L 93 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

(Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.).

Af: Justitsminister Nick Hækkerup (S)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2021-22
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 18-11-2021
1. behandlet / henvist til udvalg 23-11-2021
Betænkning afgivet 10-02-2022
2. behandlet/henvist til udvalg 22-02-2022
Betænkning afgivet 01-03-2022
Tillægsbetænkning afgivet 01-03-2022
3. behandlet, vedtaget 03-03-2022
Ministerområde:
Justitsministeriet
Resumé:
Lovforslaget har bl.a. til formål at bringe de danske regler om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik m.v. (logning) i overensstemmelse med EU-retten, bl.a. på baggrund af EU-Domstolens dom af 6. oktober 2020 ”La Quadrature du Net-dommen”, som omhandler de franske og belgiske logningsregler.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 72 (S, V, KF, DF, NB, Karina Adsbøl (UFG), Marie Krarup (UFG) og Orla Østerby (UFG)), imod stemte 31 (SF, RV, EL, LA, FG og ALT), hverken for eller imod stemte 0.