Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 149

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for reduktion af rentefradraget, herunder a) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over progressionsgrænsen på 50.000 kr., b) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over på 75.000 kr. og c) halvering af rentefradraget for renteudgifter over 50.000 kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller og angive ændring i disponibel indkomst i kroner og ører fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.
Dato: 10-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: beskatning af fast ejendom , personskatter

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 10-01-2025
Modtaget: 10-01-2025
Omdelt: 10-01-2025

Spm. om at redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for reduktion af rentefradraget

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version