Beretning nr. 16/2022 om ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Status: Afventer opfølgning

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om ministeriernes administration af ministres og ansattes brug af betalingskort i perioden 2015-2022.

Ministre samt chefer og medarbejdere i ministerier kan få et betalingskort, hvis de har et arbejdsbetinget behov for det. Et arbejdsbetinget behov kan fx være, at en minister eller en ansat rejser meget og derfor har udgifter, som mest praktisk afregnes med et betalingskort. Der er imidlertid en række regler for brug af betalingskort i staten, som både ministre og ansatte skal følge.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om ministre og ansatte i ministerierne, som har haft et betalingskort i perioden 2015-2022, har brugt betalingskortet i overensstemmelse med reglerne.

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 24. april 2023.
Emneord: regnskab og revision

Beretning: 24-04-2023

Statsrevisorernes Beretning om ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022

Statsrevisorernes Beretning om ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022 (pdf-version)
Html-version