Valg og afstemninger
Har man valgret, kan man stemme til folketingsvalg, kommunalvalg, regionrådsvalg, europaparlamentsvalg og folkeafstemninger. Man kan også selv stille op som kandidat eller stifte et nyt parti.
Ved alle valg i Danmark er stemmeafgivningen hemmelig. Man kan enten stemme på valgdagen på det afstemningssted, der står på ens valgkort, eller brevstemme inden valget.
Rent formelt er Folketinget fuldt arbejdsdygtigt under en valgkamp, men der er en forståelse mellem partierne om, at arbejdet i Folketinget sættes på vågeblus.
Mindst hvert 4. år er der folketingsvalg. Her fordeles de 179 pladser i Folketinget efter en metode, der sikrer, at alle dele af landet er repræsenteret i Folketinget. Spærregrænsen er på 2 % af stemmerne.
Alle, der kan stemme til folketingsvalg, kan også stemme til folkeafstemninger. Folkeafstemninger giver borgerne en vigtig mulighed for at påvirke visse politiske beslutninger.
Alle danske statsborgere, der er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark, kan som udgangspunkt stemme til valgene. Også andre nationaliteter end danske statsborgere kan have valgret.
Hvis man har stemmeret til et valg, kan man også selv stille op til valg. Der er stor forskel på at stille op til folketingsvalg, kommunal- og regionsvalg eller europaparlamentsvalg.
Via kommunale og regionale valg får vælgerne indflydelse på lokalpolitiske beslutninger i kommune og region, f.eks. sygehusvæsenet. Ved europaparlamentsvalg afgøres det, hvem der skal repræsentere Danmark i EU.
Hvor gammel skulle man være for at stemme i 1922, og hvor høj er stemmeprocenten? Under dette menupunkt er samlet tal og fakta om valg og afstemninger.