ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur, har klassificeret det Ethanol, som benyttes til alkoholdesinfektion. Klassificeringen konkluderer, at Ethanol bl.a. medfører øjenirritation 2, reproduktionstoksicitet 2 og specifik mål organtoksicitet 2 og 3. Det er ikke resultater, som kan kaldes begrænsede bivirkninger. Det er alvorlige og livstruende bivirkninger og specielt for personale og brugere, som anvender midlet rigtig mange gange i døgnet. Det har formodentlig negative langtidsvirkninger, som kan medføre livstruende sygdomme. Sygdomme, som opstår om 20 år, er næsten umulige at henføre til en handling, der blev udført så mange år tidligere, men når risikoen beviseligt er tilstede, bør rettidig omhu være primært. Det samme produkt er blevet forbudt i maling (malerne fik malerhjerne) og i grafiske farver, netop fordi de er livsfarlige for brugerne. Der har været utallige artikler i pressen, der har vist alkoholdesinfektions skadelige effekter på mennesker, og dem, der har prøvet at spilde alkoholdesinfektion på gulvet, ved, at det kan bruges til at fjerne maling og lak med, så det er skrappe sager.
a. Hvilken dokumentation ligger til grund for, at ministeren nu betragter Ethanol som værende ufarligt?
b. Har ministeren set den dokumentation, som SSI påstår at have, på at Ethanol nu er ufarligt?
c. Afviser ministeren den vurdering og dokumentation, som ECHA har lavet på Ethanol, som viser, at det er livsfarligt, og med hvilken dokumentation?
Dato: 17-02-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sundhedspolitik og sundhedsøkonomi