I oktober 2021 indgik Regeringen (Socialdemokratiet), arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening ”Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft”. En del af aftalen handler om seniorer, og det blev bl.a. aftalt at indføre et forbud mod at screene jobansøgere på baggrund af deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning af jobansøgning. Det blev også aftalt at afsætte 7 mio. kr. i 2023 til en særlig indsats målrettet ledige seniorer, som kan have behov for en ekstra indsats på vej tilbage i job. Midlerne tilføjes den eksisterende pulje til særlige indsatser for seniorer, som indeholder ca. 15 mio. kr. i 2022 og ca. 10 mio. kr. i 2023. Vil ministeren oplyse en status på begge initiativer? Vil ministeren for så vidt angår puljemidlerne videre oplyse, hvor midlerne figurerer på finanslovens kontoplan, samt hvordan de er – eller påtænkes – udmøntet?
Dato: 27-02-2023
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspensioner , folkepension og førtidspension