Vil ministeren vurdere, om følgende otte forslag kan gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og i bekræftende fald redegøre for ministerens holdning til at fremsætte lovforslag om de enkelte forslag hurtigst muligt i det kommende folketingsår:
a) Advarsel om udvisning skal altid være muligt ved betinget fængsel, hvor der ikke kan ske udvisning,
b) Permanent opholdstilladelse kan ikke meddeles til udlændinge, der er sigtet af politiet,
c) Gældstyper omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, som er oplistet udtømmende under punkt 4.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven, skal ajourføres med gældtyperne i forbindelse med ansøgning om indfødsret i kapitel 6 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 om naturalisation af 17. juni 2021,
d) Karenssystemet for bøder ved ansøgning om indfødsret skal gælde ved ansøgning om permanent opholdstilladelse,
e) Permanent opholdstilladelser til udlændinge, der idømmes fængselsstraf, men som ikke udvises eller som senere får ophævet en udvisningsafgørelse, skal nedgraderes til en midlertidig opholdstilladelse,
f) Afskaffe den nuværende trappestigeordning, således at en udlænding altid skal udvises, hvis vedkommende bliver idømt en ubetinget fængselsstraf, hvorved varigheden af en udlændings ophold i Danmark og straffens længde ikke kan hindre adgangen til udvisning,
g) Ændring af beregningen for lovligt ophold i udlændingelovens § 27, stk. 3 og 5 frem til gerningstidspunkt i stedet for tidspunktet for domsafsigelsen, som i dag er praksis, jf. Højesterets dom af 2. juli 2014 i sag 57/2014 som gengivet i Ugeskrift fra Retsvæsen (UfR) 2014 side 3210 (U 2014.3210 H) og
h) Hæve karenstiden ved betinget fængselsstraf fra henholdsvis 6 år samt 7 år og 6 måneder ved vilkår om samfundstjeneste til 10 år?
Dato: 23-11-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
flygtninge og asylansøgere, ophold og visum