Når valget er udskrevet

Rent formelt er Folketinget fuldt arbejdsdygtigt under en valgkamp, men der er en forståelse mellem partierne om, at arbejdet i Folketinget sættes på vågeblus.

Større

Arbejdet stopper

Når et folketingsvalg bliver udskrevet, stopper stort set alt arbejdet i Folketinget med det samme, og politikerne kaster sig ud i valgkampen.

Møderne i Folketingssalen aflyses, og alle de lov- og beslutningsforslag, der er fremsat i Folketinget, men som endnu ikke er færdigbehandlet, bortfalder ved valget. Hvis forslagsstillerne ønsker forslagene behandlet efter et valg, skal de genfremsætte forslagene, når det nyvalgte Folketing er trådt sammen.

Folketinget kan holde møder, men udvalgene arbejder ikke

Folketinget kan i princippet fortsat holde møder i Folketingssalen, hvis det bliver nødvendigt. Det skete f.eks. i 1981, 1983 og 1990 for at gennemføre en midlertidig bevillingslov. 

Udvalgene holder normalt ikke møder under en valgkamp, ligesom de ikke modtager deputationer. I princippet kan udvalgene fortsat stille spørgsmål til ministrene, men i praksis gør de det ikke, efter at et valg er udskrevet.

Spørgsmål til ministeren

Folketingsmedlemmerne stiller årligt ca. 15.000 spørgsmål til ministrene som en del af kontrollen med regeringens arbejde. Det gør de både i udvalgene og som § 20-spørgsmål til skriftlig eller mundtlig besvarelse. Men under en valgkamp bliver spørgsmål i reglen ikke besvaret. 

Det er op til den enkelte minister at afgøre, om ministeren vil besvare eventuelle spørgsmål, der blev stillet, før valget blev udskrevet. Ofte vil en minister vælge ikke at besvare dem, i hvert fald ikke når der er tale om særlig politiske spørgsmål.

Folketingsmedlemmerne kan ikke stille nye § 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse, når folketingsvalget er udskrevet.

Læs om de spørgsmål, Folketinget kan stille regeringen

Ikke alt kan sættes på pause

Enkelte områder af Folketingets arbejde kan dog ikke sættes på pause under en valgkamp. 

Det drejer sig f.eks. om opgaverne i Europaudvalget, da EU’s arbejde fortsætter uforandret under et dansk valg. Udvalget holder derfor sine planlagte møder helt frem til valgdagen.

Efter folketingsvalget må arbejdet i Europaudvalget dog afvente, at det nyvalgte Folketing og Europaudvalg er sat. Indtil det er sket, orienteres partiernes ledere eller EU-ordførere på møder i Statsministeriet om de væsentligste EU-sager. 

Det er nemlig den »gamle« regering, der om nødvendigt forhandler i EU, frem til en ny regering er på plads.

Også Finansudvalget mødes i perioden op til valget og afvikler igangværende sager.

Hvem leder landet, når valget er udskrevet

Når der udskrives valg, træder regeringen kun tilbage, hvis den har mistet sit flertal i Folketinget, eller hvis Folketinget har udtrykt mistillid til statsministeren. Viser det sig efter et valg, at regeringen har mistet sit flertal, må den naturligvis gå af.  

Træder en regering ikke tilbage, når statsministeren udskriver folketingsvalg, fortsætter den i princippet sit arbejde uforandret. Men praksis er dog, at regeringen ikke tager nye, større politiske initiativer under en valgkamp.

Hvis regeringen træder tilbage

Hvis regeringen træder tilbage, i forbindelse med at et valg udskrives, fortsætter den »gamle« regering som et forretningsministerium, indtil en ny regering er udnævnt. Det betyder, at ministrene i den periode kun må tage sig af de praktiske ting, der er nødvendige, for at ministerierne og den offentlige forvaltning kan køre videre.  

Efter valget

Når mandaterne er fordelt efter et valg, er det nye Folketing fundet. Hvis regeringen ikke er trådt tilbage ved udskrivelsen af valget og den stadig har flertal, kan den fortsætte efter valget. Men hvis flertallet er væk, må regeringen træde tilbage, og der bliver afholdt en kongerunde.

Læs om dannelsen af regeringen Læs om regeringens arbejde

Leksikon

Gå til leksikon
Folketingsvalg
Ved et folketingsvalg vælger den danske befolkning, hvem der skal være medlemmer af Folketinget. Der skal være folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver folketingsvalg.
Kommunalvalg
Valg til de 98 byråd eller kommunalbestyrelser i Danmark. Der er kommunalvalg hvert fjerde år.
Regionalvalg
Valg til de fem regioner i Danmark. Der er regionalvalg hvert fjerde år.
Folkeafstemninger
Normalt stemmer Folketinget om, hvilke love der skal gælde. Men i ganske særlige tilfælde bliver befolkningen bedt om at tage stilling til et lovforslag. Det sker ved en folkeafstemning.
Valgretsalder
Man skal være fyldt 18 år for at kunne stemme ved valg til det danske Folketing, dvs. at man har valgret.