Idet der henvises til konferencen »Respect The Uterus« afholdt i Fællessalen den 14. marts 2025, hvor ministeren holdt en tale, bedes ministeren besvare, hvorvidt hun mener, at det er hensigtsmæssigt, at der afholdes politiske konferencer i Folketingets lokaler i samarbejde med private virksomheder under samme navn som virksomhedens aktuelle reklamekampagne, hvor billeder fra denne reklamekampagne med konkrete produkter og firmaets logo og navn fremvises og derfor figurerer på offentlige billeder og videoer fra eventet, hvilket kan give et indtryk af, at Christiansborg og politiske partier i Folketinget reklamerer for private virksomheder?