Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. februar 2022

1. Ændringsforslag

Der er stillet 25 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-15, 18-21 og 23 til lovforslaget, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 16, 17, 22, 24 og 25 til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL, FG, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti

Socialdemokratiets, Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Danmark skal overholde de forpligtelser, som et EU-medlemskab medfører.

Når EU-Domstolen har erklæret den logning, der har fundet sted i de fleste europæiske lande i en årrække, for ulovlig, skal Danmark naturligvis indrette sig efter den pågældende dom.

Det foreliggende lovforslag søger at efterkomme EU-Domstolens praksis, samtidig med at dommens fortsatte muligheder for logning trods alt bibeholdes i videst muligt omfang med den følge, at oplysningerne kan rekvireres af politiet efter forudgående dommerkendelse.

Logning af teleoplysninger har igennem de sidste 15 år været blandt de tungeste beviser i særdeles alvorlige straffesager, herunder sager om mord, brandstiftelse, narko, voldtægt, børnebortførelse, terror m.v. Der kan i den forbindelse henvises dels til de oplysninger, der fremgår af svar fra Rigspolitiet på flere af de 83 stillede spørgsmål, dels til klare udtalelser fra politi, anklagemyndighed og retspræsident under en høring i Retsudvalget den 13. januar 2022, og en teknisk gennemgang og samråd i Retsudvalget - udtalelser, der tydeligt bekræftede, hvorledes efterforskning og domfældelse i disse sager vil blive voldsomt besværliggjort uden politiets mulighed for anvendelse af loggede teleoplysninger.

S, V og KF finder det uhyre problematisk for retsbevidstheden i Danmark, såfremt teleselskaberne ikke har pligt til at logge oplysninger, og det vil have den konsekvens, at dybt kriminelle, bl.a. mordere, voldtægtsforbrydere, brandstiftere, narkobagmænd og rocker- og bandemedlemmer, ikke kan stilles til ansvar og få deres retmæssige straf. Loggede oplysninger har således været anvendt i efterforskningen i tusindvis af straffesager i perioden 2007-2020, herunder i øvrigt også anvendt til at frafalde mistanke mod uskyldige personer.

S, V og KF noterer sig, at Justitsministeriet er af den opfattelse, at de foreslåede regler er nødvendige og proportionale samt i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis jf. lovforslaget side 70. S, V og KF noterer sig samtidig Justitsministeriets bemærkning om en væsentlig procesrisiko i den specielle situation, hvor en registrering er foretaget under henvisning til national sikkerhed og herefter udleveres til efterforskning af grov kriminalitet, eksempelvis opklaring af et mord eller en overfaldsvoldtægt. Det bemærkes i den forbindelse, at den øverste franske administrative domstol efter det af Justitsministeriet oplyste har fået et tilsvarende forslag forelagt og ikke har fundet det i strid med EU-Domstolens praksis.

S, V og KF noterer sig, at politiets tilgang til loggede oplysninger fortsat kun kan ske efter forudgående dommerkendelse, jf. retsplejelovens regler.

Endelig bemærkes med tilfredshed, at såvel engangsudgifter som de løbende udgifter for teleselskaberne vil blive reduceret væsentligt i forhold til det oprindelige lovforslag.

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten

Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget er stærkt kritiske over for lovforslaget. SF, RV og EL noterer sig, at denne kritik er delt af en lang række organisationer, der også er bekymrede over, at borgernes grundlæggende rettigheder og privatliv bliver krænket, og at lovforslaget ikke overholder EU-retten. Det er gennemgående i både høringssvar, til Retsudvalgets høring den 13. januar 2022 og i medierne, at relevante eksperter og jurister har kritiseret den manglende proportionalitet i forholdet mellem indgriben, forseelse og retten til privatliv samt modstriden til EU-retten og den såkaldte væsentlige procesrisiko. Det er aldeles uacceptabelt at fremsætte et lovforslag, som regeringen selv vurderer er forbundet med en væsentlig procesrisiko, og som med andre ord ikke vil fungere og ikke overholder loven.

SF, RV og EL mener, at det er på høje tid at få ændret reglerne for logning. La Quadrature-dommen fra oktober 2020 fastslog og gentog princippet fra Tele2-dommen i 2016: at generel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten, idet logning udgør et særlig alvorligt indgreb i privatlivets fred og gør det muligt at lave en meget præcis profil af de berørte personer, ligesom masselogningen kan have negativ indvirkning på udøvelsen af ytringsfriheden samt risikoen for misbrug og ulovlig adgang. SF, RV og EL betragter ikke lovforslaget som en forbedring af reglerne for logning og finder det meget bekymrende, at en nærmest uændret generel og udifferentieret logning vil blive fortsat. Som målestok for dette fremgår det af lovforslaget, at der anvendes en trusselvurdering for terror, som Danmark har haft de seneste 7 år, og det er således misvisende at tale om en ekstraordinær situation. Muligheden for indsamling af teledata udvides endda, da definitionen af grov kriminalitet ændres fra lovovertrædelser med en strafferamme på minimum 6 år til lovovertrædelser med en strafferamme på 3 år.

Naturligvis skal politiet have gode efterforskningsmuligheder. Men der findes muligheder, som er mindre indgribende over for befolkningen, herunder for eksempel muligheden for hastesikring af oplysninger i sager om grov kriminalitet. SF, RV og EL har derfor stillet en række ændringsforslag til lovforslaget. At vi alle skal mistænkeliggøres og overvåges, er uacceptabelt. Mere overvågning skaber ikke mere frihed, og vores grundlæggende rettigheder som borgere skal respekteres. SF, RV og EL kan således ikke støtte lovforslaget.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det vigtigt at sikre så effektiv en kriminalitetsbekæmpelse som muligt. Dansk Folkepartis ønske er således af hensyn til politiets efterforskning og opklaring af grov kriminalitet, at dansk praksis for logning ikke ændres.

Brug af historiske teledata eller øvrige logningsdata er helt afgørende for, at f.eks. drabs- og kidnapningssager opklares, og at det sker hurtigt og effektivt til gavn for retsbevidstheden her i landet.

Dansk Folkeparti bemærker, at lovforslaget efter regeringens opfattelse og ønske bringer dansk praksis for logning i overensstemmelse med EU-regler med et ønske om at sikre politiets mulighed for at benytte loggede oplysninger i videst muligt omfang inden for de gældende EU-regler.

Dansk Folkeparti lægger vægt på, at lovforslaget har til hensigt at sikre, at myndigheder har de bedst mulige rammer for efterforskning og strafforfølgning, så de fortsat kan anvende logning i sager om grov kriminalitet. På den baggrund - og for at forhindre yderligere indskrænkninger i politiets redskaber og i mangel af alternativer, som Folketingets flertal er sammensat på nuværende tidspunkt - stemmer Dansk Folkeparti for lovforslaget. Men det sker under protest i forhold til, at EU-dommen samlet set vanskeliggør mulighederne for en effektiv kriminalitetsbekæmpelse, og det er ikke ønskeligt.

Dansk Folkeparti støtter det stillede ændringsforslag fra justitsministeren, der indebærer en række redaktionelle ændringer af lovteknisk karakter og en præcisering, der ikke tilsigter en materiel ændring af lovforslaget.

Det bemærkes, at regeringen over for Retsudvalget har varslet et nyt ændringsforslag fra justitsministeren, men dette er ikke modtaget rettidigt og i skrivende stund, men oversendes derimod først til Retsudvalget, efter udvalget har afgivet sin betænkning over forslaget. Efter sigende er det et ændringsforslag, der indebærer en række materielle ændringer i forhold til lovforslaget, og Dansk Folkeparti må derfor tage forbehold for denne del indtil videre. Samtidig vil Dansk Folkeparti gøre opmærksom på, at den forhastede proces, som regeringen har lagt op til, for behandling af dette omfangsrige og komplekse lovforslag - og hvor justitsministeren ovenikøbet har haft svært ved at besvare udvalgets spørgsmål inden for tidsfristen - ikke er en tilfredsstillende proces med respekt for det parlamentariske arbejde.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget mener, det er vigtigt, at politiet har de efterforskningsværktøjer, som effektivt kan anvendes til at opklare forbrydelser og få forbryderne dømt ved domstolene. Sager om grov kriminalitet, herunder sager om børneporno, bandekriminalitet, drab, narkotikakriminalitet og terrorisme, gør det nødvendigt, at politiet har krypterede oplysninger, der opbevares i en tidsbegrænset periode og kun kan tilgås under domstolskontrol. Logningsoplysninger hos teleselskaberne er et sådant værktøj. Det er samtidig vigtigt, at borgernes ret til privatliv respekteres, og at logningsoplysninger ikke anvendes til andre formål end de legitime. Nye Borgerlige mener, at lovforslaget tilgodeser begge hensyn.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF, RV og EL), tiltrådt af et mindretal (FG, IA, SIU og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

1) Nr. 1 og 2 udgår, og i stedet indsættes:

»1. I § 780 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvad der i dette kapitel gælder om teleoplysning, jf. stk. 1, nr. 3, gælder tilsvarende for pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 4, uanset om pålægget udgør et indgreb i meddelelseshemmeligheden.««

[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokaliseringsdata m.v.]

2) I den under nr. 2 foreslåede § 781 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Uanset § 781, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 og 3, kan politiet alene foretage teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, og udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, ved pålæg om udlevering af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter regler udstedt i medfør af § 786 e, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.«

[Oplysninger registreret og opbevaret som følge af en pligt til generel og udifferentieret registrering og opbevaring med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed kan kun udleveres efter reglerne om teleoplysning og udvidet teleoplysning med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed]

3) I det under nr. 8 foreslåede § 786 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a« til: »lovovertrædelse eller krænkelse, som er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3.

[Ændring af kriminalitetskravet for foretagelse af hastesikring]

4) De under nr. 10 foreslåede §§ 786 b og 786 c udgår.

[Udeladelse af regler om målrettet personbestemt og geografisk registrering og opbevaring af trafikdata, der ikke iværksættes på baggrund af konkret begrundede pålæg]

5) I det under nr. 10 foreslåede § 786 b, stk. 1, nr. 1, udgår »en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover,«.

[Ændring af kriminalitetskravet for registrering og opbevaring af trafikdata for personer dømt for kriminalitet]

6) I det under nr. 10 foreslåede § 786 b, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 127, stk. 1,«: »§ 233, stk. 1,«.

[Ændring af kriminalitetskravet for registrering og opbevaring af trafikdata for personer dømt for kriminalitet]

7) I det under nr. 10 foreslåede § 786 b, stk. 1, nr. 1, udgår », eller er dømt efter straffelovens § 81 a«.

[Ændring af kriminalitetskravet for registrering og opbevaring af trafikdata for personer dømt for kriminalitet]

8) I den under nr. 10 foreslåede § 786 b indsættes efter stk. 7 som stk. 8:

»Stk. 8. Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, der registreres og opbevares efter stk. 1 og 3-5.«

[Tydeliggørelse af, at Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, der registreres og opbevares efter den foreslåede ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata]

9) I det under nr. 10 foreslåede § 786 c, stk. 1, nr. 1, ændres »lovovertrædelser begået i området, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller overtrædelser som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3« til: »lovovertrædelser eller krænkelser begået i området, som er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3«.

[Ændring af kriminalitetskravet for registrering og opbevaring af trafikdata fra visse områder med anmeldelser af kriminalitet]

10) I det under nr. 10 foreslåede § 786 c, stk. 1, nr. 2, ændres »lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller overtrædelser som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller er dømt efter straffelovens § 81 a« til: »lovovertrædelser eller krænkelser, som er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3«.

[Ændring af kriminalitetskravet for registrering og opbevaring af trafikdata fra visse områder med beboere dømt for kriminalitet]

11) I den under nr. 10 foreslåede § 786 c indsættes efter stk. 6 som stk. 7:

»Stk. 7. Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, der registreres og opbevares efter stk. 1-3.«

[Tydeliggørelse af, at Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, der registreres og opbevares efter den foreslåede ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata]

12) I det under nr. 10 foreslåede § 786 d, stk. 1, ændres »lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, forsætlige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13, overtrædelser af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, krænkelser eller overtrædelser som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller lovovertrædelser omfattet af straffelovens § 81 a« til: »lovovertrædelser eller krænkelser, som er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3«.

[Ændring af kriminalitetskravet for foretagelse af målrettet registrering og opbevaring af trafikdata på baggrund af en forbindelse til kriminalitet]

13) I den under nr. 10 foreslåede § 786 d indsættes efter stk. 4 som stk. 5:

»Stk. 5. Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, der registreres og opbevares efter stk. 1 og 3.«

[Tydeliggørelse af, at Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, der registreres og opbevares efter den foreslåede ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata]

14) I den under nr. 10 foreslåede § 786 e indsættes efter stk 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Justitsministeren kan efter inddragelse af Tilsynet for Efterretningstjenesterne foretage en vurdering af, om der foreligger tilstrækkelig konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

[Vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte generel og udifferentieret registrering og opbevaring af trafikdata, foretages efter inddragelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne]

15) I den under nr. 10 foreslåede affattelse af § 786 e udgår stk. 2 og 3, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan kun forlænges, hvis retten træffer afgørelse ved kendelse om, at der foreligger tilstrækkelig konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, jf. stk. 1. Retsmødet holdes for lukkede døre.

Stk. 3. Regler om registreringspligt fastsat i medfør af stk. 1 kan fastsættes for en periode på højst 3 måneder ad gangen.

Stk. 4. Oplysninger registreret i medfør af reglerne udstedt efter stk. 1 skal opbevares i 3 måneder.«

[Krav om retskendelse ved forlængelse af udstedte regler om generel og udifferentieret registrerings- og opbevaringspligt og forkortelse af tidsrum, reglerne kan fastsættes for]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

16) I den under nr. 10 foreslåede § 786 i udgår i stk. 3 »til at«.

[Lovteknisk korrektion]

17) I den under nr. 10 foreslåede § 786 i ændres i stk. 3 »databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 12« til: »artikel 2, litra i, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor«, og »databeskyttelsesforordningens artikel 34« ændres til: »Kommissionens forordning om de foranstaltninger, der skal anvendes ved underretningen om brud på persondatasikkerheden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF vedrørende databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation og artikel 4, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor«.

[Henvisning til særregulering af databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation]

Af et mindretal (SF, RV og EL), tiltrådt af et mindretal (FG, IA, SIU og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

18) Nr. 11 affattes således:

»11. I § 801 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata gælder reglerne i kapitel 71.««

[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokaliseringsdata]

19) Den under nr. 12 foreslåede § 804 a udgår.

[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokaliseringsdata]

20) I den under nr. 12 foreslåede § 804 a ændres »en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2, § 125, § 127, stk. 1, § 235, § 266 eller § 281, en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, en krænkelse eller overtrædelse som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3, eller en lovovertrædelse omfattet af straffelovens § 81 a« til: »lovovertrædelser eller krænkelser, som er omfattet af § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3«.

[Ændring af kriminalitetskravet for edition af registrerings- og opbevaringspligtig trafikdata]

21) I den under nr. 12 foreslåede 804 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Pålæg om edition, jf. § 804, af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter regler udstedt i medfør af § 786 e, kan kun meddeles, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.«

[Oplysninger registreret og opbevaret som følge af en pligt til generel og udifferentieret registrering og opbevaring med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed kan kun udleveres efter reglerne om edition med henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

22) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 806, stk. 2, ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.«

[Lovteknisk korrektion]

Af et mindretal (SF, RV og EL), tiltrådt af et mindretal (FG, IA, SIU og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

23) Nr. 13 og 14 udgår.

[Anvendelse af retsplejelovens kapitel 71 på udlevering af trafik- og lokaliseringsdata]

Til § 2

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

24) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 81, stk. 1, nr. 1, udgår »§ 13,«.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 3

25) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. For oplysninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er registreret og opbevaret efter retsplejelovens § 786, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021, finder retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 2, 11, 12, 01, 13 og 14, anvendelse.«

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås en nyaffattelse af lovforslagets § 1, nr. 1, således at der i retsplejelovens § 780 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter reglerne i lovens kapitel 71 om teleoplysning, jf. stk. 1, nr. 3, gælder tilsvarende for pålæg til udbydere om udlevering af trafikdata og lokaliseringsdata, der ikke er omfattet af stk. 1, nr. 4, uanset om pålægget udgør et indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Ændringen vil medføre, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden i det hele kommer til at gælde for alle pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata. Det gælder, uanset om sådanne oplysninger i dag indhentes efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v. i kapitel 71 eller efter reglerne om edition i kapitel 74.

»Trafikdata« forstås på samme måde som anført i punkt 3.1.3.4 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger, jf. også punkt 3.2.3.3 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Ved »lokaliseringsdata« forstås oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat befinder sig eller har befundet sig i forbindelse med aktiv brug, eller hvor apparatet har befundet sig ved signalering til mobilnetværket, selv om apparatet ikke aktivt har været anvendt, i det omfang disse oplysninger ikke falder ind under lovforslagets definition af trafikdata, jf. ovenfor. Det bemærkes, at definitionen dermed er uafhængig af definitionen af lokaliseringsdata i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

Det bemærkes, at på teknologiens nuværende stadie vil lokaliseringsdata bl.a. omfatte lokaliseringsdata i forbindelse med internetbrug (mobildata) og lokaliseringsdata fra telefoner, der signalerer til mobilnetværket, selv om telefonen ikke aktivt anvendes (allerede registrerede lokaliseringsdata). Det afgørende for, om oplysningerne vil skulle anses som lokaliseringsdata omfattet af den foreslåede bestemmelse, er ikke, hvordan oplysningerne er blevet genereret fra kommunikationsapparatet, men om oplysningerne fra kommunikationsapparatet viser, hvor apparatet befinder eller har befundet sig.

Det foreslåede stk. 3 i retsplejelovens § 780 vil bl.a. have den konsekvens, at oplysninger hos f.eks. en teleudbyder om, hvilke sendemaster en mobiltelefon har været sat i forbindelse med på et givent tidspunkt, fremover vil skulle indhentes efter retsplejelovens regler om teleoplysning i kapitel 71. Pålæg om udlevering af oplysninger fra en teleudbyder om, hvilke sendemaster en mobiltelefon har været sat i forbindelse med på et givent tidspunkt, vil derfor kun kunne meddeles, hvis efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en af de andre lovovertrædelser, der er særskilt nævnt i § 781, stk. 1, nr. 3, eller i stk. 2 eller 3.

Det foreslåede stk. 3 i retsplejelovens § 780 vil endvidere bl.a. have den konsekvens, at der vil skulle beskikkes en indgrebsadvokat for den, som indgrebet angår, jf. retsplejelovens §§ 784 og 785, uanset om der er tale om et indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det foreslås, at det foreslåede stk. 3 i § 780 ikke skal gælde for pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, der har karakter af udvidet teleoplysning, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, dvs. udlevering af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater. Udvidet teleoplysning vil fortsat kun kunne ske, såfremt betingelserne herfor i § 781 er opfyldt, herunder kravet om, at mistanken vedrører en forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, jf. § 781, stk. 5, 1. pkt.

Med § 1, nr. 2, i det fremsatte lovforslag foreslås en ny § 781 a, hvorved der indføres et særskilt kriminalitetskrav, for så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning og udvidet teleoplysning ved pålæg om udlevering af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter lovforslagets §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Med ændringsforslaget foreslås det endvidere, at den foreslåede § 781 a i retsplejeloven udgår af lovforslaget. Det vil således være det almindelige kriminalitetskrav i lovens § 781, stk. 1, nr. 3, og i stk. 2 og 3, der vil gælde for indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved pålæg om udlevering af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter lovforslagets §§ 786 a-786 e m.v.

Endvidere indebærer ændringsforslaget, at det i det hele er de gældende regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden, der finder anvendelse, hvis politiet ved teleoplysning og udvidet teleoplysning skal have adgang til oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de med lovforslaget foreslåede §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

De gældende regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet nærmere i punkt 3.7.1.2 og 3.7.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ændringsforslaget vil indebære, at oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 786 e i retsplejeloven, alene vil kunne udleveres efter reglerne om teleoplysning eller udvidet teleoplysning, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Til nr. 3

Hensigten med ændringsforslaget er, at i de bestemmelser i lovforslaget, som angår grov kriminalitet, og hvor kriminalitetskravet er lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, ændres kriminalitetskravet til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5-7, 9-10, 12 og 20.

Ændringsforslaget vil indebære, at pålæg om hastesikring kun kan meddeles, hvis efterforskningen angår lovovertrædelser, som efter gældende ret kan danne grundlag for indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3.

De gældende regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet nærmere i punkt 3.7.1.2 og 3.7.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ændringsforslaget vil indebære, at de foreslåede regler om målrettet personbestemt og geografisk registrering og opbevaring af trafikdata, der ikke iværksættes på baggrund af konkret begrundede pålæg, vil udgå.

Til nr. 5-7

Hensigten med ændringsforslaget er, at i de bestemmelser i lovforslaget, som angår grov kriminalitet, og hvor kriminalitetskravet er lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, ændres kriminalitetskravet til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 3, 9, 10, 12 og 20.

Ændringsforslagene vil indebære, at der ikke - som foreslået ved det fremsatte lovforslag - vil skulle ske registrering og opbevaring i en periode på 3 år af trafikdata lagret i forbindelse med målrettet personbestemt registrering og opbevaring, hvis personen er dømt for en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover.

Der vil fortsat skulle ske registrering og opbevaring af trafikdata i den nævnte periode, hvis personen er dømt for en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 (landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2 (befrielse af en anholdt eller fængslet m.v.), § 125 (hjælp til at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse m.v.), § 127, stk. 1 (unddragelse af krigstjeneste m.v.), § 233, stk. 1 (rufferi), § 235 (besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale), § 266 (trusler), § 281 (afpresning), en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5 (forskellige former for forsætlig bistand til en udlænding med ulovlig indrejse, ophold el.lign.), eller en krænkelse eller overtrædelse som er omfattet af § 781, stk. 2 eller 3.

Der henvises til punkt 3.7.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de krænkelser eller overtrædelser, som er omfattet af retsplejelovens § 781, stk. 2 eller 3.

Ændringsforslaget medfører ingen ændringer af de med lovforslaget foreslåede § 786 b, stk. 1, nr. 2 og 3, hvorefter der sker registrering og opbevaring af trafikdata i henholdsvis 5 og 10 år, hvis personen er dømt for lovovertrædelser, der kan straffes med fængsel i henholdsvis 6 år eller 8 år og derover.

Til nr. 8, 11, og 13

Ændringsforslagene medfører ikke en materiel ændring i forhold til det fremsatte lovforslag, men ændringsforslagene vil indebære en tydeliggørelse af, at Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesterne fører tilsyn med behandlingen af personoplysninger, der registreres og opbevares som følge af §§ 786 b-786 d eller pålæg eller regler udstedt i medfør heraf. Det vil betyde, at behandling af personoplysninger, der registreres og opbevares efter den foreslåede ordning med målrettet registrering og opbevaring af trafikdata, vil være underlagt henholdsvis Datatilsynet og Tilsynet med Efterretningstjenesternes tilsyn.

Til nr. 9 og 10

Hensigten med ændringsforslaget er, at i de bestemmelser i lovforslaget, som angår grov kriminalitet, og hvor kriminalitetskravet er lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, ændres kriminalitetskravet til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 3, 5-7, 12 og 20.

Ændringsforslagene vil indebære, at der kun vil skulle ske registrering og opbevaring af trafikdata fra områder, hvor antallet henholdsvis af anmeldelser af og beboere dømt for lovovertrædelser, der kan medføre indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3, udgør mindst 1,5 gange landsgennemsnittet som opgjort som gennemsnit over de seneste 3 år.

De gældende regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet nærmere i punkt 3.7.1.2 og 3.7.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Hensigten med ændringsforslaget er, at i de bestemmelser i lovforslaget, som angår grov kriminalitet, og hvor kriminalitetskravet er lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, ændres kriminalitetskravet til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 3, 5-7, 9, 10 og 20.

Ændringsforslaget vil medføre, at pålæg om målrettet registrering og opbevaring af trafikdata vedrørende kommunikationsapparater, personer eller bestemte områder kun kan meddeles, hvis der er grund til at antage, at de har en forbindelse til lovovertrædelser, der efter gældende ret kan medføre indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3.

De gældende regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet nærmere i punkt 3.7.1.2 og 3.7.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Ændringsforslaget vil indebære, at justitsministeren skal inddrage Tilsynet for Efterretningstjenesterne, når justitsministeren foretager vurdering af, om der foreligger tilstrækkelig konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Ændringsforslaget ændrer ikke ved, at vurderingen heraf skal foretages på baggrund af en gennemgang af aktuelle straffesager omhandlende overtrædelser af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, herunder både verserende sager og sager, hvori der er sket domfældelse, og på baggrund af Center for Terroranalyses »Vurdering af terrortruslen mod Danmark« og øvrige relevante analyseprodukter, jf. punkt 3.2.3.1 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Ændringsforslaget vil indebære, at en domstol ved forlængelse af regler udstedt efter stk. 1 skal træffe afgørelse ved kendelse om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig konkrete omstændigheder, der giver anledning til at antage, at Danmark står over for en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som må anses for at være reel og aktuel eller forudsigelig, således at betingelserne for, at justitsministeren efter forhandling med erhvervsministeren kan fastsætte regler i medfør af § 786 e, stk. 1, er til stede. Afgørelsen træffes ved kendelse, og retsmødet afholdes for lukkede døre.

Herudover vil ændringsforslag nr. 18 indebære, at regler om registreringspligt fastsat i medfør af § 786 e, stk. 1, kan fastsættes for en periode på højst 3 måneder ad gangen.

Endelig vil ændringsforslaget indebære, at oplysninger registreret i medfør af reglerne udstedt efter stk. 1 skal opbevares i 3 måneder.

Til nr. 16

Med ændringsforslaget er der tale om en sproglig lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »til at« udgår i den foreslåede § 786 i, stk. 3, i retsplejeloven i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 10, så der fremadrettet kommer til at stå: »skal orientere politiet«. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

Til nr. 17

Med ændringsforslaget ændres henvisningerne til den EU-retlige regulering af beskyttelse af persondata i det foreslåede § 786 i, stk. 3, i retsplejeloven, jf. det fremsatte lovforslags § 1, nr. 10.

Det foreslåede § 786 i, stk. 3, i retsplejeloven fastslår en pligt for udbyderne til at orientere politiet, såfremt der sker brud på persondatasikkerheden, der kunne udløse en underretningspligt af de pågældende personer.

I det fremsatte lovforslag henvises til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (databeskyttelsesforordningen), som generelt regulerer bl.a. beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (e-databeskyttelsesdirektivet) udgør imidlertid særregulering om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation. Endvidere udgør Kommissionens forordning (EU) nr. 611/2013 af 24. juni 2013 om de foranstaltninger, der skal anvendes ved underretningen om brud på persondatasikkerheden, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF vedrørende databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation (forordning nr. 611/2013), en teknisk gennemførselsforanstaltning i medfør af artikel 4, stk. 5, i e-databeskyttelsesdirektivet for at sikre en ensartet gennemførelse af de foranstaltninger, der er anført i artikel 4, stk. 2, 3 og 4, i e-databeskyttelsesdirektivet. Det foreslås derfor, at der i lovforslaget henvises hertil i stedet for at henvise til databeskyttelsesforordningen.

Brud på persondatasikkerheden defineres i e-databeskyttelsesdirektivets artikel 2, litra i. Det foreslås, at der henvises hertil i den foreslåede § 786 i, stk. 3, i retsplejeloven.

Udbyderes pligt til at indberette brud på persondatasikkerheden, jf. e-databeskyttelsesdirektivet, reguleres i forordning nr. 611/2013 om de foranstaltninger, der skal anvendes ved underretningen om brud på persondatasikkerheden.

Det foreslås, at der henvises til forordningen i den foreslåede § 786 i, stk. 3, i retsplejeloven. Der tilsigtes med ændringsforslaget ikke en materiel ændring i forhold til den foreslåede § 786 i, stk. 3, i retsplejeloven i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 18

Hensigten med ændringsforslaget er, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden i det hele kommer til at gælde for alle pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, uanset om sådanne oplysninger i dag indhentes efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v. i kapitel 71 eller efter reglerne om edition i kapitel 74. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, 19 og 23.

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 11, nyaffattes, således at der indsættes et stk. 4 i retsplejelovens § 801, hvorefter reglerne i lovens kapitel 71 skal gælde for udlevering af trafik- og lokaliseringsdata.

»Trafikdata« forstås på samme måde som anført i punkt 3.1.3.4 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger, jf. også punkt 3.2.3.3 i det fremsatte lovforslags almindelige bemærkninger.

Ved »lokaliseringsdata« forstås oplysninger om, hvor et kommunikationsapparat befinder sig eller har befundet sig i forbindelse med aktiv brug, eller hvor apparatet har befundet sig ved signalering til mobilnetværket, selv om apparatet ikke aktivt har været anvendt, i det omfang disse oplysninger ikke falder ind under lovforslagets definition af trafikdata, jf. ovenfor. Det bemærkes, at definitionen dermed er uafhængig af definitionen af lokaliseringsdata i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

Det bemærkes, at på teknologiens nuværende stadie vil lokaliseringsdata bl.a. omfatte lokaliseringsdata i forbindelse med internetbrug (mobildata) og lokaliseringsdata fra telefoner, der signalerer til mobilnetværket, selv om telefonen ikke aktivt anvendes (allerede registrerede lokaliseringsdata). Det afgørende for, om oplysningerne vil skulle anses som lokaliseringsdata omfattet af den foreslåede bestemmelse, er ikke, hvordan oplysningerne er blevet genereret fra kommunikationsapparatet, men om oplysningerne fra kommunikationsapparatet viser, hvor apparatet befinder eller har befundet sig.

Det foreslåede stk. 4 i retsplejelovens § 801 vil have den konsekvens, at lovens kapitel 74 i det hele ikke vil finde anvendelse på trafik- og lokaliseringsdata. I stedet vil reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning gælde, jf. det med ændringsforslag nr. 1 foreslåede nye stk. 3 i lovens § 780.

Til nr. 19

Hensigten med ændringsforslaget er, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden i det hele kommer til at gælde for alle pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, uanset om sådanne oplysninger i dag indhentes efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v. i kapitel 71 eller efter reglerne om edition i kapitel 74. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, 18 og 23.

Med § 1, nr. 12, i det fremsatte lovforslag foreslås en ny § 804 a, hvorved der indføres et særskilt kriminalitetskrav, for så vidt angår pålæg om edition af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter lovforslagets §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser.

Med ændringsforslaget foreslås det, at den foreslåede § 804 a i retsplejeloven udgår af lovforslaget. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, hvorved det foreslås, at pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata skal meddeles efter reglerne om teleoplysning i retsplejelovens kapitel 71.

Til nr. 20

Hensigten med ændringsforslaget er, at i de bestemmelser i lovforslaget, som angår grov kriminalitet, og hvor kriminalitetskravet er lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 3 år eller derover, ændres kriminalitetskravet til lovovertrædelser, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 3, 5-7, 9, 10 og 12.

Ændringsforslaget vil indebære, at politiet ved pålæg om edition kun kan få adgang til oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter de med lovforslaget foreslåede §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser, hvis efterforskningen angår lovovertrædelser, der efter gældende ret kan danne grundlag for indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. § 781, stk. 1, nr. 3, eller § 781, stk. 2 eller 3.

De gældende regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet nærmere i punkt 3.7.1.2 og 3.7.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Ændringsforslaget vil indebære, at oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 786 e i retsplejeloven, alene vil kunne udleveres efter reglerne om edition, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Til nr. 22

Med ændringsforslaget foretages en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »stk. 10« i den foreslåede affattelse af § 806, stk. 2, i retsplejeloven, jf. § 1, nr. 10, i det fremsatte lovforslag, ændres til »stk. 11«. Der er tale om en konsekvensrettelse på baggrund af den foreslåede § 1, nr. 13, i det fremsatte lovforslag, hvor det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10 i retsplejelovens § 806, hvorefter det gældende stk. 10 bliver stk. 11.

Til nr. 23

Hensigten med ændringsforslaget er, at retsplejelovens regler om indgreb i meddelelseshemmeligheden i det hele kommer til at gælde for alle pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata, uanset om sådanne oplysninger i dag indhentes efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden m.v. i kapitel 71 eller efter reglerne om edition i kapitel 74. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 1, 18 og 19.

Med § 1, nr. 13, i det fremsatte lovforslag foreslås det, at reglerne om beskikkelse af indgrebsadvokat også skal gælde for pålæg om edition af oplysninger, der er registrerings- og opbevaringspligtige efter lovforslagets §§ 786 a-786 e eller efter pålæg eller regler udstedt i medfør af disse bestemmelser. § 1, nr. 14, i det fremsatte lovforslag er en konsekvensændring heraf.

Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 13 og 14, udgår.

Ændringen er en konsekvens af, at ændringsforslag nr. 18 og 19 indebærer, at de regler i retsplejeloven, der gælder for indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af teleoplysning, herunder reglerne om beskikkelse af indgrebsadvokat i §§ 784 og 785, vil gælde ved pålæg om udlevering af trafik- og lokaliseringsdata.

Til nr. 24

Med ændringsforslaget foretages en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at »§ 13,« udgår af telelovens § 81, stk. 1, nr. 1. Der er tale om en konsekvensrettelse på baggrund af det foreslåede § 2, nr. 1, i det fremsatte lovforslag, hvor det foreslås, at § 13 ophæves.

Til nr. 25

Med ændringsforslaget foretages en lovteknisk korrektion. Det foreslås, at lovforslagets § 3, stk. 5, affattes således, at det fremgår, at det er retsplejelovens kapitel 71 og 74 om indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 11-14, der henvises til.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2021 og var til 1. behandling den 23. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Teknisk gennemgang

Justitsministeren har den 25. november 2021 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Høring

Retsudvalget afholdt den 13. januar 2022 en offentlig høring om lovforslaget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 28. september 2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 454 (folketingsåret 2020-21). Den 18. november 2021 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 27 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 8 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 27. januar 2022.

Justitsministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 83 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret med undtagelse af 2 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling.

Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S) Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (DF) Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.