Udlændinge- og Integrationsudvalget 2022-23 (2. samling)
UUI Alm.del Spørgsmål 440
Offentligt
2753905_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
23. november 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UUI alm. del
Spørgsmål 440
Vil ministeren vurdere, om følgende otte forslag kan gennemføres for henholdsvis unions-
borgere og tredjelandsborgere i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-
telser, og i bekræftende fald redegøre for ministerens holdning til at fremsætte lovforslag
om de enkelte forslag hurtigst muligt i det kommende folketingsår:
a) Advarsel om udvisning skal altid være muligt ved betinget fængsel, hvor der ikke kan
ske udvisning,
b) Permanent opholdstilladelse kan ikke meddeles til udlændinge, der er sigtet af politiet,
c) Gældstyper omfattet af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, som er oplistet udtøm-
mende under punkt 4.2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lov nr. 572 af 31. maj 2010
om ændring af udlændingeloven, skal ajourføres med gældtyperne i forbindelse med
ansøgning om indfødsret i kapitel 6 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 om naturalisation af 17.
juni 2021,
d) Karenssystemet for bøder ved ansøgning om indfødsret skal gælde ved ansøgning om
permanent opholdstilladelse,
e) Permanent opholdstilladelser til udlændinge, der idømmes fængselsstraf, men som
ikke udvises eller som senere får ophævet en udvisningsafgørelse, skal nedgraderes til
en midlertidig opholdstilladelse,
f) Afskaffe den nuværende trappestigeordning, således at en udlænding altid skal udvi-
ses, hvis vedkommende bliver idømt en ubetinget fængselsstraf, hvorved varigheden
af en udlændings ophold i Danmark og straffens længde ikke kan hindre adgangen til
udvisning,
g) Ændring af beregningen for lovligt ophold i udlændingelovens § 27, stk. 3 og 5 frem
til gerningstidspunkt i stedet for tidspunktet for domsafsigelsen, som i dag er praksis, jf.
Højesterets dom af 2. juli 2014 i sag 57/2014 som gengivet i Ugeskrift fra Retsvæsen
(UfR) 2014 side 3210 (U 2014.3210 H) og
h) Hæve karenstiden ved betinget fængselsstraf fra henholdsvis 6 år samt 7 år og 6
måneder ved vilkår om samfundstjeneste til 10 år?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Birgitte Vind
formand
1/1