Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-8163
Den 11. juli 2022
Miljøministerens foreløbige besvarelse af spørgsmål nr. 1172 (MOF alm. del) stillet 8. juli 2022 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1172
”Der står s. 27 i rapporten ”Punktkilder 2020 - NOVANA – punktkilder”, Miljøstyrelsen,
december 2021, at ”Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på beregninger
ud fra følgende forudsætninger: I beregningen indgår renseniveauet for ejendommes
renseanlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof
for bundfældningstanke), erfaringstal for, hvor mange personer der bor i de forskellige beboelsestyper
(eksempelvis 2,5 personer pr. parcelhus), og hvor meget kvælstof, fosfor og
organisk stof en person udleder pr. år (4,4 kg kvælstof, 0,72 kg fosfor og 21,9 kg BI5)14.
På den baggrund er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor mange kg kvælstof, fosfor
og organisk stof der udledes pr. ejendom.” Vil ministeren besvare følgende spørgsmål om
teksten:
1. Hvilken dokumentation findes for antal prøver – analyser mm., der viser indholdet i
afgangsvandet fra de forskellige typer husstandstanke/renseanlæg, der ligger til grund for
beregning af den teoretiske værdi?
2. Hvilke belastningsopgørelser gælder for hvilke type anlæg, og hvilke tal ligger der
til grund for de renseniveauer, der indgår i udregning af renseniveau for den enkelte
ejendom? (Jf. ”Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på beregninger
ud fra følgende forudsætninger”)
3. Vil ministeren oplyse baggrundsmaterialet og beregningsmodeller til: ”På den baggrund
er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof
der udledes pr. ejendom”?
4. Vil ministeren oplyse, hvor mange næringsstoffer mm. der er målt/beregnet til at omsættes
(retention) i de dræn, grøfter og vandløb, de efter rensning fra husstanden udledes
til, og oplyse, hvilken eventuel betydning længden af disse har, inden der udledes til
åbent hav?”
Svar
Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen. Det forventes, at
spørgsmålet kan besvares ultimo august 2022.
Lea Wermelin
/
Henry Damsgaard Lanng
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk