Jeg tager ordet, selv om jeg ikke kan se, at undervisningsministeren er til stede.
Men der er en stedfortræder – en, jeg tror er bekendt med stoffet.
Ikke desto mindre vil jeg sige, at det her er et rigtig modbydeligt forslag, som jeg ikke håber at den tidligere undervisningsminister ville have fremsat.
Det her drejer sig om de svageste i samfundet.
For dem, der bliver ramt af globalisering og arbejdsløshed, har det været sådan, at i virksomheder, der var ved at lukke ned, kunne man f.eks.
i opsigelsesperioden tage fat på noget uddannelse.
Når vi taler om globaliseringen, er det jo ofte dem, som ikke har trukket mest på uddannelseskontoen, som bliver ramt, og vi har masser af eksempler over hele landet på, at store virksomheder er lukket ned og jobcenteret så er rykket ud på virksomheden og man har talt med hver enkelt om, hvordan de kunne komme videre, og lagt uddannelsesplaner osv.
Hvorfor er det så lige, at der eksempelvis bare er det ene punkt, at man i opsigelsesperioden ikke kan bruge SVU-ordningen?
For det kunne allerede være med til at sætte gang i, at man kunne dygtiggøre sig og kvalificere sig til at kunne søge bredere på jobmarkedet.
Men sådan har man altså valgt at gøre her.
Der er ingen, der forstår, hvorfor man gør det.
Her er lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer fuldstændig enige om, at det her er tosset.
Det næste er jo også, at det er en straf for arbejdsgiverne, for man går ind og sætter satsen ned fra 100 til 80 pct., og det betyder her, at arbejdsgiverne skal hoste op med flere penge.
Hvis man har lavet en aftale om, at lønmodtageren skal have løn, når vedkommende er på kursus, så bliver der et større bidrag fra arbejdsgiverne.
Omvendt er det også sådan, at perioden bliver sat ned fra 80 til 40 uger.
Alle de her ting gør, at folk ikke får lettere ved at klare de udfordringer, der er på arbejdsmarkedet i fremtiden, og det her er simpelt hen en knyttet næve til et blåt øje, for det får den modsatte virkning.
Vi har behov for, at folk kan få nogle kompetencer og nogle kvalifikationer, men det her vil føre til, at færre får uddannelse.
Derfor synes jeg, at regeringen skulle indrømme klart og tydeligt, at det her er et rent besparelsesforslag.
For jeg tror ikke, at regeringen er i stand til at modsige, at det vil få de konsekvenser, som jeg her har været inde på.
Vi risikerer altså, at folk bliver presset ud, og hvis man ser det her forslag i sammenhæng med, hvad man gør på arbejdsmarkedsområdet i øvrigt, så er det helt tydeligt, at først sætter regeringen dagpengeperioden ned, og alle de ting, der skulle være med til, at folk ikke falder ud, fjerner man også.
Når så nogle finder på at sige, at Socialdemokratiet også selv satte dagpengeperioden ned i 1990'erne, vil jeg svare:
Jo, det er rigtigt, men samtidig skruede vi op for alle de ting, der gjorde, at folk kunne komme videre, måske i anden beskæftigelse eller erhverve sig ny viden.
Det, Danmark har klaret sig på, er jo, at vi hver eneste gang har været i stand til at få folk flyttet.
Da hele tekstilindustrien flyttede ud, var vi i stand til at omskole folk, så de kunne klare nye udfordringer.
Det, man nu gør i en tid, hvor der er allermest behov for dette, er at skære ned.
Det mangler vi altså et rigtig, rigtig godt svar på.
Så jeg er ked af, at den nuværende undervisningsminister lægger navn til nogle helt urimelige nedskæringer, der ikke bare er dumme i sig selv, men er ganske ukloge i forhold til den opgave, vi står over for, nemlig at flere folk får uddannelse, at flere folk får bedre mulighed for at kunne søge bredere, når de mister deres arbejde i deres gamle hovederhverv.
Så jeg forstår ikke, hvad det er, regeringen har gang i.