Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 148

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige modeller: a) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct. b) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. c) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. d) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. samt hvor der indføres et ekstra progressionstrin for ejendomsværdi over 20 mio.kr., hvor satsen er 4 pct. Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange boligejere, der vil blive berørt i de forskellige modeller, og hvor meget ekstra ejendomsværdiskat disse vil betale ekstra fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.
Dato: 10-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: beskatning af fast ejendom , personskatter

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 10-01-2025
Modtaget: 10-01-2025
Omdelt: 10-01-2025

Spm. om at redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige modeller

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version