Indfødsretsudvalget (IFU) Alm. del

Samling: 2022-23 (2. samling)

Spørgsmål 226

Vil ministeren i forlængelse af IFU alm. del - svar på spm. 169 tilkendegive, om det efter ministerens opfattelse er problematisk, at der ikke findes en mere klar fremgangsmåde for de straffesager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 161 i forbindelse med en ansøgning om dansk indfødsret, så det sikres, at sagerne behandles korrekt af anklagemyndigheden? Vil ministeren tage initiativ til at foreslå et fast samarbejde med Rigsadvokaten, hvor en medarbejder i Udlændinge- og Integrationsministeriet udvælges som tovholder og kontaktperson for anklagemyndigheden i de frakendelsessager, som ministeriet oversender? Vil ministeren videre bekræfte, at der aktuelt ikke er strafpåstand i sagen S-1957-22, der verserer ved Vestre Landsret, hvor en udlænding den 2. oktober 2013 i forbindelse med ansøgning om dansk indfødsret i strid med sandheden oplyste til myndighederne, at han ikke havde begået kriminelle forhold, uagtet at han ved Østre Landsrets dom af 24. oktober 2017 blev fundet skyldig i strafbare forhold begået i en periode fra 2006? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, om den manglende tiltalerejsning for overtrædelse af straffelovens § 161 og dermed den manglende strafpåstand i den konkrete sag skyldes, at forholdet strafferetligt er forældet, og i bekræftende fald oplyse, om denne problemstilling giver ministeren anledning til nærmere overvejelser om forældelsesfristen for overtrædelse af straffelovens § 161, særligt henset til at anklagemyndigheden uberettiget blev afskåret fra at nedlægge påstand om udvisning i straffesagen ved Østre Landsrets dom af 24. oktober 2017, hvor det uretmæssigt blev lagt til grund, at den pågældende havde dansk indfødsret?
Dato: 28-08-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne: indfødsrets og naturalisering

Endeligt svar

Dokumentdato: 25-09-2023
Modtaget: 25-09-2023
Omdelt: 26-09-2023

IFU alm. del - svar på spm. 226 om en mere klar fremgangsmåde for de straffesager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 161 i forbindelse med en ansøgning om dansk indfødsret

Besvarelse af spørgsmål nr. 226 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg (pdf-version)
Html-version
Udlændinge- og Integrationsministeriets besvarelse af 25. august 2023 af spørgsmål nr. 169 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 28-08-2023
Modtaget: 28-08-2023
Omdelt: 28-08-2023

Spm. om en mere klar fremgangsmåde for de straffesager, der vedrører overtrædelse af straffelovens § 161 i forbindelse med en ansøgning om dansk indfødsret

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version