Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2823371_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. november 2023 stillet følgende
spørgsmål nr. 440 (UUI 2022-23 (2. samling), alm. del) efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 440:
Vil ministeren vurdere, om følgende otte forslag kan gennemføres for henholdsvis
unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks interna-
tionale forpligtelser, og i bekræftende fald redegøre for ministerens holdning til at
fremsætte lovforslag om de enkelte forslag hurtigst muligt i det kommende folke-
tingsår:
a) Advarsel om udvisning skal altid være muligt ved betinget fængsel, hvor der ikke
kan ske udvisning,
b) Permanent opholdstilladelse kan ikke meddeles til udlændinge, der er sigtet af
politiet,
c) Gældstyper omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, som er oplistet ud-
tømmende under punkt 4.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 572 af 31.
maj 2010 om ændring af udlændingeloven, skal ajourføres med gældtyperne i for-
bindelse med ansøgning om indfødsret i kapitel 6 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 om
naturalisation af 17. juni 2021,
d) Karenssystemet for bøder ved ansøgning om indfødsret skal gælde ved ansøg-
ning om permanent opholdstilladelse,
e) Permanent opholdstilladelser til udlændinge, der idømmes fængselsstraf, men
som ikke udvises eller som senere får ophævet en udvisningsafgørelse, skal nedgra-
deres til en midlertidig opholdstilladelse,
f) Afskaffe den nuværende trappestigeordning, således at en udlænding altid skal
udvises, hvis vedkommende bliver idømt en ubetinget fængselsstraf, hvorved va-
righeden af en udlændings ophold i Danmark og straffens længde ikke kan hindre
adgangen til udvisning,
g) Ændring af beregningen for lovligt ophold i udlændingelovens § 27, stk. 3 og 5
frem til gerningstidspunkt i stedet for tidspunktet for domsafsigelsen, som i dag er
praksis, jf. Højesterets dom af 2. juli 2014 i sag 57/2014 som gengivet i Ugeskrift fra
Retsvæsen (UfR) 2014 side 3210 (U 2014.3210 H) og
h) Hæve karenstiden ved betinget fængselsstraf fra henholdsvis 6 år samt 7 år og 6
måneder ved vilkår om samfundstjeneste til 10 år?
Side
1/8
20. december 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 18123
2531826
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 440: MFU spm. om konkrete forslag gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
Svar:
1.
Reglerne om unionsborgeres ret til at tage ophold i andre medlemsstater og om
adgangen til at begrænse denne ret findes i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004,
som er gennemført i dansk ret ved bl.a. EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgø-
relse nr. 1457 af 6. oktober 2020) (herefter EU-reglerne).
Udlændinge omfattet af EU-reglerne meddeles ikke opholdstilladelse, herunder
tidsubegrænset opholdstilladelse, efter udlændingelovens bestemmelser, men ef-
ter EU-opholdsbekendtgørelsen. Udlændingelovens betingelser for opnåelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse kan ikke stilles over for disse personer, da deres
adgang til tidsubegrænset opholdsret er EU-reguleret. De foreslåede ændringer af
udlændingelovens betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
kan derfor heller ikke gennemføres for denne persongruppe.
For så vidt angår udvisning er udgangspunktet, at udlændingelovens regler om ud-
visning også gælder for udlændinge omfattet af EU-reglerne. Udvisning kan dog kun
ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be-
grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b. Ved udvisning
på baggrund af kriminalitet er det en betingelse, at udlændingens personlige ad-
færd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, som berører en
grundlæggende samfundsinteresse. Det gælder, uanset længden af opholdet i med-
lemsstaten. En ændring af udlændingelovens udvisningsregler vil som i dag skulle
anvendes i overensstemmelse med EU-reglerne for denne persongruppe.
2.
For så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der ikke er samtidig er omfattet af EU-
reglerne, kan der oplyses følgende:
Forslag a
Om forslag a kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at en vurdering
heraf forudsætter yderligere undersøgelser. Det er derfor ikke muligt at besvare
spørgsmålet inden for fristen. Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at
kunne oversende sit svar til udvalget i løbet af februar 2024.
Forslag b
For så vidt angår forslag b om, at permanent opholdstilladelse ikke kan meddeles
til udlændinge, der er sigtet af politiet, følger det af udlændingelovens § 11, stk. 3,
nr. 2 og 3, og stk. 9, og § 11 b, at en udlænding skal være
idømt
straf, for at udlæn-
dingen i nærmere bestemt omfang kan udelukkes fra at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse i en given periode.
Som det videre følger af min orientering den 28. november 2023 af udvalget om
Udlændingestyrelsens praksis i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor
udlændingen er sigtet eller tiltalt for kriminalitet (Udlændinge- og Integrationsud-
valget, 2023-24, alm. del, bilag 32), er der ikke i forarbejderne til karensreglerne,
Side
2/8
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 440: MFU spm. om konkrete forslag gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
der gælder i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, støtte for at kunne til-
lægge en sigtelse eller tiltale for kriminalitet betydning.
Det er imidlertid Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering,
at Danmarks internationale forpligtelser ikke er til hinder for en gennemførelse af
forslaget, der vil kræve en ændring af udlændingeloven.
Forslag c
For så vidt angår forslag c om, at gældstyper omfattet af udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 4, skal ajourføres med gældstyperne i forbindelse med ansøgning om ind-
fødsret i kapitel 6 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 om naturalisation af 17. juni 2021,
følger det af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, at meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det of-
fentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gæl-
den og gælden ikke overstiger 128.081,63 kr. (2023-niveau).
I forarbejderne til bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, er det ud-
tømmende angivet, hvilke typer forfalden gæld der er omfattet af bestemmelsen:
Tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv
socialpolitik (f.eks. for meget udbetalt kontanthjælp)
Forskudsvist udbetalt børnebidrag
Daginstitutionsbetaling
Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte
Tilbagebetaling af boligtilskudslån
Skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold,
der ikke kan lægges udlændingen til last
Af cirkulæreskrivelsen om naturalisation fremgår af § 22, at en ansøger ikke kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden
gæld til det offentlige med hensyn til
Side
Tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv
socialpolitik
Tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bistand
Børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børne-
tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Daginstitutionsbetaling
Studielån (SU-lån)
Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel
boligstøtte
Tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdragsord-
ning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren
Kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover
Bøder til politiet og offerbidrag
Retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager
3/8
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 440: MFU spm. om konkrete forslag gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
Skatter og øvrige afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes for-
hold, der ikke kan lægges ansøgeren til last
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at Dan-
marks internationale forpligtelser ikke er til hinder for en gennemførelse af forsla-
get, der vil kræve en ændring af udlændingeloven.
Forslag d
For så vidt angår forslag d om, at karenssystemet for bøder ved ansøgning om ind-
fødsret skal gælde ved ansøgning om permanent opholdstilladelse, følger det af
udlændingelovens § 11, stk. 9, og §§ 11 a og 11 b, at kun bødestraf for overtrædelse
af udlændingeloven § 59, stk. 3, om arbejde her i landet uden fornøden tilladelse
indebærer en karensperiode, inden for hvilken der ikke kan meddeles tidsubegræn-
set opholdstilladelse.
Bortset fra ved straf for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 3, forudsætter
karens i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse således, at udlændingen er
idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført en straf af denne karakter, og at den idømte straf ikke er omfat-
tet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 eller 3, der medfører, at udlændingen vil
være udelukket fra meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Karenstiden regnes ved en betinget dom fra tidspunktet for afsigelse af endelig
dom. Ved en ubetinget dom regnes karenstiden fra tidspunktet for løsladelse. Ved
andre retsfølger (dom til behandling, dom til ambulant behandling med mulighed
for hospitalsindlæggelse, dom til anbringelse i hospital og dom til forvaring) og ung-
domssanktion regnes karenstiden fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Om gentagelsestilfælde følger det af udlændingelovens § 11 a, stk. 9, at hvis udlæn-
dingen flere gange er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lov-
overtrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes karenstiden
ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre karenstiden herved bliver kortere end
den karenstid, der er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
For så vidt angår sager om indfødsret, er der i kapitel 5 i cirkulæreskrivelsen om
naturalisation opstillet kriterier for enten udelukkelse eller en karensperiode for
optagelse på et lovforslag. Bl.a. indebærer både betinget og ubetinget fængsels-
straf udelukkelse. Det samme er tilfældet for enhver straf (dvs. også bødestraf) for
overtrædelse af bl.a. straffelovens kapitel 12 og 13.
Bødestraffe på mindst 3.000 kr. indebærer generelt en karensperiode på 4�½ år.
Der gælder dog særlige karensperioder for visse bødestraffe:
Side
4/8
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 440: MFU spm. om konkrete forslag gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
Bødestraffe for spirituskørsel indebærer uanset bødestørrelsen en karensperi-
ode på 4�½ år, mens bødestraffe for overtrædelse af lov om euforiserende stof-
fer uanset bødestørrelsen indebærer en karensperiode på 6 år.
Bødestraffe på mindst 3.000 kr. for overtrædelse af straffelovens bestemmel-
ser om børnebortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber, tildæk-
ningstvang, religiøse vielser af mindreårige og socialt bedrageri indebærer en
karensperiode på 6 år. Det samme gælder overtrædelser af straffebestemmel-
ser i udlændingeloven.
Bødestraffe for overtrædelse af straffelovens kapitel 24 (seksualforbrydelser)
– dog ikke voldtægt, der fører til udelukkelse – og for overtrædelse af straffe-
lovens kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme) begået mod børn under 18
år indebærer uanset bødestørrelsen en karensperiode på 8 år, hvis gernings-
manden var under 18 år gerningstidspunktet. Var gerningsmanden over 18 år,
er den pågældende udelukket fra optagelse på et lovforslag.
Der er skærpede karensperioder i gentagelsestilfælde, så den samlede karensperi-
ode forlænges svarende til karensperioden for hvert enkelt gentagelsestilfælde,
idet der dog kun forlænges med 3 år for hver gentagen bøde på mindst 3.000 kr.
for hastighedsovertrædelser i medfør af færdselsloven. Den samlede karenstid be-
regnes med udgangspunkt i den straf, der isoleret betragtet medfører den karens-
periode, der udløber senest.
Folketingets Indfødsretsudvalg kan dispensere fra vandelskravet i indfødsretssager,
hvilket adskiller sig fra sager om tidsubegrænset opholdstilladelse. Forelæggelse for
Indfødsretsudvalget vil ske bl.a., hvis ansøgeren er straffet med en bøde på 3.000-
10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end straffeloven, færdselsloven, lov
om euforiserende stoffer, knivloven og våbenloven. Forelæggelse vil endvidere ske,
hvis Indfødsretsudvalget anmoder om det.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at Dan-
marks internationale forpligtelser ikke er til hinder for en gennemførelse af forsla-
get, der vil kræve en ændring af udlændingeloven.
Forslag e
Forslag e om, at permanent opholdstilladelser til udlændinge, der idømmes fæng-
selsstraf, men som ikke udvises eller som senere får ophævet en udvisningsafgø-
relse, skal nedgraderes til en midlertidig opholdstilladelse, indeholder to led.
I forhold til forslagets første led om, at udlændinge med permanent opholdstilla-
delse, der idømmes fængselsstraf, men som ikke udvises, skal nedgraderes til en
tidsbegrænset opholdstilladelse, følger det af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en
udlænding skal udvises efter bestemmelserne i udlændingelovens §§ 22-24 og 25,
medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-
pligtelser. Hvis der efter en konkret vurdering ikke sker udvisning, har det ikke kon-
sekvenser for udlændingens opholdstilladelse.
Side
5/8
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 440: MFU spm. om konkrete forslag gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at Dan-
marks internationale forpligtelser ikke er til hinder for en gennemførelse af forsla-
get, der vil kræve en ændring af udlændingeloven.
Det bemærkes i den forbindelse, som det fremgår af min besvarelse den 19. sep-
tember 2023 af spørgsmål nr. 371 fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, 2022-
23 (2. samling), alm. del, at forslaget vil indebære, at det til en tidsubegrænset op-
holdstilladelse skal knyttes som vilkår, at vandelskravet, der gælder som betingelse
for opnåelse af den tidsubegrænsede opholdstilladelse, løbende skal være opfyldt,
og derfor reelt vil betyde, at opholdstilladelsen ikke er tidsubegrænset.
I forhold til forslagets andet led om, at udlændinge med permanent opholdstilla-
delse, der udvises, men senere får ophævet udvisningen, skal nedgraderes til en
tidsbegrænset opholdstilladelse, følger det af udlændingelovens §§ 50-50 b, at en
udlænding under visse forudsætninger kan få ophævet en udvisning, f.eks. hvis der
efter udvisning er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. En ud-
lænding kan endvidere få ophævet en udvisning, hvis udlændingens helbredsmæs-
sige tilstand afgørende taler imod, at udlændingen udsendes. Det er domstolene,
der træffer afgørelse om, hvorvidt en udvisning skal ophæves efter disse bestem-
melser.
Ophæves afgørelsen om udvisning, vil udlændingens ret til ophold ikke længere
være bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26 c modsætningsvis. Har udlændingen
forud for afgørelsen om udvisning haft en opholdstilladelse – tidsbegrænset såvel
som tidsubegrænset – er det i praksis antaget, at den pågældende generhverver sin
tidligere opholdstilladelse, jf. betænkning nr. 1326/1997 om udvisning, side 766 og
826.
Som det fremgår af min besvarelse den 20. september 2023 af spørgsmål nr. 372
fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, 2022-23 (2. samling), alm. del, har jeg
bedt mit ministerium om at undersøge, om der inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser er mulighed for at ændre på de regler, der gælder i dag.
Forslag f
For så vidt angår forslag f om afskaffelse af den nuværende trappestigeordning føl-
ger det af udlændingelovens §§ 22-24 om udvisning ved dom, at betingelserne for
udvisning skærpes i takt med varigheden af udlændingens ophold i Danmark. Trap-
pestigemodellen er suppleret af regler, der udvider adgangen til udvisning i tilfælde
af nærmere angiven kriminalitet. Udlændingelovens § 22, nr. 4-8, indeholder såle-
des en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der idømmes en ubetinget fæng-
selsstraf – uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark og længden af den
idømte fængselsstraf.
For udlændinge med lovligt ophold i mindre end de sidste 5 år kan der endvidere
ske udvisning ved idømmelse af en betinget fængselsstraf.
Side
6/8
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 440: MFU spm. om konkrete forslag gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
Det følger videre af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises
efter bl.a. §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog udlændingelovens § 26 b om udvisning af ud-
lændinge, der er omfattet af EU-reglerne.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at Dan-
marks internationale forpligtelser ikke er til hinder for en gennemførelse af forsla-
get, der vil kræve en ændring af udlændingeloven.
Der kan i den forbindelse også henvises til min besvarelse af 27. november 2023 af
spørgsmål nr. 39 (alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, hvoraf det
bl.a. fremgår, at jeg mener, at der er mulighed for at skærpe de gældende udvis-
ningsregler inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Forslag g
For så vidt angår forslag g om ændring af beregningen for lovligt ophold følger det
af udlændingelovens § 27, stk. 1, at længden på en udlændings lovlige ophold reg-
nes fra tidspunktet, hvor udlændingen tilmeldes folkeregisteret eller, hvis ansøg-
ningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgnin-
gens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne er opfyldt, hvis dette tids-
punkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 27, stk. 3, bl.a., at beregningen af lov-
ligt ophold afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller ind-
drages. Endelig fremgår det af § 27, stk. 5, at den tid, hvor en udlænding har været
varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf
eller har været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, ikke medregnes i det lovlige ophold.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at forslaget
ikke kan gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtel-
ser.
Der henvises i den forbindelse til justitsministerens besvarelse den 26. januar 2022
af spørgsmål nr. 417 (alm. del) fra Retsudvalget, 2021-22, alm. del. Heraf fremgår
af Udlændinge- og Integrationsministeriets bidrag bl.a., at det ikke inden for ram-
merne af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil være muligt
alene at lade en udlændings forhold på gerningstidspunktet ligge til grund for dom-
stolenes vurdering af, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser.
Forslag h
For så vidt angår forslag h om, at hæve karenstiden ved betinget fængselsstraf fra
henholdsvis 6 år samt 7 år og 6 måneder ved vilkår om samfundstjeneste til 10 år,
følger det af udlændingelovens § 11 a, stk. 1, nr. 1, at betinget frihedsstraf med
vilkår om samfundstjeneste er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholds-
tilladelse i 7 år og 6 måneder fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, og det
Side
7/8
UUI, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 440: MFU spm. om konkrete forslag gennemføres for henholdsvis unionsborgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser?
følger af nr. 2, at anden betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsube-
grænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at Dan-
marks internationale forpligtelser ikke er til hinder for en gennemførelse af forsla-
get, der vil kræve en ændring af udlændingeloven.
3.
Jeg har i en række sammenhænge oplyst, at jeg prioriterer regeringsgrundlaget,
hvorfor en større gennemgang af reglerne for tidsubegrænset (permanent) op-
holdstilladelse ikke på nuværende tidspunkt står for.
Men jeg har bl.a. også anerkendt, at der kan være sund fornuft i, når tiden kommer
til det, at se på, om flere typer af forfalden offentlig gæld bør være til hinder for
permanent opholdstilladelse, som det fremgår af forslag c. Det vil i den forbindelse
skulle undersøges nærmere, i hvilket omfang formålet om at få flere skyldnere til
at tilbagebetale deres gæld vil kunne opfyldes gennem ændringer af reglerne for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ligeledes har jeg i min orientering den 28. november 2023 af udvalget om Udlæn-
dingestyrelsens praksis i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor udlæn-
dingen er sigtet eller tiltalt for kriminalitet (Udlændinge- og Integrationsudvalget,
2023-24, alm. del, bilag 32) tilkendegivet en forventning om i indeværende folke-
tingssamling at kunne fremsætte lovforslag, der skal imødegå den situation, at ud-
lændinge, som er sigtet eller tiltalt for kriminalitet, kan få meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis ansøgningen når at blive behandlet inden en eventuel dom-
fældelse, der ellers ville have som afledt konsekvens, at tidsubegrænset opholdstil-
ladelse ikke kunne gives i en længere periode og i de groveste tilfælde for bestan-
dig.
Regeringen har endnu ikke har taget stilling til, hvordan der skal arbejdes videre
med den del af regeringsgrundlaget, der omhandler udvisning af kriminelle udlæn-
dinge.
Kaare Dybvad Bek
/
Øzlem Akar
Side
8/8