriteriet med god margin, mens

indholdet af arsen kun overholder kvalitetskriteriet og afskæringskriteriet som

gennemsnitsbetragtning.

Indholdet af parathion overstiger jordkvalitetskriteriet i 3 af de 6 prøver, og

som gennemsnitsbetragtning. Som det fremgår af nedenstående udvask-

ningstest er både parathion og de øvrige færdigvarer dog hårdt bundet i be-

tonen.

Eluat

Udvaskningstesten er konservativ, da betonen i testen er nedknust til < 4

mm, mens betonen på Rønland ikke er nedknust, men henligger i størrelse

fra omkring intakte fundablokke til intakt ydervæg og bundplade.

Der er hverken konstateret færdigvarer eller kviksølv i eluat fra betonen.

Cheminova og deres rådgiver (Lars Elkjær) har lavet overslag over koncen-

tration af nogle af de øvrige stoffer, hvis de ved udvaskning når frem til reci-

pienten (Nissum Bredning):

Stof

Arsen

EOOOPS

Me-SS-Me

Me-SS-Et

Cheminova

(ug/l)

LAE

(ug/l)

1,2

25,5

VKK

(ug/l)

10 (potentielt)

1 (potentielt)

TABEL:

Overslag koncentration i grundvand, når vandet siver ud i recipienten Nis-

sum Bredning. Det er antaget, at ingen udvaskede stoffer adsorberes til jord/sand

eller nedbrydes undervejs.

Der er rimelig overensstemmelse mellem de to overslag.

Udvaskningens bidrag til koncentrationen af arsen forventes at kunne over-

holde vandkvalitetskriteriet (VKK), uden at der tages hensyn til evt. initialfor-

tynding.

Bidraget med triesteren EOOOPS overholder VKK, når der tages hensyn til

en initialfortynding på 10 gange, som normalt benyttes ved miljøkonsekvens-

vurderinger ved udsivning fra deponeringsanlæg for havbundssedimenter.

Cheminova oplyser på baggrund af litteratur-referencer, at dimethyldisulfid

kan nedbrydes i jord med en halveringstid på 3-14 dage, og Cheminova for-

venter at de vigtigste dialkyldisulfider nedbrydes med en halveringstid af

samme størrelsesorden. Transporttiden i grundvandet anslås til hhv. over

300 dage og over 800 dage, hvilket betyder, at dialkylsulfiderne kan forven-

tes nedbrudt til en brøkdel af vandkvalitetskriteriet (VKK).

Samlet set vurderer Miljøstyrelsen, at udsivning fra betonen ikke vil kunne

føre til en utilfredsstillende vandkvalitet i recipienten.

Det skal dog bemærkes, at den eksisterende gamle jordforurening i på Røn-

land må forventes at kunne føre til en utilfredsstillende vandkvalitet i recipien-

ten, hvis de igangværende afværgeprojekter ikke fortsættes. Disse projekter

vil i øvrigt hindre, at en del af udvaskningen fra betonkonstruktionen når frem

til recipienten.

Det kan på grund af detektionsgrænsen ved udvaskningsforsøgene ikke vur-

deres, om udvaskning overholder grundvandskvalitetskriterierne for kviksølv,

og færdigvarer (parathion).

Umiddelbart under betonkonstruktionen kan udvaskning medføre koncentra-

tioner af arsen på 5 ug/l i det øvre grundvandsmagasin, hvilket svarer til

grundvandskvalitetskriteriet. Der er ikke fastsat grundvandskvalitetskriterier

for de relevante triestere og dialkylsulfider. Koncentrationen af disse kan væ-

re hhv. 100-240 ug/l lige under betonkonstruktionen, hvilket er højt i forhold

til grundvandskvalitetskriteriet for en lang række organiske stoffer.

Der er ingen grundvandsinteresser på Rønland, og der er en udbredt gam-

mel jord- og grundvandsforurening fra produktionen, primært før år 2000.

Konklusion:

Betonkonstruktionen er en bygningsrest fra et tidligere lovligt opført depot.

Den gennemførte fjernelse af affaldssvovl fra svovlgruberne svarer til, at en

kemikalietank skal tømmes ved ophør af en listevirksomhed.

På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen vurderes, at betonkonstruktio-

nen ikke udgør et selvstændigt væsentligt miljømæssigt problem. Der er

dermed ikke grundlag for at kræve betonkonstruktionen, som er etableret i

perioden mellem 1965-73, fjernet.