L 41 Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

(Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte på videregående niveau, afskaffelse af beregningsperioden på 5 år for gentagen ret til statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på videregående niveau, nedsættelse af støttesatsen på både alment og videregående niveau m.v.).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)

Udvalg: Uddannelsesudvalget

Samling: 2010-11 (1. samling)

Status: Stadfæstet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte på videregående niveau, afskaffelse af beregningsperioden på 5 år for gentagen ret til statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på videregående niveau, nedsættelse af støttesatsen på både alment og videregående niveau m.v.).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 27.10.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Troels Christensen som ordfører for Venstre.

Med det her lovforslag er det sådan, at det skal være med til at udmønte de beslutninger, som blev truffet i forbindelse med genopretningsplanen, som alle herinde jo kender. Det drejer sig om landets økonomi. Det var i maj måned, vi besluttede det, og der skal jo så udmøntes en række lovforslag. Det er sådan, at for regeringen er det et must, at vi skal have skabt en bedre og en mere sund balance mellem de offentlige indtægter og de offentlige udgifter. Sådan er det på den ene side, og på den anden side har vi også det mål – og vi forfølger det mål – at vi skal prøve at skabe et økonomisk råderum, der netop kan omprioriteres og nytænkes, sådan at der er mulighed for at skabe ny vækst i samfundet, for det er jo væksten, der er helt afgørende for, hvor meget vi kan bruge på velfærd.

Da loven om SVU blev vedtaget i maj måned, var det i forventning om, at støtten hovedsagelig ville blive anvendt til deltidsundervisning kombineret med beskæftigelse eller til kortere perioder på fuldt niveau, og også at det var på alment niveau, det skulle foregå. Men vi har jo set, at tendensen har været en lidt anden. Det har været sådan, at ordningen i vidt omfang har været benyttet af dem, der går på en videregående uddannelse; der er dobbelt så mange – jeg tror, det var 10.000 – i forhold til dem, der går på alment niveau, som har brugt den her ordning. Det er jo for så vidt også fint nok, men når vi står i den situation, vi står i, og vi bruger for mange penge, så mener vi altså i regeringen, at vi er nødt til at få skåret tingene lidt til, sådan at vi mere går efter det formål, vi havde tidligere. Så vi strammer altså op på det antal uger, man kan få SVU til videregående uddannelse, så det bliver det samme antal uger, som gælder på det almene niveau; vi går altså fra 52 til 40 uger.

Samtidig vil vi også stramme lidt op, når det drejer sig om det med at starte på en helt ny periode. Når der er gået 5 år, har man igen et år, hvor man kan få fuld understøttelse, mens man læser på en kompetencegivende uddannelse, og den mulighed fjerner vi altså også. Det er selvfølgelig ikke noget, vi er glade for, men vi gør det altså, fordi vi skal have bedre balance i vores økonomi.

Så gør vi også det, at vi sænker selve det, man får, sådan at det fremover ikke bliver 100 pct., men 80 pct. af den fulde understøttelse, man kan få i SVU i den periode, man uddanner sig på kompetencegivende niveau.

Til sidst er der også nogle andre forhold, vi har været inde og kigge på, og det er de generelle krav. Når man er tilmeldt en uddannelse og får SVU, skal det ikke være sådan, som det er nu, hvor man har mulighed for at bruge det i en afskedigelsessituation, sådan at folk kan afskediges og så sendes på uddannelse. Nu skal man altså være ansat, og det er kun i den periode, man er ansat, for det er jo egentlig det, der er formålet. Det er jo primært for dem, som er i beskæftigelse, og som har brug for lige at få et brush-up på et fag eller to, det er jo det, der er tiltænkt med den her ordning. Så derfor bliver der altså også strammet lidt op på det her område.

Vi er helt klar over i regeringen, at det ikke er et lovforslag, man jubler over i miljøerne – det skulle være mærkeligt. Det er klart, at det er en begrænsning, og det kan vi også se af høringssvarene, vi har fået, men omvendt kan vi altså heller ikke forsvare at fortsætte som hidtil, for det er jo et område, der er brugt rigtig mange penge på, og det er vokset enormt, og vi er jo i den situation, at vi bruger for mange penge og skal have balance i økonomien, for de konsekvenser, der ellers ville komme ud af det, ville blive helt uoverskuelige. Derfor dette her lovforslag som led i genopretningsplanen. Venstre støtter forslaget.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det fru Christine Antorini. (Christine Antorinis mikrofon virker ikke). Man skal give tid – den nynner glad, ryster de små vinger.

Tak, så kom der noget lyd. Venstres ordfører ved, at der i går var en meget lang principiel debat om regeringens og Dansk Folkepartis pakke af nedskæringer, der rammer hele voksen- og efteruddannelsesområdet. En af de drøftelser, vi havde i går, handlede om, at det, der var et særligt fokus på, var at skære ned på mulighederne for voksen- og efteruddannelse for de kortest uddannede voksne her i Danmark. Et af de argumenter, der lød i den debat, herunder også fra den anden af Venstres ordførere, der var til stede under forespørgselsdebatten i går, var, at det var noget værre pjat, når vi fra oppositionens side kritiserede, at der blev skåret ned på voksen- og efteruddannelsesområdet, herunder for de kortuddannede, for det var jo værre for dem, der skulle tage noget videregående voksen- og efteruddannelse.

Jeg vil bare høre, hvad Venstres ordfører synes i dag, hvor vi skal diskutere et af nedskæringsforslagene, som lige præcis går ud på, at hvis man ønsker at gå i gang med en videregående voksen- og efteruddannelse, skal man også lige have et gok i nøden i form af mindre ydelser, kortere perioder osv. Er det helt fint, at det bare rammer dem, som ønsker at tage en videregående voksen- og efteruddannelse, endnu hårdere?

Ordføreren.

Nej, det er jo rigtig godt, at folk også vil videreuddanne sig. Det, som jeg ligesom også prøvede at gøre opmærksom på i min tale her, var jo, at grundlaget og udgangspunktet for den her lov fra maj 2010, netop var, at var man kortuddannet, og havde man brug for et ekstra lille løft i en kort periode, jamen så ville vi altså have mulighed for at hjælpe folk i gang med fuld understøttelse i den periode og tilbage på arbejdspladsen igen. Det er jo det, der har været tanken. Men som jeg nævnte, har vi set, at det her har eskaleret virkelig meget på de videregående uddannelser.

Så kan man jo spørge: Er det o.k. i dagens Danmark, når riget fattes penge, at man kan få fuld understøttelse på en kompetencegivende uddannelse og man sidder side om side med en, der kun får en tredjedel eller en fjerdedel i SU. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om det er o.k. på den lange bane, når vi er i den situation, vi er i. Jeg tror, at noget af det, som er med i overvejelserne, når vi skal finde ud af det, der ikke er særlig nemt, nemlig at lave begrænsninger af de her ting, vil være: Hvor gør det mindst ondt, og hvordan er det mest fornuftigt at tune vores system for videregående uddannelse?

Fru Christine Antorini.

Sagen er jo den, at medarbejdere, der er parat til at uddanne sig for at komme ind i et nyt job – hvilket vi ærlig talt troede at regeringen var optaget af, men det er regeringen så ikke – selv vælger at gå fra deres fulde løn til dagpengeniveau. Det gælder jo så ikke længere, for nu er det kun 80 pct. af dagpengeniveauet. Det er altså folk i arbejde, der er parat til at omskole sig til de områder, hvor der er job.

Vi har i Folketingets Uddannelsesudvalg haft besøg af en række folk, der er kommet med eksempler på, hvordan man har kunnet bruge den fleksible voksen- og efteruddannelse sådan, at hvis man blev fyret fra Lindø, kunne man i opsigelsesperioden omskole sig, få det, man manglede i hf-fagpakken, og så gå i gang på videregående voksenuddannelse for at blive pædagog, socialrådgiver eller fængselsfunktionær bare for at nævne tre helt konkrete eksempler på job, folk har fået i stedet for at blive fyret. Hvorfor vil Venstre skære ned på de muligheder?

Ordføreren.

Jamen vi er da helt enige om, at vi gerne havde været nedskæringerne foruden, hvis vi havde været i en situation, hvor vi havde haft balance i økonomien. Det er vi altså ikke, og vi tager altså den balance meget alvorligt. For vi har været meget nervøse for, at jobbene ellers slet ikke ville være der. Altså, vi skal sikre os, at vi i det her land har styr på finanserne, at vi har penge til at investere i vækst. Så det er jo en balancegang, vi går hver eneste dag. Vi må sige, når vi står i den situation, at hver eneste dansker hver dag bruger 50 kr. for meget, så kan vi altså ikke bare blive ved at køre ud ad den tangent. Jeg ved, at hvis vi følger den socialdemokratiske ordførers partis politik, vil det betyde, at i stedet for at vi hver eneste dag bruger 50 kr. for meget i forhold til det, vi tjener, så skal vi lægge 17 kr. mere oveni. Det mener vi i Venstre ikke er fornuftigt. Det er derfor.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Jeg har to korte spørgsmål til ordføreren. Tror Venstres ordfører, at vi i fremtiden får brug for, at vores arbejdsstyrke har et højere eller et lavere uddannelsesniveau? Det var spørgsmål nr. 1. Altså, om Venstres ordfører tror, at vi i fremtiden får brug for, at arbejdsstyrken har et højere eller lavere uddannelsesniveau.

Spørgsmål nr. 2 er: Tror ordføreren, at det her forslag, som vi i dag behandler, vil betyde, at flere eller færre voksne efteruddanner sig, videreuddanner sig?

Det var to spørgsmål.

Ordføreren.

Jamen jeg er da helt overbevist om, at uddannelse er vejen frem, og det er jo også derfor, at vi i Venstre har prioriteret videreuddannelse så højt, som vi har gjort. Man kan da være glad for, at vi ikke ligger på det niveau, som den tidligere regering lå på i 2001. Vi investerer jo mange, mange flere milliarder i videreuddannelse, end vi gjorde dengang, og det er også, fordi vi prioriterer det. Så det er jeg da rigtig glad for.

At vi så har en opbremsning, og at vi omprioriterer nogle af tingene, som vi gør her i genoprettelsesplanen, skyldes jo, at det er det, der er sund fornuft set fra regeringens side. Vi prioriterer altså her f.eks. praktikpladser, hvor vi bruger milliarder af kroner, og vi bruger flere penge på folkeskolen. Vi møblerer altså om og giver de unge bedre muligheder. Så koster det måske lidt nogle andre steder, men sådan er det jo bare i en tid, hvor vi ikke bare kan fortsætte med at bruge flere penge og bruge flere penge.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det er lidt mærkeligt at stå her og høre Venstres ordfører sige, at de unge får bedre muligheder, når vi samtidig ved, at man skærer på ungdomsuddannelserne. Vi skal senere i dag behandle et forslag, der gør det væsentlig dyrere at komme til og fra sin ungdomsuddannelsesinstitution. Man skærer altså også over for de unge. Så siger Venstre: Jamen vi omprioriterer. Nej, man skærer ned! Det må man da i det mindste kunne sige åbent og ærligt. Det er da pinligt andet. Man skærer ned!

Så må man sige, at det, vi oplever, er en ren tilståelsessag, for på den ene side siger Venstres ordfører, at vi kommer til at få brug for et højere uddannelsesniveau i fremtiden, men på den anden side lægger man et forslag frem, hvor man eksplicit skriver, at konsekvensen vil være, at færre voksne uddanner sig.

Kan ordføreren ikke se, at det simpelt hen ikke hænger sammen?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at det er en ren tilståelsessag fra min side i forbindelse med det, jeg sagde før, nemlig at vi bruger langt, langt flere penge på videreuddannelse, end vi gjorde, da den tidligere regering havde magten, og det er jeg både glad for, og det er jeg stolt af, og jeg er faktisk også stolt over, at vi tør tage fat, at vi viser ansvar for den danske økonomi og får tunet vores uddannelsessystem sådan, at det bliver mere målrettet, for det er det, det handler om. Det er også derfor, vi har sikret, at f.eks. de kortuddannede på VUC skal give et mindre beløb oven i basispriserne på de basisfag, der er. Det er jo, fordi vi vil målrette tingene noget bedre, og det er det, vi gør, og jeg synes også, det er det rigtigste at gøre, når vi er i den situation, som vi er i.

Så er der kort bemærkning fra fru Anna Kirsten Olesen.

Tak for det. Jamen vækstforum har lavet en diagnosticering af, at vi har de udfordringer for at få vækst her i vores land, og noget, der er vigtigt for os her i landet, er, at der er uddannede borgere, sådan at der f.eks. er masser af firmaer udefra, der har lyst til at nedsætte sig her i landet og lave arbejdspladser her i landet. Er det ikke noget af det, vi har brug for? Derfor vil jeg spørge, om det her forslag, som kommer nu, ikke er en kortsigtet besparelse, som får store konsekvenser på lang sigt, altså at vi ikke kan holde vores uddannelsesniveau her i Danmark.

Ordføreren.

Nej, jeg er bange for, at havde vi sejlet med på den galej, som vi hører om her, ville der jo ske det, at det ville være nødvendigt at gå ud og sige til folk: Nu skal I altså aflevere endnu flere penge i skat end det, I gør i forvejen. Og hvad vil der så ske? Jamen så vil der jo ske det, at omkostningerne ville stige rundt omkring i virksomhederne, konkurrenceevnen ville falde, endnu flere ville flytte ud af landet, renten ville stige, og vi kunne blive ved. Det ønsker vi altså ikke. Derfor ønsker vi at have balance i vores økonomi. Det er jo vigtigt at tænke på, at i dag er andelen af bruttonationalproduktet, når vi ser på den offentlige sektor, helt oppe i nærheden af 30 pct. Det er jo den, der er for stor. Det er jo den, der er vokset. Det vil sige, at vi altså har et større forbrug i Danmark, end hvad godt er, og der er vi nødt til via mange bække små rundt i hele systemet at finde ud af, hvordan vi kan gøre tingene lidt bedre. Det koster alle steder, sådan er det bare, og derfor er det ansvarligheden, der er afgørende for Venstre.

Fru Anna Kirsten Olesen.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Kan ordføreren ikke se det med, at når vi har så mange ledige, som vi har i vores land for øjeblikket, ville det da være rigtig godt at få dem uddannet og opkvalificeret, mens de gik og var ledige, så de kunne gå ind og tage de job. Er ordføreren ikke enig med mig i, at det her forslag ikke giver dem stor anledning til det? De, der nu går og er arbejdsledige, som før havde mulighed for at blive uddannet i deres opsigelsesperiode og dermed bedre kvalificeret, taber da på det her forslag. Er vi ikke enige om det?

Ordføreren.

Vi er helt enige om, at det bliver sværere som arbejdsgiver at fastholde medarbejderen med den nye ordning og sige: Ved du hvad, mens du er her på vores virksomhed, kan vi give dig SVU'en, men lige så snart vi har fundet ud af, at der ikke mere er plads til dig på vores arbejdsplads, er det slut.

Vi har sagt, at det her system primært er tunet til dem, der er i beskæftigelse, og ikke til dem, der er uden for beskæftigelse. Der har vi andre ordninger.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Da de første fyringer blev annonceret på Lindøværftet på Fyn, kunne de næsten ikke komme til derude for besøg af ministre og politikere, der kom ud og slog ud med armene og lovede, at her skulle man nok tage fat. Hvad er hr. Troels Christensens holdning til den rene vilkårlighed, som det her er endt i? Det er den rene vilkårlighed, som betyder, at der er en forskel på 278.000 kr. mellem den medarbejder, der først blev fyret, og de medarbejdere, der har holdt fast i at gøre arbejdet færdigt på værftet og derfor først deltager i uddannelse nu, hvor værftet er ved at lukke. Der er en forskel på 278.000 kr. Hvad mener ordføreren om den vilkårlighed?

Ordføreren.

Jeg vil jo ikke sige, at det er en vilkårlighed. Jeg vil hellere sige, at det, der er utrolig vigtigt for os, er, at der er nogle arbejdspladser og et sted at gå hen. Det er jo et rigeligt antal arbejdspladser, der forsvinder fra Danmark, fordi omkostningsniveauet er for højt. Det er bl.a. derfor, at vi holder igen, så vi ikke belaster virksomhederne yderligere, sådan som det ville ske, hvis I kom til magten. Der ville være flere erhvervsskatter, hele omkostningsniveauet ville stige, så endnu flere arbejdspladser ville forsvinde fra Danmark, og det ville være endnu mere urentabelt at have virksomhed i Danmark. Det er faktisk det, vi er meget optaget af, for det er det, der er helt afgørende.

Man skal lige huske tiltaleformen. Vi bruger ikke dusformen. Hr. Karsten Hønge.

De fyrede Lindøarbejdere kan nu høre på Venstres ordfører, at han vil give dem en lang næse og et truthorn at trutte i. Der er intet forsøg overhovedet på at holde fast i de løfter, som blev givet til medarbejderne, tværtimod. Over for de første, der blev fyret, hvor man ligesom følte, at man var forpligtet til at gøre noget, blev der en lettere adgang til at komme videre i job og uddannelse, men nu får de sidste 278.000 kr. mindre til at kunne uddanne sig for. Det er så det, de fyrede Lindarbejdere fik ud af løfterne fra VKO. Det, de har brug for, er, at de kan komme videre i livet, og det, de fik, var nedskæringer. Det er altså ordførerens tilbud til de sidst fyrede arbejdere – en rød næse og et truthorn.

Ordføreren.

Det er ikke noget med røde næser og truthorn. Det drejer sig simpelt hen om, at vi vil sikre, at vi har et land med en ansvarlig økonomi, for det, der er bedst for alle os borgere i Danmark, er, at vi ikke kommer ud i en situation, der er meget værre end den, vi er i dag, hvor arbejdspladserne flyver ud af landet. Derfor er vi nødt til at have en sund balance, så renten ikke stiger osv. Jeg har været inde på det. Det er det, vi fastholder. Derfor disse justeringer og derfor denne genopretningspakke.

Tak til hr. Troels Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi har jo – må jeg sige – desværre diskuteret det her ad mange omgange, både lige før sommerferien, hvor regeringen havde sine første nedskæringsforslag klar på voksen- og efteruddannelsesområdet, og her i efterårssæsonen, senest med en meget stor principiel forespørgselsdebat i går omkring regeringens samlede nedskæringer på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det er også nødvendigt, fordi det her rammer kernen i den måde, hvorpå vi har skabt et meget fleksibelt arbejdsmarked, hvor det på den ene side er let at hyre og fyre folk, noget, der måske ikke lyder særlig socialdemokratisk, men det er jo på den anden side kompenseret af en øget sikkerhed, fordi der er nogle rigtig gode muligheder for, at man kan blive omskolet til andre job, og det har været en ordning, som alle på arbejdsmarkedet har værdsat højt. Det giver nemlig den fleksibilitet for både arbejdsgivere og lønmodtagere, at man har mulighed for at komme videre på trods af økonomisk krise.

Derfor er det jo endnu mere absurd, at det i en situation, hvor der er en økonomisk krise, er lige præcis her, hvor regeringen og Dansk Folkeparti vælger konsekvent at skære ned, nemlig på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det forslag, som vi behandler i dag, er endnu en del af det, og det er, at man åbenbart synes, at det er helt forkert, hvis voksne har lyst til at videreuddanne sig. Og der er i høj grad brug for, at voksne videreuddanner sig, hvis de ikke fik det gjort, mens de var unge. Det er en mulighed for, at man kan videreuddanne sig, både inden for det private og det offentlige jobmarked, hvor man kan få det, der hedder SVU, voksen-SU, og hvor man tidligere – indtil det her forslag kom – har kunnet læse videre på det, der svarer til dagpengeniveau.

Jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at det opfattede man som meget generøst. Men vi skal huske på, at det er voksne mennesker, der beslutter at gå ned fra deres faste, fulde løn til, hvad der svarer til dagpengeniveau, og det skal nu forringes yderligere til, at man kun får 80 pct. af dagpengeniveauet. Men ikke nok med det, den periode, hvor man kan læse på voksenuddannelsesstøtte, begrænses også. Man halverer den periode over et livsforløb. Hvor man tidligere kunne læse videre i løbet af 80 uger, altså over et helt livsforløb på arbejdsmarkedet, bliver det reduceret til kun at være 40 uger. Det giver en række begrænsninger for, at man kan omskole sig ved at tage en videregående uddannelse inden for et andet jobområde, hvor der rent faktisk er nogle muligheder for, at man kan blive ansat.

Vi har ganske svært ved at forstå logikken i det her nedskæringsforslag. Vi har nu heller ikke hørt særlig mange gode argumenter fra regeringen, og det kan jeg godt forstå. For hvis man læser det høringsnotat, som Undervisningsministeriet har sendt med, kan man jo se, at der er rigtig mange interesseorganisationer, ikke kun fra lønmodtagerside, men i høj grad også fra arbejdsgiverside, der forholder sig til, at det her i hvert fald er den forkerte vej at gå, når der er økonomisk krise. Derfor vil jeg gerne læse nogle af de høringssvar op, og det her er taget direkte fra det høringsnotat, som ministeriet selv har sendt ud, altså en sammenfatning af, hvad de siger.

Hvis man tager FTF's svar, kan man se, at FTF mener, at forslaget vil medføre en voldsom opbremsning i voksnes kompetencegivende uddannelsesaktivitet. FTF anser det desuden for en alvorlig forringelse af voksnes muligheder for at videreuddanne sig gennem livet, at genoptjeningsretten på videregående niveau ophører, og at det ikke længere er muligt at aftale orlov efter afskedigelse. Dansk Industri finder – for lige at have arbejdsgiversiden med – at en nedsættelse af støttesatsen vil begrænse aktiviteten i uddannelsessystemet, og at det kan føre til, at opkvalificeringen af kortuddannede vil lide skade.

Nogle gange skulle man jo tro, at regeringen mener, at det, når man snakker videregående uddannelser, er alle, der vil opgradere sig til at tage en universitetsuddannelse. Men det er jo slet ikke det, det handler om. Det handler om hele viften af professionsrettede korte og mellemlange videregående uddannelser, som vi har et fælles politisk ønske om at langt flere kastede sig over, fordi vi har brug for det.

Til slut vil jeg bare nævne vismandsrapporten, som kom for et par uger siden. Her siger de økonomiske vismænd klart og entydigt, at der er ét meget stort problem, vi har i Danmark, og det er, at produktiviteten falder. Hvad skyldes det, at produktiviteten falder? Det er jo ikke, fordi vi ikke arbejder meget. Nej, og for hver eneste medarbejder, der får noget mere uddannelse, giver det øget produktivitet ude i virksomhederne, men det, der er det store problem, er, at der er for mange, der ikke har tilstrækkelige uddannelseskompetencer, især inden for det private erhvervsliv. Og det er det private erhvervsliv, som har kunnet bruge de her muligheder til at opgradere deres medarbejdere.

Vi forstår ganske enkelt ikke logikken bag dette forslag og hele den vifte af øvrige nedskæringsforslag, der er på voksen- og efteruddannelsesområdet, hvorfor vi selvfølgelig heller ikke kan støtte det.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov.

Tak. Det er jo sådan, hver gang vi har et politisk emne i salen eller andre steder, at Socialdemokraterne argumenterer passioneret for, hvorfor lige netop dette område skal have flere penge, og det giver nogle udfordringer finansielt. Vi har jo en finanskrise, hvor hver dansker bliver forgældet i år med ca. 16.000 kr., og hvis vi fortsætter den kurs, betyder det, at vi i fremtiden kommer til at bruge alle vores penge på at betale tilbage på vores statsgæld og betale renter af den.

Socialdemokraterne afviser jo generelt besparelser overalt. Kommunerne vil man ikke være med til at bede om at blive mere effektive; de beslaglægger en meget stor del af det offentlige budget. Overførselsindkomsterne er også fredet, og derved kan vi heller ikke finde nogen penge der. Tilbage er der statens budget, og inden for det er der jo også nogle områder, som vi ikke vil røre ved; eksempelvis ønsker vi ikke at spare på vores soldater i Afghanistan.

Hvor vil Socialdemokraterne gå ind og finde de besparelser, som er nødvendige, når vi er i en situation, hvor vi bruger flere penge, end vi har?

Ordføreren.

Jeg vil henvise den konservative ordfører til at læse S og SF's samlede plan »En Fair Løsning« samt S og SF's fælles finanslovudspil, som vi har fremlagt. Det kender den konservative ordfører godt, og derfor vil jeg så svare på det, der har med det konkrete lovforslag, som vi behandler her, at gøre. Det er nemlig sådan, at S og SF i finanslovforslaget afvikler de nedskæringer, som regeringen foretager på uddannelsesområdet.

Så noterede jeg mig, at den konservative ordfører – jeg opfatter det som en ros – sagde, at vi holdt passionerede indlæg om de nedskæringer, som regeringen laver på voksen- og efteruddannelsesområdet. Ja, det er passionerede indlæg, for vi mener, at det er fuldstændig forkert, og lad os bare holde os til et økonomisk perspektiv: Det er, fordi investering i uddannelse giver et afkast.

Det er bl.a. det, som de økonomiske vismænd også fremhæver i deres rapport. Hvis man skal sige det sådan bare som en tommelfingerregel, så betyder det, at for hver krone, vi investerer i uddannelse, giver det 10 kroners afkast til samfundsøkonomien. Det synes jeg at den konservative ordfører lige skulle tygge lidt på.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jo, jo. Vi er jo enige om, at vi gerne vil investere i uddannelse, og derfor fastholder vi også sådan et niveau, at Danmark ifølge OECD, som er autoriteten på området, ligger nr. 5 i verden over de lande, som bruger flest penge på uddannelse. Men problemet er jo ikke, at Socialdemokraterne går ind og forsvarer et enkelt område, for det kan man godt forstå, hvis man prioriterer noget højt. Problemet er, at Socialdemokraterne ikke prioriterer, fordi Socialdemokraterne ønsker at bruge flere penge på samtlige områder.

Jeg har læst Socialdemokraternes »En Fair Løsning«s forslag, og jeg har set, at den politik, man lægger frem, er, at man i en tid, hvor vi har et rekordstort forbrug og et rekordstort statsunderskud, ønsker at bruge flere penge. Man vil forøge statsunderskuddet. En del af det, men ikke det hele, vil man finansiere ved at brandskatte vores erhvervsliv og vores borgere, så der bliver dårligere vilkår, for at vi kan være et rigt land, og derudover vil man fastholde et ekstremt højt offentligt udgiftsniveau.

Jeg savner nogle prioriteringer. Det er fint at gå ind og argumentere for, at man på det ene område ønsker flere penge, men når man gør det på samtlige områder, bliver det en smule useriøst.

Ordføreren.

Det er jo ikke overraskende, at Det Konservative Folkeparti og Socialdemokraterne ikke er enige om den økonomiske politik, der skal føres, og jeg vil så bare henvise den konservative ordfører til også at kigge på de 10 år, hvor der var en SR-regering op igennem 1990'erne, og hvor der blev ført en endda ekstremt ansvarlig økonomisk politik. På samme måde afspejler vores finanslovforslag og »En Fair Løsning« det samme.

Men prioriteringerne er anderledes, og det er rigtigt, at vi her i krisen ved, at det er nødvendigt også at hæve nogle udvalgte skatter, at tage fra nogle erhvervsstøtteordninger, at tage fra nogle lukrative bankordninger, bl.a. for at finansiere en investering i uddannelse, som vi mener er afgørende for, at Danmark kan komme ud af krisen, hvilket vi i øvrigt også får bekræftet af samtlige interessenter, også fra erhvervslivet, er nødvendigt.

Jeg vil så bare lige sige til den konservative ordfører, der henviste til OECD om uddannelsesniveauet, at vi sakker bagud hele vejen rundt. Vi er kommet ned på en 6. plads på OECD-ranglisten i forhold til folkeskolen på de mindste klasser; en 10. plads, når vi snakker om investeringer i folkeskolen til udskoling, dvs. de ældste klasser; og vi er gledet ned på en 17. plads i forhold til investeringer i ungdomsuddannelser. Og statsministeren fremhævede selv over for sit eget Vækstforum, at en af de ti største udfordringer var, at Danmark gled bagud i uddannelseskapløbet.

Tak til fru Christine Antorini. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget er en del af regeringen og Dansk Folkepartis genopretningspakke, som der blev indgået aftale om i foråret for at betale den regning, som den økonomiske krise har efterladt i Danmark. Herudover skulle der findes 10 mia. kr., som skulle omprioriteres til andre formål, deriblandt uddannelse.

Regeringen foreslog, at de 10 mia. kr. skulle findes ved bl.a. at fastfryse overførselsindkomsterne, så bl.a. pensionisterne og de studerende ikke ville opleve en stigning i indkomsten de næste 2 år. Dansk Folkeparti syntes ikke, der var nok social balance i forslaget, hvorfor vi gik til forhandlingerne med henblik på at få netop det forhold ændret, og Dansk Folkeparti sikrede ved genopretningsaftalen, at overførselsindkomsterne for de økonomisk dårligst stillede ikke blev fastfrosset.

Pengene til denne sikring skulle imidlertid findes andre steder, og pengene hentes bl.a. ved at forkorte SVU-perioden, dvs. den periode, man højst kan modtage statens voksenuddannelsesstøtte i. Den nedsættes fra 52 uger til 40 uger på videregående niveau. Muligheden for at genoptjene SVU inden for en 5-årig periode bliver afskaffet. Som det sidste bliver støttesatsen for SVU nedsat, og det gælder til uddannelse på både det almene og det videregående niveau.

Selv om det hverken var en nem eller en særlig sjov opgave, gik vi fra Dansk Folkepartis side ind i forhandlingerne om genopretning af dansk økonomi, fordi vi er et ansvarligt parti, der ønsker, at der føres en ansvarlig økonomisk politik i Danmark. I en tid som denne må vi alle sammen holde for. Det er ikke populært, det ved jeg udmærket godt. Uanset hvilken regering der sad med flertallet, ville man ikke kunne komme uden om, at pengene skulle findes og regningen skulle betales. Den økonomiske krise har ikke kun været i Danmark, men også i resten af verden, og det er ansvarligt at sikre, at den regning, som krisen har efterladt, bliver betalt.

Jeg synes, det er interessant at høre fru Christine Antorini fra Socialdemokraterne tale om det her lovforslag nede fra salen. Jeg er for så vidt enig i, at det selvfølgelig ville være rigtig dejligt, hvis det var sådan, at vi havde råd til det hele i Danmark, hvis Danmark var én stor gavebod, men sådan hænger det desværre ikke sammen. Danmark og de danske skatteyderes penge, som altså kommer ned i statskassen, er ikke én stor gavebod. Jeg ville ønske, det var sådan, men det er det ikke, og derfor må vi også som ansvarlige politikere prioritere de skattekroner, som borgerne så hårdt har tjent, og som går til skattekassen.

Det er bl.a. blevet sagt her fra talerstolen af fru Christine Antorini, at det er helt forkert, hvis voksne vil uddanne sig, altså som om det er regeringens og Dansk Folkepartis måde at argumentere på, at vi altså helt vil afskære folk fra at voksen- eller efteruddanne sig. Sådan hænger det altså ikke sammen. Selv om vi f.eks. begrænser antallet af uger, man kan læse en voksen- eller efteruddannelse på SVU m.v., jamen så har Danmark altså stadig væk et godt og fleksibelt system; det kommer vi ikke uden om. Det er ikke sådan, at vi fuldstændig nedslagter hele voksen- og efteruddannelsesområdet, men det er ofte de der toner, man hører fra venstrefløjen her i salen, og det synes jeg er smadderærgerligt, for det er en fuldstændig forkert argumentation, der bruges.

Man hører også fra fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet, at regeringen og Dansk Folkeparti bruger nogle helt forkerte argumenter, eller at vi ikke havde nogen gode argumenter – jeg tror, det var sådan, det blev sagt. Der må jeg sige: Jamen det er klart, at fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet ikke mener, at Dansk Folkeparti og regeringen har gode argumenter, for fru Christine Antorini er jo fuldstændig uenig i, at man overhovedet skal finde penge til den regning, som den økonomiske krise altså har efterladt. Sådan kan man diskutere så meget.

Socialdemokraterne vil åbenbart ikke være med til at sikre, at vores økonomi balancerer. Det er selvfølgelig ærgerligt. Men Dansk Folkeparti – og det gælder også for regeringens vedkommende, kan man sige, men først og fremmest Dansk Folkeparti, for det er det, jeg repræsenterer, når jeg står her – er et økonomisk ansvarligt parti, og derfor fører vi også en økonomisk ansvarlig politik og indgår økonomisk ansvarlige aftaler.

Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Karsten Hønge.

Jeg har lagt mærke til, at når man sådan holder tamtammøder i Dansk Folkeparti, kan man godt lide at udtale sig vældigt om de kortuddannede og udtrykke omsorg for dem. Jeg er nu nået frem til den konklusion, at det gør man, fordi den, man elsker, tugter man.

Mener man, at det her er omsorg for de kortuddannede, altså målrettet at gå efter dem, som har det sværest på arbejdsmarkedet, ved at ramme dem ved at forringe deres dagpengeregler og derefter også forringe deres muligheder for at komme videre på arbejdsmarkedet? Hvordan kan de her ting hænge sammen - andet end med et eneste ord, nemlig forræderi over for de kortuddannede fra Dansk Folkepartis side?

Ordføreren.

Hr. Karsten Hønge siger, at vi holder tamtammøder. Jeg ved ærlig talt ikke, hvad tamtammøder er, men måske hr. Karsten Hønge kan fortælle det.

I forhold til omsorgen for kortuddannede har vi en stor omsorg for kortuddannede. Rent faktisk består vores folketingsgruppe, deriblandt mig selv, for en stor dels vedkommende faktisk af kortuddannede. Og vi begår ikke forræderi mod os selv. Som kortuddannet mener jeg ikke ligefrem, at Dansk Folkeparti begår forræderi mod mig. Det må jeg nok sige. Vi støtter de kortuddannede, og vi mener stadig væk, at de har nogle gode muligheder for lige netop at tage voksenuddannelse og efteruddannelse.

Det, som vi først og fremmest bekymrer os for, er, at den danske økonomi er sund. Den økonomiske krise har jo efterladt en regning på 24 mia. kr. Det kan vi ikke komme uden om. Den regning skal betales. Hvor er det, S og SF vil trylle pengene frem fra? Jeg ved godt, at man har fremlagt en økonomisk plan, men den hænger jo ikke sammen. Den er underfinansieret, og det er ikke økonomisk ansvarligt.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg hører fru Marlene Harpsøes svar her som en ren tilståelse af, at man blev nødt til at begå forræderi. Det er muligt, at man ikke brød sig om det. Det er muligt, man syntes, det var lidt træls, at man skulle til det, men tvunget af omstændighederne var man altså nødt til at begå forræderi mod de mennesker, som har det sværest på arbejdsmarkedet.

Er ordføreren ikke opmærksom på, at det her målrettet netop rammer de kortuddannede og målrettet rammer dem, der især er i Udkantsdanmark? Det er netop 3F’erne på Langeland, på Ærø, på Lolland og i Nordjylland, der bliver ramt af det her.

Så er det rigtigt nok, som fru Marlene Harpsøe siger, at det jo ikke er en gavebod, vi har – eller er det? Dansk Folkeparti mener samtidig, at det er de mest velhavende her i landet, der skal have skattelettelser, mens de kortuddannede i stedet for at blive hjulpet videre i arbejdslivet skal få lov til at få en lang næse.

Ordføreren.

Jeg tilstår ikke noget som helst, for der er ikke noget forræderi at tilstå. Så ærlig er jeg. Men jeg anerkender også, at det her er et forslag, hvor vi finder nogle penge, hvor vi altså sparer. Vi finder nogle penge, som altså skal gå til at betale regningen for den økonomiske krise. Det er så meget, jeg vil tilstå. Vi må indrømme, at vi - og det er lige meget, hvilken stol vi sidder på her i Folketinget - ikke kan komme uden om, at regningen skal betales.

I Dansk Folkeparti mener vi, at alle skal holde for, altså at man ikke bare kan plukke en bestemt målgruppe ud og sige: Det er dem, der skal betale hele regningen på de 24 mia. kr.

Selvfølgelig er der, når man laver en aftale, nogle ting, man synes er mindre sjove end andre. Vi synes f.eks. i Dansk Folkeparti godt om, at man finder nogle penge på sådan noget som tolkebistand. Vi synes ikke, at det er det sjoveste at finde penge ved at skære ned i SVU’en. Men sådan er det. Vi er nødt til at føre en økonomisk ansvarlig politik.

Så er det fru Christine Antorini, kort bemærkning.

Alle skal holde for, sagde Dansk Folkepartis ordfører. Det var den samme sætning, der gik igen, også i går, da vi havde den store debat om regeringens og Dansk Folkepartis nedskæringer på voksen- og efteruddannelsesområdet. Ja, hvis det bare var så vel, men det er jo ikke rigtigt at udlægge det, som om alle skal holde for. Der er nemlig en klar social profil i det, som Dansk Folkeparti igen og igen lægger stemmer til, og det er i det her tilfælde, at de, der har kortest uddannelse, rammes ekstra hårdt. Voksne, der har lyst til at efteruddanne sig til, sådan at de har en større chance for at få et andet job her under krisen, rammes også. Til gengæld har Dansk Folkeparti ingen problemer med at have stemt for en række skattelettelser igennem alle de år, hvor Dansk Folkeparti har lagt de afgørende stemmer til regeringens politik.

Så ja, alle skal holde for, men hvorfor vil Dansk Folkeparti så ikke gøre noget særligt for dem, der har mest brug for hjælp? Jeg vil gerne bede ordføreren være konkret i forhold til det, det handler om, nemlig nedskæringer på voksen- og efteruddannelsesområdet. Det her rammer socialt skævt, nemlig dem, der har den korteste uddannelse.

Ordføreren.

Som jeg også var inde på i min ordførertale, gik Dansk Folkeparti til forhandlingerne med henblik på at få det forslag væk, som regeringen havde sat på dagsordenen, nemlig at der skulle findes 10 mia. kr. i kommunerne, hvilket ville gå ud over kernevelfærden, det kan vi vel ikke være så meget i tvivl om. Vi brød os ikke om det forslag, så vi gik til forhandlingerne med henblik på at få det fjernet. Og når man får fjernet det, så det altså ikke kommer til at gå ud over kernevelfærden, så det ikke kommer til at være sådan, at SU eller de andre overførselsindkomster bliver fastfrosset, er det jo klart, at man bliver nødt til at finde pengene et andet sted. Og ja, vi finder bl.a. nogle penge gennem det her lovforslag.

En økonomisk ansvarlig politik er det, vi fører, og vi har en klar social profil. Det er jo netop derfor, vi ikke ville være med til at finde 10 mia. kr. i kommunerne, hvad der ville gå ud over kernevelfærden. Jeg ville bare ønske, at Socialdemokraterne også ville være lidt økonomisk ansvarlige, men når det kommer til stykket, er man det jo ikke. Man har fremlagt en plan, »En Fair Løsning«, som er underfinansieret med mellem 11 og 29 mia. kr. Det er ikke ansvarlighed.

Fru Christine Antorini.

Det er jo trist, at Dansk Folkeparti åbenbart ikke mener, at det er kernevelfærd, at man har muligheden for at uddanne sig som voksen her i Danmark. Sagen er jo den, at det er hele vejen rundt, Dansk Folkeparti lægger stemmer til, at der skal skæres i voksen- og efteruddannelsen. I Socialdemokratiet synes vi, at det er en del af kernevelfærden, ikke alene fordi det er dybt fornuftigt, at man kan uddanne sig videre igennem hele livet, men også fordi det er afgørende for at ruste virksomhederne til, at de kan klare den økonomiske krise og have de medarbejdere med de kompetencer, der skal til. Men det er så ikke en del af det, som Dansk Folkeparti mener er kernevelfærd, og derfor lægger man stemmer til de her massive nedskæringer, som rammer socialt skævt.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvorfor det så oven i købet også lige er blevet strammet her til sidst, sådan at Dansk Folkeparti også vil fjerne, at medarbejderne kan uddanne sig med SU i opsigelsesperioden, når medarbejderne er blevet opsagt.

Ordføreren.

Uddannelse er også en del af kernevelfærden, synes jeg, og vi har jo også i Danmark et utrolig godt og udbygget uddannelsessystem, uanset om man vil tage en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse, eller om man vil tage en voksenuddannelse eller en efteruddannelse. Og sådan er det stadig væk efter det her lovforslag i dag – sådan er det stadig væk. Det er stadig væk en del af kernevelfærden, og det er også stadig væk noget, som vi prioriterer. Men det er selvfølgelig utrolig let for et parti som Socialdemokraterne at stå i salen og sige: Jamen vi betragter det som en del af kernevelfærden, så man må ikke finde en krone på området. Det er utrolig let, når man bare fremlægger en økonomisk plan, som er en stor gavebod, og som ikke engang er finansieret.

I den her plan, som Dansk Folkeparti er indgået i med regeringen, og som Kristendemokraterne har tilsluttet sig med finanslovaftalen for 2011, er hver en krone finansieret, og der må man bare sige, at det er den ikke i den plan, som Socialdemokraterne har fremlagt sammen med Socialistisk Folkeparti herinde i Folketinget.

Så er der en kort bemærkning, og den er fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg vil bare gerne have ordføreren fra Dansk Folkeparti til at bekræfte, at den ufaglærte eller lavtuddannede medarbejder, som er blevet fyret fra sin arbejdsplads, oplever, at Dansk Folkeparti, altså det parti, der påstår at kæmpe for de ufaglærte og for de lavtuddannede, først lægger stemmer til en halvering af dagpengeperioden og dernæst lægger stemmer til nogle meget, meget massive forringelser af mulighederne for omskoling.

Altså: Er det ikke korrekt, at hvis man står derude på den anden side af muren og er blevet fyret fra sit arbejde, man har ikke nogen uddannelse, og tænker, hvad ens muligheder kunne være, så er svaret, at man får massivt forringet sine muligheder for efter/videreuddannelse, fordi Dansk Folkeparti lægger stemmer til det her? For det her var jo ikke blevet til noget, hvis ikke det var for Dansk Folkepartis stemmer.

Ordføreren.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen har ret i, at der ikke var blevet fundet 24 mia. kr. til genopretning af dansk økonomi, hvis det ikke havde været for Dansk Folkeparti, altså hvis ikke vi havde lagt stemmer til det her. Det er ganske korrekt. Vi har det ikke sådan i Dansk Folkeparti, at vi går og ærgrer os over de der politiske aftaler, vi har indgået. Så selv om vi selvfølgelig er ærgerlige over, at det er nødvendigt at finde 24 mia. kr., for det er jo smadderærgerligt, at der er kommet en finanskrise, som har efterladt en regning, som skal betales, har vi det alligevel sådan i maven, at vi er økonomisk ansvarlige. Derfor indgår vi selvfølgelig også aftaler, som sikrer, at dansk økonomi er sund, og at dansk økonomi kan overleve den finanskrise, der har været i Danmark.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Synes Dansk Folkepartis ordfører virkelig, at det er fremadsigtet, og at det er at sikre fremtiden, når man forringer mulighederne for de lavtuddannede og ufaglærte for at efter/videreuddanne sig i en situation, hvor intet – intet – tyder på, at antallet af ufaglærte arbejdspladser i Danmark vil stige i fremtiden? Synes man i Dansk Folkeparti virkelig, at det er klogt og fremadsynet og fremtidssikrende, at man i en situation, hvor de ufaglærte bliver fyret, skærer ned på deres muligheder for at efter/videreuddanne sig, så de rent faktisk kan tilpasse sig de krav, fremtidens arbejdsmarked stiller? Hvad er det langsigtede i det?

Ordføreren.

Det langsigtede er, at vi genopretter dansk økonomi. Hvis vi ikke genopretter dansk økonomi nu, er det os unge, herunder fru Johanne Schmidt-Nielsen og jeg selv, som jeg ved er nogle af de yngste her i Folketinget, og fremtidens generationer af unge, som altså kommer til at betale en regning, som er væsentlig højere end den, vi betaler i dag. Vil man betale regningen nu, hvor den kommer, eller vil man bare lade stå til og måske stifte yderligere gæld? Nej, det mener jeg ikke er ansvarligt at gøre. Sådan er det jo også, når det er, vi hver især kigger på vores husholdningsbudget derhjemme. Hvis jeg ser, at mine udgifter er steget, måske fordi jeg har et barn, der skal i daginstitution, vil det altså betyde, at jeg er nødt til at finde nogle penge, så det er, at jeg kan betale kommunen for den kerneydelse. Hvad gør jeg så? Så må jeg måske se på, om jeg egentlig har behov for det der ugentlige blad, som jeg køber nede i kiosken, altså på, hvor jeg så kan finde pengene henne. Og sådan er det, lige meget hvor i det danske samfund og lige meget hvilket husholdningsbudget der er tale om. Man er nødt til at finde de penge, man kan ikke få det væk ved at forgælde sig.

Så er der korte bemærkninger. Det er fra fru Anna Kirsten Olesen.

Tak for det. Dansk Folkepartis ordfører siger, at de er økonomisk ansvarlige, at de skal bruge skattekronerne rigtigt, og at det ikke er en gavebod. Jeg skal garantere for, at de, der går derude, de kortuddannede og de ledige, heller ikke føler, at det her er en gavebod, når man sparer på deres uddannelse. Jeg vil gerne spørge Dansk Folkeparti, om de ikke er enige med Socialdemokraterne i, at vejen til vækst er at uddanne danskerne bedst muligt.

Ordføreren.

Vejen til fremtiden – og det tror jeg slet ikke at vi kan være i tvivl om – er uddannelse, og det er mere uddannelse. Det kan vi absolut ikke være uenige i, men samtidig må vi vel også bare anerkende, at der altså har været en økonomisk krise hen over Danmark, og den har efterladt en regning på 24 mia. kr. Den regning vil Dansk Folkeparti hellere have bliver betalt lige nu og her, så vi har altså lavet en genopretningsaftale, hvor det ikke kun er voksen- og efteruddannelse, der så at sige bliver ramt, men det er en lang række områder. Jeg har bl.a. også omtalt tolkebistand tidligere. Det er en masse områder, hvor man siger, at alle må holde for, og det er selvfølgelig hverken en særlig nem eller sjov opgave, men det skal ske, for ellers bliver regningen bare udskudt, og så bliver det de fremtidige generationer af unge, som kommer til at sidde med regningen, der bliver endnu større. Det synes jeg ikke er ansvarligt. Jeg synes hellere, man skal betale den regning, man har, nu og her.

Fru Anna Kirsten Olesen.

Jamen med hensyn til dem, der nu er blevet arbejdsløse, og som har det rigtig svært, er det jo ikke sikkert, at de i forvejen har råd til at købe det ugeblad, som ordføreren talte om før. Er ordføreren enig med mig i, at de vil rammes ekstra hårdt – 500 kr. her og 500 kr. der betyder rigtig meget for mennesker, som har lidt i forvejen. Er ordføreren enig med mig i det?

Ordføreren.

Folks budgetter rundtomkring og indtægter og det ene og andet er jo meget forskelligt. Det kommer helt an på familiens indkomst, husstandens indkomst, hvor mange børn man har, hvor meget man får i børnefamilieydelse, og der er rigtig, rigtig mange ting, så jeg kan slet ikke svare på, hvorvidt nogle har råd til at købe ugeblade eller ej. Det var sådan set bare et eksempel på, hvordan og hvorledes man må kigge på sit husholdningsbudget, hvis man har nogle uforudsete udgifter, for at få dem betalt.

Men vi kommer ikke uden om, at den økonomiske krise altså også har været over Danmark, og at der er en regning, der skal betales. Jeg bryder mig ikke om, at vi skal skubbe regningen videre til de fremtidige generationer af unge. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil gerne have, at regningen bliver betalt her og nu, for det er økonomisk ansvarligt.

Tak til fru Marlene Harpsøe, der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Her til morgen diskuterede jeg med mine børn ved morgenmaden, hvad der nu skulle ske i dag. Jeg fortæller så, at vi skal diskutere nogle massive nedskæringer på uddannelserne. Og det er altså nogle børn, der i vores område på Fyn udmærket kender navnene på Lindø, Damixa, Wittenborg og andre virksomheder, som er lukket. Så siger den mindste på 10 år: Jamen bliver det så ikke meget sværere for dem at finde arbejde bagefter? Det kan de ikke være bekendt. Jeg synes, at det meget kort var både en god analyse og en meget præcis konklusion.

Da Lindø lukkede, fik de jo besøg af ministre og politikere fra hele landet. Der blev slået ud med armene og afgivet løfter om, at nu skulle man nok tage fat, og man lovede medarbejderne, at de kunne komme videre. De løfter, der blev givet dengang, er nu erstattet af nedskæringer, nemlig ved at man nu forsøger på at spænde ben for de voksne, der vil videre.

Så i stedet for at beundre viljen hos de her lønarbejdere til at prøve noget nyt, beundre viljen til, at de faktisk er klar til at omstille sig, er klar til under uddannelse at lade hele deres families levefod tage et stort skridt nedad ved fremover at skulle leve af SVU eller senere af SU, ja, så giver man dem en tackling. Vi burde beundre den her lyst og den her vilje til faktisk at ville risikere noget. Men i stedet synes regeringen og Dansk Folkeparti altså, at de skal tackles bagfra på trods af alle løfter. Og det kan de, som min mindste søn siger, bare ikke være bekendt.

Man kan sige meget om Fyens Stiftstidende, men røde lejesvende er de nu aldrig blevet beskyldt for at være. De bragte her for nylig en leder, hvori de sluttede af med at skrive:

Måske er det på tide, at regeringen selv kommer på efteruddannelse. Emnet kunne passende være, hvordan man opnår troværdighed og respekt uden at love for meget.

Jeg har også bemærket, at Odenses borgmester, Anker Boye, har sendt os et brev, hvor han skriver, at han undrer sig over, at al den her interesse for Lindø og de arbejdsløse nu bliver erstattet af nedskæringer – oven i købet nedskæringer, der giver de rene vilkårligheder for de fyrede på eksempelvis Lindø, hvor der kan være 278.000 kr.s forskel på, om man var blandt de første, der blev fyret, eller blandt dem, der nu er på det sidste hold.

Vejleder på VUC Fyn, Thormod Kaae, der jo i det daglige arbejder med de fyrede fra Lindø, har til Fyens Stiftstidende sagt:

Det er med hovedet under armen, at de har besluttet det. Man går ind og ødelægger en god aftale for kortuddannede, som vi har mange af.

Derfor vil jeg egentlig godt gentage fra en tidligere debat, vi har haft, om nedskæringer på voksen- og efteruddannelse, at af alle kortsigtede, perspektivløse, reaktionære forslag tager de her forringelser førstepræmien i skinbarlig dumhed, for det er en vækstdræber, når man går ind og forringer mulighederne for at omstille sig til de nye krav, der bliver stillet på arbejdsmarkedet. Derfor er det jo også, at vi ser en fælles front mellem arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger med hensyn til at afvise de her nedskæringer.

Om 10 år vil vi have et massivt overskud på ca. 90.000 ikkefaglærte, til gengæld vil vi stå og mangle ca. 50.000 faglærte, og der er jo kun en vej at gå, og det er uddannelse. Svaret på den udfordring, vi står over for, er altså mere uddannelse og ikke mindre uddannelse.

Danmarks styrke er jo i høj grad det fleksible, omstillingsparate arbejdsmarked. Det er bare ikke kommet af sig selv. Det skal hele tiden holdes ved lige, og det skal hele tiden smøres, og det skal bl.a. smøres med uddannelse. Det, vi oplever, er, at virksomhederne flytter job i de her år. Til gengæld kan vi se, at voksen- og efteruddannelse flytter mennesker.

SF vil få Danmark ind på et vækstspor ved at satse massivt på uddannelse. Det gælder på ungdomsuddannelserne, hvor vi nu desværre kan se, at vi er bombet ca. 10 år tilbage, i forhold til hvor mange unge der gennemfører en ungdomsuddannelse, men i høj grad også for at give bedre muligheder for efteruddannelse.

De nedskæringer, som regeringen og Dansk Folkeparti foreslår, giver et stivfrossent arbejdsmarked, faldende produktivitet, dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet og masser af knuste drømme hos de lønarbejdere, som i første omgang fik den mindste bid af kagen, da der blev delt uddannelse ud. Det er de mennesker, som jo ofte med et hårdt fysisk arbejde har bidraget til samfundet. Det er mennesker, som samfundet faktisk står i gæld til, og modsat regeringen og Dansk Folkeparti glæder SF sig over hver eneste, der går i gang med en uddannelse.

Tak til hr. Karsten Hønge, der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget om at nedsætte den støtte til uddannelse, som voksne i arbejde kan modtage.

Besparelserne betyder selvfølgelig, at der er lidt færre penge til voksen- og efteruddannelse, men det er vigtigt at understrege, at Danmark stadig væk vil ligge meget højt i forhold til andre lande. På voksen- og efteruddannelsesområdet ligger vi med et meget højt udgiftsniveau, og hvad angår uddannelse som helhed, ligger Danmark også meget højt, på en femteplads, med hensyn til den andel, vi bruger på uddannelse, ud af vores bruttonationalprodukt. Det er en flot placering, som vi er stolte over at fastholde. Vi er stolte over, at vi kan undgå de meget store besparelser, som man ser rundtomkring i verden. I England hæver man eksempelvis betalingen, således at det kommer til at koste 80.000 kr. at gå på universitetet, og i en lang række andre lande er der også meget store besparelser på uddannelsesområdet. Det undgår vi i Danmark, og det kan vi undgå, fordi vi har ført en ansvarlig økonomisk politik.

Jeg vil godt understrege, at den eneste grund til, at der overhovedet foregår nogle justeringer af budgetterne på uddannelsesområdet, er den økonomiske situation. Det er derfor, vi bruger meget tid i debatten her på at forklare de økonomiske forskelle mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti og oppositionen. Det er ikke, fordi vi synes, det er morsomt, at vi ikke har uanede ressourcer til uddannelse, og at vi ikke bare kan forøge budgetterne. Vi står i den situation, at der er flere og flere, der tager en uddannelse i øjeblikket. Det er en succes for regeringens politik, og det er vi glade for, men det betyder selvfølgelig også, at når der bliver udløst penge pr. studerende, kommer vi til at bruge væsentlig flere penge på uddannelse, hvis ikke vi justerer på de takster, som man kan modtage efter.

Det er vi så nødt til at gøre, ikke fordi vi ikke gerne bare ville bruge endnu flere penge – det ville vi selvfølgelig meget gerne, hvis de voksede på træerne, og hvis vi ikke havde så stort et statsunderskud, som vi har i øjeblikket – men vi er tvunget til på grund af de økonomiske realiteter at justere på udgifterne. Det går ikke, at vi fortsætter med et statsunderskud, som betyder, at hver dansker i år får en gæld på 16.000 kr., fordi vi bruger flere penge, end vi får ind.

Der kunne være forskellige måder at prioritere på, hvor man skulle finde de besparelser, som er nødvendige. Hvad angår de offentlige udgifter som helhed, har vi jo tre niveauer. Vi har staten, vi har regionerne, og vi har kommunerne. Regionerne er højt prioriteret. Det er der, sygehusene ligger, og der har ikke været noget politisk ønske fra nogen partier om at skære ned på det område. Kommunerne foreslog regeringspartierne oprindelig skulle spare ¾ pct., en meget lille besparelse, men det ville have betydet rigtig meget for, hvor mange penge vi skulle spare på de øvrige områder, hvis vi havde gennemført den besparelse. Der lød et ramaskrig, også fra oppositionen, og det blev taget af bordet.

Så har vi statens budget tilbage. Inden for statens budget har vi overførselsindkomsterne, som fylder det meste, og her er der ingen politisk vilje til at skære. Det Konservative Folkeparti har påpeget, at vi eksempelvis kunne afskaffe efterlønnen, dvs. frigøre 18 mia. kr. netto, også når vi har taget højde for, at der var nogle, som vel skulle have en anden form for offentlig ydelse, hvis vi afskaffede efterlønnen. Det er der ikke vilje til. Oppositionen ønsker ikke at røre ved det, ønsker heller ikke at røre ved andre overførselsindkomster og har også været imod den dagpengereduktion, som vi har fået gennemført.

Tilbage er der meget lidt, vi faktisk kan røre ved, når vi skal finde pengene, og der er det sådan, at uddannelse udgør en meget stor andel, desværre, af statens budget – eller ikke desværre, det er vi sådan set glade for, men når man kigger sådan økonomisk på det og vi skal finde nogle penge, er det et problem, at uddannelse er et af de få områder, der er tilbage, når der er så mange andre hellige køer inden for de offentlige udgifter.

Så det, jeg savner, når man sætter sig op imod de her besparelser på voksen- og efteruddannelsesområdet, er simpelt hen, at man går ind og påpeger, hvor det så ellers er, at man vil finde pengene. Vil man fortsætte med at forgælde Danmark – er det det, man vil? Skal vi fortsætte med at opbygge en statsgæld, som betyder, at de fremtidige generationer skal bruge alle deres ressourcer på at betale af på statsgælden og have store renteudgifter – er det det, man ønsker?

Ønsker man, at vi skal hæve skatterne endnu mere? Vi har i forvejen verdens suverænt højeste skattetryk, men man forstår jo, at oppositionen mener, at en del af løsningen er at brandskatte virksomheder og borgere endnu mere, således at Danmark kan blive et fattigere land og ende som et land ligesom Spanien i mellemklassen, i stedet for at vi bevarer vores velstand. Et det det, man ønsker? Jamen det er jo fair nok, men vi må have nogle klare prioriteter. Det nytter ikke noget, at man stiller sig frem og blot er imod enhver besparelse, uden at man angiver, hvor man ellers ville finde pengene.

Tak. Der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Karsten Hønge.

Se, der er i hvert fald en beskyldning eller et kritikpunkt, som De Konservative vil slippe for fra min side af. Ligesom jeg hos Dansk Folkeparti mener at kunne se et klart forræderi over for de kortuddannede, så ville jeg aldrig drømme om at beskylde Det Konservative Folkeparti for det, for de har aldrig nogen sinde sagt, at de bekymrede sig for de kortuddannede. De har aldrig nogen sinde vist nogen som helst omsorg for de mennesker, der har det sværest på arbejdsmarkedet, så forræderi er der ikke tale om. Man holder fast i altid bare at have omsorg for de bedst stillede og de mest velhavende.

Derfor vil jeg også finde en lidt anden vej ind til et spørgsmål til hr. Rasmus Jarlov. Hvad siger ordføreren til den massive afvisning af de her nedskæringer, som kommer fra Dansk Erhverv og fra Dansk Industri, hvor de kan pege på, at det her vil føre til en faldende produktivitet og til, at konkurrenceevnen bliver presset?

Ordføreren.

Det er jo rent spil for galleriet, for hr. Karsten Hønge stillede mig nøjagtig det samme spørgsmål i går. Jeg svarer gerne på det på samme måde, som jeg gjorde i går, da vi havde forespørgselsdebatten, nemlig at der altid er kritik, når der bliver lagt nogle besparelsesforslag på bordet. Hvis vi, hver gang der kom en kritik, skulle opgive at prioritere offentlige midler, så kunne vi ikke få statsbudgettet til at hænge sammen. Så det er forudsigeligt, at der kommer kritik fra de folk, der mister nogle penge, når statstilskuddet bliver mindre – og sådan er det.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, det var rigtigt, hvad ordføreren sagde. Det er den samme varme luft, vi får i dag, og det er selvfølgelig altid godt at varme sig lidt på en kold efterårsdag.

Det handler jo ikke kun om, at nogle åbenbart fuldstændig tanketomme arbejdsgiverorganisationer bare vil forsvare deres egne interesser her. Det handler om substansen i det, at de mener, at det her presser produktiviteten, at det presser konkurrenceevnen, og at det ikke kun er et spørgsmål om, at folk taber nogle penge. Det er jo et spørgsmål om, om ordføreren ser uddannelse som en investering i fremtiden, i stedet for at man bare ser det her som en eller anden kortsigtet besparelse, man kan høste her og nu.

Så vil jeg også sige om De Konservatives konstante forslag om, at man bare skal afskaffe efterlønnen: Jamen er det ikke sådan, at De Konservative også er bundet af et forlig på det område? Ordføreren siger, at oppositionen ikke ønsker at røre ved efterlønnen, men er De Konservative ikke selv bundet af et forlig, og kan De Konservative overhovedet røre ved efterlønnen, om jeg så må sige? Er det her ikke udtryk for, at netop De Konservatives troværdighed ved hele tiden at bringe efterlønnen i spil, på trods af at man er bundet af et forlig, dykker med samme hastighed som de opinionstal, der er for De Konservative?

Ordføreren.

Jo, vi har indgået et forlig om efterlønnen, som vi selvfølgelig står ved, i og med at det ville være fuldstændig udsigtsløst at hoppe ud af et forlig, når det bare ville betyde, at der alligevel ikke ville ske nogen ændringer – for der er jo ikke noget flertal for det. Men den dag, hvor SF og Socialdemokraterne kommer og siger, at nu er de klar til at afskaffe efterlønnen, bliver vi rigtig glade, og så kan vi godt opsige det forlig sammen og lave et nyt. Så det er en mulig vej, det er helt sikkert.

Med hensyn til det her tab af produktivitet, som skulle komme, fordi vi justerer på de udgifter, vi har til voksen- og efteruddannelse, vil jeg sige, at Danmark stadig ligger meget, meget højt i forhold til andre lande, og derfor stiller vi os ikke dårligere i forhold til andre lande og konkurrencesituationen ved at lave de her besparelser. Justeringen er jo ikke større, end at det udgiftsniveau, som vi kommer ned på, betyder, at vi stadig væk ligger over det niveau, som vi lå på i 2002, og stadig langt, langt over det niveau, som vi havde under SR-regeringen.

Så er det fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Tak. Jeg hører, at den konservative ordfører er meget optaget af økonomi. Jeg kan berolige den konservative ordfører med, at det er vi også hos Socialdemokraterne. Vi er faktisk så optaget af det, at noget af det, vi med interesse arbejder med, er, hvor meget samfundsmæssigt afkast der er, når man investerer i uddannelse.

Anerkender den konservative ordfører, at der er en direkte sammenhæng, nemlig at jo mere vi investerer i, at flere får en uddannelse – og det er på alle niveauer, herunder også at voksenuddannelses- og efteruddannelsessystemet kan bruges til at give mere uddannelse – desto større direkte samfundsøkonomisk afkast er der? Tommelfingerreglen er, at det, for hver krone man investerer i uddannelse, giver 10 kr.s afkast i forhold til samfundsøkonomien. Det vil sige, at det er direkte i forhold til det, som vi er meget optaget af, og som jeg også anerkender at De Konservative er optaget af. Men de vælger altså at prioritere helt anderledes.

Ordføreren.

Vi er meget optaget af, at vi skal have et vidensamfund, og derfor ærgrer det mig jo også, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at prioritere, således at man kunne frigøre midler, så vi ikke var nødt til at gennemføre de her besparelser. Men vi må konstatere, at det ønsker Socialdemokraterne og oppositionen ikke at være med til.

Det, som vi ikke kan acceptere, er, at vi bruger flere penge, end vi har. Uanset hvor godt man kan argumentere for sin sag, og uanset hvor godt man kan argumentere for, at det her område er vigtigt, og at det her område også er vigtigt, så er der nødt til at være balance på statsbudgettet. Det har vi ikke i øjeblikket. Det er ikke, fordi der er blevet ført en uansvarlig økonomisk politik fra regeringens side, for den har været overordentlig sparsommelig, og det er også sådan, at vi har et mindre statsunderskud end næsten alle andre lande i verden, men vi har altså et statsunderskud på grund af finanskrisen. Og der er man nødt til at sætte tæring efter næring. Jeg ved godt, at det er et begreb, som ligger fjernt fra socialdemokratisk tankegang, men det holder vi altså fast i.

Men den dag, Socialdemokraterne kommer og siger, at de gerne vil kigge på, om kommunerne kan blive lidt mere effektive, og at de gerne vil kigge på overførselsindkomsterne, så kunne det være, at vi kunne prioritere, således at der blev flere midler til uddannelse.

Fru Christine Antorini.

Vi er også optaget af, hvordan kommunerne kan blive mere effektive, og jeg vil bare gerne opfordre den konservative ordfører til at læse S og SF's to planer, nemlig »En Fair Løsning« og finanslovudspillet, for deri bliver der faktisk også hentet en besparelse på effektivisering i kommunerne. Det er bare for at slå hul på det der utal af myter, der kommer fra regeringens side, hver gang vi snakker generel økonomisk politik. Men det er rigtigt, at vi jo så prioriterer forskelligt i forhold til hovedpunkterne.

Vi mener, at vi er nødt til det, fordi krisen er så stor, bl.a. på grund af den politik, som regeringen har ført. Det er ikke det hele, men også på grund af regeringens politik, hvor der er blevet givet rigtig mange milliarder i skattelettelser. Og så ved jeg godt, at vi nu får den samme smøre om, at det er fuldt finansieret. Ja, i 2019. Men det er altså nu, vi står og skal investere i uddannelse, for at det har en effekt direkte på det arbejdsmarked, der forhåbentlig kommer mere gang i om nogle år.

Derfor vil jeg spørge De Konservative, om ordføreren stadig væk mener, at virksomhederne nu bare vil spekulere i det, altså at det er grunden til, at man fjerner SVU’en i opsigelsesperioden. Det er jo det, vi diskuterer i den her debat, altså SVU’en. Den skal også fjernes, fordi arbejdsgiverne ellers vil spekulere i det. Det sagde den konservative ordfører i går. Mener den konservative ordfører også det i dag?

Ordføreren.

Det sagde jeg ikke i går. Jeg sagde, at der var et problem med den måde, som systemet er opbygget på, altså at man kan lave en lang opsigelsesperiode. Det betyder så, at man i virkeligheden kan opsige folk hurtigere, fordi man har en forventning om, at staten vil betale for, at de så uddanner sig efterfølgende. Den konstruktion synes vi ikke er hensigtsmæssig.

Jeg understregede også i går, at jeg ikke har kendskab til konkrete eksempler på, at der er blevet spekuleret i det, men konstruktionen er ikke hensigtsmæssig. Det er hensigtsmæssigt, at vi har klare linjer, og at opkvalificeringsindsatsen efter opsigelse ligger i Beskæftigelsesministeriet.

Jeg har læst »En Fair Løsning«. Jeg er ikke imponeret af den finanspolitik, der bliver lagt frem fra Socialdemokraternes side, hvor man vil brandskatte virksomheder og borgere med over 30 mia. kr. ekstra og ødelægge vores velstand på den måde, samtidig med at man vil forøge statsunderskuddet. Og så er der myten om de ufinansierede skattelettelser. Jeg har sagt det før: Jeg ville ønske, det var rigtigt, at vi havde lavet store skattelettelser. Jeg mener, at det er forkert. Vi har verdens højeste skattetryk i Danmark. Vi skal holde os til fakta, og det er, at skattereformen har været finansieret.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Erika Lorentsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede her i dag, skal jeg gøre rede for Det Radikale Venstres indstilling.

Vi har haft et godt uddannelsessystem til at skabe muligheder for livslang uddannelse. I Det Radikale Venstre mener vi, at alle bør have ret til en gratis kompetencegivende uddannelse. Dernæst bør vi sikre os relevante muligheder for, at medarbejdere kan skifte spor i deres arbejdsliv, og muligheder for, at ufaglærte medarbejdere kan opnå uddannelse i deres voksenliv, bl.a. ved at kunne optjene mulighed for at deltage i uddannelse med statens voksenuddannelsesstøtte på videregående niveau – altså SVU’en – og at kortuddannede medarbejdere kan få mulighed for at øge deres kompetencer.

Besparelserne og stramningerne i VKO’s såkaldte genopretningspakke og i finansloven for 2011 spolerer de muligheder. Det bliver ikke muligt, at man på rimelige vilkår kan tage en kompetencegivende uddannelse som voksen, hvis det ikke er lykkedes for en som ung.

SVU’en til fagspecifikke kurser afskaffes fra 2012. Det var ellers en del af trepartsaftalen fra juli 2008 mellem regeringen, KL, Danske Regioner, FTF og LO, som alle var enige om behovet for at øge aktiviteten på netop de fagspecifikke kurser. Men det er man åbenbart ikke enige om længere, og der er ikke anden begrundelse end et behov for at spare på uddannelsesmulighederne. Det er kortsigtet og uklogt, og det forringer Danmarks muligheder for at komme ud af krisen gennem øget produktivitet og opkvalificering af medarbejdere.

OECD anbefaler lande, der vil spare på de offentlige budgetter, at de friholder uddannelse og forskning for besparelser. I Det Radikale Venstre er vi enige med OECD, og vi kan derfor ikke støtte lovforslag nr. L 41.

Tak til fru Erika Lorentsen. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg synes, at Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøes, bemærkning om, at det her jo svarer til, at man går budgettet igennem og ser, om der er et ugeblad, man kan skære fra, viser et eller andet om, hvor fuldstændig lidt kontakt med virkeligheden de har i Dansk Folkeparti. Hvor er det pinligt! Vi taler om voksne menneskers muligheder for efteruddannelse, og så tillader Dansk Folkepartis ordfører, som har lagt stemme til de her massive forringelser, sig at stå her på talerstolen og sige: Jamen det er jo, ligesom hvis man sidder og kigger på husholdningsbudgettet, og så må man skære ugebladet fra. Det er voksne menneskers mulighed for at kunne finde en plads på det danske arbejdsmarked i fremtiden, vi taler om.

Det her er noget af det mest ufornuftige, jeg har set meget længe fra denne regering, for vi står i en situation, hvor tusindvis af mennesker har mistet deres arbejde. Det er mennesker, som har knoklet hver dag, og som har betalt deres skat, men deres arbejdsplads er blevet nedlagt. Det er mennesker, som har fået meget, meget lidt ud af det danske uddannelsessystem, for enten er de ufaglærte, eller også har de meget lidt uddannelse. Hvad får de af regeringen og Dansk Folkeparti? De får to ting: De får en halveret dagpengeperiode, og de får en forringet mulighed for at videreuddanne sig. Der er som bekendt intet, der tyder på, at der i fremtiden vil komme flere ufaglærte job i Danmark – intet. Alligevel tillader man sig fra regeringen og Dansk Folkepartis side at skære ned på de her menneskers mulighed for at uddanne sig og tilpasse sig arbejdsmarkedet.

Jeg må sige, at det er et ubegavet forslag, det er et usympatisk forslag, og det er et helt ekstremt kortsigtet forslag. Det her er så kortsigtet. Det er uklogt af hensyn til den enkelte – det enkelte menneske, der er blevet fyret fra sit arbejde, og som nu bliver dårligere stillet i forsøget på at tilpasse sig de videre muligheder – og det er uklogt i forhold til vores samfundsøkonomi.

Nu har vi flere gange hørt de borgerlige sige, at regningen ikke skal sendes videre til børneværelset, men hvis man ikke gør noget ved, at der er en stor gruppe af ufaglærte mennesker i vores samfund, der ikke kan få noget job, så bliver der sendt en stor regning videre til børneværelset. Hvis man ville gøre noget ved det, skulle man selvfølgelig sørge for at bruge den her situation på, at så mange som overhovedet muligt fik sig en uddannelse og tilpassede sig det nye arbejdsmarked.

Enhedslisten er imod det her forslag.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det undervisningsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne takke Folketinget for førstebehandlingen af lovforslaget og give en særlig varm tak til det økonomisk ansvarlige flertal siddende ovre i højre side af salen.

Forslaget, vi behandler i dag, er jo en del af den genopretningspakke og det finanslovforslag, som regeringen har lavet sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne med henblik på at sikre sunde offentlige finanser, så vi kan sikre vores samfund også i fremtiden og har råd til velfærd også i fremtiden. Jeg ved godt, at det er yderst kompliceret for oppositionen at se, at der skal være sammenhæng mellem indtægter og udgifter, men det er imidlertid det, vi tilstræber med den stribe af forslag, som vi kører igennem Folketinget i øjeblikket, hvor vi justerer udgifterne på de enkelte offentlige områder.

Når man hører de indlæg, der har været til lovforslaget, må jeg konstatere, at man får det til at lyde, som om vi banker voksen- og efteruddannelserne helt tilbage til så lavt et niveau, som det var under den tidligere regering, men det er der jo slet ikke tale om. Det kunne vi ikke drømme om, for det var jo noget pauvert. Nej, det er faktisk sådan, at vi i 2007 brugte 5,5 mia. kr. på voksen- og efteruddannelse. I 2009 var det så vokset til 7,4 mia. kr. – det fik vi i øvrigt ingen ros for overhovedet fra venstre side af salen, for på det tidspunkt var vi nemlig også efter venstre side af salens opfattelse en nedskæringsregering. Men det gjorde vi altså, vi brugte næsten 2 mia. kr. mere på bare 2 år.

Så justerer vi i den måde, man kan få støtten på, for at fastholde et fortsat højt aktivitetsniveau, men dog med en lidt mindre betaling. Alternativet havde været, at vi havde sat et loft for, hvor meget man samlet kunne bruge på voksen- og efteruddannelse 2011; det har vi valgt ikke at gøre.

Men hvad er det for et niveau, som finanslovforslaget og genopretningspakken bringer os hen til? Ja, det vil ligge i størrelsesordenen – og jeg har selv regnet det ud, så det er med visse forbehold – 6,5 mia. kr. Det er altså fortsat 1 mia. kr. over 2007-niveauet, som på det tidspunkt var det år, man havde brugt allerallermest. Så behøver jeg heller ikke bruge mere taletid på at fortælle, hvor meget vi bruger på voksen- og efteruddannelse.

Resten af talen vil jeg faktisk bruge på at kommentere nogle af de indlæg, der har været. Jeg finder det f.eks. meget interessant, at fru Christine Antorini opfordrer den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, til at læse Socialdemokraternes planer. Man kan jo sige, at det kunne formanden for Socialdemokraterne også selv starte med, da hun bl.a. på tv påstod, at statsministeren ikke talte sandt, da han refererede til fuldstændig korrekte tal fra hendes eget oplæg. Dermed en opfordring fra regeringens side til den socialdemokratiske ordfører om, at hvis hendes egen partileder sætter sig ind i planerne, vil vi også gøre os stor umage ovre på den anden side.

Man får svar, som man spørger. Og det er jo klart, at når man spørger dansk erhvervsliv, om de synes, det er sjovt, at der ikke bruges det samme i 2011, som der blev i 2010, på voksen- og efteruddannelse, er det da givet, at de svarer nej, og at de gerne havde set, at man ikke skar ned på det. Det ville jeg da også selv have svaret, for det er erhvervslivets ret at sige, hvad de mener de har brug for. Det er jo dejligt at høre venstrefløjen vise en omsorg for dansk erhvervsliv lige netop i denne sag, for på alle andre områder er man jo komplet ligeglad med, hvad Dansk Industri siger, hvad Dansk Arbejdsgiverforening siger, hvad Dansk Erhverv siger. Når de appellerer til, at der ikke kommer flere lovbestemte omkostninger på danske arbejdspladser, så vi taber job, som ryger til udlandet, er svaret: Lad os beskatte dem noget hårdere. Når vi ved, at vi skal kæmpe for at få de største talenter ind i dansk erhvervsliv for at klare os i en fremtidig konkurrence, hvad gør man så? Så foreslår man misundelsesskatter, for man tåler ikke, at der er nogle, der yder og skaber vækst i det danske samfund. Nej, de må ud, må de. Når man hører på dansk erhvervsliv, hvad de siger, de har brug for, er det færre lovbestemte omkostninger og bedre mulighed for vækst i den private sektor. Hvad er svaret fra Socialdemokraterne og SF og Enhedslisten? Svaret er naturligvis nej. Den offentlige sektor skal ikke bremses i sin vækst, den skal vokse.

Jeg har haft interessante stunder her i salen på det seneste, og jeg erindrer bl.a. et spørgsmål, som hr. Rasmus Jarlov stillede til fru Christine Antorini ved en tidligere lejlighed. Han spurgte til, hvis nu Socialdemokraterne skulle prioritere, om de så ikke havde bare et eneste forslag til, hvordan man kunne reducere i den offentlige sektor, så den ikke bliver ved med at vokse. Det er i forvejen verdens største og mest bekostelige offentlige sektor. Da var svaret, at Socialdemokraterne vil hæve erhvervsskatterne.

Jo, jo, der er stor sympati for dansk erhvervsliv på venstrefløjen, når det lige passer som hånd i handske ved en enkelt given lejlighed, men ellers giver man jo ikke fem flade øre for, hvad danske erhvervsledere siger i forhold til at skabe arbejdspladser i det danske samfund. Tak.

Der er ønske om korte bemærkninger, og det er fra fru Christine Antorini.

Jeg blev rost af den konservative ordfører for at have holdt en ordførertale med passion. Jeg vil da også gerne rose undervisningsministeren for at have holdt en afsluttende tale med passion, selv om jeg selvfølgelig undrer mig over, hvordan en undervisningsminister kan udleve så meget passion for et forslag, som simpelt hen bare er en ren og rå nedskæring af muligheden for at få voksen- og efteruddannelse. Men sådan er der åbenbart så meget, og det skal jeg jo ikke blande mig i. Jeg synes, det ville have været dejligt, hvis der var blevet kæmpet for et system, som alle ellers har værdsat meget, med den fleksibilitet i voksen- og efteruddannelsessystemet.

Jeg har et konkret spørgsmål til ministeren: Kan ministeren bekræfte, at der inden for de videregående efteruddannelser oftest kun er udbud af en bestemt uddannelse en eller to gange om året, og at det derfor i opsigelsesperioden rent faktisk er helt umuligt for en, der bliver afskediget, at kunne bruge de tilbud, med den nedskæring, der sker nu?

Ministeren.

Det kan jeg faktisk hverken af- eller bekræfte, for situationen er jo den, at det afhænger af, hvornår man siger op. Altså, hvis man er i gang med uddannelse, når man bliver opsagt, bliver man ikke omfattet af den del af forslaget, der gør, at man ikke længere kan få det i perioden inden for opsigelsesfristen. Så hvis man er i gang med uddannelse og det var en del af virksomhedens og medarbejderens prioritering, da man faktisk var ansat uden at være opsagt på den pågældende virksomhed, vil man fortsat kunne få uddannelse under det regelsæt, der ligger ovre hos mig. Men hvad angår de ledige i øvrigt, er det et andet regelsæt.

Men om denne opmærksomhed på mennesker, som står på kanten af deres job med risiko for at blive afskediget, kan jeg bare sige: Vi laver denne plan – og det er derfor, jeg taler passioneret for den – for at værne mod, at vi taber endnu flere arbejdspladser. Det er jo interessant nok at uddanne medarbejdere i danske virksomheder, og det vil vi fortsat gøre på et niveau, der er langt over det, SR-regeringen lagde ud med i sin tid. Men det afgørende for at uddanne medarbejdere er jo, at de pågældende medarbejdere har et job, og det er faktisk målsætningen med hele forslaget: at bidrage til, at vi har sunde offentlige finanser og har en sund dansk økonomi, så vi kan skabe rammerne for vækst, så der bliver arbejdspladser i det danske samfund, som bl.a. jo bidrager med skattepenge til at betale bl.a. for voksen- og efteruddannelse.

Fru Christine Antorini.

Jeg vil gerne fortsætte med at være konkret, fordi undervisningsministeren gang på gang snakker generelt i stedet for konkret om, hvad konsekvensen af de lovforslag, som regeringen og Dansk Folkeparti vil vedtage på det her område, er. Det er jo rigtigt, at hvis man er i gang med efteruddannelsesforløb og så bliver opsagt, kan man gøre det færdigt. Men det er jo ikke det, der er sagens kerne. Sagens kerne er, at der desværre – på grundlag af krisen – er rigtig mange voksne, som bliver opsagt, uden at de er i gang med en efteruddannelse, men hvor de tidligere så havde mulighed for i opsigelsesperioden at få den efteruddannelse med voksenuddannelsesstøtte, sådan at de var parat til et nyt job. Det er det, der forsvinder.

Jeg vil spørge om det andet eksempel: Mener ministeren virkelig, det er rimeligt, at en, der bliver uddannet til pædagog – 25 år, uddannet som pædagog, har et helt arbejdsliv foran sig – skal have muligheden for at kunne efteruddanne sig med voksenuddannelsesstøtte begrænset til 1 uge om året? Det er jo konsekvensen af, at regeringen og Dansk Folkeparti nu vil begrænse muligheden for efteruddannelse over et helt livsforløb fra 80 ugers til kun 40 ugers efteruddannelse – 1 uges efteruddannelse med voksenuddannelsesstøtte om året til en pædagog. Er det det, som regeringen synes bare er alle tiders løft på voksen- og efteruddannelsesfronten?

Ministeren.

Altså, den måde, som Socialdemokraterne griber hele det her samfund an på – og retorikken omkring det – begriber jeg simpelt hen ikke. Jeg har også bemærket, at man i ordførertalerne her ovre fra venstre side taler om, at det er de svageste, vi svigter her – det er de svageste. Jeg begriber det simpelt hen ikke. Vi taler om voksne beskæftigede mennesker på danske arbejdspladser i den offentlige sektor og i den private sektor. Jeg opfatter ikke store dele af den danske arbejdsstyrke som svage mennesker.

Nu går det så ligesom igen, at man ikke har større tillid til medarbejdere og virksomheder, end at hvis ikke det offentlige betaler det hele, kommer vi slet ikke – hehehe – for uddannelse er kun en investering for samfundet, skulle man tro, når man hører på venstrefløjen, det har slet ikke noget med den enkelte at gøre. Jo, det har ganske meget med den enkelte at gøre. Den enkelte har jo også en stor interesse i at investere i sig selv. Og 40 uger samlet på SVU er så et helt år, man kan uddanne sig på en forhøjet takst.

Prøv at se rundtomkring i omverdenen. Prøv at se, hvad man gør i udlandet i forhold til voksen og efteruddannelse. Der kender man slet ikke de begreber her. Så det er stadig væk et flot og favorabelt system, vi har i Danmark, men for ikke at skære hele aktiviteten væk f.eks. i slutningen af året – det kunne have været gjort ved at sætte et loft sammen med det ansvarlige flertal – har vi valgt at lave et regelsæt, som gør, at flest muligt fortsat kan komme ind på uddannelsesområdet med SVU og få voksen- og efteruddannelse.

Men jeg opfatter simpelt hen ikke den danske arbejdsstyrke som svag, så den heller ikke kan se nogen egeninteresse i at uddanne sig. Tværtimod ser jeg den som kompetent, dygtig, handlekraftig, man vil gerne noget derude, hvis bare man kan få lov at slippe for nye lovbestemte omkostninger.

Ja, der er yderligere ønsker om korte bemærkninger. Hr. Karsten Hønge.

Jeg ved ikke, hvornår ministeren har hørt ordet svag. Jeg kan i hvert fald med hundrede procents sikkerhed sige, at jeg aldrig har benyttet ordet svag om de mennesker, vi taler om her. Tværtimod opfatter jeg dem helt igennem som stærke mennesker. Det er mennesker, som har bidraget til samfundet gennem mange, mange år, ofte med et hårdt fysisk arbejde.

Nu er de oven i købet også så mentalt stærke, at de tør gå i gang med det eksperiment, det er at lægge deres liv om, sætte deres familiers levefod betragteligt ned i et stykke tid, for at de kan tilpasse sig de nye krav på arbejdsmarkedet. De her mennesker er gennemført stærke, og de har bidraget til samfundet. Men de kan være dårligt stillede uddannelsesmæssigt. De kan være svagt stillede i deres position i forhold til at kunne få et nyt job, fordi de fik mindst, da der blev delt uddannelse ud. Så de, der fik mindst, skal nu have lov til at betale regningen.

Er det ikke surt at være undervisningsminister i en situation, hvor ministeren er tvunget til at argumentere for, at uddannelse bare er noget, man kan skære ned på, så sker der sikkert ikke noget, at det faktisk bare er nogle penge, der egentlig ligger der og venter på at blive taget ind i fælleskassen? Er det ikke surt at være undervisningsminister og ikke kunne se, at uddannelse netop er en investering, at uddannelse er vejen frem for Danmark og ikke er et problem for Danmark?

Ministeren.

Nej, det er skønt at være undervisningsminister i en regering, som tager hånd om fremtiden, som tager hånd om vore unges fremtid, som tager hånd om vore børns fremtid, fordi det, vi jo bl.a. gør med genopretningspakken og finanslovforslaget, er, at vi frigør ressourcer til at udbetale taxametertilskud til de unges uddannelse, til videregående uddannelse, sådan at vi kan få endnu flere gennem uddannelse. Faktisk ser det jo rigtig positivt ud i ungdomsuddannelserne i øjeblikket. Hvis vi ser på grundforløbet i erhvervsuddannelserne, kan vi se, at frafaldet er faldet 26 pct. til 21 pct. Så det går rigtig godt derude, men det skal jo alt sammen finansieres.

Derfor er det også så morsomt at høre S's og SF's ordfører henvise til den finansiering, som ligger i deres eget finanslovforslag, fordi den næppe dækker bare de udgifter, der kommer som følge af den stigning, der er i aktiviteten. Så det er jo så flot, så flot, men realiteten er, at når man sidder i regering, skal tingene hænge sammen. Og samlet set bruger vi jo mere på uddannelse nu, end vi har gjort nogen sinde tidligere. Vi bruger langt mere på uddannelse nu, end da det var den tidligere regering, der var ved magten, båret oppe af SF og Enhedslisten.

Derfor vil jeg bare advare borgerne mod at tro, at den falske politik, som man fremlægger fra venstrefløjens side, skulle kunne medvirke til, at vi forbedrer uddannelsen i fremtiden. Nej, tværtimod – tværtimod.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg kan forstå det på den måde, at både Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har sådan nogle papegøjekurser. Ordførerne bliver sendt på et papegøjekursus, så de kun er i stand til, uanset hvad vi taler om, at henvise til, at hvis vi ikke skærer ned på det her – især uddannelse, åbenbart – så stiger renten, og så går det helt galt. Ministeren har jo så åbenbart været på et udvidet papegøjekursus, så man ud over henvisningen til, hvor galt det vil gå med den generelle økonomi og med renten, dog også kan svinge sig op til at sige, at man bruger pengene på nogle andre uddannelsesområder.

Men er sagen ikke netop, at vi inden for uddannelse faktisk er bombet mindst 10 år tilbage, i forhold til hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse? Det er rigtigt, at der heldigvis er nogle tal, der retter sig, men er det ikke rigtigt, at vi i øjeblikket er bombet 10 år tilbage? Sjovt nok passer det også med de 10 år, vi haft en VKO-regering.

Ministeren.

Ja, og sjovt nok passer det nøjagtigt med, at det er de ungdomsårgange, som gik i skole, da den anden regering havde ansvaret. Så måske er det dér, problemet ligger. Det er klart, at det tager lidt tid for en regering, og derfor er det også så fuldstændig afgørende, at vi genvinder flertallet i den side af salen, for det er jo os, der har taget hånd om fagligheden. Vi er ikke tilfredse med den som SF. Og det var i øvrigt modigt af Socialdemokraterne – det vil jeg faktisk godt anerkende – at gå sammen med os om at lave en bedre folkeskole, for det var da blevet for slapt. Der var jo ikke fokus på den nødvendige faglighed, som er hele forudsætningen for, at man kan tage en ungdomsuddannelse. Der er netop kommet en ny rapport, der blev refereret i går i medierne, og som går på, at det, der er helt afgørende for et ungt menneskes læring, når man ser på det i forhold til at gå i skole, er faglighed i folkeskolen. Det har vi været med til at løfte, så det forventer vi os da en hel del af.

Det, at vi har haft en svag udvikling i forhold til unges uddannelse, har jeg sådan set en rimelig god forklaring på. Der var faktisk nogle år, hvor det var sådan, at man foretrak at gå ud og få et job, fordi der var job, frem for at tage uddannelse. Nu kan man sige, at den økonomiske krise ikke er særlig godt for noget som helst, og jeg synes heller ikke, at det er specielt sjovt at skære på uddannelse, men når pengene går tilbage til uddannelse, går det jo nok endda. Men det er da klart, at i de år, hvor der var masser af jobmuligheder, var unge tilbøjelige til at tage job. Nu er der knap så mange jobmuligheder, og så uddanner de sig, og det er rigtig godt, at de gør det.

Så er der en kort bemærkning fra fru Anna Kirsten Olesen.

Med hensyn til de varslede forringelser på SVU, er det sådan, specielt for dem, der afskediges og står over for at skulle væk, altså de fyrede medarbejdere, at de nu ser deres uddannelsesmuligheder voldsomt forringet. SVU'en har haft en stor betydning i forbindelse med omskoling og opkvalificering under fyringer og større afskedigelsesrunder – den har simpelt hen været en succes, så hvorfor er det nu, at regeringen lægger op til, at den succes skal over i et regi af fiasko, lidt ligesom det gælder i forbindelse med aktiveringsindsatsen?

Ministeren.

Det er sådan, at det faktisk er virksomhederne, der i opsigelsesperioden har forpligtelse til at betale lønnen. Hvis der er tale om en god, solid og ordentlig virksomhed, der dog har haft brug for at lade medarbejdere gå, kunne de jo tilbyde at sende folk på kursus alligevel, og så kunne man slå halv skade, for så kunne virksomhederne bidrage til deltagerbetaling, og så kunne medarbejderen bidrage til eget underhold. Den mulighed foreligger.

Det er ikke en given sag i et samfund med den største offentlige sektor overhovedet, hvor dansk erhvervsliv er presset, og hvor vi har tabt op mod 200.000 arbejdspladser, at løsningen så er, sådan som man mener ovre på venstrefløjen, at vi bare skal hente nogle flere penge ind i form af skatter, at vi skal lægge nogle flere omkostninger på virksomhederne, for så går det nok. Nej, det er jo der, problemet opstår, for så kommer vi jo ikke engang til at drøfte med de dygtige medarbejdere ude i virksomhederne, hvordan de skal uddannes, så kommer vi til at drøfte, om de overhovedet har et job. Og det er det, der er hele essensen i det lovforslag her som en del af en stribe andre: Vi frigør ressourcer til at komme ovenpå igen i dansk økonomi. Man kan ikke betale gæld med gæld, og der er en regning, der skal betales.

Fru Anna Kirsten Olesen.

Sådan om jeg ser den SVU-ordning for de mennesker, der bliver fyret, og de virksomheder, der bliver nødt til at fyre dem, har det været en god ordning både for virksomhederne og for medarbejderne. Er ministeren ikke enig med mig i det? Så der er ikke noget ved at skade virksomhederne, men det bliver det her jo en del af. Og jeg synes, det er en god ordning, at både medarbejderne og ledelsen er enige om, at den mulighed er der, hvis de bliver nødt til at fyre medarbejdere. Så det er også en hjælp til virksomhederne, sådan som jeg ser det.

Ministeren.

Ja, den konkrete virksomhed; det er da klart, for de bliver jo aflastet med hensyn til noget af deres lønudbetaling i den periode – ret betydeligt endda, fordi det jo har været på godtgørelsesniveau, svarende til dagpengeniveau, indtil nu. Så jo, det er da en klar håndsrækning til den virksomhed, som har fyret sine medarbejdere, men vi har også andre virksomheder at tænke på, nemlig dem, der kæmper for at ansætte flere medarbejdere. De betaler jo indirekte til den virksomhed, der har fyret medarbejdere.

Det er et kompliceret spil, og der er ingen nemme løsninger, og der er i særdeleshed ingen nemme løsninger, når hele verden er kastet ud i en enormt stor krise. Men som hr. Rasmus Jarlov nævnte i går under forespørgselsdebatten – som jeg i øvrigt synes var interessant nok i sig selv – er det sådan, at f.eks. i England sætter man en massiv brugerbetaling på uddannelse nu, en massiv brugerbetaling på almindelige kompetencegivende uddannelser. Det er situationen i England. I Baltikum har man skåret masser af offentligt ansatte væk, fordi der ikke er råd til dem. Det er, som om man, når man kommer i Folketingssalen, virkelig føler sig pakket lidt ind i vat – ikke sådan, at man skåner ministeren, men pakket ind forstået på den måde, at man slet ikke skuer ud over verden og ser, hvad der sker andre steder. Det er en international økonomisk krise, som har medført, at vi har en genopretningspakke, som skal igennem Folketinget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.