Hvert 4. år vælger Folketinget 6 statsrevisorer. Kandidaterne skal være politikere – altså medlem af et parti – men de behøver ikke være medlem af Folketinget.
Antallet af kandidater bliver opstillet efter, hvor mange mandater partierne i Folketinget har fået ved det seneste folketingsvalg. Når de enkelte partier har fundet ud af, hvem de vil opstille, forhandler partierne sig frem til, hvem der får de 6 poster.
Der er tradition for, at Folketinget er så bredt repræsenteret som muligt i statsrevisorgruppen.
En statsrevisor sidder i hele valgperioden
Man kan ikke blive afsat eller skiftet ud i den 4-årsperiode, man er udpeget til – heller ikke, selv om der er folketingsvalg midt i perioden. Men man kan godt vælge at fratræde som statsrevisor, før perioden er udløbet, f.eks. hvis man bliver udpeget som minister.
Man skal være valgbar og habil for at blive statsrevisor
En statsrevisors habilitet bliver vurderet af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Hvis man har en stilling eller et hverv ved en statslig myndighed eller virksomhed, hvor staten har betydelige økonomiske interesser, skal Folketingets Udvalg for Forretningsorden godkende, at man kan beholde det, mens man er statsrevisor, eller om det gør én inhabil.
Habilitetskravet er et værn mod, at de beslutninger, man træffer som statsrevisor, bliver påvirket af økonomiske eller andre interesser, der er i modstrid med revisionsopgaven.
Ancienniteten bestemmer formands- og næstformandsposten
Det er kutyme, når statsrevisorerne skal vælge formand og næstformand, at de vælger de to personer, der har længst og næstlængst anciennitet.