Det sidste punkt på dagsordenen er:

35) 1. behandling af lovforslag nr. L 214:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet. (Afvikling af timebaseret afgiftsfritagelse for elektricitet produceret på VE-anlæg).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 23.05.2017).

Forhandlingen er åbnet, og vi starter med hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Forslaget i dag handler om et indgreb i forhold til flere VE-teknologier, men primært solceller, og man må jo nok med skam meddele, at vi har stået her før, og at vi endnu en gang står med et noget forhastet indgreb, som skal gribe ind over for den solcelleudbygning, vi ser.

Jeg vil selvfølgelig gerne lige starte med at sige, at når der står i forslaget, at man overgår fra timebaseret nettoafregning til øjebliksbaseret, er det jo bare det samme som på godt dansk at sige, at man ikke kan sætte strøm i banken og dermed slippe for elafgiften for det, man har indbetalt til nettet i forhold til det, man får ud – man skal altså afregne det hele med det samme. Det vil ikke få konsekvenser for eksempelvis private parcelhusejere før senere, men det vil allerede nu komme til at få konsekvenser for f.eks. lejerne i de almene boligforeninger, og det vil også få konsekvenser for erhvervsdrivende, som har investeret i solcelleanlæg. Det mest betegnende for høringssvarene er, at der gives udtryk for, at man er ked af den usikkerhed, der bliver skabt om investeringerne i vedvarende energi, og at den usikkerhed er ekstremt skadelig. Det er det, som høringsparterne på tværs af interesser siger. Jeg synes også, det er dybt uhensigtsmæssigt, når man har så korte høringsfrister, som vi ser i forbindelse med det her indgreb, og mest af alt synes jeg, det er problematisk i en situation, hvor jeg og Socialdemokratiet faktisk ikke mener, at man rigtig tager fat om det problem, der skal løses.

Grunden til, at regeringen griber ind her, er jo, at solcellerne meget hurtigt falder i pris, og det betyder, at det ikke længere er støtteordningerne til solceller, som sådan set driver udviklingen, men derimod det, at man sparer elafgiften. Og ved at gøre det en lille smule mindre attraktivt ved at gå fra timebaseret til øjebliksnettoafregning, om man vil, forskubber man jo kun problemet en lille smule, men man løser det ikke, man tager ikke fat på det, at solcelleudbygning i virkeligheden er drevet af, at der er ubalancer i vores afgiftssystem. Derfor er det også en undladelsessynd, at regeringen stadig væk ikke har fremlagt den afgifts- og tilskudsanalyse, som det er ved at være trivielt at efterlyse, men som jo ville gøre, at vi kunne komme i gang med den diskussion om afgifterne, som lige nu, bl.a. på solcelleområdet, er det, der set med regeringens øjne tilskynder til en uheldig udvikling, fordi regeringen ønsker at begrænse solcelleudbygningen.

Jeg synes måske også, at det er påfaldende, når Dansk Erhverv i deres høringssvar skriver, at det her kommer til at ramme en række erhvervsdrivende og en række lejere i de almene boligselskaber, og at det derfor har en række negative konsekvenser for nogle folk. Man påpeger også, at problemet i virkeligheden ikke rigtig løses. Det er selvfølgelig skærpende og ekstra problematisk, at man for at sige det på godt dansk generer nogle mennesker, uden at man faktisk får taget hånd om problemet. Ydermere er det jo, uanset hvad man teknisk kalder det, med tilbagevirkende kraft, al den stund at dem, der investerede i sidste måned eller for et halvt år siden, vil få lavet om på de regler, efter hvilke de investerede. Det betyder jo, at det bliver en dårligere forretning for nogle af dem, der har gjort det her.

Hvad er så regeringens plan på det her område? Ja, det står ikke helt klart. Man hører i rigtig mange skåltaler, at der ønskes en større udbygning med solceller, fordi solceller er blevet meget billige, men det her lovforslag er jo ikke ledsaget af en plan for, hvordan en bæredygtig, stabil udvikling med solceller sikres. Tværtimod er det bare endnu et eksempel på, at man skærer ned og laver et hovsaindgreb uden i virkeligheden at have den rigtige proces omkring det.

Jeg vil sige, at jeg desværre ikke er sikker på, at det her kommer til at hjælpe. Jeg er faktisk heller ikke sikker på, at regeringen selv synes, det hjælper, for når man spørger dem om, hvad konsekvenserne egentlig bliver, bliver der sagt: Jah, men de er ikke så store, for det er jo kun fra 80 til 70 pct. af energien, som vil være afgiftsfritaget, så det er kun en lidt dårligere businesscase. Men så kan man spørge, om det så i virkeligheden vil løse det problem, som regeringen prøver at undgå. Vil vi ikke nærmere se, at man tilskynder folk til at lave individuelle batteriløsninger, fordi man så helt stiger af nettet og laver sine egne individuelle løsninger, som er dyrere, end hvis vi laver dem sammen? Jeg mener, det er problematisk med det indgreb, som jo af EU-retlige grunde også kommer til at omhandle dem, der allerede har investeret i virksomhederne, og så må jeg også sige, at jeg rent personligt er meget, meget ked af den konsekvens, det får for lejerne i den almene boligsektor, ikke mindst fordi jeg selv sammen med en række gode kolleger i flere år har kæmpet for at sikre, at lejerne i den almene boligsektor blev ligestillet med parcelhusejerne i forhold til at kunne lave solcelleanlæg, men det vil det her forslag desværre også sætte en effektiv stopper for. Derfor støtter Socialdemokratiet ikke op om lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak. Tak til ordføreren. Det fremgik af ordførerens tale, at hr. Jens Joel ikke mener, at regeringen tager fat om problemet, og at den løsning, som klima- og energiministeren nu har fremlagt, ifølge hr. Jens Joel så heller ikke vil løse et eventuelt problem. Men måske hr. Jens Joel alligevel vil oplyse, om ikke andet så bare undertegnede, om, hvad hr. Jens Joel ville have gjort, hvis hr. Jens Joel var klima- og energiminister på nuværende tidspunkt.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, det er ganske klart, at vi bliver nødt til at diskutere. Jeg har jo – det sagde jeg sådan set også i min tale – sagt, at et af problemerne er, at vi stadig væk ikke har afgifts- og tilskudsanalysen, og at vi stadig væk ikke har fået gang i den diskussion, som vi jo virkelig skal tage fat på.

Man kan også spørge på en anden måde: Det, der er problemet lige nu, er, at solcellerne falder så meget i pris, at de ikke længere skal have støtte. Det burde jo være det, Morten Olsen i gamle dage ville kalde et luksusproblem på landsholdet, men nu er det så blevet et problem, fordi vi har et afgiftssystem, som gør, at pengene så mangler i statskassen. Derfor bliver man nødt til at adressere det problem, i stedet for, som jeg desværre synes regeringen gør her, at man generer en række lejere i den almene boligsektor, og at man generer en række folk i erhvervslivet, som har investeret i solcelleanlæg, fordi de havde en anden beregning, en anden business case, da de gjorde det, og uden at man i virkeligheden får taget fat på det helt reelle problem.

Jeg kunne så forstå det, hvis vi var i en situation, som vi var i sidste år, hvor der lå en ekstremt stor bunke af ansøgninger og ventede på at blive presset igennem systemet, og hvor man var nødt til at gribe hurtigt ind, men det ser vi jo ikke her. Det understreger måske bare, at vi burde have en mere generel diskussion om, hvordan vi får en bæredygtig udvikling med solceller og ikke endnu et hovsaindgreb.

Spørgeren.

Ja, ja. Men hr. Jens Joel svarede jo ikke på, hvad hr. Jens Joel egentlig ville gøre, hvis hr. Jens Joel var klima- og energiminister i dag. For det er måske rigtigt nok, at der ikke er et akut problem, og at der derfor heller ikke er tale om noget akutindgreb eller hasteindgreb, men der er jo her en potentiel risiko for, at der løber en lang række ansøgninger ind i den kommende nærtforestående periode, som jo netop på grund af den aftale, der nu engang ligger på området, vil skabe et hul i statskassen. Hvad ville hr. Jens Joel gøre, hvis han var klima- og energiminister?

Ordføreren.

Når regeringen fremlægger tallene for, hvad det her har af konsekvenser, så regner man jo frem til 2030, og det er der måske en grund til, fordi det er på det stræk, vi ser den store udvikling. Men skal vi ikke også være enige om, at vi ikke har tænkt os at se passivt til, at vi har afgifter, som i virkeligheden undergraver vores udvikling på det her område frem til 2030? Det er vi da nødt til at tage fat på.

Hr. Carsten Bach vil jo også vide, fordi vi har siddet til energiforligskredsmøderne sammen, at min anke imod det her i virkeligheden har været, at det bør følges af en diskussion om, hvordan vi sikrer en bæredygtig fremadrettet udvikling. Og jo, den kommer jo bl.a. til at omhandle elafgiften. Det går jeg ud fra også er en del af regeringens overvejelser, og derfor tror jeg sådan set, at vi kommer længere i systemet nu, hvis vi kunne tage den reelle diskussion i stedet for nu at lave et hovsaindgreb, som får tilbagevirkende kraft.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Jeg er glad for, at Socialdemokratiets ordfører kom frem til den konklusion, at Socialdemokratiet ikke kan støtte lovforslaget. Jeg er meget enig i, at vi mangler den her tilskuds- og afgiftsanalyse, og mens vi venter på den, kan vi måske diskutere nogle andre ting. For jeg synes også, det er interessant, at der er sket de her meget store prisfald på solceller. Det bør vi udnytte til at komme frem til nogle konklusioner om, hvor stor en andel af vores strøm der skal komme fra solceller. Det lovforslag, der lægges frem i dag, er jo fuldstændig visionsløst. Og når vi nu ikke kan diskutere ud fra en afgifts- og tilskudsanalyse, kan vi jo så diskutere ud fra, hvad f.eks. eksperter siger om det danske elsystem. De siger, at med al den vindmøllestrøm, vi har, er det nok rimeligt, at vi arbejder på at komme frem til 20 pct. el fra solceller. Nu er der nogen, der har slukket for mikrofonen før tid. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det ville være rimeligt at arbejde aktivt med, hvordan vi kommer frem til de her 20 pct., og hvor det er, solcellerne skal sættes op.

Ordføreren.

En del af den her diskussion har jo bl.a. også været, om vi kunne – og det kommer vi forhåbentlig og formodentlig til at diskutere også fremadrettet – konvertere nogle af de støtteordninger, vi har lige nu, til i virkeligheden en anden måde at sikre på, at vi billigere får en større udbygning med solceller. Jeg vil gerne diskutere med hr. Søren Egge Rasmussen, om det præcis skal være 20 pct. Jeg hører også ministeren sige, at i næste energiforlig skal sol jo så at sige spille en større rolle, end vi troede ved sidste energiforlig, fordi sol er blevet billigere. Så alt det der er vi enige om.

I virkeligheden er jeg måske en smule ærgerlig over, at vi, fordi man ikke har lavet tilskuds- og afgiftsanalysen færdig og ikke har taget fat på den diskussion, igen igen ender i en diskussion, hvor man så at sige kun har den ene halvdel med, nemlig den, der skal forringe mulighederne for udbygning af vedvarende energi, og ikke den del, der i virkeligheden handler om, hvordan vi understøtter en bæredygtig udvikling af vedvarende energi. Det er jo igen der, hvor vi kommer tilbage til Morten Olsens luksusproblem, fordi solcellerne jo faktisk kan klare sig uden støtte. Så kan man heller ikke slukke for udbygningen ved at skære ned på støtten. Den er simpelt hen ikke længere nødvendig – eller det er ikke den, der driver udviklingen.

Spørgeren.

Vi har jo haft en meget kort høring, men der er nået at komme nogle høringssvar ind, og jeg synes, at et af dem er tankevækkende. Det er fra et kollegium, som lige har indført solceller, og de har selvfølgelig gjort det ud fra de vilkår, der gjaldt, da de skulle lave det anlæg. Nu ser vi så noget, som jeg betragter som værende med tilbagevirkende kraft, altså at man ændrer på nogle afregningsvilkår. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke ordføreren er enig i, at hvis man gennemfører loven, som den er skitseret nu, vil det have karakter af tilbagevirkende kraft for en række boligforeninger.

Ordføreren.

Jeg mener, det er temmelig indiskutabelt, at hvis man for et halvt år siden købte et anlæg under de regler, der gjaldt på det tidspunkt, så vil det være sådan, hvis man er et liberalt erhverv eller en boligforening og det her lovforslag bliver vedtaget, at man også får andre regler. Så kommer de også med på øjebliksafregning. Og om det juridisk er tilbagevirkende kraft i den forstand, det kan ministeriet sikkert bruge meget tid på at forklare at det ikke er. Men man kan bare sige, at konsekvensen ude i virkeligheden er, at nogle købte et anlæg, og mens de købte det, var der en bedre beregning, en højere tilbagebetalingstid, en bedre økonomi i systemet, end der vil være, hvis det her lovforslag bliver vedtaget.

Så er det hr. Thomas Danielsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne følge op på hr. Carsten Bachs spørgsmål til ordføreren, for Socialdemokratiets ordfører, hr. Jens Joel, taler jo om, at vi forudsætter 2030-målsætningen, og at det er det, der er årsagen til, at vi nu kommer med det her lovforslag. Men jeg skal bare lige høre, om ordføreren ikke er enig i, at vi jævnfør vores forligskredsaftale har en aftale om 918 MW i 2020. Og det forventer ordføreren vel at vi når jævnfør vores aftale. Er ordføreren ikke enig i det? Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Så vidt jeg forstår ministeriets tal, forventer man egentlig, at vi når mere end det, vi havde aftalt. Så på den måde er svaret til det ja. Og så kan man sige, at hvis vi for alvor skal gøre noget ved, at det kan betyde, at vi står med et finansieringsproblem i 2020 og 2030, skal vi jo begynde at diskutere afgifterne og i virkeligheden ikke skrue ned for den relativt lille ændring, som det her trods alt er, og genere de mennesker, som det vil ramme, uden i virkeligheden at få stoppet det. Altså, når man ser på fremskrivningerne, er problemet jo, at selv om vi gør det her, selv om man stemte for regeringens indgreb, så ville vi stadig væk få en større udbygning af sol, end vi havde forudsat. Og det er jo det, der er den reelle udfordring, som vi bliver nødt til at håndtere mere bæredygtigt end ved at lave et hasteindgreb, hvor der jo har været en meget, meget kort høringsfrist, og hvor det derfor også har været vanskeligt for rigtig mange aktører at forholde sig til det.

Spørgeren.

Jamen det er netop det, jeg mener – ordføreren taler hele tiden om hasteindgreb og hovsaløsninger osv. – men vi skal bare være enige om, at vi når de aftaler, vi har lavet politisk, og når det ambitionsniveau. Altså, vi skruer jo ikke ned for ambitionsniveauet i de politiske aftaler. Og forskellen på hasteindgreb og det, vi gør, er jo, hvis vi qua det, som tidligere regeringer har gjort, bare lod det løbe løbsk, for så skulle vi netop ind og lave hasteindgreb og give ministeren en næse for ikke at have ageret ansvarligt osv., fordi man bare lod en ordning løbe løbsk.

Der er to faser i det her, sådan som jeg ser det, og det er, at vi skal have lavet en langsigtet løsning – det er vi enige om – men her og nu laver vi for at undgå, at vi skal til at give næser, fordi man lader økonomien løbe løbsk osv., et indgreb, som altså lever op til de politiske aftaler, vi har lavet.

Så er ordføreren ikke enig i, at vi altså ikke sænker vores ambitionsniveau på det her område?

Ordføreren.

Jo, man kan sige, at det jo ikke er hver dag, jeg siger, at det sådan set ikke handler om, at regeringen er i gang med at skære ned på det samlede antal megawatt sol, vi regner med at udbygge med. Men det tror jeg ikke man kan bruge til noget, hvis man er lejer i den almene boligsektor, eller hvis man er SuperBrugsen eller Dansk Supermarked eller et indkøbscenter, som har investeret i de her solceller. De får forringet deres investering, også selv om den blev foretaget, dengang reglerne var nogle andre. Og dem kan man jo ikke ringe til og sige: Skidt med det, I får godt nok en dårligere økonomi, og det var ærgerligt, for der kommer flere solceller op andre steder i Danmark. Og derfor er man nødt til at have respekt for de mennesker, som har investeret i det.

Jeg kritiserer ikke i den her omgang regeringen for, at der kommer for få solceller; jeg kritiserer regeringen for, at planen for, hvordan vi sikrer udbygningen af solceller, er ikkeeksisterende og i virkeligheden mere er drevet af, at man ikke tager beslutninger, end at man tager nogle aktive beslutninger.

Vi siger tak til den socialdemokratiske ordfører. Og så er det hr. Ib Poulsen, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her har til formål fremadrettet at afskaffe den timebaserede afregning og erstatte dem med en øjebliksbaseret afregning i den såkaldte nettomåleordning for solceller. Baggrunden for ændringen er, at prisudviklingen og den teknologiske udvikling på solcelleområdet har vist, at hvis vi ikke foretager os noget, vil udbygning med solceller antage et voldsomt omfang i årene, der kommer – et langt større omfang, end den politiske ramme, der er aftalt. En voldsom udvikling i mængden af solceller i Danmark har afledte konsekvenser på statens finanser, da solceller på forskellige måder er begunstiget, f.eks. ved afgiftsfritagelse og nettomåleordningen. Det betyder, at en udbygning med solceller vil medføre en udhuling af statens indtægter, hvilket fører til, at der er færre penge til disposition til vores velfærdsområder. Derfor skal udbygningen med solceller følges nøje, og det er derfor, lovforslaget her er fremsat.

Lovforslaget her skriver sig ind i en længere række af forskellige indgreb og ændringer af vilkårene for solceller. Grundlæggende viser de mange indgreb, at den måde, vi støtter solceller på, er ude af trit med den måde, solcelleområdet udvikler sig på. Derfor vil Dansk Folkeparti opfordre regeringen til, at vi snart får ændret på vores solcellestøtte, sådan at den bliver langtidsholdbar. Det mener vi må ske på en måde, hvor det indbygges i ordningen, at begunstigelsen helt automatisk aftrappes, når der sker teknologiske fremskridt, og når priserne på solceller falder. Hvordan det helt konkret skal ske, må en forudgående analyse pege på. Men det er under alle omstændigheder på høje tid, at arbejdet sættes i gang, sådan at vi ikke fremadrettet og med stigende hyppighed skal foretage de her indgreb.

Med de ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak, og der var lige plads til en enkelt bemærkning fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er jo enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at vi bør undgå de her situationer, for det er ikke godt for nogen. Jeg vil gerne spørge, om ikke Dansk Folkeparti opfatter det som problematisk, at man her går ind og ændrer for virksomheder og for lejerne i de almene boliger, der jo har investeret i solcelleanlæg, med troen på, at de kunne regne med deres beregninger, og at vi altså kommer her bagefter og siger, at nu laver vi om på reglerne. Det kan jo blive dyrt for nogle af lejerne i vores almene boligforeninger.

Ordføreren.

Timingen, kan man sige, er ikke den allerbedste i den her sag, og den måde, det er foregået på, kan man nærmest betegne som en finsk model. Det er jo en lappeløsning, lap på lap, i den her sag, og det er jo selvfølgelig også uheldigt, at man her lovgiver med tilbagevirkende kraft. Men nu ligger lovforslaget her, og vi kan se, at det her er en udfordring, og så kan jeg forstå på det, at vi får forhandlinger, hvor jeg håber og tror på, at der bliver mere plads til flere solceller. For det er jo fremtiden, i forhold til at vi bliver mere uafhængige af mellemøstlige landes olie, så vi får mere grøn energi og bliver mere uafhængige af dem på sigt.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget. Der er flere elementer i det her, og der er en del elementer, hvor det sådan er med tilbagevirkende kraft. Der er bl.a. taget med, at hvis nu man er en almindelig husstand, som har købt et anlæg på mere end 6 kW, bliver man lige pludselig betragtet som værende noget, som har erhvervskarakter. Det synes jeg er lidt spøjst, fordi det kan være en husstand langt ude på landet uden for fjernvarmeforsyningen, som har kasseret sit oliefyr og i stedet for købt en varmepumpeløsning eller et jordvarmeanlæg og så har solceller til at drive de anlæg og dermed har et elforbrug, som er højere end normalt. Nu kommer der så en lov, der med tilbagevirkende kraft vil ændre på de vilkår, som den husstand har investeret under. Det synes jeg ikke er rimeligt, og jeg vil godt høre ordførerens kommentar til, om vi ikke skulle prøve at ændre lidt på det her lovforslag, så alle de der ting med tilbagevirkende kraft blev luget ud af lovforslaget.

Ordføreren.

Men nu er det jo sådan, at de partier, der er med i de her forhandlinger fremadrettet – det kunne jo så også være Enhedslisten fremadrettet, hvis de var med i energiforliget – kunne være med til at påvirke det her i den rigtige retning, som ordføreren påtaler. Jeg synes jo, at der er nogle rigtige elementer i det, ordføreren har fremlagt, men de forhandlinger kommer jo i gang på et tidspunkt, hvor man selvfølgelig har fokus på de her ting, så man ikke stiller folk på landet ringere i den sammenhæng. Og det er jeg tryg ved at vores ordfører kan få forhandlet hjem på sigt.

Spørgeren.

Nu er det sådan, at Enhedslisten er med i det nuværende energiforlig, og det her er jo noget, som vi har drøftet lidt. Er det energiforligsstof, eller er det et eller andet, der er bygget oven på en aftale, som Enhedslisten også er med i? Jeg tror nok, at man må konstatere, at det er at bygge videre på noget, som Enhedslisten og Dansk Folkeparti er med i. Derfor synes jeg, at det er rimeligt, at vi får nogle gode drøftelser af, hvordan vi begrænser de her ting, som er skitseret med tilbagevirkende kraft, så vi ikke rammer de der små husstande ude på landet, som har valgt den løsning, som vi egentlig har ønsket de skulle gøre. De har investeret i varmepumper, og så kommer regeringen og siger, at nu vil man lave noget med tilbagevirkende kraft, der forringer deres økonomi. Kan ordføreren ikke se, at det er urimeligt?

Ordføreren.

Jeg skal beklage og undskylde over for Enhedslisten, at jeg har taget fejl af, at de var med i det her forlig. Det glæder mig jo, at de er det, så de kan fremlægge de her synspunkter, når man skal til at genforhandle et energiforlig. Så det ser jeg frem til.

Så siger vi tak til ordføreren for Dansk Folkeparti og går videre til Venstre. Det er hr. Thomas Danielsen. Værsgo.

Tak for det, formand. I forbindelse med behandling af lovforslag nr. L 214, Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, kan jeg sige, at Venstre stemmer for forslaget.

Vi behandler L 214, fordi udbygningen med solceller markant overstiger forventningen og de politiske aftaler. Den voldsomme udbygning vil efterlade staten med en ekstraregning på 1,2 mia. kr. Det er således blevet noget dyrere end ventet, og derfor er det nu nødvendigt, at vi skrider til handling. Med lovforslaget afvikles den timebaserede afregning, og der indføres øjebliksafregning i stedet. På den måde mindskes den voldsomme økonomiske tilskyndelse til at udbygge med solceller, og solcelleejere vil betale elafgift på lige fod med andre elforbrugere, der modtager el fra det kollektive net.

I Venstre ved vi, at branchen har brug for gennemsigtighed og klare retningslinjer, og derfor ser jeg frem til, at vi kan lave en ny bred aftale på området og sikre stabile rammevilkår fremadrettet. Tak.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er virkelig bizart at skulle diskutere stabile rammevilkår i en sag, hvor samtlige høringssvar jo påpeger, at det her lige præcis undergraver tilliden til de stabile rammevilkår.

Men jeg vil lige først bede Venstres ordfører om at kommentere det her med, at man jo desværre også – og det er jeg ikke sikker på regeringen decideret ønsker, men det er bare konsekvensen – bliver ramt af det her, hvis man er erhvervsdrivende og har investeret for et halvt år siden. Kan Venstres ordfører ikke kommentere det lidt?

En anden ting er, at jeg vil bede Venstres ordfører bekræfte, at de her 1,2 mia. kr., som man siger er forskellen, jo fremkommer, ved at man summerer op frem til 2030. Her vil jeg bare bede Venstres ordfører bekræfte, at man ikke har tænkt sig ikke at gøre noget ved elafgifter og alle mulige andre ting frem til 2030, og så vil det her problem jo alt andet lige være noget mindre end de tal, vi nu hører.

Ordføreren.

Jeg kan ikke lige nå at finde det eksakte fremskrivningstal. Men det er korrekt, at erhvervsanlæg, jævnfør statsstøttereglerne, skal behandles ens. Ja, det er konsekvensen.

Spørgeren.

Så kunne man måske ønske, at Venstres ordfører kunne knytte et par politiske kommentarer til det, jeg ville opfatte som det uhensigtsmæssige i det her med tilbagevirkende kraft.

Når jeg nævner det med tallet, er det jo bare, fordi det er forskellen på regeringens indgreb, og hvis man ikke gør noget frem til 2030. Og der er det bare, jeg siger, at det jo så også er under den forudsætning, at man ingenting gør ved afgiftsstrukturerne frem til 2030. Betragter Venstres ordfører ikke det som urealistisk? Og er det i hvert fald ikke lidt uambitiøst, hvis det er regeringens mål, at man ikke skal gøre noget ved afgifterne frem til 2030?

Ordføreren.

Jamen for at være helt ærlig kan jeg ikke lige bekræfte det over for Socialdemokratiets ordfører, for for at være helt ærlig har jeg ikke lige det årstal i mine papirer. Jeg ved, at jeg har det årstal, det drejer sig om, men jeg vil gerne lige finde ud af det og så vende tilbage med det til ordføreren.

Tak. Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det drejer sig om det tal, som ordføreren selv nævnte, i forbindelse med den her såkaldte voldsomme udbygning med solceller, som er skitseret, og som man så siger vil koste 1,2 mia. kr. frem mod 2030. Det er 100 mio. kr. om året – hvis det er sådan, at ordføreren er i tvivl om tallene – og det er et relativt lille beløb, især hvis man ser på, hvad der bruges af penge på opgradering og rensning af biogas, hvor man i 2015 brugte 130 mio. kr. Her i 2017 er det estimeret til 777 mio. kr., og kigger man frem til 2020, kommer vi op på over 950 mio. kr.

Der er altså nogle udgifter, der bare får lov til at galopere derudad, mens der er småbeløb til solcelleudbygning på kun 100 mio. kr., som man forsøger at tale op til at være 1,2 mia. kr. over 12-13 år. Synes ordføreren, at der er sammenhæng i tingene her, når man vil lave sådan et indgreb med tilbagevirkende kraft på solcelleområdet, mens biogassen får lov til at køre derudad?

Ordføreren.

Tak for det. Under det næste spørgsmål fandt jeg frem til det endelige tal, både til hr. Jens Joel og hr. Søren Egge Rasmussen. Og det er fuldstændig korrekt, at det er 1,2 mia. kr. i perioden fra 2018 til 2030. Det er jo sådan, at vi foretager indgrebet, fordi vi har indgået en politisk aftale om udbygning med solceller, og den udbygning ville kraftigt overstige aftalen, hvis nu vi ikke foretog den her ændring. Så ville vi i 2020 have en udbygning på 1.350 MW mod vores aftale på 918 MW i 2020.

Spørgeren.

Jamen man bør jo se på aftalen som et samlet hele, og der kunne man sagtens leve med, at vi har en højere solcelleudbygning, hvis det var sådan, at man justerede ned på noget andet. Og det kunne være biogassen. Jeg synes ikke, den argumentation, som ordføreren bruger, hænger sammen, og jeg synes, det er interessant, hvad der står i høringssvarene, for der er bl.a. sat spørgsmålstegn ved, om vi når op på de her 1.350 MW sol i 2020, som der påstås i lovforslaget. For hvis man kigger på den udbygning, der har været de sidste 3 år, så er der en stærkt faldende kurve. Har ordføreren set det høringssvar, der estimerer, at det er vildt overdrevet, at vi kommer op på 1.350 MW i 2020?

Ordføreren.

Der er forskellige forventninger til den kommende udbygning, alt efter hvem man spørger. Forventningen er dog overvejende til den side, at man forventer, at udbygningen vil ekspandere i fremtiden, særlig i forbindelse med at de her anlæg falder kraftigt i pris. Det er jo glædeligt i forhold til solcelleudbygning, vores fælles ønske i Folketinget om en øget elektrificering osv. Men den altovervejende forventning er, at solcelleudbygningen vil stige kraftigt.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det netop hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, der skal på talerstolen. Værsgo.

Tak. Det er jo vigtigt, at vi fremmer bæredygtige løsninger med et folkeligt engagement i bestræbelserne på at løse klodens klimaproblemer. Danmark skal tage klimaproblemerne og Parisaftalen alvorligt, vi skal fremme en omstilling til hundrede procent vedvarende energi, og det kan ske på mange måder. Vi synes, det er vigtigt, at vi får udbygget solcellernes andel af den vedvarende strøm. Et energimiks med 20 pct. el fra solceller bliver af mange eksperter vurderet som optimalt. Solcellestrømmen udgør kun 2,5 pct. i øjeblikket, så det er vigtigt, at vi politisk finder løsninger, som fremmer udbygningen med solceller.

Jeg vil gerne sige tak til alle de mennesker, der har bidraget til at opsætte solceller. Tak til de boligforeninger, der er gået foran, tak til håndværkerne, til energiselskaberne, til importørerne, og tak til de husejere, der har gjort det muligt at nå op på 2,5 pct. el fra solen. Regeringen har endnu en gang vist, at de bekæmper den bæredygtige omstilling. Formålet med lovforslaget er at reducere udbygningen med solceller – at reducere udbygningen med solceller. Det er hensigten med dette lovforslag.

Med lovforslaget undergraver regeringen tilliden til de støtte- og rammevilkår, der er for den vedvarende energi i Danmark. Vi har endnu en gang en sag, hvor vi kunne få en bedre politisk vurdering og debat, hvis regeringen ville offentliggøre sin tilskuds- og afgiftsanalyse, som ligger og samler støv i Finansministeriet – eller er det et andet sted? Det kan være, at vi kan få svar på det lidt senere.

Heldigvis er det en mindretalsregering, så jeg håber, at det med en fortsat debat og en grundig udvalgsbehandling kan sikres, at der er et flertal, som vil fremme solceller. Regeringen vil lave et indgreb, men har ikke noget mål for andelen af strøm fra solceller. Forslaget rammer med tilbagevirkende kraft boligforeninger, private husstande med anlæg over 6 kW og anlæg opstillet af virksomheder. Det er helt urimeligt, at regeringen fremsætter forslag, som rammer lejere i almene boliger, mens folk i parcelhuse fritages for ændringer indtil 2032. De boligforeninger, som har bidraget til en bæredygtig udvikling og opsat solceller, så beboerne kunne få dækket elforbruget til udendørs belysning og vaskeri, bliver nu straffet af regeringen.

Så har der været en ultrakort høring på 4 dage, heraf to hverdage. Hvorfor har man ikke sendt lovforslaget i høring hos BL, boligselskabernes landsorganisation? I et notat om konsekvenserne for almene boligorganisationer fremgår det meget klart, at lovforslaget forventes at have en betydelig negativ effekt på business casen for f.eks. almene boligorganisationer, der enten har eller ønsker at investere i solcelleanlæg til brug for kollektiv virtuel nettoafregning. Så står der videre: Det er ikke umiddelbart klart, hvor mange lejere der helt præcis bliver berørt af lovforslaget.

Det, vi står med her, er altså, at regeringen foreslår en lov med tilbagevirkende kraft. Man har ikke overblik over, hvor mange boligforeninger der rammes, og man har undladt at sende lovforslaget i høring hos BL. Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt. Hvad skete der med lovforslaget om fjernvarmesagen i Herning? Om at lukke huller, så der ikke kan trækkes for mange penge ud af kommunale selskaber? Ja, ministeren ville ikke lovgive med tilbagevirkende kraft over for private selskaber, så hullet blev ikke lukket helt, kun for kommuner, men der gælder åbenbart et andet moralkodeks, når det vedrører solceller.

Der er heldigvis kommet et høringssvar fra BL, hvor de ridser op, hvad det er for nogle problemer omkring nettoafregning, og hvilke problemer der er i forhold til den lov, som faktisk er vedtaget tilbage i juli måned 2013, og som skulle gøre det muligt også for boligforeninger at investere i solceller. Jeg synes, vi skal have en grundig drøftelse af det høringssvar. BL kommer frem til at henstille til, at man undtager almene boliger fra lovforslaget og giver den almene sektor mulighed for virtuel nettoafregning i henhold til ministerens tilsagn fra efteråret 2015.

De parcelhusejere, som har anlæg med solceller på mere end 6 kW, bliver også straffet med tilbagevirkende kraft og får forringet deres økonomi. Det kan være husstande, der har et højt forbrug, fordi de har udskiftet deres oliefyr med en varmepumpe. De har måske lyttet til nogle kampagner, betalt af staten, om at udskifte oliefyr, og så er de efterfølgende blevet straffet af regeringen. Jeg synes, det er helt urimeligt. Den her lov om solcelleudbygning vil altså medføre, at flere solcelleejere vil opsætte batterier. Det er ikke hensigtsmæssigt, men det er det, som det her lovforslag fremmer. Det er en skam. Vi skal i stedet for bruge det fælles net som lager.

Regeringen fremsætter den her hastelov, som bremser solcelleudbygningen. Regeringen kæmper imod, at solen står op i morgen, og regeringen vil tabe.

Tak til ordføreren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Det er en del af det politiske ansvar løbende at følge med i udviklingen i samfundet og foretage nødvendige tilpasninger og justeringer af den eksisterende lovgivning. L 214, som vi førstebehandler nu her i dag, er sådan set blot et udtryk for, at vi tager vores politiske ansvar alvorligt. Udviklingen på solenergiområdet går hurtigere end forudset i politiske aftaler fra blot få år tilbage i tiden. Jeg vil ikke remse indholdet af de politiske aftaler op her, men blot konstatere, at en kombination af uhensigtsmæssige ufinansierede politiske aftaler og forceret teknologisk udvikling har bragt os i en situation, hvor der er risiko for, at der kommer til at mangle 4,9 mia. kr. i statskassen i 2030.

Det er jo ikke, fordi jeg personligt har noget imod solceller, og jeg har også en stor forståelse for, at både private og virksomheder rundtom i landet har set etableringen af solcelleanlæg som en kærkommen lejlighed til afgiftsfritagelse på deres elektricitet. Men som folketingspolitikere er vi nødt til at være os vores ansvar bevidst og sikre helheden og sammenhængen i statens budgetter. Desuden er det vores forpligtelse, når et politisk flertal står bag omstilling til fremtidens lavemissionssamfund, at den omstilling sker så effektivt som overhovedet muligt. Og det er ikke tilfældet med den eksisterende ordning, som derfor må lukkes – med nogle beklagelige konsekvenser til følge. Specielt rammes erhvervsvirksomheder med solcelleanlæg og også enkelte private med større anlæg. Mulighederne i EU's statsstøtteregler er ret begrænsede, og det er kun de eksisterende små private anlæg, der kan undtages.

Men en dyr og ineffektiv udbygning med solceller må ikke stikke af med os, og i stedet skal vi nu give os god tid til at drøfte og blive enige om fremtidens energipolitik efter 2020. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu blev der ikke nævnt så mange tal, og det er helt i orden, men det der tab på 4,9 mia. kr. i statskassen er jo ikke det rigtige tal, for hvis det her lovforslag bliver vedtaget, vil det blive reduceret til 3,7 mia. kr. Så det, man sådan set redder statskassen fra, er 1,2 mia. kr. over 12-13 år, og det er ca. 100 mio. kr. om året. Det er bare for at sætte det lidt i relief, for i forhold til hvad man bruger på at opgradere biogas, er det jo småpenge. Undskyld mit ordvalg, men det er faktisk småpenge, i forhold til hvad der bruges på andre støtteordninger.

Kunne ordføreren ikke se en mulighed for, at vi så energiaftalen som et hele og ligesom sagde, at der er en teknologiudvikling her på solcelleområdet, som vi skal spille med på? Der er ikke nogen, der ejer solen – det virker lidt, som om der indimellem er en finansminister, som leger solkonge og tror, at han ejer solen, men det er altså ikke tilfældet. Solen er noget, vi alle sammen ejer, og det kan vel heller ikke være rimeligt, at vi begynder at straffe folk for at dyrke deres egne kartofler. Der er altså nogle mennesker, der har sat solcelleanlæg op, og jeg synes ikke, det er rimeligt, at man skal ramme dem med tilbagevirkende kraft. Hvad synes ordføreren om det?

Ordføreren.

Som jeg sagde, har det nogle meget uheldige konsekvenser, men som jeg også sagde, er vi nødt til at være os vores politiske ansvar bevidst. Jeg ved udmærket godt, at hr. Søren Egge Rasmussen, når han deltager i energiforligskredsforhandlinger og -møder, strør om sig med millionerne, så selv 100 mio. kr. kan virke som småpenge. Det mener jeg bestemt ikke er tilfældet. Jeg vil så sige til de virksomhedsejere, private og andre, der på den her konto får nogle andre økonomiske vilkår fremadrettet, at der har man bare fæstet lid til nogle politikere, der, kan man sige, har solgt skindet, før bjørnen var skudt – og her taler jeg om de oprindelige forligspartier i energiaftalen.

Spørgeren.

Jamen 100 mio. kr. er et meget lille beløb i forhold til opgavens størrelse og i forhold til de investeringer, vi skal foretage i Danmark for at komme frem til 100 pct. vedvarende energi. Vi skal selvfølgelig løbende se på, hvor vi får mest for pengene, og der ser det altså ud, som om det at fremme solceller faktisk kunne være en rigtig god løsning i forhold til f.eks. biogas.

Jeg vil godt høre ordføreren: Hvad angår sådan en husstand, der har et anlæg på mere end 6 kW, og som har det, fordi man har investeret i et jordvarmesystem eller i en luft til luft-varmepumpe og smidt sit oliefyr ud, altså gjort det, man har anbefalet, er det så ikke urimeligt, at man lige pludselig begynder at betragte sådan et anlæg som et erhvervsanlæg?

Ordføreren.

Mit svar kan blive lidt det samme som før. Som jeg også sagde i min tale, har det nogle uheldige konsekvenser for erhvervsvirksomheder og også for enkelte private med større anlæg. Og mit svar er sådan set det samme – og det var hr. Søren Egge Rasmussen også inde på – nemlig at det er Liberal Alliances holdning, at energipolitikken fremadrettet skal baseres på teknologineutralitet og ikke på at fremme specifikke teknologier.

Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu fik ordføreren jo nævnt, at vi har en pligt til at gribe ind her, og ordføreren fik også nævnt beløbet på de 1,2 mia. kr. Nu har vi tidligere diskuteret, om ikke det forhåbentlig er lidt urealistisk, at vi stadig har det samme afgiftssystem i 2030, men kunne jeg ikke bare få ordføreren til at sige til mig, om ordføreren mener, at man generelt skal gribe ind, hvis man ser overskridelser i den her størrelsesorden? For ganske som min kollega hr. Søren Egge Rasmussen sagde, oplever vi det jo også på nogle andre områder. Så vil jeg da gerne høre, om der er et indgreb på vej i forhold til eksempelvis biogas, som vi hører fra talerstolen der.

Ordføreren.

Jeg synes jo, som jeg også gav udtryk for i min ordførertale, at det er nødvendigt at tage det politiske ansvar alvorligt og få lappet de huller, der nu er opstået i de politiske aftaler, der jo i forhold til at fremme specifikke teknologier så må siges at have fejlet helt generelt.

Om der er et forestående indgreb over for biogas på bedding eller ej, tror jeg ikke jeg vil komme nærmere ind på her. Jeg kender ikke de specifikke tal, hvad også hr. Søren Egge Rasmussen refererer til, men jeg tror næppe, at det er realistisk. Men jeg vil bare igen gentage, at Liberal Alliances input til en forhåbentlig snarlig kommende drøftelse af fremtidens energipolitik vil være at fremme teknologineutralitet og ikke at fremme specifikke teknologier.

Spørgeren.

Jeg tror, det er det, der er et af problemerne med den såkaldte politiske ansvarlighed her, at det er temmelig tilfældigt, om man er på den liste over dem, der bliver grebet ind over for, eller om man ikke er. Det må Liberal Alliance selv stå til regnskab for. Jeg tror sådan set – hvis man gerne vil hen et sted, hvor vi lader teknologierne konkurrere mere imod hinanden – at ordføreren vil opleve, at solenergi kommer til at klare sig relativt godt, og at det derfor ikke vil være foreneligt med, at der skal skæres ned på solcellerne.

Nå, jeg vil høre, om Liberal Alliance mener, at man sådan bedre kan forsvare, at lejerne bliver ramt, end at de private, som i den her lovgivning jo bliver sikret frem til 2032, bliver ramt – og hvad er baggrunden for det?

Ordføreren.

Baggrunden for, at nogle rammes anderledes end andre, er jo EU's statsstøtteregler, som jeg også var inde på i min tale. Og i forhold til tilfældighed virker det jo nærmest, som om nogle af de tidligere energiaftaler, der er indgået, mere eller mindre bygger på tilfældighed, i hvert fald når vi taler teknologivalg. Så vil jeg i forhold til udbygning med solceller sige, at hvis det viser sig, at det er udbygningen med solceller, der vil være det mest effektive fremadrettet, så er det fint for mig og for Liberal Alliance. Det er bare den forkerte måde, når vi kigger på den eksisterende ordning, som vi fremadrettet skal have udbygget via udbudsordninger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian Poll fra Alternativet. Værsgo.

Ja, så står vi her igen og skal behandle et forslag om at stoppe op for solcelleudbygningen i Danmark. Vi har stået her før, og jeg er sådan set ikke i tvivl om, at Alternativet skal være imod det her forslag – men jeg ved det jo faktisk ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene, for jeg har ikke haft mulighed for med den korte frist at komme i kontakt med de aktører, jeg plejer at konsultere om emnet. Jeg har ikke haft mulighed for at fremlægge forslaget for min folketingsgruppe og har derfor ikke noget mandat. Det er et demokratisk problem. Det virker ikke seriøst på mig, og det virker som et grundlæggende demokratisk problem, at vi ser de her forhastede processer igen og igen.

Jeg har hurtigt kunnet skimme høringssvarene, og jeg kan se, at der er stor utilfredshed med beslutningen. Jeg kan også se, at der er mange, der ikke har svaret, og derfor giver det jo ikke et dækkende billede af situationen derude. Men folk har selvfølgelig klaget over den korte frist; de har også klaget over, at forslaget har tilbagevirkende kraft, hvilket jeg også synes er dybt problematisk. Det er jo sådan noget, som undergraver tilliden til vores demokrati. Nej, der er faktisk også substans i de her høringssvar, og jeg har kun lige kunnet skimme dem, og jeg har ikke haft tid til at dykke ned i det, for jeg har ikke haft mulighed for at få fat i de eksperter, som jeg ved ellers kunne give nyttige input.

Men ligesom mange andre ordførere har nævnt, er de samlede 1,2 mia. kr. frem til 2030 jo meget mindre end det, jeg synes vi skal investere i solenergi de næste 13 år. Jeg synes, det er mærkeligt, at man vil spare de penge frem til 2030, samtidig med at man gerne vil hjælpe og sikre olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Her har man jo for nylig lavet en aftale, der sikrer, at der fortsat vil være en kunstigt opretholdt forretning ved at udvinde olie og gas i den danske del af Nordsøen. Det er i lyset af klimakrisen og Parisaftalen helt skørt – det er det omvendte, vi skal.

Ordføreren for Venstre og andre har refereret til, at der ligger en aftale, og at det jo er grunden til, at der skal stoppes op her. Men udviklingen i pris og teknologi inden for solceller og vindmøller har overrasket alle de senere år, og derfor vil en rettidig tilgang for en regering være at gå ind og opjustere aftalen, specielt i lyset af Parisaftalen, som vi jo alle sammen har tilsluttet os i 2015.

På Klimarådets møde i januar præsenterede Aalborg Universitet undersøgelser, der viste, hvad lagringen af energi koster. Og der var det meget tankevækkende, at den absolut dyreste og dermed ikke særlig samfundsnyttige måde at lagre energi på er de små private batterier som f.eks. Teslas. Prisen er her 800 euro pr. kilowatt-time, og det er den type af investeringer, som vi må forvente at se i halen på det her lovforslag – og det er heller ikke smart.

Står det til Alternativet, skal vi meget højere op end de nævnte tal på 1.350 MW i 2020 og 2.235 MW i 2030. For os er det vigtigt, at vi satser rigtig stærkt på alle former for vedvarende energi. Det er et af de vigtigste elementer i omstillingen til en fossilfri fremtid. Og står det til os, skal vi have mange flere megawatt solceller i Danmark og hurtigst mulig investere i de teknologier, der understøtter mere solenergi i vores energinet.

Så kom nu med den afgifts- og tilskudsanalyse, så vi en fart kan få skruet omstillingen til et fuldt vedvarende energisystem sammen så begavet som overhovedet muligt. Alternativet kan således ikke støtte forslaget, men ønsker at stille en række spørgsmål i udvalgsarbejdet for at forsøge at samle op på den unødigt forhastede proces.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til fru Ida Auken, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Ja, nu står vi her med hastelovgivning på solcelleområdet igen igen, igen for at lappe et hul eller måske noget, der kunne blive til et hul. Jeg må sige, at jeg godt forstår, hvis dem, der arbejder med solceller, dem, der investerer i solceller, dem, der støtter solceller, synes, at den måde, de her ting er kørt på fra politisk hold, ikke er specielt køn, og jeg kan da passende tage min egen regering med, som havde nogle af de samme problemer. Det skyldes jo helt grundlæggende en situation, hvor solceller falder rigtig meget i pris, og det vil sige, at det lige pludselig kan betale sig at sætte mange flere solceller op, end vi egentlig havde regnet med, da vi sad og lavede vores støtteordninger.

Det er i sig selv en rigtig god situation, altså at solceller er blevet så billige, at de er ved at knække nakken på kul og måske endda naturgas sammen med vindenergi, men det er selvfølgelig ikke så godt, når det skaber store huller i statskassen.

Jeg vil sige om det lovforslag, som vi står med lige nu, at vi er kritiske over for, om der overhovedet er behov for hastelovgivning på den her måde, hvor man fremsætter et lovforslag og giver meget, meget få dage til at få høringssvarene i hus. Hvis man kigger på udbygningen med solceller, er den jo faktisk faldet igennem 2015, 2016, 2017, så at der ligefrem hen over sommerferien skulle komme et så stort hul, at man ikke kunne have ventet og givet det her lovforslag en bedre høringsproces – eller i hvert fald givet måske forligskredsen og ministeren en mulighed for at løse de større problemer, som faktisk ligger uden for det her lovforslag, og som lovforslaget ikke løser – har jeg altså til gode at blive overbevist om.

For det første kan man sige, at den måde, vi støtter solceller på i dag, altså giver en meget, meget uhensigtsmæssig situation. Når vi ikke ved, hvor mange penge der lige pludselig kan ryge ud af statskassen, når vi ikke lige ved, hvor mange penge der mangler til hospitaler, veje og alle de andre ting, vi jo bruger de her energiafgifter til at finansiere, jamen så er det selvfølgelig ikke nogen god måde at regulere solceller på. Derfor vil det være bedre at gå over til en udbudsmodel, hvor vi siger: Vi vil have så og så mange megawatt, lad os prøve at få dem billigst muligt; og selvfølgelig skal vi også reservere nogle af dem til, at private kan opsætte solceller, så vi sikrer, at der også er en folkelig opbakning til den grønne omstilling, selv om vi godt ved, at de små anlæg er nogle af de dyreste.

Det andet problem, der ikke er blevet løst i den her sammenhæng, er jo, at vi mangler en afgifts- og tilskudsanalyse, der faktisk kan løse det helt store problem. For det er rigtigt, som hr. Christian Poll fra Alternativet sagde lige før, at det er dyrt at købe de her batterier og lagre derhjemme, men vi kan altså godt risikere, at vi står i en situation inden alt for længe, hvor batterierne også er faldet så meget i pris, at folk simpelt hen afkobler sig nettet, sætter solceller op, sætter batterier til – og så skal I se et hul i statskassen, der siger sparto. Så før vi ender i den situation, bør en regering, der udviser rettidig omhu, løse det problem, som sådan set i min verden er et meget mere alvorligt problem end det, som regeringen nu fremsætter hastelovgivning for at løse.

Helt overordnet er vi altså kritiske over for, om man skal hastelovgive på den her måde. Vi synes, at regeringen skulle se at få løst det spørgsmål, der handler om at gå over på en udbudsmodel, også med hensyn til andre af de støtteordninger, vi har, til sol, så vi faktisk sikrer, at vi får sat solceller op i Danmark. Vi synes, at der er et stort problem med de almene boligselskaber og også nogle kollegier, som har investeret på det her område i tiltro til, at vi ikke lavede reglerne om, sådan at det for dem opleves som lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Hvis ministeren hen over sommerferien, hvor vi har tid mellem første- og andenbehandlingen, kan finde en løsning på nogle af de her problemer og vil give håndslag på det, så vil vi måske se mildere på det her lovforslag. Men umiddelbart er vi meget kritiske over for den fremgangsmåde, der er valgt her.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Jeg er selvfølgelig lidt ked af at høre, at Det Radikale Venstre ikke kan støtte op om lovforslaget, men jeg vil lige prøve at spole lidt tilbage til nogle af de første bemærkninger, ordføreren havde, for lige at være sikker på, om jeg forstod det helt rigtigt. Forstod jeg fru Ida Auken rigtigt, når jeg forstod, at fru Ida Auken mener, at det er uheldigt at lave politiske aftaler på baggrund af nogle forudsigelser, eller man kan måske nærmest sige spådomme om den fremtidige teknologiske udvikling?

Ordføreren.

Nej, det var ikke mit budskab. Mit budskab var, at der ikke er noget, der tyder på, at der vil komme et kæmpestort hul hen over sommerferien, som berettiger, at vi nu går ind med en hastelovgivning og ændrer de her ting. Det kunne man have taget i god ro og orden, samtidig med at man fik ordnet nogle af de andre ting, f.eks. at få lavet den anden støtteordning, vi har, om til et udbud, så vi også i de kommende år sikrer en reel udbygning med solceller.

Spørgeren.

Jeg skal så beklage, at jeg har misforstået ordføreren. Det er jeg også ked af, men måske kan fru Ida Auken uddybe lidt for undertegnede og andre, hvilken udbudsform man tænker på, og måske inddrage teknologineutralitet en lille smule i de ræsonnementer, Det Radikale Venstre gør sig om udbygningen af vedvarende energi i fremtiden.

Ordføreren.

Tag nu solceller. Hvis vi mener, vi har x antal kroner til at udbygge med solceller for, hvad enten vi så mister en indtægt til staten eller vi giver direkte støtte, så er den bedste måde jo at lave et udbud, hvor man siger: Hvem kan give os mest muligt af solceller for de her penge, vi har fundet til at udbygge med solceller for? Vi ser jo, at vi faktisk lige nu har 65 MW, og her vil vi gerne have en støtteordning ud at køre, og den kunne man jo passende lave om til et udbud. Det er formentlig billigere end den støtteform, man har valgt i øjeblikket.

Tak til den radikale ordfører, og så er det fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, jeg vil starte med at beklage, at SF's ordfører på området ikke kan deltage i behandlingen i dag. Til gengæld har jeg så fået lejlighed til at lytte til klimadrøftelser i Folketinget, og det er nu aldrig nogen skade til – og så er jeg ovenikøbet udstyret med en dosmerseddel.

I dag får solceller på egne bygninger støtte gennem delvis fritagelse for afgift, men med forslaget vil man forringe den ordning. Regeringen vil med forslaget ændre reglerne, så alt el, der trækkes fra nettet, afgiftsbelægges. Grunden til forslaget er, at solceller er faldet så meget i pris, at det ville være dyrt at opretholde den nuværende ordning, fordi støtten er meget gunstig og der kan komme en voldsom udbygning. Det var vist egentlig en dejlig grøn sætning! Det har regeringen ret i, men SF er imod det foreliggende forslag af tre grunde.

For det første vil en række virksomheder, herunder almene boligforeninger, blive ramt med tilbagevirkende kraft. Det er ikke rimeligt. Der er EU-regler, der gør en løsning besværlig, men vi ønsker alle muligheder afdækket.

For det andet er der ikke tale om en varig løsning. Af forslaget fremgår f.eks., at mange erhvervsvirksomheder vil få næsten samme indirekte støtte som i dag. Derfor kan man forudse nye indgreb om få år, og der bør arbejdes på en holdbar løsning.

For det tredje ønsker SF ikke at bremse solcelleudbygningen, men at omlægge den måde, vi giver støtte på, så udbygningen bliver billigere. Den billigste model er, som den radikale ordfører også har nævnt det, udbud af udbygning af solceller. SF ønsker derfor et eller flere udbud, der sikrer en udbygning i mindst samme takt som den, der forventes med de nuværende regler. Det vil være langt billigere end med de nuværende regler. Regeringen vil nu igen gribe ind over for udbygningen af solceller, når det går for hurtigt, men har ikke gjort noget som helst, når det er blevet billigere end forventet, jævnfør det seneste udbud, som kostede en tredjedel af, hvad man forventede. SF vil ikke være med til sådan en skæv politik, hvor man kun skærer ned og ikke udbygger mere.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til De Konservative. Det er hr. Orla Østerby, værsgo.

Tak for det. Der kan næsten ikke tilføjes ret meget mere i den her debat om L 214. Dog synes jeg, at vi glemmer, at ordningen må siges at have været en succes. Det er endda for stor en succes. Målet var 918 MW i 2020, mens forudsigelsen nu siger, at vi når 1.350. Og hvis det fortsætter til 2030, har vi fået oplyst, at tallet vil være 2.235 MW. Det er derfor, vi står i den her situation i dag. Vi skal lave et indgreb på solcelleområdet. Det er for at være ansvarlige. Når man har regeringsansvaret, er man nødt til at se på, hvad et afgiftstab vil betyde, når succesen er blevet så stor, som den er. Det tal, vi har fået oplyst, er, at det vil være i omegnen af 1,2 mia. kr. For de private husstande med nuværende anlæg vil en afvikling af timebaseret nettoafregning af elafgiften først ske i 2032, hvorfor de fleste vil få 17 år til eksisterende anlæg. Det er jo ikke med tilbagevirkende kraft, men vi kan sige, at det er rettidig omhu, når den her ordning har været så stor en succes.

I det her lovforslag siger man, at den 1. april 2018 kan folk køre med solceller til eget forbrug og i øvrigt køre med den samme afregning, som man gør på de andre områder. Erhvervsanlæg skal på baggrund af EU-reglerne om statsstøtte behandles ens. Det betyder, at uanset hvilket anlæg der er tale om, bliver vi nødt til at sige, at her bliver det med tilbagevirkende kraft. Det, vi også har fået oplyst, er, at ud af de 1,2 mia. kr., som der beregnes fra 2018 til 2030, udgør de her erhvervsanlæg 65 mio. kr. Det er ikke meget, men der er ikke nogen af os her i salen, der synes, at det er en fornøjelse, men det er simpelt hen nødvendigt, for at vi kan bremse op på det her område.

Hvad har vi så behov for i fremtiden? Vi har behov for en bæredygtig udvikling af solceller. Vi har behov for et energiforlig, som er med til at give en langsigtet løsning på det her område. Når vi ser, at man op til flere gange har været inde omkring solceller, er det, fordi teknologien har overhalet os politikere indenom. Det er gået langt, langt hurtigere, end vi havde forventet, og derfor står vi med det her problem i dag med at køre L 214 igennem.

Det støtter Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen der er stadig væk et vist håb om, at De Konservative kan være det grønne element i regeringen, og jeg glæder mig da over, at ordføreren siger, at bæredygtig udvikling med solceller er en del af den fremtidige løsning. Jeg vil godt høre ordføreren kommentere de ting, der er med i lovforslaget, om, at nu vil man til at betragte et solcelleanlæg ude i en privat husstand anderledes, hvis det er et solcelleanlæg på mere end 6 kW. Det er lige pludselig at betragte som et erhvervsanlæg, selv om det måske er noget, som er etableret for at sikre en varmeløsning. Der er måske en husstand langt ude på landet, der har kasseret deres oliefyr og lyttet til gode råd og installeret et jordvarmeanlæg eller en luft til luft-varmepumpe eller andet, som bruger meget strøm, så man dermed har en rimelig bæredygtig løsning lokalt, men så kommer regeringen altså her med sit forslag og siger, at det lige pludselig er et erhvervsanlæg, og det betragtes på en anden måde, så husstanden nu får nogle andre afregningsvilkår. Synes ordføreren, at det er rimeligt?

Ordføreren.

Når det er over 6 kW, er det jo sådan, at det er den del af løsningen, som betragtes som erhverv. Det kan man sige er uheldigt, men det er sådan, reglerne er. Det er det, vi er nødt til at forholde os til, og i den her situation er der ikke andet at sige, end at det er det, man bliver nødt til at gøre.

Så vil hr. Søren Egge Rasmussen have ordet igen. Værsgo.

Jamen alt det der med, at vi er nødt til at gøre det ene og det andet, er sådanne ting, vi bør drøfte grundigt i en udvalgsbehandling og så finde ud af, om ikke man kan tolke de her EU-regler på en anden måde. Der er aktører, der har fået 4 dage til at svare på det her lovforslag, og som folketingsmedlemmer har vi også fået relativt kort tid til at sætte os ind i det. Nu har vi så tiden frem til den 7. september, hvor vi måske kunne finde nogle justeringer. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er rimeligt, at vi prøver at se lidt mere kritisk på det, og at vi ikke skal lade os diktere til at acceptere det, der står i lovforslaget her, men prøver at finde nogle bedre løsninger.

Ordføreren.

Hvis det er sådan, at Enhedslistens ordfører har gode forslag i udvalgsbehandlingen, der kan gøre, at der er nogle, vi kan hjælpe med det her, synes jeg jo kun, at det ville være fint, men vi er stadig væk nødt til at overholde EU-lovgivningen. Men hvis der findes nogle andre modeller, synes jeg, vi skal se på dem i udvalgsarbejdet.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi sådan set ved vejs ende i ordførerrækken og kan give ordet til ministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget.

Regeringen har præsenteret dette lovforslag, fordi der sker en udbygning af solceller, som er langt større end den, vi har forventet og aftalt politisk. Det er ikke hensigtsmæssigt. Med den politiske aftale fra 2013 er der aftalt en ramme for udbygning af solceller på 800 MW i 2020. Rammen for udbygning er i 2014 hævet til 918 MW. Solcelleudbygningen forventes at stige til tal i størrelsesordenen 1.350 MW i 2020 og 2.235 MW i 2030, hvilket skønnes at medføre et hul i statskassen på 4,9 mia. kr.

Jeg mener, at vi i energiforligskredsen har en forpligtelse til at handle. Vi kan ikke lade stå til, mens vi kan se, at det aftalte loft forventes overskredet. Udbygningen sker, fordi mange husstande og virksomheder sætter solceller på taget til eget forbrug og dermed opnår timebaseret afgiftsfritagelse. Det er en meget dyr måde for statskassen at få el på solceller på i forhold til eksempelvis udbud, hvor formålet alene er at producere mest mulig grøn strøm til elnettet til laveste budpris.

Med lovforslaget afvikles den timebaserede nettoafregning af elafgift. Hvis man producerer og forbruger sin egen strøm, skal man betale afgift, men det er ikke fair, at man kan gemme strøm på nettet og spare afgifter, som alle andre danskere så skal betale for. Den mulighed afskaffer vi nu. I stedet skal solcelleejere betale elafgift på almindelige vilkår for den el, der trækkes på elnettet. Øjebliksafregning sikrer således, at ejere af solcelleanlæg afgiftsmæssigt ligestilles med elforbrugere uden solcelleanlæg i forhold til den del, som leveres fra det kollektive net. Det vil mindske tilskyndelsen til at investere i solceller, og dermed vil vi reducere udbygningen af solcellekapacitet. Det vil begrænse det forventede mindreprovenu med ca. 1,2 mia. kr., som således ikke skal finansieres på anden vis.

Som følge af EU-regler om statsstøtte bevirker lovforslaget, at en række eksisterende anlæg vil skulle gå fra timebaseret nettoafregning til øjebliksafregning af elafgiften. Det er kun muligt at undtage de små private anlæg på højst 6 kW, som regeringen foreslår at fastholde på timebaseret nettoafregning og først lader overgå til øjebliksafregning fra 2032.

Med dette lovforslag handler regeringen på en dyr og ineffektiv solcelleudbygning, som forventes at komme. Det er ansvarligt og rettidig omhu. Både min forgænger og jeg har før måttet gribe ind i situationer, hvor solcelleudbygningen er løbet løbsk. Det ønsker jeg ikke igen. Regeringen vægter højt, at der skabes klare rammer, og ved at skride til handling nu og ikke på et senere tidspunkt sikrer vi, at der ikke i de kommende måneder kommer anlæg ind på en ordning, som regeringen vil lukke.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget her i Folketinget.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, har den første.

Tak. Nu nævner ministeren igen det her tal på de 1,2 mia. kr. Kan jeg ikke bare få ministeren til at bekræfte, at det tal kun opstår, hvis ministeren ikke har tænkt sig at gøre noget ved elafgiften fra nu af og frem til 2030 – hvad jeg betragter som urealistisk, og det er det formodentligt og forhåbentligt? Derfor vil jeg bare gerne have ministeren til at sige, at det, vi jo i virkeligheden skal have kigget på, er noget andet end det her. Der kunne jeg godt tænke mig at bede ministeren om dels at sige, om man har tænkt sig at lave om på de afgifter, som lige nu giver en uhensigtsmæssighed, og som måske tilskynder til, at folk laver deres egne batterier – det er punkt 1 – dels, og det er punkt 2, om ministeren ikke kunne sige noget til de mange solcelleejere derude, som siger: Nu bliver der igen skåret ned her; stod han ikke lige i sidste uge og sagde, at solen var en del af fremtidens energiforsyning?

Ministeren.

For mig at se er det her lovforslag et udtryk for rettidig omhu. Vi sikrer, at et hul i statskassen på op imod 5 mia. kr. bliver lappet, så vi får skåret toppen af det beløb. Jeg er også enig med spørgeren i, at det her ikke løser alle udfordringer. Vi kommer til at se på det samlede afgiftssystem i Danmark. Det er også baggrunden for den afgifts- og tilskudsanalyse, som en bred kreds af partier tilbage i 2012 besluttede at få lavet, og vi har fået fem af de seks analyser. Vi kommer også til at se på elafgiften. Vi kommer til at se på hele den måde, vores afgifter er skruet sammen på, inden vi når 2030.

Spørgeren.

Rettidig omhu havde det måske været, hvis vi havde fået den diskussion om afgifts- og tilskudsanalysen, så vi ikke havde behøvet at lave det her hovsaindgreb, som i virkeligheden ikke rigtig løser problemet, og så kunne have taget fat på den rigtige diskussion. Jeg kunne godt tænke mig at få ministerens kommentar til den proces, der har været, med de almene boliger. Nu har jeg selv været meget aktiv i den, og det er jo altså virkelig kedeligt, at det både under den forrige regering og under den nuværende regering har taget ekstremt lang tid, altså over 3 år, at få almene boliger og lejerne af de almene boliger til at få noget, der ligner den samme stilling, som private parcelhusejere kunne have i forhold til solceller. Og nu, hvor man faktisk havde fået et tilsagn fra ministeren om, at vi så at sige var i mål, så bliver den ordning, som hedder virtuel nettoafregning, jo de facto afskaffet.

Ministeren.

Jeg er sådan set enig med spørgeren i, at der kan være god fornuft i, at også almennyttige boliger får lov til at opstille solcelleanlæg. Jeg må bare sige i sammenhæng med det her spørgsmål, at boligorganisationer og almennyttige boliger, i det hele taget flere boliger i et område, som installerer de her anlæg, bliver betragtet som erhverv, og derfor bliver der nødt til at være en ligestilling rent lovgivningsmæssigt, da der er tale om erhvervsanlæg i henhold til EU-reglerne.

Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Nu nævner ministeren selv et ord, jeg havde tænkt mig at bruge, men jeg vil nu bruge det alligevel, og det er det med rettidig omhu. For jeg tænker, at når jeg ser det her og man har en aftale i forligskredsen fra 2013 om et loft og man ser den teknologiske udvikling for solceller og det er kombineret med Parisaftalen fra 2015, havde rettidig omhu måske nærmere været at samle Folketingets partier om, hvordan vi får endnu mere udbygning med solenergi i Danmark. Har ministeren tænkt sig at gøre det på et snarligt tidspunkt, eller er det noget, der sådan ligger i de større rammer eller efter 2030, eller hvordan skal det forstås med forslaget?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det skal ingen hemmelighed være, og det var også det, som den radikale ordfører, fru Ida Auken, pegede på, at der er andre former for udbygning med sol, som er langt billigere end den her øjebliksafregningsmodel med timeafregning osv., og det er nemlig udbud. Og jeg har til hensigt, i hvert fald med de partier, der er med i energiaftalen, at tage en drøftelse i de kommende måneder af, hvordan vi kan gøre det på det område. Der er nogle puljer, som ikke er udnyttet. Der er en aftale tilbage fra 2012 om en årlig udbygning på 20 MW. Det er noget, vi kigger på, og her er jeg ret optaget af at vi får mest muligt solenergi for færrest mulige penge.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det lyder godt, vil jeg sige, men det lyder også lidt som noget småtteri. Og jeg er lidt bekymret, når tidsperspektivet i lovforslaget her rækker helt frem til 2030. Får vi mere solenergi, end de rammer, der er sat op her, altså 2.235 MW frem til 2030, tillader? Eller er det det, vi kan forvente, hvis det står til ministeren?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har en forventning om, at vi får mere solcelleenergi i den samlede energiforsyning. Det får vi for at nå regeringens mål om mindst 50 pct. af det samlede energibehov dækket af vedvarende energi i 2030. Og med de priser, vi ser på solenergi i øjeblikket, er solenergi absolut konkurrencedygtig. Regeringen går efter at udvide mængderne af vedvarende energi frem mod 2030, og der er jeg sikker på at solenergi bliver absolut konkurrencedygtig. Men for regeringen er det afgørende, at vi vælger den udbygning af solenergi, som er billigst, og dermed sikrer, at vi får flest mulige kilowatt-timer fra solenergi til den lavest mulige pris.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Altså, hvis der skal gå lidt jura i den, vil jeg sige, at jeg godt nok synes, det er mærkeligt, at man lige pludselig kan betragte et husstandsanlæg på lidt mere end 6 kW som et erhvervsanlæg – at man kan komme frem til, at en boligforening er erhverv. En almen boligforening, som ikke må tjene penge, bliver lige pludselig betragtet som erhverv, hvor der er skrappe restriktioner for, hvilke lovlige sideaktiviteter man må have, og hvor det kun er visse sideaktiviteter, man må have. En sådan organisation betragter man så lige pludselig som værende erhverv. Jeg synes godt nok, det er langt ude. Der er noget jura her, vi skal have kigget meget grundigt på i udvalgsbehandlingen. Det, man kommer frem til her, er jo helt urimeligt. Jeg kan godt forstå, hvis der er en erhvervsvirksomhed, som har nogle solceller på taget, altså at man må betragte det som et erhvervsanlæg.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om den her tilskudsafgiftsanalyse. Hvor er det, den ligger, og hvornår er det, vi får den? For det kunne jo være, vi kunne få den, inden vi er færdige med den her udvalgsbehandling.

Ministeren.

Til det sidste vil jeg sige, at det håber jeg meget på, og regeringen arbejder kraftigt på, at vi snarest muligt og forhåbentlig inden sommerferien får den sidste af de seks analyser.

I forhold til rimeligheden i det her med over og under 6 kW vil jeg sige, at det jo handler om at overholde EU's statsstøtteregler, og der betragtes anlæg på mere end 6 kW som erhvervsanlæg. Men jeg er da selvfølgelig parat til, at vi, som den konservative ordfører også var inde på, drøfter det her spørgsmål i udvalgsbehandlingen og sikrer os, at reglerne er, som jeg her har beskrevet.

Spørgeren.

Med hensyn til at få mest for pengene er vi i Enhedslisten også for det, og jeg vil bare gøre opmærksom på, at landvind altså fortsat er den billigste vedvarende energi-udbygning. Men der kan være det energimiks, som vi bør bestræbe os på at få. Og jeg synes ikke, det er rigtigt, når ministeren siger, at solceller er konkurrencedygtige, for det er de jo ikke med 12 øre i tilskud på 20 år, hvis landvind kan klare sig med 25 øre i 4-5 år. Så vi får stadig væk mest ud af landvind.

Så jeg vil godt høre ministeren, om ikke vi skal prøve at se lidt grundigere på, hvor det er, vi får mest for pengene, og om ikke det er sådan, at vi absolut ikke får mest for pengene, når vi giver støtte til biogas.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at det er fornuftigt, at der er en god, sund konkurrence mellem de forskellige vedvarende energi-teknologier, og jeg tror, man skal være ret forsigtig både som minister og som politiker i det hele taget med at forudsige teknologiudviklingen, i forhold til hvad der bliver billigst. Bare når vi kigger på teknologiudviklingen inden for havvind, kan vi se, at der jo er sket en prisreduktion på 70-80 pct. over en 10-årig periode. Så derfor skal vi være ret forsigtige med det her, men sikre, at det energimiks, der bliver, fremmer de billigste løsninger.

Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.