I svaret på FIU alm. del - spørgsmål 427 (2018-19,1. samling) gives i boks 1 en delvis redegørelse for det metodiske grundlag for Finansministeriets beregning af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det fremgår heraf, at tre metodevalg resulterer i, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i beregninger frem til 2050 kommer til at fremstå som højere end pensionsalderen: (1) tilgang til f.eks. førtidspension for personer under 50 år regnes ikke som tilbagetrækning; (2) personer, der faktisk i praksis har trukket sig delvist tilbage gennem reduktioner af arbejdstiden, regnes som ikke-tilbagetrukne; (3) tilbagetrækningsalderen i de enkelte år beregnes på et tværsnit af alle årgange i året, fremfor i stedet for de enkelte fødselsårgange.
Vil ministeren på den baggrund fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder uden disse metodevalg, dvs. som (1) tager højde for afgang på førtidspension fra 40-årsalderen, (2) omregner erhvervsaktive til fuldtidsbeskæftigede og (3) beregner tilbagetrækningsalderen for de enkelt fødselsårgange fremfor for et tværsnit af alle årgange?
Dato: 08-12-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspensioner , efterløn og fleksjob