I catch-all-bestemmelsen i den nye dual use-forordning angives det i forordningens artikel 5, stk. 1, at myndigheden (Erhvervsstyrelsen) skal stille krav om tilladelse til eksport af dobbeltanvendelsesprodukter, som ikke er omfattet af styrelsens kontrolliste, hvis styrelsen er »gjort bekendt med«, at produkterne kan være bestemt til intern undertrykkelse og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret. I samme artikel stk. 2 stilles et krav til virksomhederne om orientering af Erhvervsstyrelsen, hvis en eksportør iht. sin procedure for »passende omhu«, selv har kendskab til en risiko for denne type anvendelse af produkterne. Kort sagt giver catch-all-bestemmelsens artikel 5 stk. 1 og stk. 2 ansvaret til både kontrolmyndighed og eksportør, tilsyneladende i omvendt rækkefølge.
Vil ministeren, henset til FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGP's), præcisere i lovgivningen, hvilken instans, Erhvervsstyrelsen eller eksportøren, der har det primære ansvar for at udøve rettidig omhu, når det kommer til at erhverve kendskab til, om et givent dobbeltanvendelsesprodukt risikerer at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder og/eller humanitær folkeret?
Dato: 28-10-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
EU