Erhvervsudvalget 2021-22
L 10
Offentligt
2474880_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
08. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 10 stillet af udvalget den 28. oktober
2021 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
I catch-all-bestemmelsen i den nye dual use-forordning angives det i for-
ordningens artikel 5, stk. 1, at myndigheden (Erhvervsstyrelsen) skal stille
krav om tilladelse til eksport af dobbeltanvendelsesprodukter, som ikke er
omfattet af styrelsens kontrolliste, hvis styrelsen er »gjort bekendt med«, at
produkterne kan være bestemt til intern undertrykkelse og/eller alvorlige
krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret. I samme
artikel stk. 2 stilles et krav til virksomhederne om orientering af Erhvervs-
styrelsen, hvis en eksportør iht. sin procedure for »passende omhu«, selv
har kendskab til en risiko for denne type anvendelse af produkterne. Kort
sagt giver catch-all-bestemmelsens artikel 5 stk. 1 og stk. 2 ansvaret til både
kontrolmyndighed og eksportør, tilsyneladende i
omvendt rækkefølge.
Vil ministeren, henset til FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og
Erhverv (UNGP's), præcisere i lovgivningen, hvilken instans, Erhvervssty-
relsen eller eksportøren, der har det primære ansvar for at udøve rettidig
omhu, når det kommer til at erhverve kendskab til, om et givent dobbeltan-
vendelsesprodukt risikerer at bidrage til krænkelser af menneskerettigheder
og/eller humanitær folkeret?
Svar:
Det fremgår af dual-use-forordningens artikel 5, stk. 1, at kravet om tilla-
delse til eksport af cyberovervågningsprodukter, der ikke er opført på listen
i bilag I, dvs. EU’s kontrolliste, gælder i tilfælde,
hvor eksportøren af Er-
hvervsstyrelsen er blevet gjort bekendt med, at de pågældende produkter
kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med intern undertrykkelse
og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære
folkeret. Efter artikel 5, stk. 1, udløses kravet om tilladelse, når Erhvervs-
styrelsen har underrettet eksportøren om, at der er en risiko for, at produk-
terne i den konkrete eksport kan blive misbrugt til krænkelse af menneske-
rettighederne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 10 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilken instans der har det primære ansvar for at udøve rettidig omhu i forbindelse med et dobbeltanvendelsesprodukt, til erhvervsministeren
2474880_0002.png
2/2
Forordningens artikel 5, stk. 2, vedrører derimod den situation, hvor en ek-
sportør på baggrund af sine egne interne undersøgelser af en konkret ek-
sport selv har fået kendskab til, at de cyberovervågningsprodukter, som
ikke er opført på EU’s kontrolliste, og som eksportøren ønsker at ekspor-
tere, kan bruges til krænkelse af menneskerettighederne. I denne situation
har eksportøren pligt til at meddele dette til Erhvervsstyrelsen, som herefter
afgør, om der skal kræves tilladelse til eksporten. Der kan i denne sammen-
hæng henvises til EU’s vejledning om interne compliance programmer
(ICP), der skal hjælpe virksomhederne med at overholde eksportkontrol-
reglerne på dual-use området.
Selve ansvaret, for at en eksport er lovlig i henhold til dual-use-forordnin-
gen, påhviler altid eksportøren. Det er fastsat i den danske udførselsbe-
kendtgørelse.
Da det allerede er præciseret i vores nationale lovgivning, at det er ekspor-
tøren, der har det primære ansvar, mener jeg ikke, der er behov for at præ-
cisere dette yderligere i vores lovgivning. Det giver god mening, at ekspor-
tøren har det primære ansvar eftersom virksomhederne bedst selv kender
deres produkter og i langt de fleste tilfælde selv i stand til at vurdere, om
deres eksporter er omfattet af eksportkontrol. I tvivlstilfælde kan virksom-
heden få hjælp hos Erhvervsstyrelsen.
Hertil kommer, at Folketinget sidste år strammede reglerne, så Erhvervs-
styrelsen fik mulighed for at foretage kontrolbesøg hos danske virksomhe-
der og kræve alle nødvendige oplysninger udleveret. Dette er med til at
styrke kontrollen på området.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup