Opgaver

I grundloven står der, at Statsrevisorernes opgave er at gennemgå statsregnskabet. Den har Statsrevisorerne dermed haft helt siden folkestyrets begyndelse i 1849.

Opgaver
Større

Statsrevisorerne holder øje

Statsrevisorerne kontrollerer, om staten og virksomhederne bruger skatteborgernes penge på en effektiv, produktiv, sparsommelig og lovlig måde.

Det gør de ved at gennemgå statens regnskaber. De ser efter, om alle de skatter og afgifter, skatteborgerne har indbetalt – statens indtægter – er ført korrekt ind i regnskaberne. De kontrollerer også, om alle udgifter er opført i regnskabet, og ikke mindst, om pengene er brugt i overensstemmelse med de beslutninger, Folketinget har truffet. 

Statsrevisorerne holder Folketinget og de berørte ministerier orienteret om deres vurderinger.

Tæt samarbejde med Rigsrevisionen


Indtil 1976 var Statsrevisorerne alene om revisionsopgaven. Så besluttede Folketinget at stifte Rigsrevisionen. Den udfører i dag hovedparten af revisionsarbejdet, mens Statsrevisorerne gennemgår det. De to institutioner arbejder derfor tæt sammen. 

Samspillet imellem Statsrevisorerne og Rigsrevisionen Rigsrevisionens hjemmeside

Offentligt og gennemsigtigt


Beretninger fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er offentlige. Det er de dokumenter, hvor ministre, Rigsrevision, Statsrevisorer og Folketing følger op på sagen, også. Alle dokumenter vedrørende en sag finder du på hjemmesidens dokumentdel. Offentliggørelse af dokumenterne sker for at gøre revisionen af statens regnskaber så åben og gennemskuelig som muligt. 

Statsrevisorernes dokumenter

Ca. 220 statstlige virksomheder, f.eks. departementer, styrelser og universiteter, aflægger regnskaber. 
Udover disse regnskaber gennemgår og/eller reviderer Rigsrevisionen og Statsrevisorerne også regnskaberne for en række virksomheder, aktieselskaber, fonde osv., som har fået tilskud fra staten. 

Revisionen af statens regnskaber sker på 3 forskellige måder:

  1. ved finansiel revision
  2. ved juridisk-kritisk revision
  3. ved forvaltningsrevision

De 3 forskellige former for revision gør det muligt både at se på, hvad pengene er brugt til, og hvordan de er brugt.

Finansiel revision

Om regnskabet er rigtigt, efterprøver man ved at gennemgå bilag, interne kontroller og forretningsgange og kontrollere, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl og mangler. Det kaldes finansiel revision. 

Juridisk-kritisk revision

Om de dispositioner, en statslig myndighed, virksomhed eller institution har foretaget, og som den har pligt til at aflægge regnskab for, er lovlige, ser man på ved den juridisk-kritiske revision. 

Det vil sige, at man ser på, om pengene er brugt på den måde, der står i bevillingen, loven, andre forskrifter og aftaler, eller på en måde, der er en del af den gældende praksis på området.

Forvaltningsrevision

Om de opgaver, den statslige bevilling er givet til, er udført på en sparsommelig, produktiv og effektiv måde, er det, man ser på ved det, der kaldes forvaltningsrevision.

Revisionsopgaverne er beskrevet i lov om statsrevisorerne

Sådan her forklarer man de 3 forskellige former for revision i lov om statsrevisorerne, § 2:

”§ 2. Statsregnskabet afgives til statsrevisorerne senest 6 måneder efter finansårets udløb. 
Stk. 2. Statsrevisorerne gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. 

Stk. 3. Statsrevisorerne kontrollerer, at regnskabet er rigtigt, og at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. De vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.”

Den statslige revision blev undersøgt i 2009 og vurderet som tilfredsstillende

Statsrevisorerne bad i 2009 professor ved Institut for Statskundskab Jørgen Grønnegaard Christensen om at foretage en kritisk gennemgang og vurdering af den måde, statens revision er indrettet på. Konklusionen var, at den statslige revision i helt overvejende grad fungerede efter hensigten.

I grundloven (1849 med senere ændringer) står der, at Folketinget skal vælge et antal statsrevisorer. Statsrevisorernes opgaver og funktion fremgår desuden af lov om statsrevisorerne (1975 med senere ændringer), folketingsbeslutning om Statsrevisorernes valg og virksomhed (1975 med senere ændringer) og af lov om revision af statens regnskaber (1975 med senere ændringer). 

Grundloven beskriver statsrevisorernes funktion og opgave sådan her:   

”§ 47 
Stk. 1. 
Statsregnskabet skal fremlægges for folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. 

Stk. 2. 
Folketinget vælger et antal revisorer. Disse gennemgår det årlige statsregnskab og påser, at samtlige statens indtægter er opført deri, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov. De kan fordre sig alle fornødne oplysninger og aktstykker meddelt. De nærmere regler for revisorernes antal og virksomhed fastsættes ved lov. 

Stk. 3. 
Statsregnskabet med revisorernes bemærkninger forelægges folketinget til beslutning.”

Statsrevisorerne vil

  • øge viden om værdien af Statsrevisorernes og Rigsrevisionens arbejde
  • styrke grundlaget for Folketingets parlamentariske kontrol med regering og forvaltning i bl.a. Folketingets udvalg
  • bidrage til, at danskerne fortsat kan have tillid til den offentlige forvaltning.
  • vurdere, hvordan ministre og forvaltning efterlever de love, regler, bevillinger og intentioner, som Folketinget har fastsat
  • støtte regeringens og forvaltningens arbejde med løbende at udvikle, korrigere og effektivisere den offentlige forvaltning

Statsrevisorerne kommer med skriftlige bemærkninger til beretninger fra Rigsrevisionen. De kan f.eks. indeholde en kritik af ministre, ministerier og styrelser, eller de kan pege på, at disse har en god praksis.

Bemærkninger finder du i den første del af den samlede beretning til Folketinget vedrørende en sag. De afspejler, hvilken kritik statsrevisorerne kan blive enige om. For statsrevisorerne tager altid højde for sagens karakter. De bruger en karakterskala, men kan i princippet variere bemærkningerne i det uendelige. 
 
Statsrevisorerne tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala      Definition
Positiv kritik
  • finder det meget/særdeles positivt
  • finder det positivt
  • finder det tilfredsstillende/er tilfredse med
Kritik under middel
  • finder det ikke helt tilfredsstillende
Middel kritik
  • finder det utilfredsstillende/er utilfredse med
  • påpeger/understreger/henstiller/forventer
  • beklager/finder det bekymrende/foruroligende
Skarp kritik
  • kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper
  • påtaler/påtaler skarpt
Skarpeste kritik
  • påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Statsrevisorerne rapporterer til Folketinget om deres eventuelle kritik af de sager, de undersøger. De giver her deres vurdering af, hvordan ministre har gennemført de beslutninger, Folketinget har truffet, og hvordan ministrene har brugt de bevilgede penge. De finder både god og mindre god forvaltning. 

Sanktionsmuligheder har Statsrevisorerne ikke over for ministre

Statsrevisorerne kan godt opfordre Folketinget til at træffe en beslutning i en bestemt sag. Men det er kun Folketinget, der kan beslutte, om en sag eventuelt skal have konsekvenser for en minister.

Statsrevisorerne beder ministre om at forklare sig

Når statsrevisorerne er enige om en bemærkning til en beretning, bliver den endelige beretning sendt til Folketinget, ligesom den minister, der er ansvarlig for sagen, får den. 

Ministeren bliver så på den baggrund bedt om at forklare sig ved at gøre rede for, hvilke ændringer og overvejelser beretningen har givet anledning til. 

Ca. 25 beretninger behandler Statsrevisorerne om året

Beretningerne modtager Statsrevisorerne fra Rigsrevisionen.

Ca. 1/3 har Rigsrevisionen udarbejdet, fordi Statsrevisorerne har bedt om det. Statsrevisorerne er nemlig den eneste myndighed, der kan bede Rigsrevisionen om at undersøge en sag. De resterende 2/3 af beretningerne tager Rigsrevisionen selv initiativ til.

Beretningerne kan dreje sig om et enkelt ministeriums styring og resultater. De kan også dreje sig om emner, der går på tværs af ministerier. Det kan f.eks. være, hvordan staten køber smart ind, eller hvordan staten sikrer sig mod hackerangreb.

Hvert år afgiver Statsrevisorerne en endelig betænkning over statsregnskabet. Her indstiller de, hvad Folketinget kan beslutte om statsregnskabet – herunder om Folketinget kan godkende det.

Betænkningen er baseret på Rigsrevisionens beretninger, ministrenes redegørelser, Rigsrevisionens opfølgning og Statsrevisorernes egne bemærkninger til sagerne. 
 
Når den endelige betænkning lander i Folketinget, bliver den behandlet i Folketingets Finansudvalg, der kan beslutte sig for at indhente flere oplysninger og bede om redegørelser om de sager, Statsrevisorerne har omtalt i beretningen. 
 
Finansudvalget skriver så et forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet. Normalt er det sådan, at Folketinget stemmer om den endelige beslutning vedrørende statsregnskabet, 1 ½ år efter det pågældende finansår er slut. 

Statsrevisorerne fungerer som et kollegium, hvor alle 6 statsrevisorer er ligestillede. Man arbejder ud fra konsensusprincippet og tilstræber at være enige, både når man kommer med bemærkninger til beretninger, og når man beder Rigsrevisionen om at undersøge et bestemt område.

Enigheden giver Statsrevisorernes udtalelser og bemærkninger vægt over for Folketinget, ministrene og offentligheden.

Selv om man har en praksis om at nå til enighed, har den enkelte statsrevisor altid ret til at sige sin særlige mening om en sag – det står i lov om statsrevisorer.

Møder i statsrevisorgruppen

Statsrevisorerne holder fast møde en gang om måneden (undtagen juli). Dagsordenen er offentligt tilgængelig. Den bliver offentliggjort her på hjemmesiden 1-2 dage før mødedagen. Møderne er lukkede for offentligheden, men statsrevisorerne udtaler sig gerne til medierne m.m. efter mødet.

Statsrevisorerne deltager også i møder typisk om aktuelle beretninger med ministre, udvalg, partier mv. 

Temadebatter

2 gange om året holder Statsrevisorerne temadebatter. Temadebatterne giver mulighed for at fordybe sig i et emne, der er relevant for revisionsarbejdet. Forskere, embedsmænd eller praktikere inviteres til at deltage i en debat om et aktuelt emne. Det kan f.eks. være styring af større bygge- og anlægsarbejder, god ledelse eller ministeransvar. 

Besigtigelser

Statsrevisorerne har ret til at besigtige statens institutioner og virksomheder. Det står i grundlovens § 4. De kan bede om at få alle relevante dokumenter og oplysninger at se, og de kan give Folketinget besked om, hvad de har erfaret, og fortælle, hvad besigtigelsen har givet anledning til. 

Statsrevisorerne giver normalt besked i forvejen og orienterer ministeren før og efter en besigtigelse. 

Man besøger både statsligt støttede og statslige virksomheder i Danmark og udlandet.