Vil ministeren kommentere artiklen »Teenagere fra LTF i brutalt bandeopgør: To overfald inden for et kvarter« på bt.dk, 15. juli 2023, herunder sætningen: »11 teenagere fra LTF's nye generation står ifølge politiet bag to brutale overfald inden for 15 minutter. Selv nægter de sig skyldige«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for sagen, herunder for de 11 personers nationalitet, opholdsgrundlag, forsørgelsesgrundlag og øvrige sigtelser i andre sager, herunder for om der er sigtede, der har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedpersoner, bipersoner eller efterkommere heraf, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor? Vil ministeren endelig kommentere, at Loyal to Familia (LTF) tilsyneladende videreføres på trods af forbud, og tilkendegive, om dette giver ministeren anledning til overvejelser om, at skærpe straffen markant for kriminelle bandemedlemmer, der viderefører forbudte bander?
https://www.bt.dk/krimi/teenagere-fra-ltf-i-brutalt-bandeopgoer-to-overfald-inden-for-et-kvarter
Dato: 25-07-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
strafferet og kriminalitet