Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2612898_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-8163
Den 22. august 2022
Miljøministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 1172 (MOF alm. del) stillet 8. juli 2022 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1172
”Der står s. 27 i rapporten ”Punktkilder 2020 - NOVANA – punktkilder”, Miljøstyrelsen,
december 2021, at ”Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på beregninger
ud fra følgende forudsætninger: I beregningen indgår renseniveauet for ejendommes
renseanlægstype (eksempelvis 10 % for kvælstof og fosfor samt 30 % for organisk stof
for bundfældningstanke), erfaringstal for, hvor mange personer der bor i de forskellige beboelsestyper
(eksempelvis 2,5 personer pr. parcelhus), og hvor meget kvælstof, fosfor og
organisk stof en person udleder pr. år (4,4 kg kvælstof, 0,72 kg fosfor og 21,9 kg BI5)14.
På den baggrund er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor mange kg kvælstof, fosfor
og organisk stof der udledes pr. ejendom.” Vil ministeren besvare følgende spørgsmål om
teksten:
1. Hvilken dokumentation findes for antal prøver – analyser mm., der viser indholdet i
afgangsvandet fra de forskellige typer husstandstanke/renseanlæg, der ligger til grund for
beregning af den teoretiske værdi?
2. Hvilke belastningsopgørelser gælder for hvilke type anlæg, og hvilke tal ligger der
til grund for de renseniveauer, der indgår i udregning af renseniveau for den enkelte
ejendom? (Jf. ”Belastningsopgørelser for spredt bebyggelse er baseret på beregninger
ud fra følgende forudsætninger”)
3. Vil ministeren oplyse baggrundsmaterialet og beregningsmodeller til: ”På den baggrund
er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof
der udledes pr. ejendom”?
4. Vil ministeren oplyse, hvor mange næringsstoffer mm. der er målt/beregnet til at omsættes
(retention) i de dræn, grøfter og vandløb, de efter rensning fra husstanden udledes
til, og oplyse, hvilken eventuel betydning længden af disse har, inden der udledes til
åbent hav?”
Svar
Jeg har bedt Miljøstyrelsen om bidrag til besvarelse af dette spørgsmål. Miljøstyrelsen oplyser:
” Spredt bebyggelse udgøres af helårsbebyggelse i det åbne land, sommerhuse, kolonihavehuse m.v.
Der er tale om udledninger mindre end 30 PE (personækvivalenter). Spildevand fra disse bebyggelser
afledes dels til jorden via nedsivning, dels via udledning til overfladevand som vandløb, søer og
kystnære områder.
Der findes i dag ca. 180.000 ejendomme (sommerhuse o.l. er ikke medregnet) med eget renseanlæg og
dermed udledning af spildevand direkte fra ejendommen.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof, til miljøministeren
2612898_0002.png
Det er vurderet urealistisk at stille krav om målinger af spildevandsudledningen på alle disse udløb,
hvorfor opgørelse af udledningen foretages på baggrund af oplysninger om bl.a. afløbsforhold og
renseforanstaltninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR), målinger af indholdet af næringssalte
m.v. i spildevandet samt forudsætninger om de forskellige renseforanstaltningers effektivitet.
Kommunerne har gennem de seneste år gjort en stor indsats for at opdatere oplysningerne i BBR, men
der er stadig områder, hvor afløbskoderne er fejlbehæftede.
I beregningen indgår således renseniveauet for ejendommens renseanlægstype, erfaringstal for, hvor
mange personer der bor i de forskellige beboelsestyper (eksempelvis 2,5 personer pr. parcelhus), og
hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof en person udleder pr. år.
Ad delspørgsmål 1. ”Hvilken dokumentation findes for antal prøver – analyser mm., der viser
indholdet i afgangsvandet fra de forskellige typer husstandstanke/renseanlæg, der ligger til grund
for beregning af den teoretiske værdi?”
I henhold til spildevandsbekendtgørelsen af 21. juni 2021 er udledningen af organisk stof og
næringssalte pr. person pr. år fastsat til 4,4 kg kvælstof, 0,72 kg fosfor og 21,9 kg BI5.
Værdierne er erfaringstal og skal ses som et eksempel baseret på et landsgennemsnit i et tilfældigt år.
Der er anvendt værdier, som typisk er blevet målt i tilløb til renseanlæg uden særlig industribelastning.
Værdierne kan variere fra lokalitet til lokalitet, jf. bl.a. vejledning til spildevandsbekendtgørelsen.
Baggrunden for værdierne kan findes i lærebøger m.v. fra DTU (”Spildevandsteknik”, Leif Winther
m.fl., DTU, 2004).
På baggrund af en længere række målinger af fosforindholdet i urenset spildevand på en række større
renseanlæg, har det vist sig, at fosforkoncentrationen i spildevand har været faldende de seneste år.
Reduktionen skyldes sandsynligvis, at de vaskemidler, man benytter, nu indeholder mindre fosfor end
tidligere. Reduktionen af fosforkoncentrationen er så betydelig, at der har været behov for at regulere
enhedstallet for fosfor. Enhedstallet for fosfor er den gennemsnitlige mængde fosfor, der udledes fra
en PE pr. år, og som danner baggrund for flere beregninger. DTU har beregnet enhedstallet til at være
0,72 kg fosfor/PE/år.
Da anvendelse af sommerhuse og kolonihavehuse forudsættes at være anderledes end helårsbeboelse,
anvendes nedenstående enhedstal i beregningerne.
MST kode
Helårsbeboelse
Sommerhus
Kolonihavehus
PE pr. Ejendom
pr. år
2,5
2
2
Måneder
pr. år
12
3
3
PE pr.
ejendom
2,5
0,5
0,5
Kvælstof
(kg/år)
11
2,2
2,2
Fosfor*
(kg/år)
1,75
0,35
0,35
Organisk
stof
(kg/år)
54,75
10,95
10,95
Vand
(m3/år)
125
25
25
Tabel 1 – enhedstal for anvendelse og udledning af forskellige ejendomstyper i spredt bebyggelse.
Ad delspørgsmål 2. Hvilke belastningsopgørelser gælder for hvilke type anlæg, og hvilke tal ligger
der til grund for de renseniveauer, der indgår i udregning af renseniveau for den enkelte ejendom?
I nedenstående tabel er der vist de væsentligste af de renseprocenter, der benyttes i beregningerne. De
bygger på erfaringstal og krav for de anførte rensetyper, og fremgår af datateknisk anvisning for spredt
bebyggelse:
https://mst.dk/media/171240/dp04-spredt-bebyggelse-150119.pdf
Renseeffekt
Kvælstof (%)
30
65
Renseeffekt
Fosfor (%)
90
95
Renseeffekt
Organisk stof (Bi-5)
(%)
95
97,5
Renseeffekt
Vand (%)
0
50
Beskrivelse
Minirenseanlæg med direkte udledning
Minirenseanlæg med udledning til markdræn
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1172: Spm. om udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof, til miljøministeren
2612898_0003.png
Biologisk sandfilter med direkte udledning
Biologisk sandfilter med udledning til markdræn
Minirenseanlæg med direkte udledning
Minirenseanlæg med udledning til markdræn
Mekanisk med direkte udledning
Mekanisk med udledning til markdræn
50
75
30
65
10
55
50
75
40
70
10
55
95
97,5
95
97,5
30
65
0
50
0
50
0
50
Tabel 2 – renseeffekter for forskellige typer renseanlæg i spredt bebyggelse
Ad delspørgsmål 3. ”Vil ministeren oplyse baggrundsmaterialet og beregningsmodeller til: ”På den
baggrund er der beregnet en teoretisk værdi for, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof der
udledes pr. ejendom”?
Opgørelse af udledningen foretages på baggrund af oplysninger om afløbsforhold og
renseforanstaltninger fra BBR, indholdet af næringssalte og organisk stof i spildevandet samt
forudsætninger om de forskellige renseforanstaltningers mulighed for at reducere indholdet af
forurenende stoffer i spildevandet, jf. ovenstående.
I beregningen indgår således renseniveauet for ejendommens renseanlægstype, erfaringstal for, hvor
mange personer der bor i de forskellige beboelsestyper (eksempelvis 2,5 personer pr. parcelhus), og
hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof en person udleder pr. år.
På den baggrund er der foretaget beregninger af, hvor mange kg kvælstof, fosfor og organisk stof der
udledes pr. ejendom.
Kommunerne har gennem de seneste år gjort en stor indsats for at opdatere oplysningerne i BBR, men
der er stadig områder, hvor afløbskoderne er usikre. Opgørelsen af udledning af spildevand fra de
enkelte enkelthusstande med eget renseanlæg er forbundet med usikkerhed, fordi der er tale om meget
små spildevandsmængder, hvoraf det er vanskeligt at udtage retvisende målinger.
Ad delspørgsmål 4. Vil ministeren oplyse, hvor mange næringsstoffer mm. der er målt/beregnet til
at omsættes(retention) i de dræn, grøfter og vandløb, de efter rensning fra husstanden udledes til, og
oplyse, hvilken eventuel betydning længden af disse har, inden der udledes til åbent hav?
Ved udledning til dræn kan der ske retention og udsivning. Det kræver konkret viden om
årstidsvariationen i grundvandsstanden samt drænsystemets udformning og længde for at vide, hvor
stor en del af spildevandet, der siver ud fra drænene eller omsættes. Dette kendskab findes ikke på
enkeltejendomsniveau. Miljøstyrelsen har derfor generelt forudsat, at der ved ejendomme med
udledning til markdræn sker udsivning i sommerhalvåret, og der er derfor foretaget en reduktion på
50 % i de udledte mængder fra de enkelte ejendommes udløb. Oplysninger om udledning til dræn
findes i den i BBR-tilknyttede afløbskode. Der indgår således oplysninger om, hvorvidt der udledes til
dræn, mens længden af drænet ikke indgår i beregningerne. ”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
3