Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del
Offentligt
2566305_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-04-2022
Enhed: ELU
Sagsbeh.: DEPBBM
Sagsnr.: 2202945
Dok. nr.: 2166275
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
434 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 434:
ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur, har klassificeret det Ethanol, som benyttes
til alkoholdesinfektion. Klassificeringen konkluderer, at Ethanol bl.a. medfører øjenir-
ritation 2, reproduktionstoksicitet 2 og specifik mål organtoksicitet 2 og 3. Det er ikke
resultater, som kan kaldes begrænsede bivirkninger. Det er alvorlige og livstruende
bivirkninger og specielt for personale og brugere, som anvender midlet rigtig mange
gange i døgnet. Det har formodentlig negative langtidsvirkninger, som kan medføre
livstruende sygdomme. Sygdomme, som opstår om 20 år, er næsten umulige at hen-
føre til en handling, der blev udført så mange år tidligere, men når risikoen beviseligt
er tilstede, bør rettidig omhu være primært. Det samme produkt er blevet forbudt i
maling (malerne fik malerhjerne) og i grafiske farver, netop fordi de er livsfarlige for
brugerne. Der har været utallige artikler i pressen, der har vist alkoholdesinfektions
skadelige effekter på mennesker, og dem, der har prøvet at spilde alkoholdesinfek-
tion på gulvet, ved, at det kan bruges til at fjerne maling og lak med, så det er skrappe
sager.
a. Hvilken dokumentation ligger til grund for, at ministeren nu betragter Ethanol som
værende ufarligt?
b. Har ministeren set den dokumentation, som SSI påstår at have, på at Ethanol nu er
ufarligt?
c. Afviser ministeren den vurdering og dokumentation, som ECHA har lavet på
Ethanol, som viser, at det er livsfarligt, og med hvilken dokumentation?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Sundhedsministeriet anmodet Miljømini-
steriet om bidrag. Miljøministeriet oplyser følgende:
”Ethanol er under vurdering som aktivstof til brug i desinfektionsmidler
under biocid-
forordningen. Desinfektionsmidler indeholdende ethanol som aktivstof er indtil da
underlagt eventuelle nationale regler på området. I Danmark er der ikke nationale
regler om godkendelse af hånddesinfektionsmidler med ethanol, og derfor må disse
midler sælges i Danmark, indtil EU-vurderingen og efterfølgende vurdering af de en-
kelte produkter er afsluttet. Den anvendte ethanol skal dog være fra en leverandør
opført på EU's Kemikalieagenturs liste over aktivstofleverandører, og desinfektions-
midlerne skal være anmeldt til Produktregisteret. Desuden skal reglerne om klassifi-
cering og mærkning efter Klassificeringsforordningen (forordning (EF) Nr. 1272/2008
om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger) overholdes.
Ethanol har ikke i dag en harmoniseret klassificering, udover som værende en meget
brandfarlig væske (brandfarlig væske, kategori 2). Grækenland har angivet intention
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 434: MFU spm. om dokumentation for, at Ethanol betragtes som værende ufarligt, til sundhedsministeren
om indsendelse af et forslag til harmoniseret klassificering under Klassificeringsfor-
ordningen som følge af deres rolle som ansvarligt medlemsland for vurderingen un-
der biocidforordningen. Forslaget til harmoniseret fareklassificering forventes at
dække ethanols egenskaber for fare for sundhed.
Når forslaget til harmoniseret fareklassificering
er indsendt til EU’s kemikalieagentur,
og agenturet har vurderet forslaget til at være i overensstemmelse med reglerne, vil
risikovurderingskomitéen under agenturet skulle give en anbefaling til harmoniseret
fareklassificering til Kommissionen inden for en frist på 18 måneder. Derefter vil
Kommissionen kunne vedtage den harmoniserede fareklassificering ved en delegeret
retsakt.
Generelt skal alle desinfektionsmidler klassificeres og mærkes i henhold til EU's regler
om klassificering og mærkning (Klassificeringsforordningen), så brugeren af produk-
terne bliver oplyst om indhold af farlige stoffer og om sikker brug og bortskaffelse.
Hvis der foreligger en harmoniseret fareklassificering i EU, skal denne klassificering
anvendes i forbindelse med mærkning af produktet, hvilket for ethanol gælder for
den fysiske fare, som brandfarlig væske. Hvis der ikke foreligger en harmoniseret
klassificering, som det bl.a. er tilfældet med ethanol for sundheds- og miljøfarer, er
det producentens ansvar at klassificere både stof og blandingen ud fra den gældende
viden om stoffets egenskaber.
Da ethanol endnu ikke er godkendt som biocidaktivstof, har Miljøstyrelsen ikke fore-
taget vurderinger af risikoen ved anvendelse af hånddesinfektionsmidler baseret på
ethanol,
og derfor kan styrelsen ikke udtale sig om risikoen ved sådanne produkter.”
Jeg henholder mig til svaret fra Miljøministeriet.
Om ethanols farlighed har Sundhedsministeriet til brug for besvarelse af spørgsmålet
endvidere indhentet bidrag fra Statens Serum Institut (SSI), som oplyser følgende:
”Alkoholer optaget ved indånding og/eller hudkontakt nedbrydes og elimineres in-
denfor 1-2 minutter fra kroppen. Målbare helbredsskadelige koncentrationer i krop-
pens væv vil ikke kunne forekomme ved anvendelse af beskedne mængder af alkoho-
lerne til desinfektionsformål, men kun ved ekstraordinær stor udsættelse i form af så-
vel hudkontakt og indånding som fx i industrielle miljøer.
Risikoen for organskader, fosterskader og kræftsygdomme ved påvirkning med
ethanol vurderes primært relevant i forhold til overdrevent indtagelse af alkoholiske
drikke og ikke ved indånding af alkoholdampe i forbindelse med udførelse af hånd-
desinfektion.
Der kendes ikke studier, som belyser eventuel fosterskadelig effekt ved brug af alko-
holbaseret hånddesinfektion under graviditet. Dette skyldes formentlig, at målbare
helbredsskadelige koncentrationer i kroppen ikke vil kunne forekomme ved anven-
delse af alkohol til hånddesinfektion. Til trods for denaturering af alkohol, der ikke er
beregnet til drikkebrug, er der beskrevet et stigende antal tilfælde af indtag af alko-
holbaserede hånddesinfektionsmidler i sundhedssektoren.
Ifølge CLP-klassifikationen har ethanol ikke en H-anmærkning. Når et stof ikke har en
H-anmærkning betyder det, at stoffet ikke optages gennem huden. Ethanol har gene-
Side 2
SUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 434: MFU spm. om dokumentation for, at Ethanol betragtes som værende ufarligt, til sundhedsministeren
relt ingen giftig indvirkning på huden, og hudbarrieren forbliver intakt. Gentagne ud-
sættelser for ren ethanol kan dog medføre hudtørhed og irriteret hud. Derfor anbefa-
les det at tilsætte glycerol eller et andet hudplejemiddel, der modvirker denne bivirk-
ning. Der ses sjældent eksem og nældefeber i forbindelse med brug af håndsprit. I
nogle tilfælde kan bivirkninger på huden skyldes, at huden er fugtig ved påføringen.
Hænderne skal derfor være helt tørre før håndsprit påføres. Bivirkninger på huden
kan også skyldes tilsætningsstoffer i håndspritten som f.eks. parfume, farvestoffer el-
ler andre allergener. Ved overgang fra brug af håndvask, som vanlig metode til hånd-
desinfektion, kan brugere opleve en brændende eller stikkende fornemmelse på
hænderne. Denne følelse forsvinder efterhånden, som hudens fugtindhold stiger og
hudtilstanden bedres.
./.
SSI henviser i øvrigt til den evidens, der også henvises til i SUU alm. del spm. 433, der
baserer sig bl.a. på mangeårig
erfaring i brugen af ethanol på verdensplan.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Brit Borum Madsen
Side 3