Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 7. december 2010
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 5 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2010 og var til 1.
behandling den 12. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og undervisningsministeren
sendte den 23. september 2010 dette udkast til udvalget, jf. UDU
alm. del - bilag 341. Den 27. oktober 2010 sendte
undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Borgmester Anker Boye, Odense Kommune,
Region Nordjylland m.fl. og
3F m.fl.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har LO m.fl. mundtligt over for udvalget redegjort
for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
Udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre
bemærker, at der med dette forslag gennemføres en
massiv nedskæring af uddannelsesmuligheder for de voksne, der
ikke fik uddannelse i ungdomsårene og for de voksne, der
prøver at omskole sig. Det er stik imod, det vi
har brug for i et vidensamfund.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og LA):
1) Nr. 9
udgår, og i stedet indsættes:
»9. I §
13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »svarende
til«: »80 pct. af«.
»01. I §
13, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. dog stk.
2.«
[Konsekvens af
ændringsforslagets nr. 3 og 4]
Til § 2
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og LA):
2) I
stk. 1 ændres »stk.
3« til: »stk. 01 og 3«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslag nr. 3]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og LA):
3)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01.
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 9, har virkning for uddannelsesforløb med
SVU, der påbegyndes den 4. april 2011 eller
senere.«
[Ændring af
ikrafttrædelsesdatoen og virkningstidspunktet for
nedsættelse af satsen for SVU fra 100 pct. til 80 pct. af
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og LA):
4) I
stk. 3 ændres »8, 9«
til: »8, 01«.
[Ændring af
ikrafttrædelsesdatoen for nedsættelse af satsen for
SVU]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et
flertal (V, DF, KF og LA):
5) I
stk. 4 indsættes efter
»§ 13, stk. 5,«: »jf. dog stk.
01,«.
[Konsekvensændring af
ændringsforslaget i nr. 3]
Bemærkninger
Til nr. 1
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og 4 fordeles
lovforslagets § 1, nr. 9, på to ændringsnumre.
Dette er nødvendigt på grund af forslaget om at
ændre ikrafttrædelsesdatoen for nedsættelsen af
satsen for SVU fra 100 pct. til 80 pct. af dagpengenes
højeste beløb, jf. ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 og
4, hvorved den foreslåede ikrafttrædelse af
nedsættelsen af satsen for SVU ændres fra den 1. januar
2012, jf. lovforslagets § 2, stk. 3, som bliver stk. 4, til
den 1. januar 2011, jf. ændringsforslag nr. 4 og
lovforslagets § 2, nr. 1. Nedsættelsen af satsen for SVU
foreslås at have virkning for uddannelsesforløb med
SVU, der påbegyndes den 4. april 2011 eller senere, jf.
ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 3 og 4
Forslaget om at fremrykke ændringen af satsen for SVU
fra 100 pct. af højeste dagpengesats, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., til 80 pct. af højeste
dagpengesats, indgår som et led i finanslovsaftalen for
2011.
Med forslagene til ændring af lovforslagets § 2 ved
indsættelse af et nyt stykke, og ændring af
lovforslagets § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
ikrafttrædelses- og virkningstidspunkterne for
nedsættelsen af satsen for SVU fra lovforslagets forslag om
ikrafttræden den 1. januar 2012 til den her foreslåede
ikrafttræden den 1. januar 2011 med virkning for
uddannelsesforløb, der påbegyndes den 4. april 2011
eller senere. Fremrykningen af ikrafttrædelsesdatoen er
nødvendig for at finansiere den ønskede fastholdelse
af det forventede høje aktivitetsniveau på det
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde i 2011. Den
fremrykkede ikrafttrædelsesdato medfører en
mindreudgift til SVU svarende til 113 mio. kr. i 2011.
Virkningsdatoen mandag 4. april 2011 skyldes, dels at der kan
søges om SVU op til 3 måneder før et
uddannelsesforløb starter, dels at det af systemtekniske
årsager er mest hensigtsmæssigt at foretage
satsændringen en mandag.
Det bemærkes, at satsen for godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse også
vil blive reduceret til 80 pct. af højeste dagpengesats, og
at det vil ske med virkning fra mandag den 7. februar 2011, som er
det af systemtekniske årsager tidligst mulige
ikrafttrædelsestidspunkt.
Fremrykningen af ikrafttrædelses- og
virkningstidspunkterne for nedsættelsen af SVU-satsen
indebærer ingen ændringer for
ikrafttrædelsestidspunktet for forslaget om, at henvisningen
i SVU-lovens § 13, stk. 1, 1. pkt., til § 13, stk. 2,
udgår. Denne ændring foreslås således
fortsat at træde i kraft den 1. januar 2012, jf.
ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 5
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 3 tilføjes
»jf. dog stk. 01.« for at tydeliggøre, at
nævnelsen af § 13, stk. 1, 1. pkt. i lovforslagets
§ 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ikke omfatter
nedsættelsen af SVU-satsen, men alene henvisningen til §
13, stk. 2.
Per Bisgaard (V) Britta Schall
Holberg (V) Ulla Tørnæs (V) Anne-Mette Winther
Christiansen (V) Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF)
nfmd. Hans Kristian Skibby (DF)
Charlotte Dyremose (KF) fmd.
Villum Christensen (LA) Christine Antorini (S) Carsten Hansen (S)
Kim Mortensen (S) Hüseyin Arac (S) Pernille Vigsø Bagge
(SF) Peter Westermann (SF) Marianne Jelved (RV) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 41
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra undervisningsministeren |
2 | Henvendelse af 28/10-10 fra borgmester
Anker Boye, Odense Kommune |
3 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
4 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
5 | Materiale fra 3F m.fl. i forbindelse med
foretræde for udvalget 23/11-10 |
6 | Ændringsforslag fra
undervisningsministeren |
7 | 1. udkast til betænkning |
8 | Henvendelse af 24/11-10 fra Region
Nordjylland m.fl. |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 41
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
28/10-10 fra borgmester Anker Boye, Odense Kommune, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvor mange voksne der ikke
får mulighed for at uddanne/omskole sig i
afskedigelsesperioden med SVU, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, at den danske arbejdsstyrke skal
være blandt de bedst uddannede i verden, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om fremrykning af forringelse af SVU
til april 2011, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvorfor besparelser på SVU
skal bidrage til finansiering af en uændret aktivitet
på AMU-uddannelser, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om aktivitetsfald på
efteruddannelser på videregående niveau som
følge af de forringede SVU-betingelser, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om sammenhæng til
trepartsaftaler i 2007 om opprioritering af kompetenceudvikling,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. , om SVU til fagspecifikke kurser
fortsætter på et niveau svarende til 90 pct. af
dagpengemaksimum i hele 2011, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. om genforhandling af uforbrugte
midler fra trepartsaftalen, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
10 | Spm. om, hvor stor en andel af de voksne,
der ender med uddannelse på videregående niveau, som
ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om, betydning for
målsætningen om, at 50 pct. af en ungdomsårgang
gennemfører videregående uddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, at voksne kun har mulighed for at
gennemføre i alt 40 ugers uddannelse med SVU i løbet
af et helt arbejdsliv, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. om at afskaffe muligheden for, at en
indgået aftale om orlov til uddannelse kan give SVU,
når afskedigelse har fundet sted, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
14 | Spm. om udbud af uddannelser inden for de
videregående efteruddannelser, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, at afskaffe SVU i
opsigelsesperioden, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå |
16 | Spm. om regeringens planer om
efteruddannelse og omskoling for de fyrede og medarbejdere i
virksomheder, der er truede på eksistensen, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
17 | Spm. , om loven er med til at fokusere
indsatsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. , om en studerende skal kunne
gennemføre f. eks. en fuld diplomuddannelse på 60 ECTS
points inden for rammen med SVU i 40 uger, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om øget arbejdsbelastning for
den studerende, som følge af nedsættelse af rammen for
SVU til 40 uger, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om kommentar til materiale fra 3F
m.fl. i forbindelse med foretræde for udvalget d. 23/11-10,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
21 | Spm. om, hvorfor ledige skal have ringere
vilkår for uddannelse end de beskæftigede, og hvordan
ledige skal kunne opnå den tilstrækkelige
kompetenceudvikling, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå |
22 | Spm. om personer, der har en
videregående uddannelse, men som er beskæftiget som
ufaglærte, også skal betale den fulde udgift ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om opkvalificering af personer med
videregående uddannelse, som ikke har været i stand til
at opnå beskæftigelse inden for deres faglige
område, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om planlægningshorisont i
forhold til ikrafttrædelsestidspunktet, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
25 | Spm. om aktivitetsnedgang som følge
af lovforslaget, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
26 | Spm. om deltagelse i vvu og
diplomuddannelser anses for kompetencegivende, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
27 | Spm. om satsen for SVU, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
28 | Spm. om andelen af unge, der
gennemfører en videregående uddannelse uden en
registreret ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
29 | Spm. om antal personer, som har
opnået videregående uddannelse gennem
videreuddannelsessystemet for voksne/åbenuddannelse uden en
registreret ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå |
30 | Spm. om, hvor stor en andel der har
gennemført videregående uddannelse gennem
videreuddannelsessystemet for voksne/åben uddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
31 | Spm. , om beregningsforudsætningerne
i profilmodellen tager højde for, at mulighederne for at
gennemføre uddannelse i videreuddannelsessystemet
ændres som foreslået i L 33 og L 41, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
32 | Spm. , om lovforslaget indebærer, at
arbejdsgiverne bliver økonomisk ringere stillet, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
33 | Spm. , om de offentlige arbejdsgiveres
stramme økonomi begrænser mulighederne for at sende
medarbejdere på efter- og videreuddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
34 | Spm. om aftaler om
uddannelsesforløb med beskæftigelsesmyndighederne, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
35 | Spm. om ministerens kommentar til
henvendelsen af 24/11-10 fra Region Nordjylland m.fl. især
fsva. bemærkningerne vedr. L 41, til undervisningsministeren,
og ministerens svar herpå |
36 | Spm. om, hvilke økonomiske
konsekvenser nedsættelse af SVU-perioden til 40 uger
får for de studerende, der går i gang med en
meritlærer eller en meritpædagoguddannelse, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
37 | Spm. om, hvad satsreduktionen til 80 pct.
af dagpengemaksimum kontant kommer til at betyde for en typisk
studerende på en meritpædagog- eller
meritlæreruddannelse, der starter på uddannelsen
sommeren 2011, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. , om det hidtidige aktivitetsniveau
på meritpædagog- og meritlæreruddannelsen vil
kunne opretholdes under de ændrede SVU-rammer, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Udvalgets spørgsmål til
undervisningsministeren og dennes svar herpå
Udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren
og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra
S.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/10-10 fra
borgmester Anker Boye, Odense Kommune, vedr. L 41 (om statens
voksenuddannelsesstøtte), jf. L 41 - bilag 2.
Svar:
Henvendelsen til Folketingets Uddannelsesudvalg fra borgmester
Anker Boye, Odense Kommune, er foranlediget af de i
finanslovsforslaget for 2011 fremlagte planer vedr.
arbejdsmarkedsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne. Da
der nu er fremsat et lovforslag, der udmønter planerne, vil
jeg indskrænke mig til at give en mere generel orientering om
det fremsatte lovforslag L 41.
Lovforslaget er en del af udmøntningen af »Aftale
om genopretning af dansk økonomi«, og skal ses i
forlængelse af det lovforslag, der blev vedtaget i juni
måned om forkortelse af perioden med statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) på det almene niveau fra
80 til 40 uger.
Regeringen lægger, som Anker Boye, stor vægt
på uddannelse, og herunder på via efter- og
videreuddannelse at skabe en veluddannet, omstillingsparat
arbejdsstyrke.
Den økonomiske situation nødvendiggør
imidlertid besparelser, også på
uddannelsesområdet, og gør det nødvendigt at
målrette ressourceanvendelsen, herunder ved at skabe en
klarere grænse mellem voksenuddannelsesstøtte og de
arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, der på kortere sigt
skal øge fleksibiliteten og nedbringe ledigheden.
Lovforslaget rummer derfor et forslag om forkortelse af
perioden med SVU på det videregående niveau fra 52 til
40 uger, og en ophævelse af den nuværende mulighed for
gentagen uddannelse med SVU, også på det
videregående niveau.
Lovforslaget omfatter også et forslag om at reducere
satsen for SVU fra 100 til 80 pct. af højeste
dagpengesats.
Derudover indeholder lovforslaget en afgrænsning af
uddannelsesstøttesystemet i forhold til det
arbejdsmarkedspolitiske system og forenklinger, der vil
smidiggøre administrationen. Det understreges, at uddannelse
med SVU er et tilbud til beskæftigede gennem en
tydeliggørelse af betingelserne for at indgå en aftale
om orlov til uddannelse, hvis der skal være mulighed for, at
uddannelsesforløbet kan fortsætte med SVU efter en
eventuel afskedigelse. Forslaget præciserer den
nuværende ansvarsfordeling mellem beskæftigede og
ledige, hvor Undervisningsministeriet finansierer efter- og
videreuddannelse for beskæftigede, mens
Beskæftigelsesministeriet finansierer en målrettet
efter- og videreuddannelsesindsats for de ledige med henblik
på fremtidig beskæftigelse.
Endelig betyder lovforslaget, at kravet om at være
kortuddannet som betingelse for at kunne deltage i forberedende
voksenundervisning, specialundervisning for voksne og
danskuddannelsen for voksne udlændinge ophæves, og
endelig indføres der regler om digital kommunikation.
Spørgsmål 2:
Hvor mange voksne skønner ministeren, der ikke
får mulighed for at uddanne/omskole sig i
afskedigelsesperioden med SVU med regeringens forslag til
begrænsninger i 2011-13?
Svar:
Indledningsvis vil jeg oplyse, at en lønmodtager i
uopsagt stilling, der har indgået en aftale med sin
arbejdsgiver om orlov til at deltage i en uddannelse med SVU, og er
begyndt på uddannelsen, vil kunne fortsætte sin
uddannelse med SVU også efter en afskedigelse og derpå
følgende fratræden.
De lønmodtagere, som fremover ikke vil kunne tage en
uddannelse med SVU efter deres fratræden, er
lønmodtagere, som indgår en aftale om orlov til
uddannelse med SVU og begynder på uddannelsen efter en
afskedigelse. Disse lønmodtagere kan fortsætte deres
uddannelse med SVU i opsigelsesperioden, men ikke ud over
tidspunktet for deres fratræden.
Forslaget har til formål at sikre, at SVU tildeles
personer, der reelt er i beskæftigelse, da målgruppen
for SVU er beskæftigede, der ønsker at uddanne sig.
Personer, der er blevet ledige, eller som snart bliver det, skal
som udgangspunkt omfattes af den almindelige
beskæftigelsesindsats med henblik på at komme i
beskæftigelse igen hurtigst muligt.
Det er vanskeligt at vurdere, hvor mange lønmodtagere
der ikke længere vil kunne uddanne sig med SVU ud over
fratrædelsestidspunktet, da Undervisningsministeriet ikke har
oplysninger om, i hvilket omfang personer, der deltager i
uddannelse med SVU, er opsagt. Det skønnes dog, som det
også fremgår af lovforslagets økonomiske
bemærkninger, at forslaget vil berøre ca. 160 personer
årligt.
Spørgsmål 3:
Hvordan forstår ministeren følgende passus,
hentet fra finanslovsaftalen, side 28: »En veluddannet
arbejdsstyrke er afgørende for vækstmulighederne i
dansk økonomi. Vi skal leve af menneskelig formåen.
Den danske arbejdsstyrke skal være blandt de bedst uddannede
i verden« set i forhold til de forringelser af efter- og
videreuddannelserne, som gennemføres med dette
lovforslag?
Svar:
Det er min opfattelse, at den citerede passus fra
finanslovsaftalen skal tages for pålydende.
Danmark har et meget veludbygget system for voksen- og
efteruddannelse, og der gives en ganske høj støtte
til de mennesker, som ønsker at efter- og videreuddanne sig.
De seneste år er udgifterne til offentlig voksen- og
efteruddannelse for de beskæftigede steget med en tredjedel
fra 5,6 mia. kr. i 2007 til 7,3 mia. kr. i 2009 - og væksten
forventes at fortsætte i 2010. Vi forventer således, at
de samlede udgifter på dette område vil udgøre
omkring 7,9 mia. kr. i 2010.
Desværre har den internationale finanskrise gjort det
nødvendigt med en række konkrete besparelser, som
også berører det offentlige voksen- og
efteruddannelsesområde. Men selv efter at de
nødvendige besparelser er gennemført, har Danmark
stadig, som det også fremgår ovenfor, et meget
højt niveau, både med hensyn til uddannelsesudbuddet
og med hensyn til den støtte, det er muligt at
opnå.
Med den fremrykkelse af satsnedsættelserne på
både SVU- og godtgørelsesområdet, som
indgår i finanslovsaftalen for 2011, bliver det også
muligt at opretholde det høje aktivitetsniveau fra 2010
på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, når
bortses fra den ændring, det medfører, at personer,
som har en videregående uddannelse, selv skal betale den
fulde udgift ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
På trods af ændringerne i genopretningspakken og
finanslovsaftalen for 2011 forventes udgifterne til offentlig VEU
at udgøre ca. 7 mia. kr. i 2011, hvilket fortsat er over
niveauet i 2007 og 2008.
Spørgsmål 4:
Med finanslovsforliget bliver tidspunktet for forringelse af
SVU fremrykket til april 2011. Hvad ligger der til grund for valg
af netop dette tidspunkt?
Svar:
Med finanslovsforliget blev tidspunktet for den
satsnedsættelse, der blev indgået aftale om i
forbindelse med Genopretningsaftalen, fremrykket fra januar 2012
til april 2011. Fremrykningen sker for at sikre, at det er muligt
at opretholde det nuværende høje aktivitetsniveau
inden for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.
Der er efter reglerne om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) mulighed for at søge om
SVU i op til 3 måneder før uddannelsens start. For at
sikre, at de personer, der søger SVU til et
uddannelsesforløb inden lovens ikrafttræden, kan
få klarhed over deres økonomiske situation, vil der
blive fremsat ændringsforslag om, at den aftalte
satsnedsættelse til 80 pct. af dagpengenes højeste
beløb, får virkning for uddannelsesforløb, der
påbegyndes den 4. april 2011 eller senere.
Spørgsmål 5:
Hvorfor skal besparelser på SVU, som er målrettet
voksne, der deltager i almen voksen- eller efteruddannelse på
videregående niveaus, bidrage til finansieringen af en
uændret aktivitet på AMU-uddannelser?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på
spørgsmål 3, har der gennem de seneste år har
været en betydelig stigning i udgifterne til offentlig
voksen- og efteruddannelse. Det gælder både
AMU-området og de uddannelsesområder, der giver
mulighed for stens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Denne stigning sammenholdt med den nuværende
økonomiske situation og situationen på arbejdsmarkedet
nødvendiggør en prioritering af de midler, der
anvendes på området, så aktiviteten på
AMU-området og dermed også de kortuddannedes
uddannelsesmuligheder først og fremmest sikres.
Spørgsmål 6:
Hvor stort aktivitetsfald forventes på efteruddannelser
på videregående niveau som følge af de
forringede SVU-betingelser?
Svar:
Det skønnes, at ca. 400 personer årligt vil
få begrænset støtten som følge af
nedsættelsen af det maksimale antal uger fra 52 til 40, heraf
40 personer som følge af afskaffelsen af den løbende
genoptjening.
Reduktionen til 80 pct. af dagpengesatsen på de
videregående uddannelser skønnes at indebære en
aktivitetsnedgang svarende til ca. 2.300 personer
årligt.
En afskaffelse af muligheden for at indgå aftale om
orlov til uddannelse med SVU efter opsigelsestidspunktet
skønnes at indebære en aktivitetsnedgang svarende til
ca. 60 personer årligt.
Spørgsmål 7:
Hvilken sammenhæng er der mellem de trepartsaftaler, som
regeringen i 2007 indgik med Danske Regioner, KL, LO, AC og FTF, og
som i høj grad handler om opprioritering af
kompetenceudvikling, og de forringelser, som ligger i lovforslaget,
og som bliver yderligere forværret med det indgåede
finanslovsforlig?
Svar:
Da regeringen indgik trepartsaftalerne med Danske Regioner,
KL, LO, AC og FTF i 2007, så den økonomiske situation
ganske anderledes ud, end den gør i dag. Det var derfor
muligt at indgå aftaler om bl.a. øget aktivitet
på de fagspecifikke kurser for fx pædagoger,
lærere, sygeplejersker, socialrådgivere,
fysioterapeuter, socialpædagoger og socialformidlere som led
i disse medarbejdergruppers efteruddannelse.
I dag står vi i en situation, hvor det økonomiske
råderum er begrænset, og hvor det er nødvendigt
at prioritere anderledes og lægge vægten på
uddannelsesforløb, der er egentligt kompetencegivende.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren bekræfte, at SVU til fagspecifikke kurser
som forudsat i trepartsaftalen og implementeret i lovgivningen,
fortsætter på et niveau svarende til 90 pct. af
dagpengemaksimum i hele 2011, uanset at SVU-satsen i øvrigt
sænkes til 80 pct. af dagpengemaksimum i april 2011?
Svar:
Jeg kan oplyse, at en ensartet SVU-sats er fordelagtig for
så vidt angår fagspecifikke kurser, da udgangspunktet i
forbindelse med lovændringen i 2008 var, at satsen til
fagspecifikke kurser skulle være lavere end den generelle
SVU-sats. Det fremgår af det lovforslag (L 145, fremsat 28.
marts 2008), der genindførte SVU til fagspecifikke kurser.
Af lovforslaget fremgår det også, at
undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ved
beregningen af SVU til fagspecifikke kurser tages udgangspunkt i et
mindre beløb end arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb. Denne bestemmelse er implementeret i
lov om statens voksenuddannelse (SVU) som § 13, stk. 2.
Som det fremgår ovenfor, bemyndiger SVU-loven
undervisningsministeren til at fastsætte regler om niveauet
for SVU til fagspecifikke kurser. Denne bemyndigelse agter jeg at
anvende til at ændre SVU-bekendtgørelsen, så der
fra april 2011 ydes SVU til fagspecifikke kurser ud fra en ugesats
svarende til 80 pct. af dagpengenes højeste beløb mod
90 pct. i dag. Ændringen vil træde i kraft samtidig med
nedsættelsen af den generelle sats for SVU, idet det vil
være unødigt kompliceret at skulle indrette
it-systemerne til at håndtere en speciel sats for
fagspecifikke kurser i perioden 4. april 2011 til 31. december
2011.
Det sparede beløb vil, som jeg har gjort rede for bl.a.
i besvarelsen af spørgsmål 5, blive anvendt til at
opretholde et højt aktivitetsniveau på det
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde.
Spørgsmål 9:
Kan ministeren bekræfte, at der vil finde en
genforhandling af uforbrugte midler fra trepartsaftalen, jf.
besvarelsen af spørgsmål 1 til L 145, 2008-09, 2.
saml. , herunder de relativt store beløb, der forventes at
være uforbrugt, når adgangen til SVU til fagspecifikke
kurser bortfalder med udgangen af 2011?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at afskaffelsen af SVU til
fagspecifikke kurser ved udgangen af 2011 vil indgå som et
element i forbindelse med en kommende drøftelse med
aftalepartierne vedrørende eventuelt uforbrugte midler fra
initiativerne indeholdt i trepartsaftalerne. Dog skal det
bemærkes, at da SVU er en lovbunden ydelse, bortfalder
uforbrugte midler i forbindelse med den årlige
bevillingsafregning.
Spørgsmål 10:
Hvor stor en andel af de voksne, der ender med uddannelse
på videregående niveau, har ikke gennemført en
ungdomsuddannelse?
Svar:
Jeg kan oplyse, at andelen af unge, der gennemfører en
videregående uddannelse uden en registreret
ungdomsuddannelse, er 3,6 pct.
Nogle kommer ind på dispensation uden en fuld eksamen
via hf-enkeltfag, enkelte andre tager en ungdomsuddannelse i
udlandet og nogle uddannelser har optagelsesprøver og
kræver ikke en ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 11:
Hvad vil det betyde for opnåelsen af regeringens
målsætning om, at 50 pct. af en ungdomsårgang
gennemfører videregående uddannelse, at muligheden for
at uddanne sig gennem videreuddannelsessystemet forringes så
markant?
Svar:
Det er rigtigt, at regeringen har som målsætning,
at 50 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en
videregående uddannelse i 2015, og jeg kan oplyse, at vi er
tæt på målet allerede nu. De nyeste tal fra
Profilmodellen 2009 viser, at andelen, der forventes at
gennemføre en videregående uddannelse, er steget til
49,4 pct. i 2009, og det er historisk højt.
Jeg mener ikke, at mulighederne for at gennemføre en
uddannelse i videreuddannelsessystemet forringes i en grad, der
påvirker mulighederne for at nå 50 pct.
målsætningen.
Spørgsmål 12:
Bortfaldet af genoptjeningsretten til SVU og forkortelse af
ydelsesperioden betyder, at en pædagog, der er uddannet som
25-årig, og som fortsætter på arbejdsmarkedet
frem til pågældende fylder 65 år, har adgang til,
hvad der svarer til 1 uges efteruddannelse om året med SVU.
Mener ministeren, at det er tilstrækkeligt, at voksne har
mulighed for at gennemføre i alt 40 ugers uddannelse med SVU
i løbet af et helt arbejdsliv?
Svar:
Hvor meget voksen- og efteruddannelse den enkelte har brug for
er naturligvis helt individuelt, og jeg mener ikke, at der kan
sættes hverken en over- eller en undergrænse for, hvor
meget der skal til, for at det er tilstrækkeligt.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvor længe
fx en pædagog skal have mulighed for at uddanne sig med SVU
som forsørgelsesgrundlag, er det min opfattelse, at 40 uger
er passende. Professionshøjskolerne har en stor frihed til
at tilrettelægge uddannelserne fleksibelt, og 40 ugers
heltidsuddannelse giver mulighed for, hvad der nogenlunde svarer
til et studieår, selv om jeg selvfølgelig ikke kan
give nogen garanti for, at de 40 uger dækker alle de
forskellige tilrettelæggelser.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at
hovedformålet med de hidtidige 52 uger aldrig har
været, at de udelukkende eller hovedsageligt skulle anvendes
til heltidsuddannelse. Da SVU-loven blev vedtaget i maj 2000, var
forventningen, at SVU hovedsageligt ville blive anvendt til en
kombination af deltidsuddannelse og deltidsbeskæftigelse
på det almene niveau, og til kortere periode med uddannelse
på fuld tid kombineret med selvstudier i fritiden på
det videregående niveau. Anvendt på den måde kan
40 uger med SVU dække selv ret lange uddannelsesforløb
og dække behovet i en stor del af et arbejdsliv. Desuden
behøver al efter- og videreuddannelse ikke at foregå
med SVU - det er muligt at deltage i efter- og videreuddannelse i
fritiden, og der er også mange eksempler på, at efter-
og videreuddannelse betales af arbejdsgiveren.
Spørgsmål 13:
Mener ministeren det er en god idé at afskaffe
muligheden for, at en indgået aftale om orlov til uddannelse
kan give SVU, alene fordi der har fundet en afskedigelse sted?
Finder ministeren ikke, at netop den medarbejder, der efter
års ansættelse har brug for ajourføring af sine
kompetencer, her bliver ramt særlig hårdt?
Svar:
Jeg vil gerne redegøre nærmere for retstilstanden
fremover i de to situationer, der kan opstå, når
indgåelse af en orlovsaftale om fravær på grund
af uddannelse med SVU kombineres med en opsigelse.
Situation 1. En lønmodtager og en arbejdsgiver
indgår en aftale om, at lønmodtageren skal have orlov
fra arbejdet for at deltage i en uddannelse med SVU, og
lønmodtageren er i uopsagt stilling. Efterfølgende,
mens lønmodtageren er i gang med uddannelsen, ser
arbejdsgiveren sig nødsaget til at afskedige den
pågældende. I denne situation kan lønmodtageren
fortsætte sin uddannelse med SVU, indtil den aftalte
uddannelsesperiode er afsluttet.
Situation 2. En lønmodtager og en arbejdsgiver
indgår en aftale om, at lønmodtageren skal have orlov
fra arbejdet for at deltage i en uddannelse med SVU, men
lønmodtageren er allerede sagt op. I denne situation kan
lønmodtageren fortsætte sin uddannelse med SVU frem
til fratrædelsesdagen. Efter fratrædelsesdagen kan der
ikke længere udbetales SVU.
Forslaget om at indføre et krav om, at
lønmodtageren skal være i uopsagt stilling, når
orlovsaftalen indgås og uddannelsen påbegyndes, hvis
det skal være muligt at fortsætte uddannelsen med SVU
ud over fratrædelsesdatoen, har til formål at
understrege, at tilbuddet om uddannelse med SVU er rettet imod
beskæftigede. Ledige eller personer, der snart bliver ledige,
og som mener, at de har behov for ajourføring af deres
kompetencer, bør træffe aftale om eventuelle
uddannelsesforløb med
beskæftigelsesmyndighederne.
Spørgsmål 14:
Kan ministeren bekræfte, at der inden for de
videregående efteruddannelser oftest kun er udbud af en
bestemt uddannelse 1 eller 2 gange årligt, og at det derfor
kan være helt umuligt for en afskediget at nå at
udnytte muligheden for at efteruddanne sig i
opsigelsesperioden?
Svar:
Med hensyn til, om afskedigede bør have mulighed for at
uddanne sig med SVU, vil jeg gerne henvise til min besvarelse af
spørgsmål 2. Her vil jeg blot understrege, at
tilbuddet om uddannelse med SVU er rettet til
beskæftigede.
Der er næppe tvivl om, at uddannelsesudbuddet er
størst omkring semester start. Men når det er sagt,
så har vi i dag et meget omfattende og varieret udbud af
efter- og videreuddannelsesforløb, som typisk er
modulopbyggede, hvilket i sig selv giver en stor fleksibilitet ved
tilrettelæggelsen af det enkelte uddannelsesforløb,
så det i omfang og niveau tilpasses den enkeltes behov for
kompetenceudvikling på enten heltid eller deltid.
Spørgsmål 15:
Hvordan vurderer ministeren den beskedne økonomiske
besparelse på 10 mio. kr. ved at afskaffe SVU i
opsigelsesperioden i forhold til de konkrete konsekvenser,
ændringen har for de personer, der fyres i forbindelse med
den aktuelle krise i dansk økonomi?
Svar:
Som jeg tidligere har redegjort for i min besvarelse af bl.a.
spørgsmål 13, er der ikke tale om, at muligheden for
at få SVU til deltagelse i en uddannelse i en
opsigelsesperiode afskaffes. Der er alene tale om, at hvis aftalen
om orlov til deltagelse i en uddannelse med SVU indgås efter,
at lønmodtageren er opsagt, kan den pågældende
kun deltage i uddannelse med SVU frem til
fratrædelsesdatoen.
Da der således alene er tale om at korrigere den
afgrænsning mellem uddannelsesstøtte og det
arbejdsmarkedspolitiske system, der følger af, at uddannelse
med SVU er et tilbud til beskæftigede, er det kun naturligt,
at de økonomiske konsekvenser ikke er særlig
omfattende. Jeg vil dog påpege, at det sparede beløb
ganske rigtig er 10 mio. kr. i 2011, mens det i 2012 og årene
fremover udgør 20 mio. kr. pr. år.
Jeg kan oplyse. at de personer, der er i gang med en
uddannelse med SVU på afskedigelsestidspunktet, kan
fortsætte deres uddannelse, også ud over datoen for
fratræden. Desuden har personer, der bliver ledige, mulighed
for at aftale uddannelsesforløb med
beskæftigelsesmyndighederne, hvis det skønnes
hensigtsmæssigt, eller modtage andre tilbud som led i den
almindelige beskæftigelsesindsats.
Spørgsmål 16:
Hvilke planer har regeringen om efteruddannelse og omskoling
for de fyrede og medarbejdere i virksomheder, der er truede
på eksistensen, og hvor man kan forvente afskedigelser, nu og
i fremtiden?
Svar:
Regeringen har ikke særlige planer om efteruddannelse og
omskoling, hverken for personer der allerede er blevet ledige,
eller for personer som står foran at blive det.
Personer, der bliver ledige, har mulighed for at aftale
uddannelsesforløb med beskæftigelsesmyndighederne,
hvis det skønnes hensigtsmæssigt, eller modtage andre
tilbud som led i den almindelige beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesindsatsen har som sin vigtigste
målsætning, at ledige skal i beskæftigelse igen
hurtigst muligt.
Spørgsmål 17:
I bemærkningerne til lovforslag L 41 nævner
ministeren, at der er behov for at fokusere indsatsen. Hvordan er
ændringerne i loven med til at fokusere indsatsen, da det
mere ser ud til, at indsatsen forsvinder?
Svar:
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at
det er væsentligt, at arbejdsstyrken både vedligeholder
sine kompetencer og tilegner sig nye, men at dette bør
foregå hurtigere og mere målrettet end i dag. Det
fremgår tillige, at det er vigtigt, at også den
veluddannede arbejdskraft vedligeholder og udbygger sine
kompetencer, men uddannelsen skal ske mere målrettet og
koncentreret om de kvalifikationer, som arbejdsmarkedet
efterspørger. Jeg går ud fra, at det er de to udsagn,
spørgeren sigter til.
Som det fremgår af mit svar på
spørgsmål 3, er udgifterne til offentlig voksen- og
efteruddannelse vokset i de senere år, fordi de ordninger,
der giver mulighed for støtte under uddannelse, er blevet
brugt mere end tidligere. I 2011 forventes et samlet udgiftsniveau
på offentlig voksen- og efteruddannelse på ca. 7 mia.
kr., hvilket fortsat er over niveauet i 2007 og 2008. Dette kan
næppe beskrives med ordene »at indsatsen
forsvinder«.
Spørgsmål 18:
Er det hensigten, at en studerende skal kunne
gennemføre f.eks. en fuld diplomuddannelse på 60 ECTS
points inden for rammen med SVU i 40 uger?
Svar:
Det er min opfattelse, at en ramme på 40 uger med SVU
giver gode muligheder for at tilrettelægge et individuelt
tilpasset efter- og videreuddannelsesforløb.
Professionshøjskolerne har vide rammer for at
tilrettelægge fleksible forløb alt efter den enkeltes
ønsker og behov.
Diplomuddannelserne og andre uddannelser, der udbydes efter
reglerne om åben uddannelse, skal udbydes på deltid,
men der er mulighed for at tilrettelægge uddannelserne
sådan, at der tages et fag ad gangen, og der er også
mulighed for at tilrettelægge uddannelserne helt eller
delvist som heltidsuddannelse.
Da SVU-loven blev vedtaget i 2000, var forventningen, at SVU
til videregående uddannelser hovedsageligt ville blive
anvendt til kortere perioder på heltid, fx i forbindelse med
afgangsprojekter. Det har imidlertid vist sig, at flere
vælger mere koncentrerede forløb, hvor et semester
eller et helt studieår tages på heltid. Det er med
forslaget lagt til grund, at der med en ramme på 40 uger og
en fleksibel tilrettelæggelse fortsat vil være mulighed
for at gennemføre en fuld diplomuddannelse indenfor
rammen.
Spørgsmål 19:
Vil det betyde en øget arbejdsbelastning for den
studerende, som gennemfører en VVU, diplomuddannelse eller
masteruddannelse på heltid, at rammen, der ydes inden for, er
nedsat til 40 uger?
Svar:
Videregående voksenuddannelse (VVU), diplomuddannelse og
masteruddannelse er i udgangspunktet deltidsuddannelse. Som det
fremgår af mit svar på spørgsmål 18, var
det, da SVU-loven blev vedtaget i 2000, forventningen, at SVU til
videregående uddannelser hovedsageligt ville blive anvendt
til kortere perioder på heltid, fx i forbindelse med
afgangsprojekter.
Personer, der fremover skal i gang med at planlægge et
efter- eller videreuddannelsesforløb, må være
opmærksomme på, hvor meget støtte der er tilbage
indenfor rammen, og ud fra en samlet vurdering af blandt andet
arbejdssituationen og behovet for videre- eller efteruddannelse
prioritere, i hvilket omfang hele eller dele af udannelsen skal
være tilrettelagt på heltid.
Spørgsmål 20:
Ministeren bedes kommentere materialet modtaget i forbindelsen
med 3F m.fl.'s foretræde for udvalget den 23. november 2010,
jf. L 41 - bilag 5.
Svar:
I henvendelsen fra 3F m.fl. gives der en række konkrete
eksempler på personer, der er blevet afskediget, og som enten
ønsker at bruge ledighedsperioden på at deltage i
almen uddannelse eller forberede et brancheskift ved hjælp af
uddannelse med SVU. Jeg har noteret mig, at der i alle
tilfælde er tale om, at uddannelse med SVU anvendes som et
alternativ til ledighed.
Som jeg tidligere har tilkendegivet, mener jeg, at det kan
diskuteres, om det er hensigtsmæssigt at anvende op til 40
ugers og tidligere 80 ugers uddannelse med SVU som alternativ til
ledighed og de muligheder for efter- og videreuddannelse, der
eksisterer inden for den aktive beskæftigelsespolitik.
Som jeg har oplyst i besvarelsen af spørgsmål 2,
er SVU-ordningen målrettet beskæftigede, der
ønsker at uddanne sig, og forslaget har derfor til
formål at sikre, at SVU tildeles personer, der reelt er i
beskæftigelse. Personer, der er blevet ledige, eller som
snart bliver det, skal som udgangspunkt omfattes af den almindelige
beskæftigelsesindsats med henblik på at komme i
beskæftigelse igen hurtigst muligt.
Jeg vil i forlængelse heraf gerne benytte lejligheden
til at understrege, at SVU er uddannelsesstøtte, og det har
aldrig været hensigten med ordningen, at denne skulle bruges
som et arbejdsmarkedspolitisk redskab til løsning af de
problemer, der blandt andet kan opstå i forbindelse med
massefyringer.
Da indsatsen for de ledige med ret til 6 ugers selvvalgt
uddannelse i 2009 blev overført til
Beskæftigelsesministeriet, var formålet netop at sikre
en samlet indsats for de ledige, og at det er de relevante
arbejdsmarkedsmyndigheder, der vurderer, hvad der er den bedste
løsning både for den enkelte og for samfundet.
SVU beregnes og gives på baggrund af et fravær fra
arbejdspladsen og til erstatning for tab af arbejdsindtægt.
Når vi alligevel har en bestemmelse om, at en
uddannelsessøgende, der bliver afskediget under uddannelsen
med SVU, kan færdiggøre uddannelsen med SVU, så
er det både ud fra hensynet til den enkelte, der bør
have mulighed for at afslutte et påbegyndt
uddannelsesforløb, og for at undgå spild af
uddannelsesressourcer i forbindelse med afbrydelse af et
uddannelsesforløb.
Det er ikke i overensstemmelse med de gældende regler og
de ovenfor nævnte hensyn, hvis en person, der er afskediget,
får uddannelsesstøtte til at færdiggøre
et uddannelsesforløb, og samtidig har beskæftigelse af
ikke ubetydeligt omfang ved siden af uddannelsen med SVU. Hvis en
uddannelsessøgende, der har fået et nyt arbejde, skal
fortsætte uddannelsen med SVU, så skal der indgås
aftale om orlov til uddannelse med den nye arbejdsgiver.
Spørgsmål 21:
Ministeren oplyser i sin besvarelse af spørgsmål
3, at »udgifterne til offentlig voksen- og efteruddannelse
for de beskæftigede er steget med en tredjedel fra 5,6 mia.
kr. i 2007 til 7,3 mia. kr. i 2009 - og væksten forventes at
fortsætte i 2010.« Samtidig med, at de
beskæftigede anvender voksen- og efteruddannelse i stigende
omfang, forringes vilkårene for lediges kompetenceudvikling
bl.a. med finanslovsaftalens ændringer vedr. refusion af
udgifter i forbindelse med uddannelse.
Ministeren bedes kommentere, hvorfor ledige skal have ringere
vilkår for uddannelse end de beskæftigede, og hvordan
ministeren mener, at ledige skal kunne opnå den
tilstrækkelige kompetenceudvikling til at blive attraktive
medarbejdere i en ny arbejdsgivers øjne.
Svar:
Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen fra
beskæftigelsesministeren, og jeg kan på den baggrund
oplyse, at ledige ikke generelt har ringere vilkår for
uddannelse end beskæftigede. Jeg vil gerne understrege, at de
nye refusionssatser ikke ændrer ved, hvilke former for tilbud
jobcentrene kan give om vejledning og opkvalificering. De
foreslåede ændringer har alene betydning for, hvor stor
en andel af udgifterne til forsørgelse og drift af
tilbuddene kommunerne skal afholde.
Ændringerne betyder altså ikke, at alle ledige
fremover skal have enten virksomhedsrettede tilbud eller tilbud om
ordinær beskæftigelse. Ledige, der har behov for et
særligt tilrettelagt forløb, vil stadigvæk kunne
få det.
Kommunerne vil i højere grad end i dag blive motiveret
til at give fx virksomhedsrettede tilbud, og det tror jeg
også kan være en fordel for mange ledige, som i dag er
i kommunale projekter.
Spørgsmål 22:
Ministeren oplyser i sin besvarelse af spørgsmål
3, at personer, der har en videregående uddannelse, selv skal
betale den fulde udgift ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Ministeren bedes svare på, om personer, der har en
videregående uddannelse, men som er beskæftiget som
ufaglærte, også skal betale den fulde udgift ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Svar:
I min besvarelse af 26. november 2010 af
spørgsmål 3 vedrørende L 41 henviser jeg til,
at der i overensstemmelse med Genopretningsaftalen foretages
ændringer i deltagerbetalingen på
voksenuddannelsesområdet, så personer, som har en
videregående uddannelse, selv skal betale den fulde udgift
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
De omtalte ændringer er omfattet af (L 33), Forslag til
lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., som jeg har fremsat for
Folketinget 14. oktober 2010. Lovforslaget (L 33) omfatter alle
kursister med en videregående uddannelse, uanset hvilket
erhverv kursisten er beskæftiget indenfor.
Spørgsmål 23:
Hvordan forventer ministeren i forlængelse af forrige
spørgsmål, at personer med videregående
uddannelse, som ikke har været i stand til at opnå
beskæftigelse inden for deres faglige område, så
at kunne kvalificere sig inden for det job, de i stedet har kunnet
få?
Svar:
Jeg er klar over, at der eksempelvis i forhold
arbejdsmarkedsuddannelserne m.v. vil være personer med en
videregående uddannelse, som arbejder med faglært eller
ufaglært arbejde, som vil blive omfattet af den
foreslåede ordning med fuld deltagerbetaling, hvilket
også fremgår af de almindelige bemærkninger
afsnit 2.2.2.3. i (L 33) Forslag til Lov om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser m.v., lov om private
gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere
forberedelseseksamen (hf-kurser) og lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
I den nuværende økonomiske situation, hvor det er
nødvendigt at spare, mener jeg, at det er en ganske rimelig
prioritering af midlerne til voksen- og efteruddannelse, men det er
selvfølgelig ikke hensigten at skabe mindre fleksibilitet
på arbejdsmarkedet.
Undervisningsministeriet vil derfor følge udviklingen
på området.
Spørgsmål 24:
Ministeren oplyser i sin besvarelse på
spørgsmål 4, at den aftalte satsnedsættelse af
SVU til 80 pct. af dagpengenes højeste beløb
får virkning for uddannelsesforløb, der
påbegyndes den 4. april 2011 eller senere.
Mener ministeren, at det giver arbejdsgivere og deltagere i
uddannelsesforløb en rimelig planlægningshorisont for
kompetenceudvikling på arbejdspladsen?
Svar:
Som oplyst i besvarelsen af spørgsmål 4 er der
mulighed for at søge om SVU i op til 3 måneder
før uddannelsens start. Det er dermed sikret, at alle
ansøgere, der måtte have søgt og indrettet sig
i tillid hertil, kan få SVU på uændrede
vilkår. I øvrigt finder jeg, at forslaget er rimeligt.
Finanslovsaftalen blev indgået den 8. november 2010, og det
giver i realiteten en planlægningshorisont på
næsten 5 måneder.
Spørgsmål 25:
Ministeren oplyser i sin besvarelse på
spørgsmål 6, at ca. 400 personer vil få
begrænset støtten som følge af
nedsættelsen af det maksimale antal uger fra 52 til 40, heraf
40 personer som følge af afskaffelsen af den løbende
genoptjening. Satsreduktionen vil medføre en
aktivitetsnedgang der skønnes til 2.300 personer, og
bortfald af orlov til uddannelse med SVU efter
afskedigelsestidspunktet vil medføre en aktivitetsnedgang
på 60 personer årligt.
Ministeren bedes oplyse beregningsforudsætningerne for
disse tal.
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvad reduktionen
indebærer omregnet til årselevtal (STÅ).
Svar:
Som svar på spørgsmål a. kan jeg oplyse, at
det fremgår af statistikken for 2009, at ca. 400 personer fik
tildelt mere end 40 uger med SVU, og heraf fik 40 personer tildelt
SVU i mere end 40 uger som følge af genoptjening.
Desuden kan jeg oplyse, at satsreduktionen skønnes at
medføre en aktivitetsnedgang, der svarer til ca. 2.300
personer eller ca. 15 pct. Jeg vil gerne understrege, at der er
tale om et skøn, som derfor rummer en vis usikkerhed.
Endelig skønnes afskaffelsen af muligheden for at
aftale orlov til SVU efter en afskedigelse at medføre en
aktivitetsnedgang svarende til ca. 160 personer årligt og
ikke, som der desværre fejlagtigt står i besvarelsen af
spørgsmål 6, 60 personer. Jeg beklager meget den skete
fejl, men kan henvise til, at det rigtige tal, dvs. 160 personer,
fremgår af lovbemærkningernes pkt. 3,
ȯkonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner«.
Der eksisterer ingen oplysninger om, hvorvidt en person, der
søger SVU, er i opsagt stilling, eller hvornår den
pågældende eventuelt fratræder. Ved vurderingen
af den økonomiske betydning af forslaget tages der
udgangspunkt i følgende antagelser: Stigningen i antallet af
tildelinger af SVU i 2009 har som følge af de
økonomiske konjunkturer fortrinsvis vedrørt
ansøgninger ud over 40 uger. Det forudsættes, at de,
der påbegynder en uddannelse med SVU i opsigelsesperioden,
udgør ca. 80 pct. af dem, der hidtil har søgt SVU til
mere end 40 uger. Det antages endvidere, at reduktionen af den
mulige periode med SVU og reduktionen af satsen til 80 pct. af
højeste dagpengesats indebærer, at 50 pct. færre
vil søge SVU. Endelig forudsættes det, at 50 pct. vil
ændre adfærd og indgå en aftale om orlov til
uddannelse med SVU inden en opsigelse. Under disse meget usikre
antagelser skønnes det, at forslaget kan indebære, at
ca. 160 personer årligt vil få afslag på en
ansøgning om SVU, og at besparelsen derfor kan udgøre
ca. 10 mio. kr. i 2012, og herefter ca. 20 mio. kr.
årligt.
Som svar på spørgsmål b. kan jeg oplyse, at
reduktionen fra og med 2012 omregnet til årselevtal
(stå) udgør 759.
Spørgsmål 26:
Ministeren oplyser i svaret på spørgsmål 7,
at det er »nødvendigt at prioritere anderledes og
lægge vægten på uddannelsesforløb, der er
egentligt kompetencegivende«. Ministeren bedes oplyse, om
deltagelse i VVU og diplomuddannelser ikke kan anses for
kompetencegivende.
Svar:
SVU til uddannelser på det videregående niveau
gives som udgangspunkt kun til uddannelser, der er egentligt
kompetencegivende, herunder diplomuddannelser og andre uddannelser
i videreuddannelsessystemet for voksne.
Da det som led i trepartsforhandlingerne i 2007 blev aftalt,
at der frem til udgangen af 2011 skulle være mulighed for at
få SVU til fagspecifikke kurser, selvom kurserne ikke
afsluttes med en eksamen, og dermed ikke formelt er
kompetencegivende, var der således tale om en afvigelse fra
dette udgangspunkt. Som det fremgår af mit svar på
spørgsmål 7, mener jeg, at SVU-midlerne i den
nuværende økonomiske situation bør prioriteres
de egentligt kompetencegivende uddannelser.
Spørgsmål 27:
Ministeren oplyser i svaret på spørgsmål 8,
at der fra april 2011 ydes SVU til fagspecifikke kurser ud fra en
ugesats svarende til 80 pct. af dagpengenes højeste
beløb.
Mener ministeren, at dette er i overensstemmelse med
besvarelsen af spørgsmål 2 til L 145, 2007-08, 2.
saml. , hvori det hedder: »Det kan hermed bekræftes, at
det i overensstemmelse med det faktaark, der blev udarbejdet i
forbindelse med trepartsaftalerne vedr. dette initiativ, vil
være aktiviteten (tilskudsloftet), der justeres, hvis
andelen, der trækker godtgørelse, er større
eller mindre end det forudsatte i 2008.« Forudsætningen
i faktaarket var, at der skulle ydes SVU med en sats svarende til
90 pct. af dagpengemaksimum.
Svar:
Det er min opfattelse, at der er fuld overensstemmelse mellem
den daværende undervisningsministers besvarelse af
spørgsmål 2 til L 145 og min egen besvarelse af
spørgsmål 8 til L 41.
Det var forudsætningen i forbindelse med L 145, at der
skulle ydes SVU med en lavere sats end højeste dagpengesats
til fagspecifikke kurser, og satsen blev fastsat til 90 pct. Den
daværende undervisningsminister tilkendegav dengang, at hvis
den fastsatte beløbsramme i forbindelse med
genindførelse af SVU til fagspecifikke kurser ikke kunne
overholdes, ville der ikke blive ændret på satsen, men
derimod på aktiviteten (justering af tilskudsloftet).
Dette er ikke situationen i dag. Der er derimod tale om, at
Danmark befinder sig i en alvorlig økonomisk situation, hvor
der er behov for store offentlige besparelser og målretning
af de midler, der afsættes til voksen- og efteruddannelse.
Derfor er det nødvendigt at reducere satsen for SVU,
både generelt og til de fagspecifikke kurser.
I den forbindelse vil jeg gerne påpege, at deltagere i
fagspecifikke kurser i perioden 4. april 2011 - 31. december 2011
får en lille fordel ud af, at jeg har besluttet, jf. min
besvarelse af spørgsmål 8, at den generelle sats for
SVU og satsen for SVU til fagspecifikke kurser skal være ens.
Skulle forholdet mellem de to satser fra trepartsaftalen have
været anvendt, ville SVU til fagspecifikke i den
anførte periode kun have udgjort 90 pct. af 80 pct. af den
højeste dagpengesats, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Spørgsmål 28:
Ministeren oplyser i svaret på spørgsmål
10, at 3,6 pct. af unge gennemfører en videregående
uddannelse uden en registreret ungdomsuddannelse.
Ministeren bedes oplyse, hvordan de 3,6 pct. fordeler sig
på hf-enkeltfag, udenlandske ungdomsuddannelser og på
uddannelser, hvor optagelse sker via optagelsesprøver.
Svar:
Jeg kan oplyse, at Profilmodellen fremskriver en
ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau ud fra en antagelse
om, at unges uddannelsesadfærd i de kommende 25 år vil
afspejle det seneste års registrerede
uddannelsesadfærd, sådan som denne fremgår af
Danmarks Statistiks officielle elevregister. Profilmodellen
opstilles under en lang række eksplicitte
modelforudsætninger og afgrænsninger, og er
således en prognose, hvis resultater skal læses i
overensstemmelse med disse forudsætninger.
Det betyder bl.a., at modellen ikke kan benyttes til
besvarelse af spørgsmål, som er meget detaljerede.
Modellen kan således ikke besvare spørgsmål om
opdeling af de 3,6 pct., som forventes at gennemføre en
videregående uddannelse uden registreret forudgående
ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 29:
Vil ministeren oplyse, om der i profilmodel-tallet på
3,6 pct. indgår personer, som har opnået
videregående uddannelse gennem videreuddannelsessystemet for
voksne/åben uddannelse, og i givet fald hvor mange det drejer
sig om?
Svar:
Profilmodellens resultater beregnes på baggrund af
uddannelsesaktivitet og -kompetencer opnået både gennem
det ordinære uddannelsessystem og gennem
videreuddannelsessystemet for voksne. I de 3,6 pct., som forventes
at gennemføre en videregående uddannelse uden
registreret forudgående ungdomsuddannelse, indgår
således også kompetencer opnået via
videreuddannelsessystemet for voksne.
Som jeg har oplyst i svaret på spørgsmål
28, er det i Profilmodellen ikke muligt at finde mere detaljerede
resultater end de, der er offentliggjort. Modellen kan
således ikke besvare spørgsmål om, hvor stor en
andel af de 3,6 pct., som forventes at gennemføre en
videregående uddannelse gennem videreuddannelsessystemet for
voksne/åben uddannelse.
Spørgsmål 30:
Ministeren oplyser i svaret på spørgsmål
11, at de nyeste tal fra profilmodellen viser, at andelen, der
forventes at gennemføre en videregående uddannelse, er
steget til 49,4 pct.
Ministeren bedes oplyse, hvor stor andel af disse 49,4 pct.
der forventes at have gennemført deres videregående
uddannelse gennem videreuddannelsessystemet for voksne/åben
uddannelse.
Svar:
Som jeg har oplyst i svaret på spørgsmål
28, er det i Profilmodellen ikke muligt at finde mere detaljerede
resultater end de, der er offentliggjort. Modellen kan
således ikke besvare spørgsmålet om, hvor stor
en andel af de 49,4 pct., der kan forventes at have
gennemført en videregående uddannelse gennem
videreuddannelsessystemet for voksne.
Spørgsmål 31:
Ministeren bedes oplyse, om beregningsforudsætningerne i
profilmodellen tager højde for, at mulighederne for at
gennemføre uddannelse i videreuddannelsessystemet
ændres som foreslået i L 33 og L 41?
Svar:
Som jeg har oplyst i svaret på spørgsmål
28, fremskriver Profilmodellen ungdomsårgangenes forventede
uddannelser efter den registrerede uddannelsesadfærd i en
forudgående periode. Effekterne af L 33 og L 41 vil
således først afspejle sig i Profilmodellens
resultater på længere sigt, hvis de slår igennem
på den registrerede uddannelsesadfærd.
Spørgsmål 32:
Ministeren oplyser i svaret på spørgsmål
12, at »der er mange eksempler på, at efter- og
videreuddannelse betales af arbejdsgiveren«. Kan ministeren
bekræfte, at arbejdsgiverne bliver økonomisk ringere
stillet, når SVU-satsen reduceres til 80 pct. og når
den samlede ydelsesperiode forringes?
Svar:
Da der i ca. 80 pct. af SVU tildelingerne er søgt om
udbetaling som refusion til arbejdsgiverne, er det klart, at
også arbejdsgiverne vil kunne mærke reduktionen i
SVU-satserne. Det er dog stadig min opfattelse, at de fleste
virksomheder fortsat vil kunne tilbyde medarbejderne relevant
efter- og videreuddannelse. Jeg vil desuden gerne henvise til min
besvarelse af spørgsmål 12, hvor jeg peger på
andre og mere fleksible former for anvendelse af uddannelse med
SVU.
Spørgsmål 33:
Kan ministeren bekræfte, at de offentlige arbejdsgivere
generelt har en stram økonomi, der alt andet lige
begrænser mulighederne for at sende medarbejdere på
efter- og videreuddannelse?
Svar:
Ja, jeg kan bekræfte, at de offentlige arbejdsgivere har
en stram økonomi, da det er nødvendigt at
begrænse udgifterne på alle områder inden for det
offentlige. I forhold til udlandet er Danmark dog forskånet
for de værste konsekvenser af finanskrisen.
Om de stramme økonomiske forhold vil påvirke
mulighederne for at sende medarbejderne på efter- og
videreuddannelse, kan jeg ikke svare på, da jeg ikke kan
vide, hvordan de enkelte chefer inden for staten, kommunerne og
regionerne vil prioritere de midler, der er til rådighed. Men
det er min opfattelse, at der stadig vil være muligheder for,
at medarbejderne får tilbud om relevant efter- og
videreuddannelse, og i den forbindelse vil jeg gerne henvise til
min besvarelse af spørgsmål 12, hvor jeg peger
på andre og mere fleksible former for anvendelse af
uddannelse med SVU.
Spørgsmål 34:
Ministeren oplyser i svaret på spørgsmål
13, at »Ledige eller personer, der snart bliver ledige, og
som mener, at de har behov for ajourføring af deres
kompetencer, bør træffe aftale om eventuelle
uddannelsesforløb med
beskæftigelsesmyndighederne.«
Vil ministeren oplyse, hvilke aftaler personer som snart
bliver ledige, efter ministerens opfattelse kan indgå med
beskæftigelsesmyndighederne?
Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete muligheder den enkelte
ledige har for at aftale uddannelsesforløb med
beskæftigelsesmyndighederne?
Svar:
Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen fra
beskæftigelsesministeren, og på den baggrund skal jeg
klargøre, at formuleringen i slutningen af besvarelsen af
spørgsmål 13 sigter til den generelle indsats, som
jobcentrene yder ledige, herunder om uddannelse i
aktiveringstilbud.
Målet for beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene
er, at ledige kommer i arbejde, og ledige kan få tilbud om
uddannelse, når det er den korteste vej til at få et
arbejde. Dog gælder det, at målet for unge ledige, som
ikke har en uddannelse, er, at de får en uddannelse.
Spørgsmålet om, hvorvidt en ledig skal have et
tilbud om en uddannelse, vil således indgå i den
dialog, som den ledige har med jobcenteret, og et tilbud om
uddannelse vil bero på den konkrete situation.
Spørgsmål 35:
Ministerens kommentarer udbedes til henvendelsen af 24/11-10
fra Region Nordjylland m.fl. især fsva. bemærkningerne
vedr. L 41.
Svar:
Jeg har for nylig modtaget henvendelser fra Lauge Larsen,
borgmester i Morsø Kommune, og borgmester Lene Kjeldgaard
Jensen, borgmester i Thisted Kommune, som drejer sig om de samme
emner, som Region Nordjylland har fokus på i henvendelsen af
24. november 2010. Jeg vedlægger derfor en kopi af mit svar
til de to borgmestre (ikke optrykt her).
For så vidt angår Region Nordjyllands
bemærkninger til L 41 kan jeg indledningsvis oplyse, at
nedsættelsen af det mulige antal uger med SVU til uddannelse
på alment niveau fra 80 til 40 skete i forbindelse med L 223,
som blev vedtaget den 16. juni 2010. Med L 41 sker der en
ligestilling af det almene og det videregående niveau, idet
det mulige antal uger med SVU til uddannelse på det
videregående niveau nedsættes fra 52 til 40. Endvidere
nedsættes satsen fra 100 pct. til 80 pct. af højeste
dagpengesats for SVU til både det almene og det
videregående niveau.
Jeg ville naturligvis foretrække, at en
satsnedsættelse kunne undgås, men der skal spares
på alle områder inden for det offentlige for at sikre
genopretning af dansk økonomi, og uddannelsessektoren kan
desværre ikke friholdes.
Spørgsmål 36:
I forlængelse af svaret på spørgsmål
6 bedes undervisningsministeren oplyse, hvilke økonomiske
konsekvenser nedsættelsen af SVU-perioden til 40 uger
får for de studerende, der går i gang med en
meritlærer eller en meritpædagoguddannelse?
Svar:
Det er min opfattelse, at nedsættelsen af SVU-perioden
til 40 uger ikke vil få den helt store betydning for
meritstuderende. Efter de gældende regler om åben
uddannelse kan op til et år af uddannelsen
tilrettelægges på heltid, og til den del af enten
meritlærer- eller meritpædagoguddannelsen, der er
tilrettelagt på heltid, kan der gives SVU.
Et studieår har typisk ikke en varighed svarende til et
kalenderår, og hvis skolerne udnytter den store
fleksibilitet, der er mulighed for i tilrettelæggelsen af
uddannelser under åben uddannelse, bør det fortsat
være muligt at tage det første år af en af de
nævnte merituddannelser med SVU.
Det ligger mig også på sinde, at Region
Nordjylland er hårdt ramt af følgerne af den globale
økonomiske krise, og at der derfor er udbredt ledighed.
Uddannelse med SVU er imidlertid en ordning, der retter sig imod
beskæftigede. Ledige eller personer, der snart bliver ledige,
og som mener, at de har behov for ajourføring af deres
kompetencer, bør træffe aftale om eventuelle
uddannelsesforløb med beskæftigelsesmyndighederne. Jeg
henviser desuden til mine svar på spørgsmål 13
og spørgsmål 34.
Spørgsmål 37:
Ministeren bedes endvidere oplyse, hvad satsreduktionen til 80
pct. af dagpengemaksimum kontant vil komme til at betyde for en
typisk studerende på en meritpædagog- eller
meritlæreruddannelse, der starter på uddannelsen
sommeren 2011?
Svar:
Som jeg har oplyst i mit svar på spørgsmål
36, er det min opfattelse, at det også vil være muligt
at tage det første år af en af de nævnte
uddannelser med SVU under de ændrede betingelser.
Et 40 ugers uddannelsesforløb med SVU giver i 2010
mulighed for et samlet beløb svarende til 150.400 kr. Et
tilsvarende uddannelsesforløb, der påbegyndes i
sommeren 2011, giver mulighed for et samlet beløb svarende
til 122.560 kr. Forskellen på de to beløb er 27.840
kr.
Spørgsmål 38:
Forventer ministeren, at det hidtidige aktivitetsniveau
på meritpædagog- og meritlæreruddannelsen, hvor
der i dag er 2000 studerende, vil kunne opretholdes under de
ændrede SVU-rammer?
Svar:
Som det fremgår af mit svar på
spørgsmål 6, skønnes det, at ca. 400 personer
årligt vil få begrænset støtten som
følge af nedsættelsen af det maksimale antal
uddannelsesuger med SVU fra 52 til 40, lige som det skønnes,
at reduktionen af satsen fra 100 pct. til 80 pct. af højeste
dagpengesats vil indebære en aktivitetsnedgang svarende til
ca. 2.300 personer på det videregående niveau.
Da de meritstuderende, allerede som det er i dag, finder
udveje for at bære en hel del udgifter i forbindelse med
uddannelsen, er det min forventning, at det ikke er på dette
område, at vi vil se den største nedgang i
aktiviteten.