Der står s. 27 i rapporten ”Punktkilder 2020 - NOVANA – punktkilder”, Miljøstyrelsen, december 2021, at ”Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på beregninger ud fra følgende forudsætninger: I beregningen indgår renseniveauet for ejendommes renseanlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof for bundfældningstanke), erfaringstal for, hvor mange personer der bor i de forskellige beboelsestyper (eksempelvis 2,5 personer pr. parcelhus), og hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof en person udleder pr. år (4,4 kg kvælstof, 0,72 kg fosfor og 21,9 kg BI5)14. På den baggrund er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof der udledes pr. ejendom.” Vil ministeren besvare følgende spørgsmål om teksten:
1. Hvilken dokumentation findes for antal prøver – analyser mm., der viser indholdet i afgangsvandet fra de forskellige typer husstandstanke/renseanlæg, der ligger til grund for beregning af den teoretiske værdi?
2. Hvilke belastningsopgørelser gælder for hvilke type anlæg, og hvilke tal ligger der til grund for de renseniveauer, der indgår i udregning af renseniveau for den enkelte ejendom? (Jf. ”Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på beregninger ud fra følgende forudsætninger”)
3. Vil ministeren oplyse baggrundsmaterialet og beregningsmodeller til: ”På den baggrund er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof der udledes pr. ejendom”?
4. Vil ministeren oplyse, hvor mange næringsstoffer mm. der er målt/beregnet til at omsættes(retention) i de dræn, grøfter og vandløb, de efter rensning fra husstanden udledes til, og oplyse, hvilken eventuel betydning længden af disse har, inden der udledes til åbent hav?
Dato: 08-07-2022
Status: Endeligt besvaret
Emne:
jord- og luftforurening