Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 31. august 2017

1. Ændringsforslag

Energi-, forsynings- og klimaministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. maj 2017 og var til 1. behandling den 29. maj 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren sendte den 22. maj 2017 dette udkast til udvalget, jf. EFK alm. del - bilag 234. Den 24. maj 2017 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget og den 10. juli 2017 supplerende høringssvar.

Lovforslaget blev den 2. juni 2017 sendt i fornyet høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren orienterede samme dag udvalget herom. Den 16. august 2017 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi,

Solar Lightning Consultants ApS og

Viasol A/S.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Solar Lightning Consultants ApS mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 33 spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 32 og 33, som forventes besvaret inden 2. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og SF's medlemmer af udvalget kan ikke støtte lovforslaget. Det er skadeligt for både den grønne omstilling og erhvervsudviklingen, når der føres »stop and go-politik«. Det aktuelle indgreb rammer solcellebranchen og solcelleejere i erhverv og almene boliger med kort varsel og i realiteten med tilbagevirkende kraft.

Det er dybt kritisabelt, at lejerne i de almene boliger ikke fremover - som det ellers var politisk aftalt - kan tage del i den grønne omstilling og sætte solceller på taget på linje med eksempelvis parcelhusejerne. Ligeledes vil indgrebet betyde, at rigtig mange butikker og lign. vil få forringet deres investering, selv om den er foretaget for længe siden og under andre forudsætninger. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, og de ustabile rammevilkår fører til større usikkerhed omkring investeringerne i vedvarende energi, hvilket igen gør omstillingen dyrere.

Baggrunden for regeringens lovforslag er, at solceller falder meget hurtigt i pris. Det er selvsagt en positiv udvikling, som betyder, at solceller kan spille en stadig større rolle i fremtidens energisystem. Så meget desto mere ærgerligt finder vi det, at regeringen med dette lovforslag igen skaber usikkerhed på markedet for solceller og dermed er med til at undergrave det, der ellers kunne udgøre en væsentlig del af et omkostningseffektivt fremtidigt energisystem.

Regeringen hævder, at udviklingen på solcelleområdet nødvendiggør ændringer, men foreslår et hasteindgreb, der desværre ikke for alvor løser problemerne, selv om det har betydelige negative konsekvenser for dem, der rammes. Regeringen burde i stedet langt tidligere have fremlagt afgifts- og tilskudsanalysen og på den baggrund have indbudt til forhandlinger om en hensigtsmæssig indretning af afgiftssystemet og den fremtidige udvikling på solcelleområdet. Den diskussion indgår vi i sagens natur gerne i.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker herudover, at lovforslaget er endnu et af regeringens mange indgreb, der har til formål at bremse dansk udbygning af solceller og tilmed under falsk dække af EU's statsstøtteregler.

Igen og igen er der sat barrierer op mod solcelleudbygningen, angiveligt fordi skiftende regeringer eller nok rettere Finansministeriet ikke ønsker, at borgerne selv kan producere deres egen strøm, hvorved staten mister indtægter fra energiafgifter og moms. I stedet for at løse denne udfordring blokeres for, at private, kommuner, landsbyer og almene boligforeninger kan etablere anlæg.

Helt tilbage i 2012 blev det eksempelvis aftalt, at almene boligforeninger skulle have mulighed for at etablere solceller. Men igen og igen er fastsættelsen af regler herom trukket i langdrag. Senest er det kommet frem, at Energinet.dk i foråret 2017 fremlagde en model for virtuel nettoafregning af solceller i almene boligforeninger, som afveg fra den model, som BL (Boligselskabernes Landsforening) og Energistyrelsen havde drøftet, som ministeren havde støttet, og som blot skulle finpudses af en arbejdsgruppe nedsat i 2015. Der er nu gået 5 år, hvor det er lykkedes regeringen at forhindre udmøntning af solcelleaftalen fra 2012, og med dette lovforslag lukkes nu helt ned for virtuel afregning.

Som vi har set tidligere, anvendes der igen tvivlsomme argumenter for dette nye indgreb mod solcelleudbygningen.

Det hævdes, at solcelleudbygningen frem til 2020 vil blive så stor, at vi er nødt til at lave et indgreb nu for at hindre en for stor udbygning i forhold til forventet i energiaftalen. En ting er, at energiaftalen ikke indeholdt et loft for solcelleudbygning, men alene en forventet fremskrivning på et tidspunkt, hvor solceller slet ikke havde det potentiale, som senere viste sig muligt. I stedet for at udnytte denne gunstige situation for solcelleudbygning, bruges måltallet i energiaftalen som bremseklods. Noget andet er så, at der fra mange sider er rejst kritik af den fremskrivning, som ministeriet har lavet over den forventede udbygning frem til 2020. Derfor burde et indgreb i det mindste afvente, at man når »loftet«, frem for som nu at være et indgreb, der er baseret på en tvivlsom forventning.

Som det fremgår af høringsnotatet, har Skatteministeriet som led i forarbejdet til lovforslaget undersøgt mulighederne for at undtage de eksisterende anlæg, »men henset til EU's statsstøtteregler, har der været begrænsede muligheder for undtagelsen, hvorfor lovforslaget kun undtager de små private anlæg«, som Skatteministeriet har formuleret det.

Grundlaget for ikke at undtage f.eks. anlæg i almene boliger er således en påstået konflikt mellem de nuværende regler om afgiftsfritagelse og EU's statsstøtteregler. Som det fremgår af en række spørgsmål og svar, viser det sig, at dette alligevel ikke er tilfældet. Enhedslisten mener, at regeringen således misbruger statsstøttereglerne for at fremme egne interesser. Det er langt fra første gang, at vi ser regeringsmagten bruge påståede problemer med statsstøtteregler til at blokere for tiltag, som man er imod, og i stedet fremmer egne politiske mål.

Regeringen afviser gang på gang de såkaldte de minimis-regler, en bagatelgrænse, som betyder, at såfremt en støtte holder sig under et vist niveau, skal det ikke betragtes som statsstøtte efter EU-regler.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 19, beklager Skatteministeriet at have givet forkerte oplysninger i svaret på Enhedslistens første spørgsmål om de minimis-reglerne (spørgsmål 11), og det erkendes, at de minimis-reglerne rent faktisk kan bruges ved denne form for afgiftsfritagelser, som lovforslaget vil gribe ind over for. Derfor ændres hele argumentationen for lovændringen til, at det er »vanskeligt at kontrollere og håndhæve«, hvilket betyder, at hele lovforslaget dermed ikke bygger på jura, men er en rent politisk stillingtagen. Hele grundlaget for lovforslaget bygger således på en forkert udlægning af statsstøttereglerne.

Enhedslisten har endvidere i svaret på spørgsmål 20 fået bekræftet, at først når et anlæg er på 388 kW, vil det overskride bagatelgrænsen for statsstøtteregler. Dermed kan vi konkludere, at hele indgrebet bygger på et falsk grundlag, og at stort set alle eksisterende solcelleanlæg vil kunne undtages fra lovændringen og fortsat modtage afgiftsfritagelsen, uden at det er i strid med EU's statsstøtteregler.

Enhedslisten har endvidere med spørgsmål 18 ønsket belyst, om det ikke er muligt at skelne mellem solcelleanlæg, der er knyttet til boliger uden erhverv, og anlæg der er knyttet til boliger med blandet bolig/erhverv, således at større anlæg (større end 6 kW) i rene boliger (f.eks. på grund af en varmepumpe) kan friholdes for ændringen. Ud over at der også her fejlagtigt henvises til statsstøttereglerne, argumenteres der imod denne friholdelse, fordi der kan være ejendomme, der er registreret med et erhvervsmæssigt elforbrug, uden at der rent faktisk bruges el til erhvervsformål. Dette er dog udenomssnak, fordi forslaget er at friholde dem, som ikke er registreret med elforbrug til erhverv, og modsat konklusionen i svaret kan dette således godt lade sig gøre.

Enhedslisten anbefaler, at lovforslaget helt trækkes tilbage, da det således hviler på forkerte forudsætninger.

I kommentaren til materialet fra Solar Lightning Consulting ApS anerkender ministeren, at sol og vind komplementerer hinanden i et energisystem. Men herefter drages den forkerte konklusion, at markedskræfter er meget bedre end politikere til at finde den rigtige balance i energisystemet. Forskere har anbefalet, at med den megen vindenergi i elforsyningen i Danmark vil 20 pct. solenergi i elforsyningen være et rimeligt mål. Kombineres 20 pct. solcellestrøm med et begrænset ellager, kan overskuddet af el i visse perioder reduceres væsentligt. Med de nuværende 2,5 pct. el fra solceller i elforsyningen er der god grund til at fremme udbygningen af solceller.

Lovindgrebet mod solceller er medvirkende til at undergrave tilliden til de politisk bestemte vilkår for vedvarende energi. Og lovforslaget vil desværre medføre, at flere vil vælge løsninger, hvor solceller kombineres med egne batteriløsninger, i stedet for at det fælles elnet bruges til afsætning af overskudsstrøm.

Vi har brug for, at flere deltager i den bæredygtige omstilling til hurtigst mulig omstilling til 100 pct. vedvarende energi og dermed kan bidrage til den reduktion af CO2-udledningen, som er målet i Parisaftalen.

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 5, ændres »en egenproducents elproduktionsanlæg, som er nævnt i stk. 3,« til: »elproducentens (egenproducentens) elproduktionsanlæg,«.

[Præcisering af lovforslagets begrebsanvendelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at begrænse elafgiftslovens fritagelse for afgift af elektricitet for visse elproducenters elproduktionsanlæg. Den gældende afgiftsfritagelse fremgår af elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4, som anvender begrebet elproducenten.

Det vil kunne give anledning til uklarhed som noget nyt at benytte begrebet egenproducent i indledningen til det foreslåede stk. 5 i elafgiftslovens § 2 i tilknytning til afgiftsfritagelsen i elafgiftslovens § 2, stk. 3. Begrebet egenproducent har dog samme indhold som begrebet elproducent i forbindelse med afgiftsfritagelsen. Det foreslås derfor, at det præciseres, at en egenproducent er en elproducent.

Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Orla Østerby (KF) Lars Aslan Rasmussen (S) Bjarne Laustsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea Wermelin (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)

Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.