L 41 Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

(Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte på videregående niveau, afskaffelse af beregningsperioden på 5 år for gentagen ret til statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på videregående niveau, nedsættelse af støttesatsen på både alment og videregående niveau m.v.).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-10-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 12-11-2010
Betænkning afgivet 07-12-2010
2. behandlet/direkte til 3. behandling 10-12-2010
3. behandlet, vedtaget 16-12-2010
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Resumé:
Lovforslaget var et led af udmøntningen af regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 2010.

Loven forkorter perioden, hvor der er mulighed for at modtage statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til uddannelse på det videregående niveau, fra 52 til 40 uger. Desuden afskaffer loven beregningsperioden på 5 år for gentagne uddannelsesperioder med SVU.

Loven nedsætter støttesatsen for SVU på både det almene og det videregående niveau til 80 pct. af højeste dagpengesats.

Loven afskaffer også muligheden for at indgå aftaler om orlov til uddannelse med SVU efter en opsigelse.
Afstemning:
Vedtaget 54 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 46 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL, UFG) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget