SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige modeller

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del
Offentligt

3. februar 2025

J.nr. 2025 - 340

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 148 af 10. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).

Rasmus Stoklund

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 148: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige modeller

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser

ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige mo-

deller:

a) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct.

b) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor

satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr.

c) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor sat-

sen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr.

d) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor sat-

sen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. samt hvor der

indføres et ekstra progressionstrin for ejendomsværdi over 20 mio.kr., hvor satsen er 4

pct.

Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter

tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig

virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange bo-

ligejere, der vil blive berørt i de forskellige modeller, og hvor meget ekstra ejendoms-vær-

diskat disse vil betale ekstra fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for

ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre

fordelt på deciler af alle skattepligtige, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på

percentiler.

Svar

Indledningsvist bemærkes, at det i besvarelsen beregningsteknisk er lagt til grund, at de

foreslåede modeller gælder fra 2026. Der er ikke taget stilling til, hvorvidt dette er muligt

administrativt. Det antages, at de nye progressionsgrænser følger samme indeksering som

den nuværende progressionsgrænse.

Den foreslåede

model a

skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia. kr.

(2025-niveau) i varig virkning. Dette øges til knap 1,4 mia. kr. med

model b,

hvilket skyldes

en stigning i den høje ejendomsværdiskattesats fra 1,4 til 2,0 pct. Ved

model c

skønnes det

umiddelbare merprovenu at udgøre ca. 0,9 mia. kr. i varig virkning. Reduktionen sam-

menlignet med model a og b skyldes forøgelsen af den lave progressionsgrænse fra 5 til 6

mio. kr. (2025-niveau). Ved

model d

skønnes den varige virkning at omfatte et merprovenu

på 1,1 mia. kr. Merprovenuet sammenlignet med model c kan henføres til den yderligere

progression,

jf. tabel 2.

Det bemærkes, at den progressive ejendomsværdiskattesats omtrent svarer til skattevær-

dien af rentefradraget og således omtrent neutraliserer rentebeskatningens og rentefradra-

gets indvirkning på brugerpriser på ejerbolig.

Side 2 af 5

Tabel 1. Umiddelbare provenumæssige konsekvenser v. model a-d (mio. kr., 2025-niveau)

Modeller

Model a)

Model b)

Model c)

Model d)

2026

950

1.300

900

1.125

2027

1.050

1.425

1.000

1.250

2028

950

1.300

900

1.125

2029

1.025

1.375

950

1.200

2030

950

1.275

875

1.100

Varigt

1.025

1.350

900

1.100

Anm.: Beløbene er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. (2025-niveau). Udsvingene mellem de lige og de ulige år skyldes den

toårige vurderingskadence.

Kilde: Skatteministeriet

Efter tilbageløb skønnes modellerne at indebære merprovenuer med varige virkninger på

hhv. 0,8, 1,0, 0,7 og 0,9 mia. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb,

jf. tabel 3.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser efter tilbageløb v. model a-d (mio. kr., 2025-niveau)

Modeller

Model a)

Model b)

Model c)

Model d)

2026

725

1.000

700

875

2027

800

1.100

775

975

2028

750

1.000

700

875

2029

775

1.075

725

925

2030

725

975

675

850

Varigt

800

1.050

700

850

Anm.: Beløbene er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. (2025-niveau). Beregningerne omfatter af beregningstekniske årsager

ikke fx kapitalisering og adfærdsvirkninger.

Kilde: Skatteministeriet

Antallet af boligejere, der bliver berørt af modellerne, afhænger først og fremmest af ni-

veauet for den laveste progressionsgrænse. Jo højere denne er, jo færre boligejere bliver

berørt. Modellerne skønnes at berøre mellem 112.000 og 180.000 boligejere,

jf. tabel 4.

Tabel 3. Antal berørte boligejere i 2026

Modeller

Model a)

Model b)

Model c)

Model d)

Samlet

180.000

112.000

Anm.: Antallet er afrundet til nærmeste 1.000 personer. Beregningerne er foretaget på fuldt skattepligtige personer, som er

bosat i Danmark ved udgangen af dataåret.

Kilde: Skatteministeriet

Side 3 af 5

Virkningen af modellerne på de disponible indkomster skønnes ved alle fire modeller at

være størst i 4. kvartil,

jf. tabel 5.

Tabel 4. Virkning på disponibel indkomst i 2026 fordelt på virkningskvartiler (mio. kr., 2025-niveau)

Virkningskvartil

1. kvartil

2. kvartil

3. kvartil

4. kvartil

Model a)

-25

-100

-250

-550

Model b)

-25

-100

-250

-875

Model c)

-75

-175

-600

Model d)

-75

-175

-825

Anm.: Beløbene er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. (2025-niveau) og er ikke ækvivaleret. Virkningskvartilerne er udregnet

ud fra den individuelle models virkning på ejendomsværdiskatten for de berørte boligejere. Beregningerne er foretaget på

fuldt skattepligtige personer, som er bosat i Danmark ved udgangen af dataåret, hvilket reducerer virkningerne ift. de virk-

ninger der fremgår af tabel 1.

Kilde: Skatteministeriet

Det skønnes, at modellerne vil reducere Gini-koefficienten med 0,03-0,04 pct.-point,

jf.

tabel 6.

Tabel 5. Ændring i Gini-koefficient ved model a-d

Modeller

Model a)

Model b)

Model c)

Model d)

Ændring i Gini-koefficient, pct.-point

-0,03

-0,04

-0,03

Anm.: Der er taget udgangspunkt i virkningen i 2026. Virkning er afrundet til 2 decimaler. Beregningerne er foretaget på

fuldt skattepligtige personer, som er bosat i Danmark ved udgangen af dataåret.

Kilde: Skatteministeriet

Side 4 af 5

Virkningen på de disponible indkomster skønnes at være størst i 10. decil og i 100. per-

centil af de disponible indkomster,

jf. tabel 7.

Tabel 6 Fordelingsvirkning på disponibel indkomst i 2026 (kr., 2025-niveau)

Model a)

Indkomstdecil

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

Alle

Indkomstpercentil

91. percentil

92. percentil

93. percentil

94. percentil

95. percentil

96. percentil

97. percentil

98. percentil

99. percentil

100. percentil

91.-100. percentil

-410

-440

-480

-570

-660

-760

-900

-1.210

-1.750

-3.410

-1.060

-510

-520

-590

-690

-810

-960

-1.130

-1.590

-2.410

-6.220

-1.530

-330

-370

-450

-530

-630

-750

-1.090

-1.740

-5.090

-1.120

-370

-350

-420

-490

-580

-730

-860

-1.240

-2.010

-7.720

-1.460

-80

-40

-30

-40

-60

-80

-110

-170

-290

-1.060

-200

-120

-50

-40

-50

-70

-90

-130

-200

-340

-1.530

-270

-90

-30

-40

-50

-80

-120

-200

-1.120

-180

-130

-30

-40

-60

-90

-130

-220

-1.460

-230

Model b)

Model c)

Model d)

Anm.: Beløbene er afrundet til nærmeste 10 kr. (2025-niveau) og er ikke-ækvivaleret. Beregningerne er betinget på perso-

ner, der er fuldt skattepligtige, bosat i Danmark ved udgangen af dataåret og voksne, der ikke er hjemmeboende samt

hjemmeboende over 24 år.

Kilde: Skatteministeriet

Side 5 af 5