Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 1. marts 2022

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, NB, SIU og Karina Adsbøl (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL, FG, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiets, Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at uanset bemærkningerne til ændringsforslag nr. 26 og 30 af 14. februar 2022, jf. bilag 32 til lovforslaget, forudsætter S, V og KF, at alle oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat har befundet sig, dvs. både dem, som efter lovforslaget er defineret som trafikdata og logningspligtige (dvs. dem, der er knyttet til slutbrugerens sms- og talekommunikation), og dem, der efter lovforslaget er defineret som lokaliseringsdata og ikke er logningspligtige, som altovervejende hovedregel vil være omfattet, når betingelserne for at udlevere oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat har befundet sig, er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det anførte ikke ændrer ved, at politiet og anklagemyndigheden konkret vil skulle forholde sig til en situation, hvis der verserer sager ved domstolene om de nye reglers forenelighed med EU-retten.

Når politiet meddeler en udbyder pålæg om hastesikring af oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat har befundet sig, vil politiet anmode om hastesikring af alle oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat har befundet sig, dvs. både dem, som efter lovforslaget er logningspligtige, og dem, som ikke er logningspligtige.

S, V og KF afventer justitsministerens afklaring af, om det er teknisk muligt først at lade loven træde i kraft, samme dag som Højesteret afsiger dom i retssagen om bekendtgørelse om logning er ugyldig.

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten

Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget er stærkt kritiske over for lovforslaget, som det fremgår af partiernes politiske bemærkninger til betænkningen. Derudover bemærker SF, RV og EL, at ministeren uden for betænkningen har oversendt ændringsforslag med kompliceret indhold af materiel karakter og besvarelser med nye oplysninger. SF, RV og EL påpeger, at retssagen om ulovlig logning i Højesteret er berammet til den 17. og 18. marts 2022. SF, RV og EL bemærker i forlængelse heraf, at det af besvarelsen af spørgsmål 87 fremgår, at sagens appellant, Foreningen mod Ulovlig Logning, såfremt lovforslaget træder i kraft den 3. marts 2022, ikke længere vil have en retlig interesse i Højesterets afgørelse i den planlagte retssag om ulovlig logning. SF, RV og EL bemærker, at ministeren således op til og under lovbehandlingen har henvist til forskellige og ikke umiddelbart sammenfaldende hensyn, for så vidt angår ikrafttrædelsesdatoen. Ministeren har således i forbindelse med den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato, den 1. januar 2022, over for Retsudvalget gjort gældende, at der skulle tages hensyn til, at der var tale om erhvervsrettet lovgivning, mens ministeren i bilag 9 af 10. december 2021 henviser til, at der ikke må opstå en form for juridisk vakuum, såfremt Højesteret den 17.-18. marts 2022 kender de eksisterende logningsregler ugyldige og der ikke er trådt nye regler i kraft inden, og det fremgår som nævnt af besvarelsen af spørgsmål 87, at appellanten ikke længere vil have en retlig interesse i at få afgjort sagen, såfremt nye regler er trådt i kraft.

SF, RV og EL bemærker endvidere, at partierne blev nægtet at afbryde 2. behandling af lovforslaget den 22. februar 2022. SF, RV og EL har indkaldt ministeren i samråd om årsagen til den foreslåede ikrafttrædelsesdato og sagen ved Højesteret. SF, RV og EL understreger, at partierne er stærkt kritiske over for, at ikrafttrædelsesdatoen kan forhindre, at Højesteret kan afsige afgørelse i sagen. SF, RV og EL mener utvetydigt, at de eksisterende regler skal kunne prøves ved Højesteret. SF, RV og EL bemærker endvidere, at ministeren i besvarelsen af spørgsmål 33 har konstateret, at de nye regler i vid udstrækning minder om de eksisterende, for så vidt angår generel og udifferentieret logning.

SF, RV og EL bemærker, at det er vigtigt, at Folketinget ikke afskærer en civilsamfundsforening fra at få afprøvet sin retlige interesse, hvorfor partierne er tilfredse med, at justitsministeren på samrådet den 1. marts 2022 lovede at undersøge, hvorvidt det er teknisk muligt at udskyde ikrafttrædelsen til dagen for domsafsigelsen. Dette skulle gerne resultere i et ændringsforslag fra ministeren, hvilket partierne i skrivende stund afventer. Hvis dette mod forventning ikke sker, fremsætter partierne deres eget ændringsforslag herom.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti lægger stor vægt på, at politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med opklaring af grov kriminalitet ved brug af trafikdata skal bevare de redskaber, vi kender i dag. Dansk Folkeparti frygter, at dette ikke gør sig gældende med indeværende lovforslag og har derfor stillet et spørgsmål til ministeren herom. DF vil gerne overbevises om, at lovforslaget sikrer, at politiet bevarer de nuværende opklaringsredskaber, der eksempelvis tilsyneladende har medvirket til en hurtig og effektiv opsporing af formodede gerningsmænd og liget af offeret i drabssagen fra Aalborg.

Endvidere bemærkes det, at Dansk Folkeparti støttede de ændringsforslag fra justitsministeren, som er stillet uden for betænkningen og blev behandlet den 22. februar 2022. Ændringsforslagene har til hensigt at mindske telebranchens implementeringsomkostninger på visse områder, uden at det vil medføre negative konsekvenser for politiets efterforskning, i forhold til det oprindelig lovforslag. I den forbindelse bemærker Dansk Folkeparti, at Dansk Folkeparti - for at lette arbejdet for teleudbydere mest muligt - helst så en definition af lokaliseringsdato, der sikrer, at udbydere ikke unødigt skal frasortere lokaliseringsdata, der er knyttet til slutbrugerens sms- og talekommunikation. Selv om Dansk Folkeparti støttede de stillede ændringsforslag, beklager Dansk Folkeparti samtidig, at 2. behandling af lovforslaget den 22. februar ikke blev afbrudt på trods af ønske herom fra flere partier.

På baggrund af et samråd afholdt i Retsudvalget den 1. marts 2022 forventes det, at ikrafttrædelsesdatoen ændres, og DF vil støtte et ændringsforslag, der har til hensigt at lade lovforslaget træde i kraft umiddelbart efter, at Højesteret afsiger dom i den forestående retssag om bekendtgørelse om logning er ugyldig, idet Dansk Folkeparti finder det ganske betænkeligt, hvis Folketinget med vedtagelse af lovforslag, der træder i kraft umiddelbart inden hovedforhandlingerne i retssagen, direkte eller indirekte medvirker til at påvirke modpartens retlige interesse i en verserende sag, jf. svaret på spørgsmål 87.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2021 og var til 1. behandling den 23. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. februar 2022. Lovforslaget var til 2. behandling den 22. februar 2022, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 37 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 6 af spørgsmålene forventes besvaret inden 3. behandling af lovforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund (EL) Eva Flyvholm (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.