Det eneste punkt på dagsordenen er:

1) 2. behandling af lovforslag nr. L 214:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet. (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 23.05.2017. 1. behandling 29.05.2017. Betænkning 31.08.2017).

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Når jeg tager ordet her ved andenbehandlingen, skyldes det, at det er lang tid siden, at vi har haft førstebehandlingen, og at vi i Socialdemokratiet mener, at det simpelt hen er et for vigtigt lovforslag til bare at lade det passere uden kommentering her ved andenbehandlingen.

Baggrunden for regeringens lovforslag er jo, at solceller falder meget hurtigt i pris, og det er selvsagt en positiv udvikling, som betyder, at solceller kan spille en stadig større rolle i fremtidens energisystem. Så meget desto mere ærgerligt finder vi det, at regeringen med dette lovforslag endnu en gang skaber usikkerhed på markedet for solceller. Lovforslagets indgreb rammer nemlig solcellebranchen og solcelleejere i erhverv og almene boliger med kort varsel og i realiteten med tilbagevirkende kraft. Det er urimeligt, og derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte det her lovforslag.

Omkring lejerne i de almene boliger er der det at sige, at det er dybt kritisabelt, at de ikke fremover, som det ellers var politisk aftalt, kan tage del i den grønne omstilling og sætte solceller på taget på linje med eksempelvis parcelhusejerne.

Ligeledes er det dybt kritisabelt, at indgrebet vil betyde, at rigtig mange butikker og lignende vil få forringet deres solcelleinvestering, selv om den er foretaget for længe siden og under andre forudsætninger. Regeringens fremfærd er ganske enkelt ikke rimelig, og de ustabile rammevilkår, regeringen skaber, fører til større usikkerhed omkring investeringerne i vedvarende energi, hvilket igen gør omstillingen dyrere.

Socialdemokratiet står ikke alene med sin kritik. Af høringssvarene fra både første og anden høring fremgår ligeledes en ganske hård kritik af regeringens indgreb. Kritikken går hovedsagelig på tre punkter.

For det første: kritik af, at indgrebet har tilbagevirkende kraft. Det skaber en stor usikkerhed for både eksisterende ejere af solceller og for fremtidige potentielle ejere. Det er simpelt hen dårlig lovskik.

For det andet: kritik af, at regeringen gennemfører endnu en hovsaløsning. Flere organisationer kritiserer regeringen for deres stop and go-tilgang til solcellemarkedet og understreger behovet for en langsigtet plan for solcelleudbygning i Danmark.

For det tredje: kritik af de uheldige konsekvenser for almene boligforeninger. Indgrebet vil i betydeligt omfang have konsekvenser for almene etageejendomme, og det anser Socialdemokratiet for stærkt kritisabelt.

Kritikken falder hårdt fra BL - Danmarks Almene Boliger, men det er måske især værd at bemærke, at der ligeledes er udtrykt tydelig kritik fra Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv. Regeringen har ikke mange støtter her. Regeringen hævder, at udviklingen på solcelleområdet nødvendiggør ændringer, og man foreslår et hasteindgreb, der desværre ikke for alvor løser problemerne. Regeringen burde i stedet for langt tidligere have fremlagt afgifts- og tilskudsanalysen og på den baggrund have indbudt til forhandlinger om en hensigtsmæssig indretning af afgiftssystemet og den fremtidige udvikling på solcelleområdet. Den diskussion indgår vi naturligvis rigtig gerne i.

Jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de støtter Socialdemokratiets kritik. Og til sidst vil jeg bare nævne, at Socialdemokratiet ønsker at fremme, ikke hæmme grøn energi, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er såmænd ikke uenig med Socialdemokratiets ordfører i, at det er uhensigtsmæssigt, at vi har en støtteordning til sol, som gør, at vi gentagne gange må lave det ene indgreb efter det andet. Det er utilfredsstillende, og det skal der rettes op på, så vi får en mere langsigtet løsning. Men det, der undrer mig, er, at Socialdemokratiet denne gang ikke støtter det her indgreb, men tværtimod vil lade tingene fortsætte med at løbe løbsk. Tidligere har det jo været sådan, at Socialdemokratiet har støttet alle de indgreb, der har været, ud fra den begrundelse, husker jeg, at det var ansvarligt økonomisk, at man greb ind, fordi tingene var ved at løbe løbsk og der var skabt et hul i statskassen. Hvordan kan det være, at man så har skiftet mening nu og ikke vil gribe ind? Er det, fordi man ikke sidder i regering længere og ikke længere har ansvaret for pengekassen?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er ikke derfor. Det er, fordi at der nu er kommet en række ændringer undervejs i systemet i forhold til solceller, og tiden er bare inde til, at vi får en plan, der kan holde. De folk ude i landet, der investerer i solceller, skal kunne stole på, at det, vi vedtager herinde, og de aftaler, vi laver, og de forlig, vi indgår med hinanden, også holder i virkeligheden. Vi kan ikke være bekendt at lave den her slags beslutninger i Folketinget, der betyder, at folk, der har investeret i god tro, nu får en over næsen. Og det er derfor, at vi lægger op til, at vi skal diskutere det her og få lagt en plan, der kan holde, og ikke lave de her hovsaløsninger. Og så er det da i bund og grund ganske underligt, at man har lavet det ene tiltag efter det andet uden at tænke ordentligt igennem, hvad det her egentlig fører med sig. Jeg synes, der er grund til kritik, og det er den, jeg rejser i dag, og så håber jeg, vi kan bede ministeren om at få et planlægningsarbejde i gang, som kan sikre en god udvikling på solcelleområdet.

Hr. Mikkel Dencker, værsgo.

Men jeg synes, at indtil vi får den langsigtede løsning, som jeg kan høre Socialdemokratiet gerne vil have, og det bakker Dansk Folkeparti såmænd op om – det vil vi gerne vil have – så må vi jo indrette os under det system, som allerede er der, og navigere i det. Og der er der jo bare det faktum, at det ser ud til, at ordningerne løber løbsk endnu en gang med endnu et stort hul i statskassen, og det kan vi ikke bare sidde tilbage og kigge på, mens vi brokker os over, at der ikke er kommet nogen langsigtet løsning endnu. I Dansk Folkeparti vil vi gerne have både den langsigtede, men også den kortsigtede løsning lige her og nu. Hvordan kan det være, at Socialdemokratiet ikke ønsker den kortsigtede løsning, så vi får stoppet det her hul?

Værsgo til ordføreren.

Fordi vi synes, det er uretfærdigt. Det er jo stadig væk sådan, at de private solcelleejere har bedre fordele end dem, der nu kommer til at vise sig for f.eks. de almene boliger. Vi har masser af folk, der bor til leje, og som ikke kan være en del af det eventyr, der er i forhold til solceller, ikke kan være med til at sørge for, at man bruger alternativ energi, som vi i hvert fald ønsker skal fremmes. Derfor siger vi nu: Stop, nu må vi have den lange planlægning, og nu må vi ikke lade det gå ud over nogen med tilbagevirkende kraft. Og det er måske noget af det allerværste, at det er med tilbagevirkende kraft.

Tak for det. Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg hæfter mig sådan særlig lige ved to punkter, som ordføreren fremhæver flere gange, nemlig at det er lovgivning med tilbagevirkende kraft, og at det er hastelovgivning. Kan jeg ikke få ordføreren til lige at uddybe, hvad det er, man betragter som lovgivning med tilbagevirkende kraft? Det er jo en lovgivning, som først har virkning fra den 1. april 2018. Og i forhold til det med hastelovgivning er der jo tale om en lovgivning, som blev varskoet allerede før sommerferien.

Så jeg kan ikke helt se, at der er tale om hastelovgivning, og at det er med tilbagevirkende kraft. Og derudover læner jeg mig sådan set meget op ad mine kollegaer fra Dansk Folkepartis bemærkninger om det lidt pudsige i, at den økonomiske ansvarlighed var til stede hos Socialdemokratiet, da man var i regering, men åbenbart ikke vægter lige så højt nu, hvor man er i opposition.

Værsgo til ordføreren.

Vi er bestemt økonomisk ansvarlige. Vi synes bare også, at der skal udvises økonomisk ansvarlighed over for de mennesker, der har investeret i de her foranstaltninger under nogle bestemte vilkår. Og når de vilkår bliver ændret, sådan at man ikke kan handle på samme måde og ikke får de samme vilkår som dem, man havde investeret under, så synes vi, det er uretfærdigt.

Hr. Thomas Danielsen.

Hvad angår det store anlæg, som betragtes som et erhvervsanlæg, er man bevidst om, at der kan ske ændringer i lovgivningen, og der er nogle klare regler for, hvordan de kan behandles. Og så er der de anlæg under 6 kW, som er private husstandes anlæg osv., som det her lovforslag jo altså først har virkning for i 2032. Altså, jeg synes ikke, at det har noget med hastelovgivning eller lovgivning med tilbagevirkende kraft at gøre. Jeg må indrømme, at jeg synes, det vidner om en vis form for useriøsitet, siden man var i regering, fra Socialdemokratiets side.

Værsgo til ordføreren.

Det kunne også godt være, at man udeomkring i landet opfattede Socialdemokratiet og øvrige partier, der ikke støtter det her forslag, som seriøse partnere, fordi vi står ved det, som vi har indgået aftaler om. Så der synes jeg ikke ordføreren har ret.

Vi efterlyser stærkt en langsigtet planlægning på solcelleområdet, så både dem, der fremstiller solceller, dem, der installerer dem, og dem, der køber dem, kan regne med det, der bliver sagt, og det, der bliver vedtaget herindefra, så man ikke køber katten i sækken.

Tak til ordføreren. Så er det den næste ordfører, som er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg skal for Dansk Folkeparti sige, at i de mere end 3 måneder, der er gået, siden vi havde første behandling, er der ikke sket nogen ændring i Dansk Folkepartis indstilling til lovforslaget her. Vi betragter det som et indgreb over for en forældet solcelleordning, hvor den måde, vi støtter solcellerne på, desværre ikke tager højde for den teknologiske udvikling, der sker på området. Dermed bliver det mere og mere attraktivt at sætte solceller op med den støtte, der er, og det skaber tilsvarende et hul i statskassen. Det er der så brug for at blive grebet ind over for og at få stoppet.

Derfor støtter vi også lovforslaget her. Men jeg vil også sige, som Dansk Folkepartis ordfører sagde ved førstebehandlingen: Vi efterlyser en langsigtet løsning, hvor den måde, som solceller støttes på, er på en måde, hvor støtten aftrappes i takt med den teknologiske udvikling, sådan at støtten, i det øjeblik at solcellerne kan køre på markedsvilkår, så helt automatisk ophører. Hvis vi kan få en ordning med den mekanisme, ja, så vil vi være fri for at lave den slags indgreb, som vi har haft adskillige af gennem de sidste 4-5 år.

Så Dansk Folkeparti støtter stadig væk lovforslaget.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu er der blevet stillet mange spørgsmål i den her sag, og der er bl.a. blevet spurgt ind til, om ministeren betragter det her som værende forligsstof, altså om det er noget, der vedrører energiforliget. Det er der blevet svaret bekræftende på.

Derfor synes jeg, det er lidt mærkeligt, at vi skal behandle et lovforslag, som vi jo egentlig skulle have håndteret i energiforligskredsen, og der kunne vi have fundet en eller anden løsning, som kunne have været en anden løsning end den, som ligger i det her lovforslag. Jeg vil godt høre ordføreren, om ordføreren er enig i, at det her er noget, som egentlig burde have været håndteret i energiforligskredsen.

Værsgo til ordføreren.

Det kan jeg ikke svare præcist på. Den energiaftale, som ligger, er jo efterhånden en del år gammel. Jeg vil nok mene, at i og med at der er nogle rammer, som er aftalt, omkring solcelleordningen, og som i hvert fald er overskredet for længst, så skulle der jo findes en løsning på det. Og i og med at der jo desværre er en del partier i Folketinget, som ikke vil være med til at finde en løsning på problematikken her, må det så gøres ved lovgivning. For vi kan ikke bare sidde overhørig, at vi har et hul i statskassen, som der er i hvert fald en minoritet i Folketinget der ikke vil gribe ind over for, og derved tror de, at de kan blokere det ved at kalde det forligsstof.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er jo forligsstof, og der er så en ramme på 918 MW i energiforliget. Den ramme var jo ikke overskredet på det tidspunkt, hvor lovforslaget blev fremsat, så det havde egentlig været fuldt ud rimeligt, at ministeren var kommet til energiforligskredsen og havde sagt: Vi har en forventning om, at det her vokser vildt frem mod 2030.

Men vi er jo i en situation, hvor de ting, der er kommet frem i udvalgsbehandlingen, klart har indikeret, at med de ansøgninger, der ligger på nuværende tidspunkt, er der ikke noget, der indikerer, at det her eksploderer. Så vi kunne faktisk stille og roligt have taget et par møder i energiforligskredsen og forsøgt at komme frem til en ordning, som var en løsning, som energiforligskredsen kunne have tilsluttet sig. Kan ordføreren ikke se, at det her altså ikke er eksploderet på nuværende tidspunkt med hensyn til solcelleudbygningen?

Værsgo til ordføreren

Jeg må sige, at med de tal, der er fremlagt i lovforslaget, ser det da ud til, at tingene eksploderer langt ud over, hvad der er aftalt i energiforligskredsen. Og dermed skal der jo gøres noget. Så er det beklageligt, at der er så mange partier, som åbenbart synes, det er helt fint, at rammerne, som er aftalt i en aftale, bliver sprængt. Det synes de egentlig bare er fint, og de vil bare køre videre. Men der er også nogle partier, der må tage ansvar for pengekassen, og det er så det, der bliver gjort, ved at der bliver lavet et indgreb.

Tak for det. Så er det hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg vil spørge Dansk Folkepartis ordfører om noget. Han siger: Vi ser også gerne en længerevarende løsning på det her. Jeg vil gerne spørge, om det her lovforslag bidrager til en længerevarende løsning. For det, min gode kollega har lagt op til, er, at man indkalder forligskredsen, så man kan se, om man kan finde ud af at få orden i sagerne. For jeg tror, at ordføreren må være enig med mig i, at usikkerhed er gift for investeringer. Vi kan bare se, hvad der sker med bilbranchen. Når man laver uorden i sagerne, er der ikke nogen, der i tillid vil investere. Og folk skal have tillid for at investere i noget, og solcelleanlæg er den lille mands energianlæg, selv om de også findes på almene boliger og på virksomheder osv. Det er jo et led i den grønne omstilling. Og derfor betyder usikkerhed altså, at der ikke er nogen, der vil investere i det.

Så det næste spørgsmål må jo også være, om Dansk Folkeparti synes, det er godt, at folk producerer deres egen strøm.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen til det sidste kan jeg svare, at det da er udmærket, at folk ønsker at producere deres egen strøm, lige så vel som det er godt, hvis folk vil producere deres egne gulerødder. Det må de for vores skyld hjertens gerne gøre. Hvis man så også skal have støtte til at producere strømmen eller gulerødderne, er det jo en politisk sag, og der må vi tage stilling til om og hvordan vi ønsker det.

Det første spørgsmål, spørgeren stillede, var, om Dansk Folkeparti ser det her lovforslag som en del af den langsigtede løsning. Det kan jeg jo kort svare nej til. Jeg betragter det her som en kortsigtet løsning på en udfordring, der er i den nuværende model. Og som jeg også sagde i mit ordførerindlæg, ser vi gerne, at den model for solcellestøtte, vi har nu, afskaffes med en langsigtet løsning, hvor man aftrapper støtten i takt med den teknologiske udvikling.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg får jo bare bekræftet, at ordføreren selv siger, at det her er noget fikumdik, eller hvad man kan kalde det. Altså, Dansk Folkeparti kunne bruge sine kræfter på at sige, at vi vil have en løsning på det her, og at vi er utilfredse med det, og at vi er meget ansvarlige og hist op og kom herned, og hvad man ellers kan finde på at sige. Og derfor vil vi bidrage til den der langsigtede løsning, som ordføreren står og siger er vigtig. Og når jeg så spørger, om det lovforslag bidrager til, at det her er en langsigtet løsning, så siger man nej. Hvorfor vedtager man det så i stedet for at sørge for at få indkaldt forligskredsen? Hvis man lægger et vist pres på ministeren og ministeren ikke har flertal, er han jo nødt til at indkalde forligskredsen for at få lavet det. Det kan man gøre, hvis der er tidsler i det her, som man synes man skal have fjernet. Hvorfor ikke vælge den strategi frem for bare at sige ja til en lappeløsning?

Ordføreren.

Jamen jeg må jo bare sige, at jeg ikke synes, at det her lovforslag er noget fikumdik. Jeg betragter det som et ansvarligt lovforslag, som vil rette op på en uholdbar situation. Jeg kan bare ikke forstå, at Socialdemokratiet ikke støtter den ansvarlighed, som regeringen og Dansk Folkeparti lægger for dagen ved at vedtage det her i næste uge.

Så er det fru Karin Gaardsted for en kort bemærkning.

Jeg har lige et kort spørgsmål til ordføreren: Vil ordføreren og hans parti være med til at lægge et pres på ministeren for, at vi får lavet en langsigtet løsning på solcelleområdet?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan det med et pres skal defineres, men vi er enige om, at vi gerne vil have en langsigtet løsning. Og det synes jeg da jeg nævner ved adskillige lejligheder, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo lidt en underlig sag. For det første burde den her sag have været håndteret i energiforligskredsen. Det er jeg ikke i tvivl om, og jeg tror sådan set også, at vi kunne have fundet nogle gode løsninger dér.

Så har der været et problem hele vejen igennem, nemlig om de ting, man fik oplyst, var rigtige, og det synes jeg er et alvorligt problem. Man har i forbindelse med et lovforslag ligesom nogle høringssvar, hvor der svares ud fra, at man er nødt til at lave om på de her regler af hensyn til EU's muligheder for at tillade nationale støttesystemer, og det er ikke rigtigt, når man afviser det høringssvar. Så spørger man ind til, om ikke EU's de minimis-regler kunne være en mulighed for at sikre, at der kunne være en begrænset national støtte til solceller, og så får man et afvisende svar. Så må man spørge igen og henvise til konkrete erfaringer fra Frankrig, og derefter får man så et svar, som henviser til Skatteministeriets svar, og at de altså har svaret forkert på et tidligere tidspunkt. Det vil sige, at hele lovforslaget sådan set bygger på en forkert præmis, hvis det er sådan, at man vil lave om på det her, fordi man har nogle krav i EU om, hvad man ikke kan nationalt. Jeg synes, det er dybt angribeligt, at man misbruger den slags oplysninger til at fremme et lovforslag, som laver indgreb over for solcelleudbygningen i Danmark. Det er kun visse af de allerstørste anlæg i Danmark, hvor det kolliderer med det, som man kan have i EU af støtteregler, så jeg synes, det er dybt angribeligt.

Så er der spørgsmålet om, hvilke anlæg dette lovforslag vedrører. Ja, hvad sagde ministeren under førstebehandlingen? Han sagde:

»Som følge af EU-reglerne om statsstøtte bevirker lovforslaget, at en række eksisterende anlæg vil skulle gå fra timebaseret nettoafregning til øjebliksafregning af elafgiften. Det er kun muligt at undtage de små private anlæg på højst 6 kW, som regeringen foreslår at fastholde på timebaseret nettoafregning og først lader overgå til øjebliksafregning fra 2032«.

Vi har så forsøgt at spørge ind til, om det virkelig var sådan, at der var de her måske 85.000 anlæg i husholdningerne, som ikke fik forringet deres vilkår før 2032, og der svarede ministeren sådan set i første omgang: Således vil eksisterende VE-anlæg i husholdninger på højst 6 kW pr. husholdning, som er omfattet af den gældende timebaserede afgiftsfritagelse, fortsat kunne omfattes heraf frem til og med november 2032.

Det er en rimelig præcis sætning. Så begynder der at komme nogle skriverier i Jyllands-Posten, som indikerer, at der har været en anden plan. Det spørger vi jo så ind til og forsøger at få belyst, om ministeren, da han svarede på spørgsmål tilbage i starten af august, var vidende om, at Energinet.dk havde planer om at lave om på reglerne for de mindre anlæg i husholdningerne. Og det svarer han ikke på. Så har vi så fået et svar i går, som sådan set bekræfter, at ministeren, da han svarede på spørgsmål 3, godt var bekendt med, at Energinet.dk var ved at ændre reglerne for de her godt 80.000 anlæg, som er ude på hustagene i de private husholdninger.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, hvornår ministeren har været klar over, at der sådan set var en proces, og at Energinet.dk ville ændre på reglerne for de anlæg, som det ellers er beskrevet bliver friholdt i denne lov. For så havde det altså været mest ærligt at sige det ved førstebehandlingen af lovforslaget i stedet for at foregøgle, at der altså er godt 80.000 anlæg, som ikke bliver berørt af lovforslaget. Nu er vi i gang med at ændre vilkårene for samtlige solcelleanlæg i Danmark. Men når de nu bliver berørt af andre tiltag, var det da en relevant oplysning at få frem på det tidspunkt.

Jeg synes, der er alt for meget i de her solcellesager, der indikerer, at det er Finansministeriet, som forsøger at styre al energipolitik i Danmark, og det synes jeg er yderst uhensigtsmæssigt. Det er også spøjst at opleve, at det, når det drejer sig om national støtte til biogas, kan få lov til at accelerere derudad.

I det finanslovsforslag, der er blevet fremsat, kan man godt sådan acceptere, at der lige er udsigt til, at der over 3 år skal gives tilskud på 0,5 mia. kr., men når der er tale om, at man har en solcelleudbygning, som måske kunne medføre en statslig udgift på ca. 60 mio. kr. om året, så er det noget, hvor der skal hives i håndbremsen. Den her hadefuldhed over for solcelleanlæg kan jeg slet ikke forstå, og det er altså ikke bare et spørgsmål om, at markedskræfterne klarer tingene bedst. Vi har en forsyningssikkerhed, vi skal opretholde i Danmark. Vi vil have strøm døgnet rundt alle dage. Det er jo sådan set det niveau, vi ønsker. Kigger vi ind i fremtiden og lytter til, hvad man siger – ikke hvad politikere siger, men hvad forskere siger – så kan vi jo høre, at der er nogle, der siger, at det vil være smart, når vi har så meget vindmøllestrøm, at der kommer 20 pct. el fra solceller ind i det optimale energimiks, og så skal vi have lidt lagerkapacitet, og så kan vi sikre os, at der ikke er overskud af strøm i ret meget tid.

Så 20 pct. burde vi egentlig stile mod, og så ligger vi og fedter rundt ved 2½ pct., og år efter år forsøger man at lave alle mulige indgreb for at holde udbygningen nede. Det er fuldstændig vanvittigt. Vi skulle sådan set sige tak til de aktører, der gerne vil stille solceller op. Jeg synes, det er dybt angribeligt, at vi her har en sag, hvor der har været intentioner om, at solceller også kunne stilles op på almene boligorganisationers hustage og man sådan set i fællesskab kunne eje et solcelleanlæg, og ministeren har været ude at lufte, at nu var der lige en løsning, og at man var klar til at gennemføre den, og at man så ikke nåede at gennemføre det. For så kommer man med et lovforslag, der sådan set fuldstændig underminerer det, man i forvejen har aftalt og drøftet igennem flere år, og der har været flere ministre inde over. Man har ikke formået at løse det og komme frem til en eller anden løsning, hvor vi også kan have solceller på vores almene boliger, og det er dybt forrykt. Vi bør da tage en proces, hvor vi spiller med de aktører, der er, og vi kan jo ikke forvente, at der er firmaer, som sætter solceller op, hvis det er sådan, at man gang på gang underminerer tilliden til langsigtede rammevilkår for solcelleudbygning. Det er det, der sker med det her lovforslag, og det er noget af det mest uheldige. For hvad gør man så? Ja, så går man vel efter at få stillet nogle solceller op i sit eget system. Man vælger, at det er batteriløsninger, som man kombinerer med solceller, og det er jo en rigtig dårlig løsning.

Nu kan jeg ikke se, hvor meget tid der er gået her. Har jeg ca. 5 minutter endnu, eller er det 4? Det kunne være rart at vide, hvor meget tid der er tilbage. (Formanden (Pia Kjærsgaard) : Knap og nap, 3 minutter). 3 minutter. Tak for det.

Jeg synes, at det er væsentligt, at man spiller med de aktører, som er på markedet. Når man så oplever, at man har et udbud, og man prøver at finde ud af, hvad niveauet kan være ved større anlæg, og man kommer frem til et exceptionelt lavt støttebeløb på 13 øre pr. kilowatt-time i 20 år, så er der altså noget, der indikerer, at vi skulle justere på nogle priser, og det kunne vi gøre i energiforligskredsen. Det er meget muligt, at vi kan få det endnu længere ned, og så kunne det da være væsentligt at få drøftelser af det i stedet for det her stop for solceller, vi oplever hele tiden. Jeg synes, det er dødærgerligt, at vi skal anden- og tredjebehandle det her lovforslag nu. Vi skulle have taget den seriøst i energiforligskredsen og fundet en løsning, der sådan set kunne sikre, at der fortsat sker en solcelleudbygning i Danmark.

Men det her er så drevet af Finansministeriet, og jeg ville egentlig ønske, at det ministerium blev flyttet ud, helst til Ringkøbing, længst muligt ud, hvor de kan genere færrest mulige danskere, og hvis der er nogen, der foreslår 20 km længere mod vest, er jeg sådan set åben over for det. For det kan ikke være rimeligt, at det er Finansministeriet, som dikterer vores energipolitik. Så er der visse dele, der kan fritages, fordi der er en politisk vilje om, at man skal støtte nogle landmænd i forhold til noget biogas, men når det drejer sig om solceller, er man benhård. Så vil Finansministeriet have løsninger, hvor man kan sove roligt, selv om solen står op i morgen, og man sådan set ved, at der ikke kommer ekstraudgifter. Jeg synes, det er en alt for rigid måde at styre det hele på. Der er altså flere ting i finansloven, hvor man ikke på forhånd ved, hvad udgiften præcis bliver, og så længe vi ikke er kommet op på de 20 pct. solcellestrøm i vores elforsyning, synes jeg virkelig, at vi skulle spille med de aktører, som ønsker at stille solceller op, men det er ikke det, man opnår med det lovforslag, vi har her.

Tak. Vi prøver at finde ud af det til i morgen, hvor der er en stor debat, altså hvor meget taletid man har igen.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Tak for det, formand. Nu tog jeg så ikke lige ordet, for jeg har ikke ændret holdning siden første behandling, og derfor er det heller ikke kutyme, at man tager ordet til anden behandling, medmindre der er opstået nogle nye holdninger der. Jeg kan så høre, at ordføreren holdt den samme tale ved andenbehandlingen, som ordføreren holdt ved førstebehandlingen, og det er også helt fint, og det har jeg ikke noget problem med. Men jeg kan ikke lade være med lige at hæfte mig ved, at ordføreren siger, at det er i strid med vores aftale i energiforligskredsen. Vi har en aftale dér om præcis 918 MW. Er ordføreren ikke enig i, at vi forventer at opnå de her 918 MW? I forhold til det fremadrettede, hvor vi i øjeblikket i energiforligskredsen er i færd med at forhandle langsigtede rammevilkår for sol, er ordføreren så ikke enig i, at det netop er det, vi er i gang med at forhandle i energiforligskredsen, altså fordi alle partier i Folketinget selvfølgelig ønsker stabile rammevilkår for vores vedvarende energi?

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Jeg anerkender fuldt ud, at der er et energiforlig, som siger 918 MW, og da vi kiggede på de data, der var under førstebehandlingen, var vi meget langt fra de 918 MW. Nu har vi så via udvalgsbehandlingen fået at vide, at der altså ligger en ansøgning på 100 MW mere, så det ser ud, som om man kommer over. Men det var altså ikke den virkelighed, der var, da vi havde førstebehandlingen, og jeg anerkender overhovedet ikke den her fremskrivning, hvor ministeren forsøger at gøre det op til, at der kommer over 2.200 MW i 2030.

Med hensyn til det fremadrettede vil jeg sige, at det jo sådan set kun er en aftale, der går frem til 2020, og det er jo ikke særlig langsigtet. Jeg ved ikke, hvor meget vi skal afsløre her om forhandlinger i energiforligskredsen, men hvis jeg skulle lufte en kritik af det, synes jeg, at det her med teknologineutrale udbud ikke er løsningen, fordi det ikke er tandpasta, man skal købe. Man skal sådan set understøtte en vedvarende energiudbygning, som gerne skal sikre en forsyningssikkerhed og også gerne gøre det på en måde, så det er billigst muligt. Og når vi har det her sigte med, at vi gerne vil frem til 20 pct. sol i vores elforsyning, er det sådan set vigtigt, at vi får fremmet solen, for man kan ikke forvente, at der er firmaer derude, der kan sætte solceller op og have de gode løsninger, hvis det er sådan, at de dør her de næste år, fordi landvind udkonkurrerer de store solcelleanlæg.

Hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, hr. Søren Egge Rasmussen. Det var sådan set også blot for at bifalde enigheden om, at vi når vores aftale fra energiforligskredsen, og at der ikke er nogen partier i den kreds, som løber fra nogen aftaler. Jeg kan godt forstå, at man selvfølgelig gerne vil være i opposition til regeringen, men – i al respekt – vi blev netop varskoet om, at prognoserne sagde, at vi ville nå vores mål, hvorfor det kun var rettidig omhu at varsko det allerede før sommerferien, hvorfor vi så gjorde dette. Men tak for bekræftelsen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg hørte ikke noget spørgsmål, men jeg vil da gerne svare alligevel. Hvis man ligesom skal tage udgangspunkt i energiforliget og de ting, der er, synes jeg da, det ville være meget optimalt, at man så kritisk på den allerdyreste såkaldt vedvarende energi, altså at man kigger på den øgede udgift til biogasudbygningen. Hvorfor vil man lade det accelerere? Når den reneste vedvarende energikilde, som der er – vi kan godt diskutere, om det er sol eller vind, men vi er i hvert fald ovre i, at sol og vind konkurrerer om at være den reneste vedvarende energi – stiger lidt, og der måske var udsigt til at kunne justere på det, så vi kunne få mere for pengene i det samlede energiforlig, er vi helt åbne over for det. Så det er den justering, vi meget gerne vil være med til at drøfte.

Tak til ordføreren. Da Liberal Alliances ordfører ikke er til stede, går vi videre til hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Mens proppen nu er af, får jeg bare lyst til at pointere det, som jeg synes er det problematiske ved her forslag, man har fremsat. Det er jo, at man ved at pege på den her løsning skaber et incitament til, at folk vil gå hjem og overveje at investere i batteriløsninger. Det kan både være virksomheder og private, der går hjem og gør sig den overvejelse, og vi har netop for nylig på flere konferencer, hvor ordførerne her i salen var til stede, set Aalborg Universitets analyse af, hvordan det er med lagringsteknologier i Danmark, og der er batterilagring den absolut dyreste. Det er ikke noget med, at den er 10 pct. eller 20 pct. dyrere, den er en faktor 10 gange 100 gange dyrere end andre energilagringsløsninger, der findes.

Derfor vil det her forslag, L 214, efter min mening skabe en samfundsmæssig skævhed. Det vil skabe et incitament til, at der foretages en masse fejlinvesteringer, der gør, at vi får små energiøer rundtomkring i landet. I stedet for ville det samfundsøkonomisk smarte være, at vi lavede en løsning, som gør, at vi kan fokusere på at lave effektive og billige energilagringsløsninger i det kollektive net. Om det så skal være i elnettet, gasnettet eller varmenettet, er der mange forskellige bud på, men den her løsning er i hvert fald den dyreste og mest uhensigtsmæssige løsning, vi skaber et incitament for med det.

Der findes jo oplagte løsninger. Der, hvor solcelleteknologien er lige nu, kunne jeg sagtens forestille mig en løsning, hvor man går tilbage til årsafregningen, men lægger f.eks. 15 øre på hver kWh, der sælges til nettet, som en slags godtgørelse for de investeringer i og den vedligeholdelse af nettet, der skal laves for at kunne modtage og lagre den solcellestrøm, som kommer på den måde.

Jeg håber da, at det er den type løsninger, man kigger på i forligskredsen. Vi er de eneste, der ikke er med i de forhandlinger, men jeg tænker: Hvorfor vente med det? Hvorfor ikke gå direkte til sådan en løsning, som jo sådan set er fri for støtte, men som gør, at folk kan vælge et anlæg, installere det og så blot betale et lille bidrag?

Tak til ordføreren. Det Radikale Venstre er dækket ind af Socialdemokratiet, SF er ikke til stede, så det ser ud til, at der ikke er flere, der har ønsket ordet eller ønsket at udtale sig. I hvert fald betyder det, at formanden står op, at taletiden er slut for den, der står på talerstolen. Det gælder altid. Jeg beklager, men sådan er det.

Da der ikke er flere, der ønsker at udtale sig, er forhandlingen sluttet, og vi kan gå til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.